Fiskeribyer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 20: Linje 20:


*Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark''. serie I, bind II); København 1961
*Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark''. serie I, bind II); København 1961
*Arne Gaardmand: ''Dansk byplanlægning 1938-1992'' (1993) s.147f



== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 7. aug. 2008, 17:45

Betegnelsen fiskeriby for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra Aage Aagesen. Ved fiskeribyer forstås bebyggelser, hvor mere end halvdelen af den virksomme befolkning med fast yrke er sysselsat ved fiskeri og med havn, det vil sige et vandareal afgrænset fra havet og beskærmet mod dettes bølger og strømme med mindst 2 moler (en mole er en stensætning fra kysten, eventuelt afgrænset ved et bolværk af træ og/eller udplanet flade egnet til færdsel). Fiskeribyer opstod først fra midten af 1800-tallet samt i 1900-tallet, de fleste var tidligere fiskerlejer og flere voksede til at have mere end 200 indbyggere. I mange tilfælde faldt fiskeriets betydning efterhånden. Men selvom fiskeri ikke mere udgør næringsvej for mere end halvdelen af disse steders indbyggere, spiller det fortsat en stor rolle, ikke mindst ved den hertil knyttede fiskeindustri samt for handlende og fragtfirmaer, der forestår videreforsendelsen til kunder i ind- og udland.

Fiskeribyernes historie

I anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet byggedes mange steder enkle moler, senere udvidede til egentlige havne (hvorved fiskerlejerne skiftede karakter til fiskeribyer). Omkring midten af 1800-tallet fremkom der planer om at bygge en række nye havne langs Jyllands vestkyst, hvorfra der skulle udveksles industrivarer med udlandet, men kun Esbjerg havn nåede at blive bygget i første omgang (anlagt 1868).

I 1919 afholdtes en arkitektkonkurrence om en helt ny havneby ved Hirtshals (vundet af Steen Eiler Rasmussen og Knud Christiansen), og 1917 vedtog Folketinget en lov om støtte til anlæg af en havn ved Hanstholm, men som følge af for små årlige bevillinger gik arbejdet i stå i 1930’rne. Under 2 Verdenskrig blev den kalkhorst, som lå bag havnen, omdannet til et fæstningsanlæg. Det ufærdige havneanlæg forfaldt yderligere, og af frygt for invasion blev alle bygninger på havnepladsen sprængt bort. Indbyggerne blev forflyttede. Efter krigen mente en kommission i 1951, at man skulle undlade at færdigbygge den ruinagtige Hanstholm havn, og at der i stedet skulle satses på en udbygning af andre, intakte havne ved Vestkysten. Som følge af omfattende protester og efter endnu et kommissionsarbejde besluttede Folketinget ved en lov af 1960, at havnen skulle bygges færdig og fungere både som fiskerihavn og havn for skibsfarten. En særlig byplangruppe fik til opgave at lave en byplan for Hanstholm; denne forelå i form af et forslag til dispositionsplan i 1966. Af andre nyere fiskeribyer ved Vestkysten kan nævnes Tyborøn, Thorsminde, Hvide Sande og Nymindegab.

Danske fiskeribyer

Eksempler på danske fiskeribyer er:

Esbjerg (senere ophøjet til købstad)
Gilleleje
Hanstholm
Hirtshals
Hvide Sande
Thyborøn

Litteratur

  • Aage Aagesen: Befolkningen (Atlas over Danmark. serie I, bind II); København 1961
  • Arne Gaardmand: Dansk byplanlægning 1938-1992 (1993) s.147f

Se også