Immaterialret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
OKBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: hu:Szellemi alkotás
Linje 9: Linje 9:
Fælles for immaterialretslovene er også, at de i vid udstrækning er baserede i internationale konventioner og aftaler. De væsentligste og ældste af disse er Pariserkonventionen fra [[1883]] og Bernerkonventionen fra [[1886]]. Disse - og en række senere konventioner - administreres og udvikles i dag af [[World Intellectual Property Organization|WIPO]]. Pariserkonventionen regulerer beskyttelsen af varemærker, opfindelser (patent) og industrielle designs. Bernerkonventionen handler om ophavsrettigheder.
Fælles for immaterialretslovene er også, at de i vid udstrækning er baserede i internationale konventioner og aftaler. De væsentligste og ældste af disse er Pariserkonventionen fra [[1883]] og Bernerkonventionen fra [[1886]]. Disse - og en række senere konventioner - administreres og udvikles i dag af [[World Intellectual Property Organization|WIPO]]. Pariserkonventionen regulerer beskyttelsen af varemærker, opfindelser (patent) og industrielle designs. Bernerkonventionen handler om ophavsrettigheder.


Udover aftaler i WIPO-regi, er en del af den danske immaterialret i dag også baseret på [[EU]]-regulering og senest også på underaftaler til [[WTO]]-aftalen. Endelig administrerer [[UNESCO]] visse aftaler om ophavsret, ligesom der regionalt (fx i Europa - ikke kun EU) findes andre aftaler.
Udover aftaler i WIPO-regi, er en del af den danske immaterialret i dag også baseret på [[EU]]-regulering og senest også på underaftaler til [[WTO]]-aftalen. Endelig administrerer [[UNESCO]] visse aftaler om ophavsret, ligesom der regionalt (fx i Europa - ikke kun EU) findes andre aftaler..


==Terminologi==
==Terminologi==

Versionen fra 11. aug. 2008, 05:25

Immaterialret er en fællesbetegnelse for for retsbekyttelsen af intellektuelle frembringelser, fx. kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning designs og forretningskendetegn.

Beskyttelsen af immaterialrettighederne er lovbestemt. Der findes forskellige love for de forskellige frembringelser, der beskyttes. Disse love benævnes ofte eneretslovene, og har visse strukturelle fællestræk. Det er navnlig ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven. Der findes desuden en vis beskyttelse i markedsføringsloven.

Internationalt

Fælles for immaterialretslovene er også, at de i vid udstrækning er baserede i internationale konventioner og aftaler. De væsentligste og ældste af disse er Pariserkonventionen fra 1883 og Bernerkonventionen fra 1886. Disse - og en række senere konventioner - administreres og udvikles i dag af WIPO. Pariserkonventionen regulerer beskyttelsen af varemærker, opfindelser (patent) og industrielle designs. Bernerkonventionen handler om ophavsrettigheder.

Udover aftaler i WIPO-regi, er en del af den danske immaterialret i dag også baseret på EU-regulering og senest også på underaftaler til WTO-aftalen. Endelig administrerer UNESCO visse aftaler om ophavsret, ligesom der regionalt (fx i Europa - ikke kun EU) findes andre aftaler..

Terminologi

Terminologien immaterialret stammer fra tysk ret, og anvendes i dag i hele norden. Immaterialret og -rettigheder omtales i dag også som IP-rettigheder eller IPR, hvilket stammer fra den engelske betegnelse; intellectual property rights. (IP-rettigheder bør ikke forveklses med internetprotokol.)

På dansk anvendes også betegnelsen intellektuel ejendomsret eller til tider industriel ejendomsret. Disse betegnelser betragtes af nogle som misvisende, idet man kommer til at tro, at rettighederne kan sammenlignes med at eje noget fysisk. Udtrykkene immaterielle rettigheder og immaterielret lider ikke af dette problem.

Se også