Cuba

República de Cuba
Flag Nationalvåben
Motto: Patria y Libertad (spansk: Fædreland og frihed)
Nationalmelodi: La Bayamesa
Hovedstad og største by	Havana 23°07′N 82°23′V
Officielle sprog	Spansk
Regeringsform	Republik
Uafhængighed
Areal
• Total	110.860 km2  (nr. 104)
• Vand (%)	Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået juli 2007	11.394.043 (nr. 75)
• Folketælling 2002	11.177.743
• Tæthed	102,4/km2  (nr. 73)
Valuta	Cubansk peso (CUP)
Tidszone	UTC-5
• Sommertid	UTC-4
Kendings- bogstaver (bil)	C
Luftfartøjs- registreringskode	CU
Internetdomæne	.cu
Telefonkode	+53
ISO 3166-kode	CU, CUB, 192

Republikken Cuba er en ø-stat i det nordlige Caribien, mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Mod nord ligger USA og Bahamas, mod vest Mexico, mod syd Cayman-øerne og Jamaica og mod sydøst Haiti.

Historie

Uddybende artikel: Cubas historie

Cuba og dets oprindelige befolkning kom under spansk kontrol i det 16. århundrede. Uafhængighedskampen begyndte i 1868 og fortsatte i det 19. århundrede indtil den spansk-amerikanske krig i 1898. USA erobrede under denne krig øen, som fik uafhængighed i 1902. USA vedblev dog med at have betydelig kontrol over cubanske forhold.

En oprørshær med Fidel Castro i spidsen væltede præsident Fulgencio Batista i 1959. Magtskiftet førte til, at USA mistede sin indflydelse i landet og de to landes indbyrdes forhold forværredes derfor drastisk. Fidel Castros Cuba vendte sig mod Sovjetunionen, som de indgik en række handelsaftaler med samtidig med, at Fidel Castro i 1961 erklærede Cuba for en socialistisk stat. En sovjetisk inspireret grundlov blev indført i 1976.

Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 blev landet ramt af økonomisk tilbagegang. I et forsøg på at vende tilbagegangen er der blevet gennemført enkelte økonomiske og politiske reformer.

I følge en amerikansk undersøgelse er flertallet i Cuba glade for den kommunistiske regering.

Politik

Uddybende artikel: Cubas politik

Cuba er et land i gang med den socialistiske udvikling, med Fidel Castro som præsident siden 1959. Han er premierminister og efter nedlæggelsen af dette embede i 1976 præsident. Han varetager både rollen som statsoverhoved og som leder af regeringen. Han er desuden formand for det cubanske socialistiske parti og øverste chef for de væbnede styrker.

Det et-kammerede cubanske parlament (Asamblea Nacional del Poder Popular). Det kommunistiske parti er jævnfør grundloven det eneste anerkendte politiske parti i Cuba. Partiet har dog ingen forbindelse til valgene på Cuba, og alle opstillende til folkevalgende er uafhængeligt, og høster stemmer personligt. Væsentlige politiske emner i landet er den omfattende flugt til USA, som foretages af cubanske borgere, der ikke ønsker at blive i landet, da de modsætter sig socialismen.

Provinser

Uddybende artikel: Cubas provinser

Cuba er inddelt i 14 provinser og en enkelt særskilt provins, som har særstatus; Isla de la Juventud.

Isla de la Juventud Pinar del Río Havana (La Habana) Havana City (Ciudad de La Habana) Matanzas Cienfuegos Villa Clara Sancti Spíritus	Ciego de Avila Camagüey Las Tunas Granma Holguín Santiago de Cuba Guantánamo

Geografi

Uddybende artikel: Cubas geografi

Cuba er den største ø i Caribien. Den nordlige del af øen ligger op til Floridastrædet og det større Atlanterhav. I nordvest ligger den Mexicanske Golf, i vest Yucatan kanalen, i syd det Caribiske Hav og i øst Windward-passagen.

Republikken dækker hele øen samt en række andre øer tæt på. Eneste undtagelse er Guantanamo Bay, som er en amerikansk flådebase der er blevet leaset af USA siden 1903.

Øen består hovedsagelig af flade stepper, men har bakker og bjerge, som primært er placeret i den sydøstlige del. Det højeste punkt er Pico Real del Turquino med sine 2.005 meter.

Klimaet er tropisk, men temperaturen påvirkes dog i nedadgående retning af en række vinde der blæser over øen. Den tørre periode ligger fra november til april. Regnsæsonen fra maj til oktober.

Hovedstaden Havana er den største by og samtidig hovedstad. Andre vigtige byer er Santiago de Cuba og Camagüey.

Kort over Cuba

Demokrati

Cubas valgsystem fungerer meget anderledes end det vestlige liberal demokrati. Det fungerer meget lag-vist og starter med valget af kommunalbestyrelser, som foregår med 2½ års mellemrum:

Forud for valgene mødes beboerne fra hele landet i landets opstillingskredse, som hver vælger en gruppe af repræsentanter. Her diskuteres, hvilken kandidat man opstiller. En valgskreds består af mellem to og otte opstillingskredse. På selve valgdagen er der en hemmelig afstemning, hvor én af de opstillede repræsentanter vælges til kommunalbestyrelsen. Hvis ingen af kandidaterne får mindst 50% af stemmerne, vælges de to kandidater med flest stemmer til et omvalg.

Ved valgene til nationalforsamlingen opstilles der i hver kreds én kandidat, der udpeges gennem diskussion, opstilling og udvælgelse. På valgdagen kan vælgerne stemme på en kandidat, eller lade være. For at valget erklæres gyldigt, skal kandidaten have mindst 50% af stemmerne. Opnås dette ikke, tages en ny valgrunde, som fortsætter til én kandidat har fået mindst 30% af stemmerne. (20%-point mindre i anden runde). Dette bruges som forsvar imod mindretalsregeringer.

Cuba har kun ét politisk parti, Cubas Kommunistiske parti. Partiet deltager ikke i nogle af valgene og fungerer i følge Cubas grundlov, som et nationalt, ideologisk og vejledende parti.

På Cuba er valgsretsalderen 16 år. Man skal dog være fyldt 18 år for at stille op.

Menneskerettigheder og Ytringsfrihed

Cubas uformelle oppositionsleder, Oswaldo Paya, antager at der er 200 politiske fanger i cubanske fængsler i år 2008. Ytringsfrihed eksisterer stort set ikke, og pressefrihed eksisterer slet ikke. Enkelte personer eller organisationer kan ikke oprette medier uden udenrigsministeriets tilladelse. Forholdet mellem EU og Cuba blev forværret i 2003, da Fidel Castro slog ned på oppositionen og fængslede 75 systemkritikere.

Økonomi

Uddybende artikel: Cubas økonomi

Regeringen i Cuba udøver stærk politisk kontrol over økonomien. Den har de sidste år indført enkelte reformer for at øge landets valutareserver, øge virksomhedernes produktivitet, undgå fødevaremangel og for at øge antallet af forbrugsvarer. En væsentlig faktor i den cubanske økonomi er at enkelte områder er særdeles effektive, herunder visse eksportsektorer og turismen, mens øvrige industrisektorer viser meget dårlige resultater.

Den cubanske økonomi blev hårdt ramt af Sovjetunionens kollaps igennem 1990'erne og svækkes desuden af den handelsembargo USA har opretholdt siden 1960. Embargoen blev i 1992 og 1996 yderligere strammet med hhv. Torricelli- og Helms-Burton-lovene, hvilket har ført til voldsom kritik fra det internationale samfund. FN har femten gentagne gange fordømt blokaden[1] gennem resolutioner, i 2007 med stemmerne 184 for og 4 imod. De væsentligste nuværende problemer er høje oliepriser (olie blev tidligere importeret med rabat fra Sovjetunionen), lave priser på eksportvarer som sukker og nikkel, og ødelæggelser forårsaget af naturkatastrofer.

Demografi

Uddybende artikel: Cubas demografi

Billede fra Havana

Cuba er et multietnisk samfund med en befolkning af oprindelig spansk og afrikansk afstamning. Der er også en lille kinesisk gruppering. Den største organiserede religion er den romersk-katolske kirke samt en række afro-cubanske religioner. Officielt har Cuba været en ateistisk stat igennem årene med Fidel Castro ved magten, men de religiøse restriktioner er blevet færre siden 1991. Mindre befolkningsgrupper af protestanter og jøder er også bosiddende på øen.

Havana

Se også

• Verdens lande
• Socialisme
• Fidel Castro
• Che Guevara
• Demokrati
• Cubanske revolution

Eksterne henvisninger

• The World Factbook om Cuba

Wikimedia Commons har medier relateret til: Cuba