Mængde: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ml:ഗണം
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: fur:Insiemi
Linje 116: Linje 116:
[[fiu-vro:Hulk]]
[[fiu-vro:Hulk]]
[[fr:Ensemble]]
[[fr:Ensemble]]
[[fur:Insiemi]]
[[gd:Àlach]]
[[gd:Àlach]]
[[gl:Conxunto]]
[[gl:Conxunto]]

Versionen fra 27. aug. 2008, 11:28

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Et eksempel på en mængde kunne f.eks. være mængden af almene danske universiteter og kunne angives som {RUC, AAU, AU, SDU, KU}. Mængden, der ingen elementer indeholder, kaldes den tomme mængde (se nedenfor), mens en mængde med kun ét element kaldes en singleton.


Tilhørsforhold

Vi lader betegne en mængde. At et element, , tilhører mængden skrives og læses x tilhører X. Eksempelvis tilhører AU førnævnte mængde. Omvendt skrives om et element, , der ikke tilhører mængden . Hvis to mængder og er ens skrives , og det gælder, banalt nok, at . Gælder en betingelse for elementerne i skriver man ; eksempelvis kan mængden bestående af kun de reelle tal -5 og 5 gives ved .

På samme måde kan man komme ud for at hele mængder er delmængder af andre mængder. Eksempelvis er {RUC,AU} en delmængde af eksempelmængden med universiteterne. Betegnes den første mængde og mængden den er en delmængde af skrives at eller , hvis og kun hvis ethvert givet også er indeholdt i . Herved gælder følgende relationer:

og
og at
.

Definitionen på den tomme mængde er givet ved antagelse om, at der findes en mængde og defineret ved . Den tomme mængde skrives også ø og {}. Om den tomme mængde gælder, at den er en delmængde af en hvilken som helst given mængde.

Ordnet mængde

En mængde, kaldes ordnet, hvis der om elementer, , gælder enten at , eller , samtidig med at der for alle gælder at:

.

Et eksempel på en ordnet mængde er de reelle tal.

Specielle mængder

Der eksisterer mængder, der er af så stor matematisk betydning og som refereres så ofte til, at de har fået specielle navne. En af disse er den omtalte tomme mængde. Andre specielle mængder inkluderer:

betegner mængden af alle naturlige tal. Altså er , og i nogle tilfælde benyttes også .

betegner mængden af alle hele tal, så .

betegner mængden af alle rationale tal, så . Eksempelvis er alle hele tal indeholdt i denne mængde, da de alle kan opskrives som heltalsbrøker.

er mængden af alle reelle tal. Denne mængde er foreningsmængden (se nedenfor) af de rationale tal og de irrationale tal (tal, der ikke kan opskrives som heltalsbrøker, så som π og e)

er mængden af alle komplekse tal.

Alle disse mængder har uendelig kardinalitet, og der gælder, at .

Foreningsmængde

A forenet med B
Uddybende Uddybende artikel: Foreningsmængde

Ofte har man behov for at konstruere nye mængder ud fra eksisterende. Eksempelvis kan to mængder blive "lagt sammen", idet man danner en mængde, der indeholder alle elementerne fra de to oprindelige mængder. Mængden betegnes foreningsmængden, og foreningsmængden af to mængder og betegnes . Forenes mængder, benyttes ofte skrivemåden .

Eksempler:

Lad og være vilkårlige mængder. Da gælder følgende basale egenskaber ved foreningsmængder:

Fællesmængde

A snit B
Uddybende Uddybende artikel: Fællesmængde

I analogi med ovenstående hænder det, at man ønsker at betragte mængder, der består af de elementer, flere mængder har til fælles. En sådan mængde kaldes fællesmængden. Fællesmængden af og betegnes , og fællesmængden af mængderne betegnes .

Eksempler:

Basale egenskaber ved fællesmængder:

Komplementærmængde

B\A
Uddybende Uddybende artikel: Komplementærmængde

To mængder kan også "trækkes fra hinanden". Den relative komplement til i (også kaldet mængdedifferensen mellem og ), betegnet (eller ) er mængden af alle elementer i , der ikke er indeholdt i ; .

I nogle tilfælde betragtes elementer, der er delmængder af en given universalmængde . I disse tilfælde betragtes alle komplementærmængder relativt til universalmængden, og kaldes det absolutte komplement eller komplementærmængden til og betgnes eller .

Eksempler:

Basale egenskaber ved komplementærmængder:

Åbne og lukkede mængder

Uddybende Uddybende artikler: Åben mængde og lukket mængde

I topologi og relaterede matematiske emner er det ofte af afgørende karakter, om en betragtet mængde er åben eller lukket. En mængde siges at være åben, hvis ethvert punkt i er et indre punkt (altså at ). Således fås, at åbne intervaller i , såvel som selv er åbne mængder. En mængde siges at være lukket, hvis dens komplementærmængde er åben, som det f.eks. gælder for lukkede intervaller i . Herved bliver og eksempler på mængder, der både er åbne og lukkede, mens halvåbne intervaller, hverken er åbne eller lukkede.

Kilder

  • Henrik Stetkær, Om uendelighedsbegrebet, 2005
  • Ebbe Thue Poulsen, Funktioner af en og flere variable, 2002

Skabelon:Link FA