Akut myokardieinfarkt

Akut Myokardieinfarkt (AMI) er den medicinske betegnelse for en blodprop i hjertet.

Årsag

AMI opstår, når blodtilførslen til hjertet - gennem kranspulsårerne - blokeres, hvorved hjertets muskelceller ikke får tilført ilt og derfor begynder at forgå. AMI kan have to forskellige årsager:

• Åreforkalkning kan over længere tid forsnævre kranspulsåren, indtil denne en dag blokeres; dette sker typisk ved, at den plaque af kalk, fedt og kolesterol, der forsnævrer åren, brister, hvorved der bliver dannet en prop i åren. Det er ikke ualmindeligt, at denne obstruktion af blodåren forværres af, at åren reagerer på den bristede plaque ved at trække sig sammen, så blodgennemstrømningen yderligere formindskes.
• En blodprop, der er dannet et andet sted i kroppen, kan rejse med blodbanen og sætte sig fast i kranspulsåren, så gennemstrømningen hindres.

Hvis gennemstrømningen genoprettes inden for få minutter - f.eks. ved at blodproppen opløses eller river sig løs - kan de skader, hjertemuskulaturen får som følge af den manglende ilttilførsel, genophele med få eller ingen mén. Hvis gennemstrømningen derimod er forhindret gennem længere tid, især fra 1 time og opefter, er det meget sandsynligt, at så stor en del af hjertevævet er gået tabt på grund af iltmangel at der vil være varige skader på hjertet.

Symptomer

Ca. halvdelen af de patienter, der indlægges med AMI, har ingen forudgående hjerte- eller kredsløbssygdomme. De resterende har typisk enten forhøjet blodtryk eller angina pectoris (hjertekramper).

Der er flere faktorer, der kan udløse AMI, herunder primært fysisk aktivitet, følelsesmæssig belastning eller kirurgiske indgreb; ofte indtræder et AMI dog uprovokeret. Symptomerne indfinder sig pludseligt og voldsomt, uden forudgående varsel, om end enkelte kan have haft tiltagende træthed og/eller trykken for brystet i nogle dage op til AMI'et.

Det første og væsentligste symptom er intense, oftest uudholdelige smerter i brystet; de beskrives oftest som "at blive stukket med rødglødende knive". Disse smerter varer typisk længe, mere end 20 minutter, og lindres ikke ved hvile. Samtidig med brystsmerterne oplever mange, at smerten "stråler" ud mod den ene arm, typisk den venstre, eller mod kæbe, hals, ryg eller mave. Det er ikke ualmindeligt at man bliver klamtsvedende og får åndenød. Nogle oplever kvalme og kan kaste op. Andre falder sammen. Voldsom angst er meget almindeligt.

Mindre almindelige symptomer kan være vand i lungerne, besvimelse uden forudgående smerter eller andre af ovenstående symptomer, hjertestop, shock eller blot en voldsom sygdomsfølelse. Hos især ældre kan det også være psykisk uro eller konfusion, der indtræder først.

For 15-20% af patienter ses symptomfrit eller symptomfattigt AMI; det er især kvinder og sukkersygepatienter, der oplever dette. AMI'et kan således være uopdaget i årevis, og påvises ofte først ved senere EKG eller under obduktion.

Disse mangfoldige symptomer gør, at flere andre sygdomme kan forveksles med AMI:

• Angina pectoris (hjertekrampe). Har et tilsvarende smertebillede, men denne smerte kan afhjælpes med nitroglycerin, der ingen effekt har på et AMI.
• Akut pericarditis (infektion i vævet omkring hjertet) kan give flere lignende symptomer. Et EKG vil vise forskellen.
• Lungeemboli (blodprop i lungen) kan også give voldsomme smerter i brystet, men giver et helt andet resultat på blodprøverne, herunder en forhøjet D-Dimer, der ikke vil ses ved et AMI.

Den akutte fase

De fleste oplever smerte og angst. Blodtrykket kan være lavt (90-100 mmHg systolisk), og pulsen er oftest påskyndet (100-120/min), selv den også ses normal eller langsom. Åndedrættet øges gerne. Patienten kan være bleg og med kolde, fugtige arme og ben. Efter den akutte fase er de fleste blot trætte, men der er altid risiko for at der støder en komplikation til.

Undersøgelser

Den første - og hurtigste - undersøgelse ved mistanke om AMI er et elektrokardiogram (EKG); det giver mulighed for at få et billede af hjertets funktion, og således vil specifikke EKG-forandringer (primært STEMI (ST-Eleveret Myocardie Infarkt) eller non-STEMI, men også grenblok, højre ventrikelinfarkt og EKG-stumt infarkt) kunne konstateres. I tillæg hertil tages blodprøver, hvor man undersøger for specifikke enzymer, der kan indikere AMI: Creatinin-Kinase (CK-MB) og Troponin I og T; disse sidstnævnte er de mest sensitive og specifikke markører for AMI. Herudover kan ses forhøjede værdier for hvide blodlegemer (leukocytose), forhøjet sænkningsreaktion og forhøjet C-reaktivt protein (CRP).

For udelukke andre mulige diagnoser (differentialdiagnosticere) tages flere andre undersøgelser: Røntgen af brystkassen (thorax)påvise evt. lungestase, ekkokardiografi kan påvise nedsat hjerteaktivitet - akinesi eller hypokinesi - omend disse også kan stamme fra tidligere infarkter eller iskæmi. Ekkokardiografi kan også påvise blødninger i hjertesækken (hjertetamponade), det kan hjælpe til at påvise lungeemboli, hvor der vil ses dilateret højre ventrikel, eller betydelig nedsættelse af venstre ventrikels pumpefunktion som følge af et større AMI.

Behandling

AMI kræver indlæggelse på sygehus så hurtigt som muligt. Her iværksættes smertelindring, kontinuerlig EKG-overvågning, trombolyse, fibrinolyse og antitrombosebehandling med henblik på at minimere eller opløse blodproppen, samt hurtig diagnostik og behandling af komplikationer, især hjerteinsufficiens og shock. Tillige vil der være en prognosevurdering med rådgivning om livsstil, kontrol af risikofaktorer og forebyggende behandling. Der anlægges hurtigst muligt intravenøs adgang og kontinuerlig EKG-monitorering. Ilttilskud tilbydes for at kompensere for den nedsatte iltning af kroppens væv der følger med dårligere pumpefunktion.

Prognose

Ca. 15.000 danskere rammes årligt af AMI. Heraf dør 3.000 i de første minutter til timer efter anfaldet. Af da patienter, der indlægges på hospital, dør ca. 20% i løbet af indlæggelsen. Af udskrevne patienter dør 5-10% inden for det første år efter udskrivelsen. 35% af alle dødsfald indtræder inden for den første time. I Danmark var 7.500 mænd og 4.500 kvinder indlagt i 1998 med AMI. Risikoen for et AMI stiger med alderen - således var ca. 70 af de førnævnte tilfælde i gruppen af 20-30-årige.

Komplikationer

Efterfølgende et AMI kan patienten udvikle uregelmæssig hjerterytme (arytmi), nedsat funktion af hjertet (insufficiens), samt hjerteruptur, arteriel emboli, mitralinsufficiens og ventrikelseptumdefekt. Tillige er det ikke ualmindeligt at man udvikler angina pectoris eller pericarditis, ligesom sandsynligheden for at tildrage sig et nyt AMI stiger.

Referencer

• Medicinsk kompendium, 16. udgave, redigeret af N. E. Hansen, S. Haunsø og O. B. Schaffalitsky de Muckadell, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004

Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.