Grækenland

Denne artikel omhandler den moderne republik Grækenland. Der findes også en artikel om Oldtidens Grækenland.

Ελληνική Δημοκρατία Ellinikí Dhimokratía (Internationalt: Hellenic Republic)
Flag Nationalvåben
Motto: Ελευθερία ή Θάνατος (Græsk: Frihed eller død)
Nationalmelodi: Imnos is tin Eleftherian (Hymne Til Friheden)
Hovedstad og største by	Athen 38°00′N 23°43′Ø
Officielle sprog	Græsk
Regeringsform	Republik
Uafhængighed
Areal
• Total	131.940 km2  (nr. 95)
• Vand (%)	0,86
Befolkning
• Anslået 2007	11.240.290 (nr. 75)
• Tæthed	80,9/km2  (nr. 87)
Valuta	Euro1 (EUR)
Tidszone	UTC+2 (EET)
• Sommertid	UTC+3 (EEST)
Kendings- bogstaver (bil)	GR
Luftfartøjs- registreringskode	SX
Internetdomæne	.gr
Telefonkode	+30
ISO 3166-kode	GR, GRC, 300
1 Før 2001: Drakme. Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Republikken Grækenland (officielt navn: Ελληνική Δημοκρατία. Bemærk at det internationale navn er Hellenic Republic og ikke f.eks. "Greek Republic" eller "Greece") er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkanhalvøen. Mod nord er der grænser til Bulgarien, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien, mod øst til Tyrkiet. Mod øst ligger det Ægæiske Hav, mod vest det Ioniske Hav og mod syd det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet. Hovedstaden er Athen. Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis demokratiet og monarkiet i 1973, efter at Kong Konstantin 2., der indledningsvis støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald blev monarkiet officielt afskaffet i 1974. Herefter har Grækenland været et demokrati efter moderne vestlige standarder, og landet blev medlem af EU i 1981.

Landskabet er bjergrigt. Klima: Middelhavsklima med tørre og varme somre og lune vintre. Landbrugsproduktionen består overvejende af vin, oliven, frugt, bomuld, ris og tobak. På de dårligere jorder i bjergene opdrættes får og geder.

Vigtige byer: Athen (Athínai), 745.514 indb. i 2001 (Dette er kun Athens kommune. Stor-Athen har 3.738.734 indb. i 2005) ; Patras (Pátrai), 171.616 indb.; Piræus (Piraiéus), 175.697 indb; Thessaloniki, 1.099.598 indb. (2005).

Grækenland vandt Europamesterskabet i fodbold 2004. Inden EM 2004 havde Grækenland deltaget to gange før, men aldrig vundet en eneste kamp.

Grækenland var i 1896, 1906 og 2004 vært for de moderne olympiske sommerlege. De olympiske lege stammer oprindeligt fra Grækenland.

I 2005 vandt Grækenland det Internationale Melodi Grand Prix (Eurovision Song Contest). Vindersangen hed My Number One og var sunget af Helena Paparizou.

Historie

Uddybende artikel: Grækenlands historie

Oldtiden

Uddybende artikel: Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenland kan afgrænses tidsmæssigt og geografisk til henholdsvis en næsten tusindårig periode frem til kristendommens gennembrud, og til et område som udover det nuværende Grækenland omfattede meget af Middelhavs- og Sortehavsområderne. Oldtidens Grækenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur havde en stor påvirkning på Romerriget, som igen satte sit præg på den europæiske kultur.

De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den græske kultur var også katalysator for renæssancen i 1400-1500-tallet.

Begrebet ”Antikkens Hellas” er brugt til at skildre den græsk-talende verden i antikken. Begrebet referer ikke bare til den græske halvø og det moderne Hellas, men også til områderne med hellensk kultur som var beboet af grækere: Cypern og De ægæiske øer, kysten omkring Det Ægæiske Hav, kaldet Anatolien (dengang kendt som Ionien), Sicilien og Syditalien, og de spredte, græske bosættelser på kysten af Illyrien, Thrakien, Egypten, Kyrene, Sydfrankrig og øst og nordøst på Den Iberiske Halvø.

Nyere historie

Grækenlands nyere historie op til 1974 har været præget af instabilitet skiftende regeringer, såvel lovlige som diktaturer. Det medførte meget uro i landet da to konger blev afsat i 1914 og landet senere, i 1924, igen blev en republik. I begyndelsen af 2. verdenskrig blev Grækenland angrebet af Mussolinis Italien. Det lykkedes dog grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte Tyskland Grækenland. Det estimeres at ca 370.000 grækere (ca 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig, mange af disse af sult. I 1944 trak Tyskland sig ud af Grækenland. England forsøgte at genindsætte kongen, der var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, nemlig den kommunistiske, modsatte sig. Det førte til den græske borgerkrig (1946-49), som afsluttedes med de borgerlige og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbrittanien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb, dels på modpartens styrker, dels overgreb fra begge sider på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var Kong Georg 2. vendt tilbage til Grækenland, efterfulgt af Kong Paul i 1947. Kong Konstantin, Kong Pauls søn, efterfulgte ham på tronen i 1964, og blev senere gift med Anne-Marie, som er søster til dronning Margrethe 2. af Danmark. Den 13. december 1967 forsøgte Kong Konstantin at tage magten over militæret, men det mislykkedes og han og dronning Anne-Marie måtte, sammen med deres børn, flygte fra Grækenland. I 1974 udråbte oberst George Papadopoulos sig selv til præsident i Grækenland. Militæret havde magten i landet indtil Tyrkiet invaderede Cypern senere samme år, og militærregeringen blev afsat. Ved en folkeafstemning i 1974 besluttede grækerne at kongen ikke skulle vende tilbage, men i 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Fra 1945 til 1974 var den græske befolkning udsat for en kommunistjagt der medførte at demokratiets vilkår var meget anstrengte eftersom alle venstrorienterede, også ikke-kommunister, blev forfulgt. Endog en del centrum-orienterede og enkelte borgerlige kom i klemme på denne måde, når de krævede ægte demokrati. Grækenland har været under Osmannisk herredømme fra 1359 - 1821.

Religion

Den græske kirke har stor betydning i samfundet, og har spillet en stor rolle under de mange kampe mod besættelsesmagter. Flertallet af befolkningen er kristne ortodokse og tilhører den græsk ortodokse kirke. Et lille antal er katolikker; de fleste af dem bor på de ioniske og ægæiske øer. Religion er vigtig for de fleste grækere, og de har stor respekt for kirken. I Grækenlands gader ser man ofte grækere som gør korsets tegn hver gang de går forbi kirken. Grækerne går langt mere i kirke end danskerne og især på landet er kirken samlingspunkt, og præsten er en betydningsfuld person, som ivrigt tager del i landsbyens liv. Men der er sket et fald i kirkegangen de senere år, og der er færre grækere der er troende. I EU erklærer kun flere Maltesere og Cyprioter sig religiøse end grækere. Alligevel deltager næsten alle grækere i de religiøse festdage, hvor de vigtigste religiøse højtider (i nævnte rækkefølge) er Påsken, og Mariæ Himmelfart (15. august) og julen. Fasten, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere. Den vigtigste minoritet er den muslimske, og i Nordgrækenland (Øst Thrakien) bor ca 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrker og pomaker. Endvidere estimeres det at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske gæstearbejdere.

Økonomi

Grækenland har markedsøkonomi, med et bruttonaltionalprodukt (BNP) på 251,7 MIA US Dollars i 2006. Hovedvægten ligger på turisme (15% af BNP), skibsfart (4,5% af BNP med en arbejdsstyrke på 160.000 svarende til 4% af arbejdsstyrken), bank og finans (), produktionsindustri (13% af BNP), byggeindustri (10% af BNP), landbrug (7% af BNP) og telekommunikation. P.g.a. den relativt stabile situation har mange virksomheder, også multinationale, deres regionale hovedkvarter i Grækenland. Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3099 skibe på 1000 BRT eller mere (13. dec. 2007) eller 18% af verdens samlede tonnage. Dettte er dog lavere end rekorden på ca 5000 græske skibe sidst i 1970'erne.World Factbook:Greece Et stort plus for Grækenlands nationaløkonomi er de mange legale og illegale indvandrere, som bidrager væesentligt. Et meget stort minus er den omfattende korruption og nepotisme sammen med en lov der gør at alle offentlige ansatte (såvel i høje som lavere stillinger)er ansatte på livstid og ikke kan afskediges. Det faktum at et meget stort antal mennesker i den offentlige sektor bliver, og navnlig blev, ansat på baggrund af deres bekendtskaber og ikke kvalifikationer, gør den græske offentlige sektor til en af Europas mest ineffektive. Dette er en af årsagerne til at f.eks. offentlige myndigheder i andre lande samt selve EU ofte har svært ved at få relevante informationer om f.eks. borgere, økonomiske forhold samt statistisk materiale fra de græske myndigheder, eller får dette op til flere år efter at der blev anmodet om informationen. Den græske presse beskæftiger sig med disse problemstillinger dagligt.

Arbejde

Grækenland har et forholdsmæssigt stort antal selvstændige erhvervsdrivende. De fleste små forretninger og industrier er familiedrevne og 85 % af Grækenlands virksomheder har færre end fire ansatte. Selvom der er vedtaget love om at kønnenes ligestilling, er der stadig flest mænd i ledende stillinger. I familiedrevne foretagender, er det sjældent kvinder der bestemmer. Der er dog et stort antal kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og Parlamentsformanden indtil september 2007 var en kvinde. Cirka hver fjerde af borgerne arbejder ved landbruget, som dyrker bomuld, tobak, grøntsager og mange slags frugt. Grækenland er en stor producent af citroner og oliven, som blandt andet bliver brugt til olivenolie. Vindruer bliver dyrket til vin og til rosiner. Andre landbrugsprodukter er ris, bomuld og tobak. Før i tiden var befolkningen på mange af de græske øer næsten fuldstændig afhængige af fiskeri som indtægt, men dette forhold er nu helt ændret og i vid udstrækning overtaget af turistindustrien.

Miljø

Landet har omfattende miljøproblemer. Der bliver fyret med kul fra nogle af Europas mest forurenende elektricitetsværker. Der udledes ukontrolleret store mængder af giftstoffer, også meget potente giftstoffer såsom diverse tungmetaller såsom nikkel og chrom, direkte ud i vandløb og floder. Det kendteste eksempel er floden Asopos nord for Athen hvor der er en markant stigning i antallet af kræfttilfælde, spontane aborter samt medfødte misdannelser hos mennesker og dyr. Der er en massiv luftforurening i storbyerne, dels pga en meget stor befolkningstæthed, dels pga ineffektivitet og korruption i.f.m. kontrol af køretøjers udstødningsniveauer. Af samme grund er dieselbiler totalt forbudt for privatbilister i hele stor Athen (da disse forurener forholdsvis mere når de bliver ældre og staten forventer at de vil blive mangelfuldt vedligeholdt). Det sidste store miljøproblem er affald. Der bliver ifølge officielle statistikker genbrugt op til 80% af alt affald. Enhver der bor i Grækenland ved at det reelle tal ligger på få %. Der er således en stor affaldsmængde. Dette sammenholdt med det faktum at der er et ineffektivt, og i provinsen ofte et ikke-eksisterende affaldshåndteringssystem, gør at der er adskillige tusinde illegale lossepladser alle mulige steder i naturen. EU har for flere år siden påbudt Grækenland at afklare og løse affaldsproblemet inden 1. januar 2008, men manglende politiske evner og vilje betyder at stort set intet er gjort. Meget store bidrag fra EU til løsning af miljøproblemer er således krævet tilbagebetalt. Der er i de seneste få år en spirende miljøbevægelse i befolkningen, og miljøpartiet fik ved valget i 2007 betydeligt flere stemmer end ventet, dog var de under spærregrænsen. Der investeres i disse år i vindenergi i form af vindmøller og solenergi i form af fotovoltaiske anlæg, og landet er rigt på begge dele med mange solskinstimer og kraftig og hyppig vind.

Social- og sundhedsvæsen

Der er i landet over 180 forskellige syge-pensionskasser. Disse er stort set alle ude af stand til at overholde deres forpligtelse til at udbetale alderspension samt afholde sygesikringsmæssige udgifter for deres medlemmer. Staten lægger hvert år meget store summer for at udgifterne skal blive betalt. Der eksisterer et meget omfattende privat sundhedssystem parallelt med det offentlige. Det offentlige sundhedssystem er overordentligt ineffektivt og præget af massiv korruption og det er en undtagelse at en patient bliver behandlet uden at lægge relativt store summer under bordet til personalet, primært lægerne. Der er massiv svindel med indkøb af sundhedsartikler til de offentlige sygehuse hvor der tages meget store ulovlige procentmæssige gevinster hjem fra læger og økonomisk personale. Der er eksempler på at græske offentlige sygehuse har betalt op til 600 gange mere for en vare end et sygehus i UK. Det private sundhedsvæsen er ineffektivt og dyrt pga manglende koordination. Der er næsten ingen speciallæger i almen medicin ("alment praktiserende læger") og der eksisterer således ingen primærsektor, som i sundhedsøkonomisk sammenhæng er kendt for at være en nøglefaktor for effektivitet, kvalitet samt økonomi. Regeringen har en plan for en reform af social-sundhedskasserne til et mindre antal større kasser, men dette møder massiv modstand fra den halvdel af de sikrede der i så fald ville skulle gå ned i pension.

Græsk mad

Det græske køkken har kun ændret sig lidt igennem tiderne, og bærer på arven fra det oldgræske og senere det byzantinske køkken. Senere er tilkommet inspiration fra Tyrkisk og mellemøstlig mad, som dog også i høj grad er inspireret af det byzantinske køkken. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken og grækerne lægger stor vægt på at spise de friske råvarer, som tomater, frisk fisk fra fiskerbådene, urter og grøntsager lige fra bjergskråningerne og citroner og figner lige fra træet. Fisk er meget populært. Et græsk måltid starter med mezé, som er en eller flere små retter. Derefter serveres hovedretten med salat og brød, eller man spiser udelukkende mezédes. Feta spises i salater, som mezé eller ostetærte (tiropita). Bagværk og kager spises normalt et stykke tid før eller efter måltidet og ikke ved middagsbordet, hvor grækerne hellere slutter af med en kop stærk, sød kaffe. Det traditionelle køkken er således ikke delt op i decideret forret, hovedret, dessert, og dessert er en ny del af det græske køkken. Det græske køkken har mange traditioner og meget af den mad der spises i dag, især i bjergegnene på fastlandet, er ikke meget anderledes end den mad der blev spist i landet for tusinde år siden, med et stort indtag af grøntsager, oliven, bønner og linser. I Byerne og på øerne er men ved at gå væk fra den traditionelle middelhavskost og f.eks. er smør ved at vinde indpas i kosten hvilket var næsten ukendt for få årtier siden. Dette har haft en negativ indflydelse på folkesundheden.

Musik og dans

Musik har altid haft stor betydning for grækerne og ordet musik stammer fra det græske sprog. Hver egn har sin traditionelle musik, instrumenter, danse og dragt. Danserne bevæger sig med hinanden i hånden i en lang række. Albuerne er bøjede, så armene, der holdes i skulderhøjde, danner et W. Alle danser basistrinene og lederen kan, som den eneste, afvige fra disse, og dette gælder samtlige danse.

De lokale instrumenter er følgende:

1. Klarino (Ipiros, Sterea Ellas, Peloponissos = nordvestlige og sydlige fastland samt Peloponnes), fællestræk med serbisk og albansk musik.

2. gaida (sækkepibe) (Makedonia, Thrake =nordøstlige fastland), fællestræk med rumænsk og bulgarsk musik.

3. lira (Pontos (= Sortehavet (=østlige Lilleasien)og Kreta). Visse områder i Kaukasus har musik der ligner især pontisk græsk musik.

4. guitar og mandolin (ioniske øer), fællestræk med italiensk musik.

5. bouzuki og baglamas (vestlige Lilleasien), fællestræk med tyrkisk musik.

6. Violin, (ægæiske øer), fællestræk med italiensk musik.

De gamle folkesange kaldes under et for dimotika (folkesange) mens de nyee folkesange (efter ca 1920) kaldes laika (som også betyder folkesange), og til laika spilles der oftest bouzouki, da laika er en videreudvikling af den vestlige Lilleasiatiske græske musik der kom til Grækenland i 1922 under den store befolkningsudveksling.

Man skal dog være klar over at grækere i daglig tale benytter følgende betegnelser: Kategori 1 (og kun denne) kaldes dimotika, kategori 2 kaldes Makedonika (makedonsk) og Thrakiotika (thrakisk), kategori 3 kaldes Pontiaka (Sortehavet) hhv. Kritika (kretensiskkategori 4 kaldes Ionia (nisiotika) (ionisk (ømusik)). Kategori 5 kaldes Rembetika og kategori 6 Nisiotika (fra øerne, underforstået de Ægæiske øer), . Som traditionel musik skal endelig nævnes den Byzantinske musik og salmer.

Græske øer

Grækenland består af mange små øer.

De fleste øer ligger tæt på Tyrkiet i øgrupperne Dodekaneserne og Kykladerne.

Se også

Fra den græske ø Santorini

• Præfekturer i Grækenland
• Kreta
• Græsk Makedonien
• Græsk litteratur

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Grækenland

• Travel Guide of Greece
• A list of Greek Embassies Worldwide

Spire Denne artikel om Europas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.