Forskel mellem versioner af "Synkopetiden"

Spring til navigation Spring til søgning
12 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
Fjerner <i></i>
m (katfix)
m (Fjerner <i></i>)
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord.
 
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal, der var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse små forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>''et barn</i>'' - <i>''flere børn</i>''. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige.
 
F.eks.: ''land'' flertal: ''lönd'' (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med "a" som stammevokal)
''hjörtur'' ejefald: ''hjartar'' dativ: ''hirti''
 
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal "u" ind, for at gøre udtalen nemmere. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>''Baldr</i>'' (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til <i>''Baldur</i>''. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.
Urnordisk: son'''u'''R* ,fisk'''a'''R*, gast'''i'''R*
Oldnordisk: sonr, fiskr, gestr
10.508

redigeringer

Navigationsmenu