Wikipedia:Landsbybrønden

---

En bruger er ved at oprette tråden "Overskrift for emne" og denne vil således snart blive vist her. For brugeren, der ønsker at oprette denne tråd: Klik her.

Landsbybrønd

Velkommen, nye og gamle brugere, til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at opnå konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.

Udover Landsbybrønden er der også andre opslagssteder til spørgsmål og dialog

• Nybegynderforummet er målrettet spørgsmål og hjælp til nybegyndere. Se også gerne siderne med ofte stillede spørgsmål og øvrige spørgsmål.
• Teknisk forum er til spørgsmål og hjælp af teknisk karakter.
• Opslagstavlen er til små emner, notitser og lignende, der ikke behøver en dedikeret diskussion ved Landsbybrønden

Siden er senest opdateret: torsdag kl 09:06. Tryk her for at opfriske siden, hvis dette ikke nogenlunde svarer til hvad klokken er nu.

OBS!: Spørgsmål og svar bliver ikke på denne side. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.

Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden

Nye diskussioner oprettes som undersider, som man linker til fra Landsbybrønden, så de også fremstår her. Man skal altså ikke skrive sit indlæg direkte på selve Landsbybrønden-siden.

En ny underside oprettes ved at skrive emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen, trykke på knappen og følge de anvisninger, man får:

Når du er færdig med undersiden, så klik på knappen herunder og følg vejledningen i de første tre af de fire punkter nederst på den fremkomne side:

Indsæt det nye indlæg

Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion. Husk at angive en sigende redigeringsopsummering.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som en ny side Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].

Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.

Se også den detaljerede vejledning.

---

En bruger er ved at oprette tråden "Fil upload - formatering" og denne vil således snart blive vist her. For brugeren, der ønsker at oprette denne tråd: Klik her.

Kriterier for sportsartikler

Det kan til tider være rart at have et sted at henvise til, når man skal begrunde evt. sletninger af inferiøre klubber/udøvere inden for sport. Jeg har derfor initieret en kriterieside til dette område inspireret af Wikipedia:Kriterier for biografier samt en tidligere diskussion her på brønden.

Jeg vil gerne indbyde til kommentarer samt samarbejde i den anledning. Hvis der er opbakning til ideen, kan vi lægge den over i Wikipedia-rummet med det samme, men ellers står min sandkasse til rådighed. --Arne (Amjaabc) 18. jun 2008, 00:03 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Måske et projekt

Da det er erfaret at der er mange rødlinket personer under vores kirkegårdsartikler, kun det måske blive et projekt/samarbejde med andre. Er der nogle der synes det er en god ide, er man er velkommen, til at gøre dem blå. Da det ikke alle personer man kender kan man finde inspiretion på Kendtes gravsted.

Ellers spørger bare. På Forhånd--M 18. jun 2008, 17:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oprettelse af ny virksomhedskategori

Hvordan opretter man en ny firmakategori under virksomheder. Og hvordan opretter man et nyt firma - er det korrekt, at man starter på Kategori:Påbegyndte artikler om firmaer (Skrev Karstenandersen (diskussion • bidrag) 20. jun 2008, 14:25. Husk at signere dine indlæg.)

Kategorier bygges nedefra og op - hvis du skriver [[Kategori:Rejefabrikker]] i en artikel, tilføjes artiklen til dén kategori. Og nej, artikler lander i Kategori:Påbegyndte artikler om firmaer, hvis de får tilføjet skabelonen {{firmastub}}. --Palnatoke 20. jun 2008, 14:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Blive bruger

Hvordan bliver man bruger? (Skrev 80.62.30.245 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Du trykker bare på linket oppe i højre hjørne hvor der står "Opret en konto eller log på", og hvor der er et link der hedder "Opret en konto". :) --Hejsa 27. jun 2008, 01:09 (CEST)

Jeg har et spørgsmål som er lidt opad her, jeg har en konto på den engelske wiki. Umiddelbart kunne jeg ikke bruge den konto her, er det korrekt observeret? --SvendTofte 30. jul 2008, 21:32 (CEST)

Ja indtil fornyligt har man kun haft kontoer lokalt. Nu kan man få globale kontoer. Hvis dine brugernavne på Wikimedia wikier er ens kan du samle dem på Speciel:MergeAccount. Hvis det lykkedes kan du loge ind på samtlige Wikimedias wikier med et brugernavn og på en gang.--Jan Friberg 30. jul 2008, 21:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvad er notabilitet?

Under en patruljetur i dag, "faldt" jeg over Brugerdiskussion:SimBau, hvor min højtærede medadministrator CarinaT, har skrevet følgende:

"Stop endelig med at oprette flere fodboldspillere fra Måløv, for de bliver slettet pga. manglende notabilitet. Med mindre de har spillet i mere markante klubber eller lignende er de ikke berettiget til en plads på Wikipedia."

Og så var det jeg i mit lørdagsformiddagssløvesind (jeg er stadigvæk kun på det andet krus kaffe): Hvorfor det? Personligt ville jeg da helt bestemt tillade sådan nogle artikler. Det kan godt være, at det er en 5. divisions fodboldsklub, med en flok halv-fede mennesker for hvem 3. halvleg er den vigtigste, men hvis nu der er en bruger, som virkeligt meget går op i Måløv Boldklub og deres spillere, bør vi så alligevel ikke også have så meget bredde at vi tillader det? Grundlæggende vil jeg hellere have 500 artikler af halv-encyklopædisk værdi (hvordan man så end måler dette), end slet ingen artikler og måske kan netop Måløv-spillernes artikler, være indgangsvinklen for nye skribent, som skriver mere encyklopædiske artikler. For at vende tilbage til mit udgangspunkt - hvad er notabilitet? {{Notabilitet}}, henviser f.eks. til Wikipedia:Kriterier for artikler, der tilgengæld ikke nævner ordet en eneste gang. Tilgengæld vidersender Wikipedia:Notabilitet til den samme side.

I april 2006, startede Barklund en diskussion på Landsbybrønden: Politik om notabilitet. Et udemærket forslag, med svag opbakning og i praksis endnu svagere realisering.

Og det er sikkert derfor at der i slutningen af 2006, blev initieret endnu en diskussion på Landsbybrønden (Notabilitet) af G®iffen med følgende tekst:

"Der tales jævnligt om notabilitet i forbindelse med personer, figurer og emner her på Wiki, senest to afsnit over dette.

Sjovt nok er notabilitet i skrivende stund et rødt link, og søgning på ordet giver en henvisning til Uxmal samt tre til Landsbybrønden eller SDBS. Har ordet notabilitet notabilitet nok til en selvstændig forklarende artikel, eller er den der under en anden grammatisk form?"

Og sjovt nok er notabilitet stadigt et rødt link... Diskussionen på Landsbybrønden der, affødte en vældigt masse spændende diskussion og konklusionen blev en oprettelse af Wikipedia:Kriterier for artikler...

Endeligt blev den hevet - lidt skævt - frem en gang til i juni 2007 af Morten LJ (nu Morten) under emnet Snævert emne vs. notabilitet.

Så det er ikke fordi den ikke har været oppe før - der er bare aldrig blevet realiseret noget brugbart før. Jeg mener personligt (men nu har jeg også en ESTJ-profil) at når vi slår folk oven i hovedet med notabilitetsbegrebet, så bør vi også forklare folk hvor grænsen går. Personligt syntes jeg at der skal være plads til både 5. divisionsspilleren, byrådsmedlemmet i Sønder Bøvelse og en eller anden ligegyldig akademiker, hvis største bidrag til samfundet har været en artikel i 1967 om blåmejsens parringsmønster, når der er sne i april måned.

Hvor går grænsen?

MVH hebster 28. jun 2008, 12:08 (CEST)

Lige netop for sportsklubber og -folk er det faktisk kun halvanden uge siden, at Bruger:Amjaabc kom med et diskussionsoplæg: Wikipedia:Landsbybrønden/Kriterier for sportsartikler. Det blev fulgt af et udkast baseret på en tidligere diskussion. Ud fra disse og i øvrigt også min egen overbevisning er klubben i sig selv notabel alene på grund af sin høje alder, men spillerne er på alt for lavt niveau. Wikipedia er ikke et biografisk leksikon - folk skal være eller have præsteret noget særligt, der har gjort dem kendt og husket i en større kreds. Det har de færreste serie 4-spillere - de skal op i divisionerne, før deres navne for alvor begynder at figurere i større omfang. --Dannebrog Spy 28. jun 2008, 13:05 (CEST)

Jeg har læst Amjaabcs oplæg, men må nok tilstå at jeg valgte ikke at tage det seriøst. Af den simple grund, at Amjaabcs anvender formuleringen "sletninger af inferiøre klubber/udøvere inden for sport". Det er ikke nogen hemlighed at mange wikipedia-skribenter er små-nørdede, intellektuelle typer med en form for autistisk indstilling til sport og fysisk udfoldelse generelt. Jeg har endda konverseret med folk herinde, der anser sport for at være fordummende! Vi skal passe på med at havne i en situation med smagsdommeri og blot fordi vi ikke interessere os for et givent emne, betyder det ikke at der ikke sidder en flok mennesker der gør. For at blive en smule personlig, så tror jeg faktisk at Måløv Boldklubs spillere opnår en hel del dansk nærvær end Hagen von Ortloff som for de eneste er en ukendt og ligegyldig tysker. Wikipedia er ikke en afløser for Gyldendals Leksikon, men en bred folkelig og åben encyklopædi. /hebster 28. jun 2008, 13:38 (CEST)

I øvrigt blev Johanne Schmidt-Nielsen i sin tid indstillet til sletning fordi hun "ikke var notabel" - nu er hun i Folketinget, og der bliver henvist til vores artikel mange steder fra! Jeg stemmer for en bred bred åbenhed. Jeg skal åbent indrømme at jeg er røvligeglad med sportsartikler, så det kan jeg ikke tale med om, men når vi kommer til heavy metal-bands f.eks. så vil jeg gerne ønske mig en rimelig bred indgangsvinkel, ellers ville artikler som Abiosis jo være blevet skrottet for længst. --Lhademmor 28. jun 2008, 13:46 (CEST)

At indstille en artikel om en folketingskandidat til sletning midt under valgkampen er ikke at anbefale og da slet ikke når artiklen havde ligget der i flere måneder og således ikke var oprettet som reklame i forbindelse med valgkampen. Så måtte man hellere have fjernet det problematiske stof.

Med hensyn til Hagen von Ortloff ja så han er måske nok ukendt for de fleste danskere, men hos vores tyske naboer er han ikke totalt ukendt. Han har faktisk en længere karriere som tv-vært på bagen, der bl.a. omfatter foreløbig 678 Eisenbahn Romantik-udsendelser over de forgangne 17 år med et ugenligt seertal på over en million. Tal som mange serie-spillere vel kun kan drømme om.

Ingen har i øvrigt protesteret over Amjaabcs seneste oplæg - velsagtens fordi den netop er baseret på en tidligere diskussion med oplæg fra Bruger:Froztbyte og indlæg fra diverse almindeligt respekterede brugere. Nuvel vi kan da godt have artikler om alle fodboldklubber uanset niveau - deres kampe er jo trods alt offentlige, og resultaterne fremgår af unionernes officielle tabeller. Men med spillerne mener jeg altså, vi bliver nød til at sætte en bundgrænse, hvis artiklerne for at få et indholder stubniveau ikke skal komme for meget på kant med både det verificerbare og privatlivets fred. Men det forhindrer selvfølgelig ikke, at spillerne oplistes i artiklen om klubben evt. med et par linier om hver. Men så melder spørgsmålet sig selvfølgelig om, hvorfor det som nu kun skal være førsteholdet og ikke også de 20 andre hold i klubben... --Dannebrog Spy 28. jun 2008, 15:07 (CEST)

Ud over lavpunktet i at trække Hagen von Ortloff ind i diskussionen - jeg går principielt helst efter bolden og ikke spilleren - så er jeg fløjtende ligeglad med, hvad søsterfolket syd for grænsen kender til ham. Vi er DaWiki og ikke DeWiki! Det er fløjtende ligegyldigt om der er 25.000.000 tyskere, der kunne finde på at læse artiklen, hvis der kun er 2 danskere der kunne. Jeg taler heller ikke for at vi ikke sætter en bundgrænse, blot at vi sætter den meget lavt. Hvor lavt den skal være, kan jeg ikke svare på, men jeg syntes at, der har været en tendens til at praktisere end "hellere risikere at sætte den for højt end for lavt"-politik - givetvis fordi vi ikke har nogle egentlig retningslinjer - og det er jeg lidt ked af. --hebster 30. jun 2008, 09:13 (CEST)

Jeg ser først denne diskussion nu, og jeg er lidt ked af hebsters opfattelse af mit tidligere indlæg. Især ærgrer det mig, at han ikke fandt det værd at kommentere, når han nu åbenbart har en stærk mening om det (og åbenbart ikke er enig). Jeg synes også, at han burde afholde sig fra generaliseringer som "mange wikipedia-skribenter er små-nørdede, intellektuelle typer med en form for autistisk indstilling til sport og fysisk udfoldelse generelt". Det nørdede har jeg ingen problemer med, men at ikke skulle være foreneligt med interesse for sport, det har jeg kun hovedrysten til overs for. Der er formodentlig flere sportsnørder her i landet, end der er nørder på andre områder, og de bidrager også her på stedet - se evt. Portal:Sport.

Men diskussionen her må vel ret beset dreje sig om, hvor vidt man kan sætte en form for nedre grænse for, hvilke artikler der skal med i dansk Wikipedia - inden for alle områder. For mig lyder det, som om hebster ønsker at fjerne muligheden for at vurdere på artiklers notabilitet generelt. Men jeg tror ikke, at selv de største entusiaster inden for et område har lyst til at undvære en nedre grænse. Lhademmor nævner et eksempel ovenfor, som han er glad for at kunne have med, men også han har dømt metal-artikler ude (se f.eks. Diskussion:Enforced). Og der er jo heller ingen, der protesterer mod Wikipedia:Kriterier for biografier, selv om f.eks. Johanne Schmidt-Nielsen ikke falder ind under denne. I sidstnævnte tilfælde er der jo ingen tvivl om, at en politiker (eller sportsudøver, datalog, historiker, bager, landmand ...), der på et tidspunkt må opfattes som ikke notabel, kan foretage sig et eller andet og derved få sin "claim to fame". Så hvis man spiller på et serie 4 hold og måske har scoret 30 mål i 20 kampe, kan det sagtens forsvares, at man ikke får sin egen artikel. Får spilleren derimod et gennembrud og kommer til en større klub og får en kontrakt, så stiller sagen sig naturligvis anderledes. Jeg interesserer mig selv en hel del for en lokal klub i mit nærområde, men da den mig bekendt aldrig har været repræsenteret over serie 4, så kan et enkelt godt resultat i en lokal pokalturnering altså ikke få mig til blot at overveje at lave en artikel om den - langt mindre om de nuværende spillere. Det er min opfattelse, at hvis man har den slags lyster, bør man lave sin egen fanside eller lignende.

Såvel de nævnte kriterier som mit forslag på sportsområdet er simpelt hen et forsøg på at lave en whitelist, hvoraf skribenter kan se, om de med sindsro kan starte en side om et emne. Men jeg er fuldstændig med på, at der kan komme mange relevante artikler, hvor emnet ikke opfylder en række af den type kriterier. Min egen tommelfingerregel er: Kan emnet tænkes at have interesse uden for en helt snæver kreds? I min patruljeren vil jeg dog til hver en tid lade tvivlen komme anklagede til gode, da jeg fundamentalt ikke mener, at en enkelt person alene kan afgøre dette. Men problemstillinger som denne opstår igen og igen. Andre områder er f.eks. skoleområdet: Har hver eneste folkeskole, efterskole, gymnasium notabilitet? Og hvad med biblioteker og biblioteksfilialer? Tegneserier/tv-serier og deres figurer? Albums og deres numre?

Jeg vil gerne konkludere denne tirade med at sige, at jeg synes ikke, at der i da-wiki skal tillades, at hvad som helst, som en enkelt eller en snæver gruppe interesserer sig for, kan få egne artikler. Hvis man ser en artikel, der efter ens mening ikke har en bredere interesse, så kan man jo sætte notabilitet-skiltet på, og så bør det - eller artiklen - ikke fjernes, før der har været kommenteret passende på diskussionssiden.

Jeg vil afslutningsvis gerne opfordre flere til at give deres bidrag til mit forslag på sportskiterieområdet - også hebster, for trods mit måske uheldige ordvalg er inititativet dybt seriøst ment. --Arne (Amjaabc) 29. jun 2008, 08:51 (CEST)

Min kommentar om sports-autisme, var udelukkende ment som en modpol til din formulering; om den var for lav skal jeg lade være usagt. Den kan læses på to måder: Nemlig hvor ordet inferiøre henviser til "klubber/udøvere inden for sport" generelt eller blot til "klubber/udøvere". Jeg valgte den første - det var åbenbart forkert og det beklager jeg, men jeg blev ærligt talt lidt små-gal da jeg læste det.

Jeg er helt med på at der kan være behov for nogle specifikke behov for kriterier inden for sportsområdet - især fordi det er et område som så mange brænder så varmt for, men som Jørgen så korrekt er inde på: Hvad med spejdere? Og hvad med skakspillere - er de sportsudøvere?

Jeg kunne faktisk godt tænke mig om folk havde læst de tidligere diskussioner, som jeg henviser til oprindeligt. Der er nemlig især en interessant pointe: I stedet for at måle notabilitet efter hvor klubben/holdet - og dermed spillerne - befinder sig, så mål det efter, hvor mange der kunne have interesse i at læse det. Det læner sig i øvrigt ganske meget op af EnWikis notabilitets guideline:

"If a topic has received significant coverage in reliable sources that are independent of the subject, it is presumed to be notable."

Så selv om jeg syntes at dit projekt er prisværdigt - og måske nok har en nødvendighed i fremtiden - så syntes jeg at det (og jeg lover at jeg nok skal tage det seriøst) sigter for snævert. Jeg vil gerne have nogle generelle notabilitets retningslinjer, som vi så kan oprette specifikke retningslinjer inden for givne områder (sport, skuespillere, biologer fra 1800-tallet eller hvad der nu måtte være behov for) ud fra. --hebster 30. jun 2008, 09:13 (CEST)

Jeg er lige den forkerte til at kommentere konstruktivt til sportskriterieområdet, da jeg ikke er sportsnørd og ikke har sat mig ind i serier, ligaer og divisioner (hør lige - sport er altså også andet end fodbold!). Jeg har flere gange haft lyst til at starte en lignende debat når jeg ser en skribent oprette artikler med tilsyneladende alle spillere i vedkommendes favoritklub i et udland. Igen her er fodbold nærmest en religion. Men da jeg vedkender mig et større ukendskab til emnet, har jeg ladet det fare, så andre med bedre viden kan stå for vurderingen. Men hvor går grænsen?? Vi skal have tommelfingerkriterier, for hvis en serie 5-spiller, der mest er vellidt for 3. halvleg ned' å æ kro er berettiget til en artikel, så må det også gælde ham, der var lige ved at få bronze i hammerkast til atletikmesterskaberne i 2001. Eller alle på stillerlisterne til samtlige kommunevalg. Hvad med korpschefer, distriktschefer og divisionsledere i spejderkorpsene gennem tiderne? Eller centerledere i samme (så kan jeg da få mig en artikel). Skolelærere? Hvis vi lukker alle personer ind i artikelområdet, så vil vi i øvrigt få utroligt mange flertydigsider på de almindeligste navne og skabe nogle gigantiske sider om datoer og årstal, når nu alle fødselsdagene skal skrives i mandtal. Kig blot lidt rundt i datoerne under født - der er nogle røde links, der sandsynligvis aldrig bliver blå.

Nej, vi er ikke et biografisk opslagsværk, en gør-det-selv-blå-bog eller en facebook på artikelplan. Jeg synes at sportsnørderne bør komme med et oplæg selv til kriterier, og det må gerne omfatte andet end kun fodbold. Så kan andre bidrage med kriterier på deres interesse/videnområder. Men sjovt nok er det mest påtrængende på fodboldområdet. --Jørgen 30. jun 2008, 07:01 (CEST)

Det sjove er at den her diskussion er gået stort set som jeg havde forventet og frygtet - og det var faktisk lige ved at afholde mig fra at starte den i første omgang. I stedet for at blive en diskussion om notabilitet generelt er det blevet en diskussion om serie 5 spilleres berettigelse på DaWiki. Måløvs spillere var et eksempel - ikke andet. Jeg kunne (næsten) lige så godt have valgt Randers Statsskoles Kor eller en hvilken som helst anden artikel i kategorien Notabilitet. Mit eksempel havde dog to kvaliteter til eksemplificering:

• Hvad er notabilitet?
• Hvordan griber vi ind overfor notabilitet?

I stedet har i på vanlig vis formået at borde jer ned i et specifikt emne, frem for at betragte det generelle i diskussionen.

Jørgen: Det her er på ingen måde møntet på dig men: Jeg er pisse hamrende træt, af diskussioner på den danske Wikipedia hvor man ikke forholder sig til det oprindelige, men tilgengæld griber fat i noget let håndgribeligt. Hvis man ikke har meninger til det oprindelige SÅ HOLD DOG KÆFT! Der er ikke diskussionspligt på DaWiki og ej heller konsensuspligt. Jeg håber vitterligt at jeg med det her indlæg har fået mit budskab igennem og er ked af mit sprogbrug, men jeg føler at det er nødvendigt, for jeg øjner et behov for diskussionen. Jeg vil gerne opfordre folk til at læse Wegges manifest og Lhademmors: En wikipedianer siger farvel før de svarer samt selvfølig i øvrigt at forholde sig til emnet. Med venlig hilsen og et dybfølt ønske om at få nok konstruktivt ud af det her, hebster 30. jun 2008, 09:13 (CEST)

Det var dig selv, der startede og fortsatte med med at inddrage letfattelige eksempler, som folk så aldeles forudsigeligt så forholder sig til. Og det var dig selv, der stillede spørgsmålet "Hvor går grænsen?", som folk så lige så forudsigeligt forsøger at besvare.

Men hvis det ikke var det, du ønskede, må du skrive klart og tydeligt: er det en ordbogsdefinition du søger eller bundgrænser for artiklers relevans? For det første søger du forgæves efter her, og det andet har der vist længe været flertal for, at artikler skal have interesse udover lokalområdet/en snæver kreds (selv om der med 89.000 artikler alligevel nødvendigvis må være en del lidet læste imellem).

Og ja diskussionerne ender jævnligt andre steder end oprindeligt tilsigtet, men det gør i mange hvis ikke alle internetfora. Lidt trættende men det må indstille sig på, før man begynder at skrive. Det hjælper ingenting at hidse sig selv eller andre op, tværtimod. --Dannebrog Spy 30. jun 2008, 10:03 (CEST)

@Hebsters forrige indlæg: Jeg ville også meget gerne, hvis nogen kunne komme med de vise sten, så vi én gang for alle kunne fastslå en anvendelig og universel definition på notabilitet. Jeg er dog temmelig sikker på, at dette er umuligt. Nogen har så taget et initiativ til positivlisten om personer (ret beset temmelig snævert), og jeg har forsøgt at byde ind med et tilsvarende forslag på sportsområdet. Det er det, vi inden for mit fag (datalogi) kalder en bottom up-løsning, mens den ideelle (her) ville være en top down-løsning. Problemet er, at bottom up kræver, at man får hele bunden lagt, hvilket kræver tilsvarende inititativer inden for alle tænkelige felter.

Indtil dette er lykkedes(?), er det en ganske pragmatisk løsning at sætte et notabilitet-skilt på en artikel og som nævnt ovenfor afvente yderligere kommentarer, hvorpå skilt eller artikel kan fjernes.

Og lige en kommentar til Hebsters seneste indlæg: Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan du kan hidse dig sådan op over et ganske sagligt indlæg fra Jørgen. Han tager ganske rigtigt udgangspunkt i det konkrete eksempel, men han kommer da også frem til mere generelle betragtninger, så vidt jeg kan se. --Arne (Amjaabc) 30. jun 2008, 12:06 (CEST)

Jeg har valgt at svare, helt ude i venstre side - i strid mod normal skik og brug på Wikipedia - fordi mit indlæg her, er dels en opfølgning på det oprindelige indlæg, dels nogle generelle svar og dels en kommentar til såvel den her debat som DaWiki i helhed. For at starte med svarene: Dannebrog Spy, du skriver at jeg skulle have formuleret mig simplere - dels for at få svar på det jeg spørger om, dels for at undgå at folk dvæler for meget ved eksemplet. Jeg kan desværre ikke se hvordan jeg kunne have formuleret mig simplere :( Jeg vælger overskriften Hvad er notabilitet? og slutter af med Hvor går grænsen?. Hvis ikke det er en søgen på hvordan vi definerer notabilitet, så ved jeg ikke hvad det er. Eksemplet laver jeg faktisk en klar nedlukning af (med pasusen "For at vende tilbage til mit udgangspunkt") - derfor kan det heller ikke være det jeg søger svar på. Jeg er desværre ikke i stand til at komme med simplere måder at spørge på, som samtidigt er så generelt formulerede at det ikke låser folks tankegang :( Arne (Amjaabc), du rammer hovedet på sømmet: Top-down (som vi også anvender i management- og ledelsesteori, som arbejdsværktøjer til fremme af et specifikt mål). Desværre er det åbentbart ikke det folk vil - givetvis fordi det andet er langt mere håndgribeligt. Og jeg hidser mig netop specifikt ikke op over Jørgens indlæg - eller Jørgen for den sags skyld. Det er derfor jeg skriver "Jørgen: Det her er på ingen måde møntet på dig". Det kom sådan set fordi, det var det sidste af tre indlæg jeg svarede samtidigt på (hvilket fremgår af tidspunkterne for mine signaturer). Min ophidselse går mere på en generel frustration over DaWiki. Hvis DaWiki skal tages seriøst af andre end bidragsyderne, så skal det også fremgå af processerne bag produkterne. Der er nød til at være en konsekvent på alle de rigtige steder og der skal være nogle policies der afspejler dette. Ideen med mit sidste indlæg, var faktisk ud fra konceptet om at den bedste måde, at få en mand til at rejse sig er at sparke ham i klodserne. Der går givetvis noget tid, men når først manden er oppe og stå, så sker der noget. Da jeg gik ind i DaWiki projektet, var det både med forventninger til proces og produkt. I praksis har det vist sig at der er for mange folk, der har travlt med at danne og promovere meninger, til at en effektiv proces og et godt produkt kan opnåes og det ændrer sig nok ikke. Jeg gider i hvert tilfælde ikke bruge mere energi på det... --hebster 1. jul 2008, 08:13 (CEST)

Tja undertegnede havde færdedes en del i diverse internetfora, før jeg fandt vej til Wikipedia. Så jeg var forlængst vænnet til, at selv små inddragelser af uvedkommende ting kan føre diskussionerne på vildspor, til brugere der ikke læser ordenligt efter, til brugere der ikke vil se tingene fra andre synspunkter, til resultater der lader vente på sig etc. Temmelig irriterende og trættende men det må man affinde sig med, for der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det. For det er nu engang sådan gennemsnisdanskerne er skruet sammen, hvilket man kan forvisse sig om ved et kig på en hvilken som helst del af samfundet.

Simplere formulering: ja det nemmeste vil nok være helt at undlade eksempler. De har jo alligevel været oppe at runde før.

Sparke folk i klodserne: Det vil jeg på det skarpeste fraråde, da det som regel ikke udløser andet end en masse sure folk og absolut ikke er befordrende for stemningen og samarbejdet.

Slutteligt: jeg ser, at du er stoppet som administrator. Jeg håber, at du fortsat vil bidrage til Wikipedia, for det er kun aktive bidragsydere, der kan sikre, at der i det hele taget sker en udvikling. --Dannebrog Spy 1. jul 2008, 09:32 (CEST)

Vi skal huske på at Wikipedia er et lyst-drevet projekt - der er vist ingen af os, der får penge for at skrive her. Vi skriver om det, som vi har lyst (og forhåbentlig evner) til at skrive om, og derfor vil de nære (men ikke for nære) emner være overrepræsenterede. Ideelt betragtet dækker vi til enhver tid de {{NUMBEROFARTICLES}} (p.t. 299.106) vigtigste emner, men vi skal balancere mellem professionalisme (som tilsiger grundige og lange artikler om store emner) og inklusionisme (som kan medføre korte artikler om de emner, som folk føler for). Og spørgsmålet er, om ikke vi både på kort og langt sigt får et bedre produkt ved at acceptere at folk skriver om det, de ved noget om, i stedet for at slå dem i hovedet med regler, som de først lærer at kende efterhånden. --Palnatoke 1. jul 2008, 09:56 (CEST)

For at vende tilbage til notabiliteten, så er det netop det lystdrevne, der nok er problemet. Om en artikel er notabel nok er jo allerede relevant når den er oprettet, for skribenten mener jo at den er god nok. At dække alle områder med en politik er så godt som umuligt, for så skal vi lave regelsæt på størrelse med Karnov. Problemet er nok allerstørst ved personer og personrelaterede artikler som f.eks. musikgrupper og sportsklubber. Her er promovering og fascination de uheldige drivkræfter. Vejnavne kunne også diskuteres, hvorfor er Kattesundet i København notabel, når Gefionsvej i Helsingør både er længere, har flere lyskryds og rummer flere adresser? Almen interesse! Ordningen med notabilitetsskabelonen er fin - her har vi både stillet tvivl om artiklens relevans for læseren, og samtidig samlet alle i en kategori, så vi kan gå ind manuelt og vurdere efter vore evner. Jeg har ikke mulighed for at gennemskue, om en kort biografisk artikel om en ungarsk dramatiker er notabel, for jeg ved ikke om vedkommende er førende på landets største teater eller blot en meget engageret blikkenslager i et amatørteater. Her hjælper kun vores individuelle ekspertise.

Men for at lægge op til noget konkret, så mener jeg at vi kan opremse de største områder (kan gøres ved at gennemgå kategorien), og lade folk med behørig indsigt og betimelig entusiasme i emnerne komme med et bud. Og så lade en politik omfatte disse hovedområder og en generel betragtning. Og ellers kigge forbi kategorien en gang imellem og tage os af det, vi har evner til--Jørgen 1. jul 2008, 10:51 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvad er autoblok?

Jeg har i blokeringslisten fundet ud af, at der ved nogle blokerede brugerkonti er frakoblede det såkaldte Autoblok. Hvad er Autoblok?

Hilsen Christian Giersing 29. jun 2008, 17:45 (CEST)

Beskrivelsen i blokeringsfunktionen lyder "Blokér automatisk IP-adresser som denne bruger anvender". Er dette deaktiveret undgår man er ramme uskyldige brugere, der redigerer gennem de samme IP-adresser, som den blokerede bruger.

Du kan få svar på mange spørgsmål om Mediawiki-programmellets virkemåde på mediawiki.org.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 1. jul 2008, 21:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Omdirigeringsloop?

Der har vist tidligere været tvivl om, hvorvidt "Johanniterordenen" var med ét eller to t'er. Det viser sig, at Retskrivningsordbogen kun anerkender "johanniter" med ét t.

Jeg ville så omdirigere, men endte i et slags loop, hvor man kun ser omdirigeringssiden, og kunne heldigvis ophæve det fra et andet vindue. Kan det mon skyldes, at der allerede findes en omdirigering fra "Johanniterordenen" til "Johannitterordenen", og at en ny omdirigering fra "Johannitterordenen" til "Johanniterordenen" får dem til at køre i cirkel?

Hvad gør man ved det? Skal man ind at redigere på omdirigeringssiden? --Thathánka Íyotake 30. jun 2008, 02:27 (CEST)

Nemlig. Eller tage fat i en administrator, hvis der er historik, som skal flyttes rundt. --Palnatoke 30. jun 2008, 08:12 (CEST)

Det ser ud til, at nogen har haft den godhed at tage sig af det. Tak. --Thathánka Íyotake 30. jun 2008, 22:25 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hjælp til parser funktion i Skabelon

Jeg arbejder med at lave en skabelon for eksterne links til www.retsinformation.dk som vi har mange links til, såvel kurante som ukurante.

Jeg har arbejdet med Skabelon:Retsinfo og søgt at få en simpel IF konstruktion til at virke, men pt. uden held.

Den logik jeg vil opnå er:

1. Hvis parameteren Populær er defineret, så skal jeg konstruere en given URL
2. Alternativt konstrueres en anden URL

Jeg har forsøgt forskelligt, men uden held. Hvis nogle kunne give mig et hint, trick eller ligende ville jeg værdsætte det enormt :-) --- VicVal 1. jul 2008, 18:25 (CEST)

Jeg skulle for et stykke tid siden justere koden til {{Bib}} da Bibelselskabet.dk havde fået ny hjemmeside. Da overtog jeg en #switch med #if som så skulle bearbejdes med de nye oplysninger.

Her er en af øvelserne der indgik deri : http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Sandkasse&oldid=2092035 - Måske kan du få en idé ved at se på det. (Hvis parameteren "vers" var med, så på 1. måde, ellers på 2. måde – #switch'en tillader alternative stavemåder; hvis én er rigtig - altså svarer til det der står lige efter #switch'en - fortsættes mod højre og #if træder i funktion og giver dig de to muligheder du eftersøger) — Du kan også vente til der kommer en forbi der er skrap til disse ting. -- Mvh PHansen 1. jul 2008, 19:39 (CEST)

Måske blot:

{{#if: {{{Populær|}}}
| URL_01
| URL_02
}}

Jævnfør:
{{ #if: <condition string> | <code if true> | <code if false> }}

fra http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:ParserFunctions#.23if:

-- MvhPHansen 1. jul 2008, 20:42 (CEST)

Jubii! - Jeg fik det til at virke!

Eksempler:

• Link til straffeloven ved hjælp af populærtitel
  • Gældende straffelov på Retsinformation

• Link til tidligere udgave af straffeloven ved hjælp af specifikt dokument id
  • LBK nr 1000 af 05/10/2006 - Bekendtgørelse af straffeloven på Retsinformation

• Fritekstsøgning efter straffelov
  • Lidt af hvert om straffeloven på Retsinformation

Kommentarer, forslag, ris og ros modtages (her eller på skabelonens diskussionsside) - VicVal 2. jul 2008, 01:39 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Interview with Åse Kleveland

The English Wikinews is going to be organizing an interview with the former Norwegian Culture Minister Åse Kleveland. She was also the head of the Swedish Film Institute and is now the chairwoman of the Norwegian Humanist Association. I am asking Wikipedians from all of the Scandinavian languages to contribute questions to her upcoming interview with Wikinews in Oslo. The page is here; please leave questions there and comments to me either on my en.wikinews talk page or my en.wikipedia talk page. Thank you very much! Mike Halterman 2. jul 2008, 00:13 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Navigationslister eller Navigationsboksskabeloner

For tre uger siden skrev jeg følgende på både Kategoridiskussion:Navigationsboksskabeloner og Kategoridiskussion:Navigationslister:

For øjeblikket har vi både Kategori:Navigationsboksskabeloner og Kategori:Navigationslister, der reelt bruges til den samme type skabeloner. Det vil derfor være temmelig oplagt at samle artikler og underkategorier i den ene kategori. Spørgsmålet er så bare hvilken kategori, der skal være den fortsættende. Kategori:Navigationsboksskabeloner er den største, og navnet svarer til, hvad der generelt bruges. Til gengæld falder Kategori:Navigationslister nemmere og er, så vidt jeg kan skønne, også den ældste.

I begge tilfælde bliver det dog nødvendigt med en del flytning af artikler til diverse underkategorier, så jeg vil gerne have andres besyv med, så det står klart, hvor de skal flyttes hen. --Dannebrog Spy 12. jun 2008, 14:16 (CEST)

I de forgangne tre uger er der imidlertid ikke kommet nogle svar. Så derfor tager jeg spørgsmålet op her på brønden i håb om, at flere ser det og giver deres besyv med. For uanset om der skal flyttes den ene eller anden vej, involverer det et større arbejde med manuel sortering af omkring hundrede skabeloner både til diverse underkategorier og alfabetisk, så de ikke alle står under S.

Men kommer der ingen indlæg, så påregner jeg at samle det hele i Kategori:Navigationslister. --Dannebrog Spy 3. jul 2008, 11:28 (CEST)

Husk bare at bruge en bot ;) --Broadbeer, Thomas 4. jul 2008, 01:36 (CEST)

Det ville have været en god ide til flytningen, hvis det ikke var fordi, at en del af skabelonerne skal videre til forskellige underkategorier, så manuel sortering bliver alligevel nødvendig.

Til gengæld bliver der brug for en interwikibot, hvis Kategori:Navigationslister vinder. --Dannebrog Spy 4. jul 2008, 08:18 (CEST)

Jeg synes faktisk vi skulle placere dem alle i en helt anden nemlig Navigationsbokse. Dette navn giver mest logik - vi ved jo i forvejen, at det er skabeloner, og det er bokse og ikke lister. Navnet har også en passende længde. Jeg ved det giver mere arbejde, men jeg synes det er en ideel løsning. --CarinaT 4. jul 2008, 13:02 (CEST)

For min skyld ingen alarm. Der skal så oprettes nogle underkategorier med navne passende dertil, men det betyder mindre, hvis det hele alligevel skal flyttes rundt. Så det er mere et spørgsmål, om boksene for steder og for administrative enheder skal placeres i samme underkategorier - de er jo begge geografirelaterede - eller i hver deres. --Dannebrog Spy 7. jul 2008, 21:23 (CEST)

Nu har jeg tilbragt nogle timer med at flytte skabeloner til den nye Kategori:Navigationsbokse og diverse nye og gamle underkategorier.

I den forbindelse er følgende kategorier blevet overflødige og skal slettes:

• Kategori:Navigationslister
• Kategori:Navigationsboksskabeloner
• Kategori:Navigationsboksskabeloner med subnationale enheder i Danmark
• Kategori:Skabeloner vedr. geografi og administration i Danmark
• Kategori:Geografi- og stedrelaterede navigationsboksskabeloner
• Kategori:Kategori:Religionsnavigationsbokse (fejloprettelse)

Derudover skal det måske overvejes at botte Kategori:Navigationsboksskabeloner med subnationale enheder og tilhørende underkategorier til nogle lidt mere mundrette kategorinavne.

Endelig er Interwikilisten fra Kategori:Navigationsboksskabeloner flyttet til Kategori:Navigationsbokse. I den forbindelse skal en interwikibot på arbejde. --Dannebrog Spy 19. jul 2008, 16:47 (CEST)

I forlængelse af ovenstående kan det tilføjes, at der også er flyttet en antal navigationsbokse fra Kategori:Artikelserie-skabeloner, så denne nu kun indeholder skabeloner af teknisk karakter. Kategoribeskrivelsen bør omformuleres i overensstemmelse hermed, men hvordan ved jeg ikke lige. --Dannebrog Spy 20. jul 2008, 22:05 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oversættelse ? - indsat fra worddokument ?

Hej allesammen.

Jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt. Jeg er blevet bedt om at oversætte en side fra den engelske wikipedia til den danske. Jeg har kopieret den engelske udgave ind i et word dokument og så oversat det til dansk her, så jeg stadig havde henvisninger, billeder, figurer mm i dokumetet. Jeg ser nu desværre, at jeg ikke bare kan kopiere dokumentet fra word direkte ind på den danske wikipedie med billeder,henvisninger mm.

Er der nogle, der har nogle gode råd, så jeg ikke behøver at skrive det hele ind her på siden igen ? Skulle jeg havde startet anderledes ? Eller er der ligefrem en måde man kan oversætte direkte fra den engelske udgave til den danske ?

Al hjælp er mere end velkommen, da det er en forholdvis lang tekst jeg har oversat.

Med venlig hilsen

Lasse Hansen

Hej Lassehansen. Word er desværre sjældent en god idé at involvere når man senere vil have det til wikipedia, men der er kun få ændringer du skal fortage dig: '' for kursiv bliver ofte konverteret til andre tegn af word. Jeg kan ikke lige komme i tanker om andre afgørende ændringer, så så slemt er det heller ikke at bruge word. En langt bedre metode er dog at oprette sandkasser fx Bruger:Lassehansen/Sandkasse. Her kan du arbejde på egne tekster, som andre brugere så ikke blander sig i, og du får samtidig mulighed for at se resultatet. Hvis det er billeder, du har problemer med, kan det være fordi, dem den engelske bruger ligger på den engelske Wikipedia og ikke på commons, hvor alle wikiprojekterne har adgang. Hvis ikke det hjalp er du meget velkommen til at spørge igen. PS: Husk at signere dine indlæg med fire tilder (~~~~). --CarinaT 7. jul 2008, 09:29 (CEST)

Problemet er, at du har kopieret selve artikelteksten ind i Word. Hvis du i stedet kopiere teksten i kodet form, er det meget nemmere at bibeholde det korrekte format. Klik på ’edit’ i den engelske originalartikel og kopiere hele den kode tekst. Indset det i Word, oversæt teksten. Klip herefter den oversatte tekst ind i Sandkassen for at se, om det hele ser korrekt ud. --83.221.149.7 8. jul 2008, 22:58 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hjælp til dobbelt omdirigering

Beklager - nu troede jeg, jeg vidste, hvordan man omdirigerede, men da jeg ville erstatte en omdirigering den ene vej med en ditto den anden vej, forstod jeg for sent, at en dobbelt omdirigering kræver, at den ene side nedlægges. Jeg har dog kopieret indholdet, men fik ikke historikken med. Er der en administrator, der kan hjælpe? (Hanved/Handewitt) --Thathánka Íyotake 10. jul 2008, 22:30 (CEST)

Jeg har netop skrevet et indlæg på din diskussionsside, der udreder trådene. --|EPO| 10. jul 2008, 22:33 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Som du nævner er det nødvendigt, at en administrator udfører flytningen, når den skal overlappe en anden side. I disse tilfælde kan man henvende sig enten direkte til en administrator på dennes brugerdiskussion eller via Wikipedia:Administratorer. Man skal aldrig bare kopiere tekst. Jeg er dog imidlertid ikke så sikker på jeg mener siden bør flyttes i det hele taget. Artiklerne ligger oftest under de navne flest danskere finder naturligt og jeg tror i Handewitts tilfælde, at det er det tyske navn flest danskere benytter. Hvis der kan være tvivl, er det en god ide at oprette et flytteforslag først med {{flyt}}, så det kan diskuteres hvorvidt det reelt er en god ide. --Sabbe 10. jul 2008, 22:37 (CEST)

Det er også mindre vigtigt for mig, om siderne er under bynavnene på det ene eller det andet sprog. Det, der forekommer mig vigtigere af hensyn til Wikipedias brugervenlighed, er, at der er en parallelitet mellem opslag af samme art. Dvs. når opslagen er af samme type eller falder ind under samme kategori (ikke nødvendigvis Wikipedia-kategori), er det vigtigt, at de er ens sat op, også mht. sprog.

Da jeg under omkringsurfing konstaterede, at sydslesvigske byer står under de danske navne (hvordan og hvornår det er vedtaget, blander jeg mig ikke i), men at denne side udgjorde den eneste undtagelse, mente jeg, at den burde bringes i overensstemmelse med de øvrige parallelle sider. Det vil sige: måske er det relevant med en diskussion af, hvilket sprog de skal være på, men i så fald skal diskussionen nok tages overordnet for alle byer i området, altså hvad vi gør principielt.

Det kan undertiden være svært at vide, hvilken sprogbrug der falder hvor mange mennesker mest naturligt. Folk, der kender navnet Handewitt er vel typisk syd- og sønderjyder, der handler ind dernede, mens folk der kender navnet Hanved nok typisk er sønderjyder og andre med kendskab til grænselandets forhold. Hvilken gruppe er mon størst? Tjah... Jeg er nok inhabil i spørgsmålet.

P.S.: Jeg håber da, I er med på, at jeg ikke kopierede teksten for at tage æren for andres arbejde (har ikke tænkt over, at man kunne se, hvem der har lavet hvad), men at det blot var den bedste nødløsning jeg kunne finde på, da manøvren mislykkedes - samt selvfølgelig straks at bede om hjælp fra en administrator. --Thathánka Íyotake 12. jul 2008, 02:05 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Punktopstillinger i to kolonner

Hej, er der nogen, der kan forklare mig, hvordan man evt. laver en punktopstillig (altså en liste) i to kolonner, uden at kolonnerne, hvis de er af uens længde, nødvendigvis centreres lodret efter hinandens længde, så den ene både begynder under og slutter over den anden - hvis I forstår, hvad jeg mener. Kan man undgå det? --Thathánka Íyotake 13. jul 2008, 02:20 (CEST)

{| |valign="top"| * kolonne1-A * kolonne1-B |valign="top"| * kolonne2-A * kolonne2-B * kolonne2-C |}

kolonne1-A kolonne1-B kolonne2-A kolonne2-B kolonne2-C

Er ikke helt sikker på hvad du fisker efter ... Som jeg læser dit indlæg, ønsker du muligvis en kombination af en liste og en tabel bestående af to kolonner med hver deres seperate liste (se ovenfor), som er blevet aligned mod toppen af kolonnen? Koden i boksen til venstre giver resultatet til højre for boksen. --Froztbyte 13. jul 2008, 06:55 (CEST)

Jeg tror, det er det, jeg søgte. Det skal ikke nødvendigvis være en kombination af en liste og en tabel, blot en liste med to kolonner, som hver især kan variere i længde, når nye data tilføjes, uden at det hele hopper. Det, jeg manglede var netop koden for lodret linjeopstilling (vertical alignment). Tak skal du have! --Thathánka Íyotake 14. jul 2008, 03:22 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ny virksomhedskategori svæver i det blå ?

I forbindelse med oprettelse af en artikel om Marius Pedersen A/S forsøgte jeg at oprette en ny virksomhedskategori: Miljøvirksomheder. Dette lykkedes dog ikke rigtigt, da denne kategori ikke er kommet ind i Kategori:Virksomheder. Hvordan er processen her? (Skrev karstenandersen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Kategorier skal oprettes og forsynes med kategori nøjagtig ligesom artikler. Prøv at læs Hjælp:Kategorier. --Dannebrog Spy 14. jul 2008, 08:39 (CEST)

Opdatering: Palnatoke har nu været så venlig at oprette Kategori:Miljøvirksomheder og placere den i passende kategorier. --Dannebrog Spy 14. jul 2008, 10:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvad er en Landsby?

Lyder som et rimelig dumt spørgsmål, men har haft diskussionen om "landsbyen" Tivoli på Ærø. Personligt mener jeg ikke at Tivoli skal have en artikel på WP, da Tivoli "bare" er en vej i Ærøskøbing. Spørgsmålet er hvornår man kan tillade sig at kalde noget en landsby? hvad skal der til? --Rasmusbyg 17. jul 2008, 21:00 (CEST)

Den officielle definition på en landsby står i Landsby. Men bortset fra dens eventuelle status, synes Tivoli-artiklen i sin nuværende form alt for kort. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 17. jul 2008, 21:09 (CEST)

Har der været voldsom byudvikling det seneste par år? Når jeg kigger på kortet her, er Tivoli tydeligvis et stednavn *og* et vejnavn - og vejen ligger et pænt stykke uden for Ærøskøbing. Husnumrene i området er i øvrigt spøjse - det ser ud til at Møllebakken 3 og 5 også ligger på denne vej. --Palnatoke 17. jul 2008, 21:24 (CEST)

Nej der er ikke sket noget siden 1700 et eller andet (andet end de 2 rundkørsler). Men det ligger da ikke et godt stykke uden for ærøskøbing?? --Rasmusbyg 17. jul 2008, 21:26 (CEST)

Kig på http://findvej.dk/tivoli i hybridtilstand - byen slutter nord for Bymarksvej, så Tivoli ser ikke ud til at være *i* Ærøskøbing, men *lidt uden for* Ærøskøbing. Det er tilsvarende, hvis man vælger "kort" - der er Tivoli i det lysegrå område, mens byområdet er mellemgråt. Men uanset hvad, så er artiklen så kort at den stort set kan erstattes af en kort omtale i artiklen om Ærøskøbing. --Palnatoke 17. jul 2008, 21:38 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvordan fungerer upload af musik covers?

Jeg har nyligt oversat artiklen om Spencer Elden og mangler i den forbindelse et billede af coveret som store dele af teksten handler om. Men hvordan er de (danske) wikipedia regler generelt for upload af billeder?

Jeg går ikke ud fra at man uden videre har lov til at google et billede til upload?!

Hvis man kigger nærmere på artiklen vil man nok forstå mit spørgsmål.

Håber at der er nogen som kan skabe lidt klarhed for mig angående dette. - (Skrev Håkon Pedersen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at du ikke må uploade et cover til den danske Wikipedia. Covers er jo som oftest omfattet af copyrigth. Jeg kan henvise dig til EPO med dit spørgsmål. Han er vist nok den herinde, som ved mest om billeder, copyright samt diverse licenser og rettigheder. - apw 19. jul 2008, 22:02 (CEST)

På den engelske Wikipedia argumenterer man med en række forskellige grunde til lovligt at kunne anvende dem i artiklerne:

• en.wikipedia.org/wiki/Template:Non-free_album_cover

Det virker mærkeligt at vi ikke har de samme muligheder hvis vi kører på samme Wikipedia grundprincipper... --Håkon Pedersen 19. jul 2008, 22:25 (CEST)

Brugen af billeder i den danske Wikipedia diskuteres tit og ofte, men resultatet bliver altid, at vi ikke følger samme regler som i andre lande. Det er ikke fordi, vi er nogle stædige bæster, men mere fordi der kan opstå nogle erstatningskrav fra personer, institutioner, virksomheder m.m., som kan medføre store problemer for encyklopædien. Du kan se nogle af de mange tidligere diskussioner her: Landsbybrønden/Billeder. - apw 19. jul 2008, 22:49 (CEST)

til Håkon oa. (redigeringskonflikt) Det er fordi man i USA opererer med et begreb der hedder Fair use som ikke eksisterer i dansk lovgivning, og som vi ved en afstemning med stor majoritet har vedtaget ikke at bruge på dansk Wikipedia (se: Wikipedia:Afstemninger/Fair use-billeder). Vi følger stort set de samme regler som på Wikimedia Commons med en udstrakt genanvendelsesret, der blandt andet også omfatter ret til at skabe bearbejdede værker, hvilket ikke er foreneligt med Fair use. -- Nico 19. jul 2008, 23:01 (CEST)

Det er jeg ked af at konstatere. Jeg er lodret uenig i nej-sigernes argumentation. De taler om principper og det at have 100% frit indhold osv. -Jeg synes at målet i nogen grad helliger midlet. Det er da federe at have en udførlig og indholdsrig wiki end at have nogle forhindrende regler. Mht. om det er 100 pct lovligt, så vil jeg mene at den slags, for mig at se, intetsigende ophavsret er til for at blive udfordret. Trist. --Håkon Pedersen 19. jul 2008, 23:38 (CEST)

Som det vil fremgå af tidligere diskussioner, var (og er) jeg tilhænger af den "livrem og seler"-politk, men jeg mener ikke situationen er så trist som Håkon tilsyneladende ser den. Hvis man vælger at "udfordre" medievirksomhedernes immaterielrettigheder, risikerer man erstatnings-søgsmål – stryger man dem derimod med hårene, kan man overtale dem til ting som TDC's gratis musik-ordning.

Et eller andet sted må f.eks. pladebutikker, der ønsker at vise billeder af pladecovers i deres reklamemateriale, stå i samme juridiske kattepine som vi: Har de en gentlemen-aftale med deres leverandører om at bruge billederne i deres reklamer? Er det en ordning som vi (og med "vi" mener jeg hele den pukkelryggede Wikimedia-familie) eventuelt kan komme med i?

Et andet forslag er ganske enkelt at henvende sig til medievirksomhederne, og opfordre dem til at frigive billeder i begrænset opløsning af deres coverillustrationer, under tilpas frie licensforhold til, at alt fra Wikipedia til fan-blogs kan bruge dem i beskrivelser af de enkelte udgivelser. Et eller andet sted udgør al den "amatør-omtale" vel en vis reklameværdi for dem...?

Vi har vist også haft tilsvarende disussioner om problemet med varemærker og bomærker fra div. virksomheder, og jeg vil formode at det også gælder for pladecovers, at vi ikke bare kan tage et foto af et fysisk omslag, og beskære det så det i realiteten blot er en gengivelse af det "problematiske" motiv. Men hvad nu hvis en ejer af et eksemplar af en given udgivelse arrangerede og fotograferede et lille "stilleben" af omslag + selve pladen/cd'en/etc.? Det er vel næppe mere krænkende, end hvis vi viser et billede af en bil, en mobilelefon, eller et hvilket som helst andet kommercielt produkt af et bestemt mærke/fabrikat?

...sa'e Peo 21. jul 2008, 17:58 (CEST)

Såfremt værket indgår i en større kontekst (jf. sagen om Den lille Havfrue) er det tilladt at foretage affotografering og anvende det i et kommercielt øjemed. --|EPO| 21. jul 2008, 18:04 (CEST)

Butikker har kontrakter med producenterne om at sælge deres produkter, og jeg vil gå ud fra, at disse tillader brug af reklamemateriale i dette øjemed. Det optræder så også i en række andre sammenhænge åbenlyst uden tilladelse, men så længe det sker i informativt, fanmæssig eller salgsmæssig sammenhæng, synes industrien at se gennem fingre med det. Det fremmer jo interessen for deres produkter, som folk normalt må formodes ikke at købe alene for covernes skyld (nogen gør det så alligevel, men det er en anden historie).

Problemet for Wikipedia er imidlertid, at alt hvad der lægges op må som udgangspunkt kopieres, redigeres og bruges frit i enhver sammenhæng herunder også aldeles uvedkommende. Og det er de færreste ophavsretshavere indforståede med, ligesom vi andre næppe heller ville bryde om at se vores dyrt og møjsommeligt skabte værker på f.eks. hadesider eller brugt af politiske partier, vi slet ikke sympatiserede med.

Håkon Pedersen: hvis du vil udfordre ophavsretten, kan jeg vist roligt på mine medwikipedianeres vegne bede dig om at gøre det andet sted for egen regning og risiko - efter at have læst ophavsretsloven og varemærkeloven inkl. deres straffebestemmelser. Wikipedia er en non-profit-organisation, der ikke har de millioner, en sådan retssag i værste fald vil løbe op i, og derfor ikke skal risikere det mindste i den retning. --Dannebrog Spy 22. jul 2008, 16:25 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sprogproblemer

Der findes en skabelon {{Sprog}}, som anvendes ved sprogproblemer for artikler. Da der er mange personer som redigerer i de forskellige artikler, forekommer det at enkelte afsnit er dårligt formuleret. Jævnfør eksempelvis Flying Enterprise. Jeg efterlyser en skabelon til sprog/ afsnit. Jeg ved ikke om det bliver for meget ? Nu jeg er i gang, undrer det mig at der ikke er en form for teksredigering i Wikipedia? Vi har vel alle prøvet at udføre slå- og stavefejl, hvilket i al sin enkelthed ikke er særlig konstruktivt, andre skal bruge tid på rettelser.--Ultraman 10. jan 2008, 13:51 (CET)

Du kan af mangel på bedre bruge følgende – eller lignende efter det konkrete behov:

{{Hønsedesign
 |id = standard
 |billede = Crystal Clear action spellcheck.png
 |overskrift = Der er visse sprogproblemer i det følgende afsnit
 |tekst = Sproget i dette afsnit kunne trænge til at blive forbedret på følgende punkter: .......}}
 <includeonly>[[Kategori:Artikler med sprogproblemer]]</includeonly>

-- Mvh PHansen 10. jan 2008, 14:13 (CET)

Av, den har jeg overset. Med venlig hilsen --Ultraman 10. jan 2008, 14:20 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Afskrift af Wikipedia

Bladet "Alt om Historie" nummer 7, 2008 har på side 9 historien "Den danske 25-øre bliver historie". Den er med få omskrivninger en afskrift af Wikipedias 25-øreartikel. Det er da dejligt at Wikipedia bliver læst og brugt og det er jo helt tilladt at afskrive Wikipedia, udgive det og tjene penge på det. MEN min bekymring er, at hvad nu hvis en velmenende bruger tror at Wikipedia har skrevet af efter "Alt om Historie" og sletter teksten. Hvordan er Wikipedias politik, kan man markere tekster som 'gengivet af Alt om Historie#7-2008' eller må man tage kampen hver gang? --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. jul 2008, 16:09 (CEST)

Kan man mon stille krav til "wikipedia-låneren" at vedkommende skal angive wikipedia som kilde? Det ville unægteligt løse en del problemer. Hubertus 22. jul 2008, 16:30 (CEST)

Teksten på Wikipedia er udgivet under GNU Free Documentation License, der stiller en række specifikke krav til, hvordan man skal kreditere værker udgivet under denne licens, når man videredistribuerer disse. Hvis bladet derfor ikke har krediteret Wikipedia - hverken ved almindelig kildeangivelse eller som krævet - er der således tale om en klar overtrædelse af ophavsretten.

Såfremt en bruger fjerner indholdet af en artikel uden begrundelse, vil redigeringen blive opfattet som hærværk. Hvis vedkommende mistænke Wikipedia for at overtrædede ophavsretten, må en anden bruger forklare den rette sammenhæng. Det skulle ikke være nødvendigt med en decideret politik eller anden form for retningslinje. --|EPO| 22. jul 2008, 17:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimania 2010 i Stockholm?

Der er kommet et forslag om at gøre Stockholm til kandidatby for afholdelsen af Wikimania 2010. Læs mere om ideen på Meta (Wikimania_2010/Bids/Stockholm), hvor man kan skrive sig på som interesseret, uden at binde sig til at organisere eller deltage. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 23. jul 2008, 21:24 (CEST)

Er vild med idéen, men personligt synes jeg jo at det skulle holdes på Ærø :) Mvh --Rasmusbyg 23. jul 2008, 21:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Lidenskab − English equivalent

Hello, the interwiki-link for Lidenskab led to doubts: should it be linked to passion or limerence? Could you please help us clarify the corresponding english term either at Diskussion:Lidenskab or at interwiki of en:Passion (emotion) and en:Limerence. Thank you, KaPe - 28. jul 2008, 16:43 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Link til wikiordbogen

Jeg kom til at tænke på, om der kan laves link til wikiordbogen. Eller eventuelt redirect. Man kan så kopiere teksten fra wikipedia og sætte den ind i wikiordbogen. Derefter kan man rette den gamle artikel i wikipedia til et redirect. Hvis nogen så en dag vil lave en "lang" artikel i wikipedia, så kan de jo bare overskrive redirect'et.

Fordelen er, at man slipper for at "mangle" ord i wikipedia og man kan hurtigt tømme listen over korte artikler.

Er det en ok idé eller er det noget sludder? --MGA73 29. jul 2008, 18:12 (CEST)

Wikt:elevator kan bruges som genvej, eller [[Wikt:elevator|elevator]], men jeg husker ikke lige politikken omkring det. - Nico 30. jul 2008, 14:21 (CEST)

Det er ikke teknisk muligt at oprette en omdirigering til andre steder end dansk Wikipedia. Mht. til politkker, mener jeg ikke, at der findes nogen skrevne regler om det. Men vil personligt mene, at det kan være en fordel med en ordbogshenvisning til et kompliceret/usædvanligt ord, der er nødvendigt at anvende i artiklen, såfremt ordet ikke med rette kan forventes beskrevet i en encyklopædi frem for en ordbog.

Gav det mening? --|EPO| 30. jul 2008, 17:24 (CEST)

Ja meget. Nu mangler der så vidt jeg kan se bare 2 ting: 1. En beslutning om, hvorvidt det er en god idé at lave et link til ordbogen. 2. Mht. teknisk umuligt, menes der så "Det er ikke lavet endnu" eller "Det kan ikke laves"? --MGA73 30. jul 2008, 23:56 (CEST)

Så længe, der ikke er andre, der giver deres mening til kende, bliver det nok svært at bedømme en generel holdning.

Tror nu nok, at det vil kunne lade sig gøre med tiden. En gang virkede omdirigeringer til afsnit i artiklerne ikke, så det er muligt, at det indføres en dag. Du kan evt. foreslå det på Bugzilla. --|EPO| 31. jul 2008, 22:19 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Billeder vises ikke

Indimellem vises billederne ikke, hvordan rettes fejlen ? Se eksempel Bruger:Zilotte, Billedet ligger på commens [50th Logo RGB Hi.jpg] Zilotte 30. jul 2008, 14:14 (CEST)

Den skal ligge på Commons for at blive vist på da:, og det gør den ikke: http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:NASA_50th_Logo_RGB_Hi.jpg - Nico 30. jul 2008, 14:19 (CEST)

Jammen! for ikke så lang tid siden blev jeg bedt om at flytte billeder fra DK til UK Brugerdiskussion:Zilotte - Zilotte 30. jul 2008, 14:36 (CEST)

Billedet er med copyright, så det kan ikke lægges på Commons eller da:wiki, så det kan desværre ikke vises her. --Sir48 (Thyge) 30. jul 2008, 14:45 (CEST)

hmmm fordi de har inkluderet det lille blå logo [1], finder da bare et andet så! Zilotte 30. jul 2008, 15:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skabelon forvirring

Ville det være muligt, at man eventuelt kunne tilføje indholdet af : Kategori:Navigationsbokse til Wikipedia:Skabeloner. Jeg kan godt se, at der er forskel på placeringen af de 2, men den ene ser mere opdateret ud end den anden og for mig virker det forvirrende når jeg skal prøve, at finde en skabelon til en artikel jeg skriver, at jeg skal søge oplysningerne 2 forskellige steder. Henrik Sørensen 30. jul 2008, 16:39 (CEST)

Ideelt set bør alle navigationsbokse være kategoriseret i Kategori:Navigationsbokse eller en af de tilhørende underkategorier. Desværre er der bare en del bokse, der er blevet oprettet uden at være kategoriseret noget som helst sted, og så kan det være svært at finde dem, hvis man ikke ved hvor, man skal lede. F.eks. var undertegnede ikke opmærksom på Wikipedia:Skabeloner, da jeg for nylig samlede bokse fra fire forskellige kategorier i Kategori:Navigationsbokse. Det blev jeg så nu med dit indlæg og fik dem kategoriseret på passende vis, så nu skulle du kun behøve at søge i kategorien.

Det vil være muligt og en udmærket ide også at samle boksene på en skabelonside, men jeg er bare bange for, at det bliver et større arbejde, da det samlede antal bokse efterhånden skal tælles i hundreder. Så det bliver ikke mig, der går i sving med det, men har du eller andre lyst, er I selvfølgelig velkomne. --Dannebrog Spy 30. jul 2008, 17:28 (CEST)

Du mener i stil med Wikipedia:Skabeloner? --|EPO| 30. jul 2008, 17:48 (CEST)

Det var nu en side a la Wikipedia:Skabeloner/Lister, jeg havde i tankerne, men af hensyn til overskueligheden vil en generel side med et antal passende undersider måske nok være bedre. --Dannebrog Spy 30. jul 2008, 18:36 (CEST)

Der er jo også den side, der hedder Wikipedia:Skabeloner/Emne-specifikke. Idet hele taget forekommer det mig, at der en vis forvirring om hvad, der er Skabeloner, navigationsbokse og infobokse. Og hvor de skal placeres henne. Henrik Sørensen 30. jul 2008, 20:27 (CEST)

Jeg er ked af, at jeg har startet denne her diskussion. Såvidt jeg kan se, efter at have undersøgt emnet lidt nærmere (Wikipedia:Landsbybrønden/Kategoridiskussion), er det en gammel diskussion, som der tilsyneladende ikke er nogen klare retningslinier for. Så jeg bør nok slutte den her. Henrik Sørensen 30. jul 2008, 22:03 (CEST)

Du har skam ikke grund til at være ked af noget. Manglende kategorisering er et permanent problem, men for skabeloner står det helt galt til. Som det fremgår af Speciel:UncategorizedTemplates, er der således pt. 3800-3900 skabeloner, der ikke er kategoriserede og derved kan være svære at finde for den ukyndige. Det var da også kun en indskydelse, der fik gjort undertegnede opmærksom på denne specialside i det hele taget og følgelig fået kategoriseret navigationsboksene og nogle andre skabeloner, der var oplistet der.

Med hensyn til forvirringen om skabeloner, navigationsbokse og infobokse, så er der rigtig nok en del rod og forvirring, men det skal til dels ses i lyset af, at mange af dem er temarelaterede og er sorteret efter disse temaer f.eks. fodbold og cykling.

Ingen tvivl om at yderligere kategorisering og sortering vil hjælpe på overskueligheden, men som det fremgår, er det en temmelig stor opgave, så den bliver næppe løst foreløbigt. --Dannebrog Spy 18. aug 2008, 10:08 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ny infobox software skabelon?

Jeg har overvejet at lave den danske skabelon Infobox Software om så den ligner den engelske Infobox Software mere da jeg syntes det har nogle smarte funktioner. Mit spørgsmål er så bare om jeg uden videre kan kopierer den over eller er der noget jeg skal tage hensyn til?

nickbakkegaard 2. aug 2008, 22:40 (CEST)

Først og fremmest bør udformningen af et nyt "design" af en eksisterende skabelon testes af under dit eget namespace i stedet for at foretage "tests" under det officielle namespace. Derudover, såfremt du vælger at benytte dig af de eksakt samme danske parametre-navne, som anvendes i den nuværende version af infoboksen, burde der ikke opstå problemer. Uanset hvad bør du efterfølgende dobbeltchecke alle de godt 28 artikler, som p.t. anvender infoboksen, just in case en fejl har sneget sig ind :) --Froztbyte 2. aug 2008, 23:31 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forslag til bot-opgave

På siden Speciel:Flertydige artikler findes en liste over links til en flertydig titel. Det fremgår af den forklarende tekst til siden, at linket bør være til den relevante titel.

Der findes fx en del links til Kristen. Det fremgår af artiklen, at det enten kan betyde Kristendom eller et navn afledt af Christian.

Hovedparten af artillerne vedrører vist religionen. Man kunne så rette linket til Kristendom eller måske en ny artilel fx Kristen (tro.

Var det ikke et job for en bot, eller skal man bare gå i gang med at rette manuelt fra en ende af?

Der findes jo andre lignende artikler/problemstillinger, jf. den nævnte side og den "manuelle" side Wikipedia:Artikler med flertydige titler som der henvises til --MGA73 3. aug 2008, 10:22 (CEST)

Botter kan almindeligvis ikke finde ud af om et link skal gå det ene eller det andet sted hen, så først skal nogen manuelt gennemgå linkene og finde ud af det. Derefter kan man på WP:BOT spørge om der er en bot-operatør, der vil gå i gang med den automatiske del. --Palnatoke 3. aug 2008, 10:31 (CEST)

Og links som det, der går fra Klasse (biologi) til Klasse, er jo ikke fejl, så dem skal der ikke gøres noget ved. --Palnatoke 3. aug 2008, 10:34 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Talent 2008 på DR1

DR1 tv starter snart en ny talentkonkurrence, derfor var det måske en god idé at udvide Talent og tilhørende artikler. --Villy Fink Isaksen 8. aug 2008, 13:52 (CEST)

Se evt. Talent 2008 på DR1 --Villy Fink Isaksen 8. aug 2008, 13:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nørre Jærnløse Mølle

Mit navn er Bob Collowân, og jeg har oprettet en artikel om Nørre Jærnløse Mølle i Nørre Jærnløse, som er en lille flække på Vestjælland. Jeg har nogle billeder, som jeg selv har taget, og som jeg gerne vil uploade og indsætte i artiklen, men desværre har jeg ikke styr på licenserne og beder derfor om hjælp til at ordne de juridiske anliggender. --Bob Collowân 10. aug 2008, 20:23 (CEST)

Jeg er langt fra selv den største licensmand, men under upload er der også nogle punkter til forslag, når det er eget værk. Hvis du vælger et af punkterne kan du (uden at uploade billedet) se et eksempel på licensen. Og så er det næsten bare i grove træk at læse sig frem til det. Det var i hvert fald en mulighed :) --Anigif 11. aug 2008, 01:33 (CEST)

Hvis det drejer sig om billeder du selv har taget og som du ikke har noget imod at andre folk anvender uanset formål, skal du specificere under "Author(s)" at det er dig dvs wikibrugeren der har taget det og derefter vælge kategorien {PD-self} dvs "Own work, all rights released". Så skulle der ikke være nogen problemer. --Saddhiyama 11. aug 2008, 01:40 (CEST)

Mange tak for vejledningen. Når jeg prøver at uploade billedet, står der, at jeg skal give det en "klar og detaljeret beskrivelse". Hvordan skal dette gøres? Alt, hvad jeg kan skrive, er, at billedet forestiller Nørre Jærnløse Mølle, og at det er taget af mig den 5. august år 2008. Er det mon tilstrækkeligt? --Bob Collowân 11. aug 2008, 14:05 (CEST)

Nu har jeg selv prøvet mig frem. Billedets navn er Billede:Nr. Jærnløse Mølle 6.JPG. Kan beskrivelsen godkendes? --Bob Collowân 12. aug 2008, 13:38 (CEST)

Ja, det ser fint ud. --Christian List 25. aug 2008, 02:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Røde udråbstegn?!

Hvad betyder de røde udråbstegn, der pludselig er dukket op i Seneste ændringer? --Brandsen 11. aug 2008, 02:47 (CEST)

Jeg kan ikke se nogen røde udråbstegn?! --Saddhiyama 11. aug 2008, 02:48 (CEST)

Hmmm, de forsvinder når jeg logger af. Måske det er til at markere at redigeringen er foretaget af andre brugere? Det står ud for hver redigering, yderst til venstre.--Brandsen 11. aug 2008, 02:51 (CEST)

Ok, det er sandsynligvis en enkeltstående grafikfejl du har oplevet. Jeg har i hvert fald ikke set fænomenet. --Saddhiyama 11. aug 2008, 02:57 (CEST)

Det lyder mystisk... --Brandsen 11. aug 2008, 02:58 (CEST)

Jeg oplevede forleden noget lignende mystisk i forbindelse med Forsiden. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i din undren.--Saddhiyama 11. aug 2008, 03:05 (CEST)

Okay, jeg prøver lige at logge ind fra en anden computer i morgen og se om fænomenet også er der... --Brandsen 11. aug 2008, 03:07 (CEST)

De røde udråbstegn markerer upatruljerede ændringer, der er ikke tale om en fejl. --Hockeyindustrien 11. aug 2008, 03:26 (CEST)

Tak! Okay, men det er da stadig nyt, at de er der?--Brandsen 11. aug 2008, 03:31 (CEST)

Ja, jeg tror det har noget at gøre med at den automatiske patruljering er ved at slå igennem -- alle nye administratorer fik det samme chok som I lige fik :-) --Hockeyindustrien 11. aug 2008, 03:34 (CEST)

Jeg er ikke administrator, så jeg har ikke observeret røde udråbstegn, og jeg har således undsluppet chokket ;-) --Saddhiyama 11. aug 2008, 03:40 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Okay, men så lige et smådumt spørgsmål: Er det altid sådan at ens egne redigeringer ikke er markeret? PS: I øvrigt er jeg jo altså heller administrator...--Brandsen 11. aug 2008, 03:41 (CEST)

Administratorerne har vedtaget at give en række erfarne brugere patruljeringsrettigheder. Det gør det muligt for disse brugere på en nem måde at godkende eller fjerne andre brugeres redigeringer. Denne rettighed har hidtil kun været mulig for administratorer, men nu er der oprettet en "administrator light" med denne mulighed. I dermed mulighed for at hjælpe med at holde Wikipedia sober og korrekt, hvis I har lyst til det. For at se, hvem der har fået rettigheden, se venligst ovenstående link. Jeg vil nok i øvrigt foreslå, at de berørte brugere fremover får en besked på deres diskussionssider, når de får rettigheden.

Jeg går ud fra (men ved det ikke helt specifikt), at en "patruljørs" redigeringer pr. default er i orden og derfor ikke markeret med udråbstegnet. Det gælder også administratorer. --Arne (Amjaabc) 11. aug 2008, 08:31 (CEST)

Nej, disse brugere kan ikke selv patruljere - vi har vedtaget at stole så meget på dem, at vi ikke behøver patruljere deres indlæg. --Palnatoke 11. aug 2008, 08:54 (CEST)

Det ser ud til, at de brugere, der bliver automatisk patruljerede, også kan patruljere selv. Eftersom dette ikke umiddelbart var hensigten, fjerner vi nu rettigheden midlertidigt for at diskutere sagen nærmere på administratordiskussionen. --CarinaT 11. aug 2008, 09:37 (CEST)

Ups, ups, ups! Jeg har rodet mig ud i noget, jeg slet ikke havde sat mig godt nok ind i. Som udgangspunkt er der ikke tale om at give en gruppe brugere ud over administratorerne ret til at patruljere (skønt den tanke også overvejes), men udelukkende, at administratorerne i deres patruljering ser de udvalgte brugeres ændringer som automatisk patruljeret. Baggrunden for patruljeringen er jo at fange hærværk og lignende, og for en administrator er ændringer, der ikke er tjekket, markeret med det røde udråbstegn, mens godkendte ikke har denne markering. Administratorernes ændringer vises allerede nu som automatisk patruljeret, og det vil de udvalgte brugeres markeringer også komme til (når det virker), men vel at mærke kun for de brugere, der har ret til at patruljere (administratorer etc. på nuværende tidspunkt).

Derfor var det ikke tanken, at de berørte brugere skulle mærke noget til denne proces. Men som CarinaT konkluderer ud fra denne diskussion, er visningen (og måske dermed patruljeringsrettigheden) åbenbart kommet ud til de berørte. Vi håber, at problemet snarest bliver løst. --Arne (Amjaabc) 11. aug 2008, 13:47 (CEST)

De røde udråbstegn er markering af at en artikel ikke er blevet manuelt patruljeret. De forsvinder så snart de er patruljeret. - Mark Jensen 11. aug 2008, 13:52 (CEST)

Hei, jeg så tilfeldigvis denne diskusjonen og det har kanskje interesse at på Wikipedia på bokmål/riksmål så er det en egen gruppe brukere som har tilgang til å patruljere, uten å være utnevnt admin. Det har fungert bra i den perioden vi har hatt det, og her er vår side som beskriver ordningen. mvh - Ulflarsen 14. aug 2008, 15:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flytteri

Bruger:John Peters har nu endnu en gang flyttet diverse kraftværksartikler til hjemmestrikkede danske navne i stedet for at afvente diskussionen; senest med begrundelser i stil med "logisk i forhold til Kümmel atomkraftværk og Brunsbüttel atomkraftværk" - to artikler, som han selv har oprettet. Det er desværre min oplevelse, at John Peters er uden for pædagogisk rækkevidde, så jeg må bede andre om at prøve at træde til. --Palnatoke 11. aug 2008, 11:46 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ønskes: hjælp til ny kode og muligvis ny CSS til Skabelon:Navbox

Jetg vil høre om nogen er i stand til at bringe den danske version – som englænderne kalder 'depricated', ikke længere at anbefale – af {{Navbox}} på højde med den engelske Template:Navbox der bruger et nyt design som blandt andet muliggør undergrupper. I Navbox-skabelonen med den nye kode tilføjes blot en linje med |border = subgroup ved den gruppe der skal have en undergruppe.

Denne del af opdateringen ser ud til at kunne bringes til at fungere ved blot at kopiere den engelske kode over. Der opstår imidlertid et problem med den tekst der er i hele skabelonens group-afdeling, altså i venstre side: den er ikke med fed skrift og desuden centreret i stedet for højrestillet. Farverne ser heller ikke gode ud. Det er nok disse ting der har med CSS at gøre.

Man kan se her hvad undergrupper er: Subgroup tests. Problemet er desuden beskrevet lidt mere detaljeret på Skabelondiskussion:Navbox hvor der også er links til de engelske tests. -- Mvh PHansen 13. aug 2008, 19:39 (CEST)

Jeg har forsøgt at tage det css fra engelsk, hvormed jeg har erstattet vores eget. Jeg håber ikke dette har skabt nogle problemer for noget allerede eksisterende, og jeg er samtidig ikke klar over, om det har løst dit problem overhovedet? --CarinaT 14. aug 2008, 13:18 (CEST)

Det kunne godt se ud til at have løst problemet - prøv dette : link til øvelse med ny kode i sandkasse - det er bl.a. gruppen "Magistrates" der har to undergrupper. Jeg vil nu prøve at kontrollere at det ikke er en "falsk positiv", og derpå se på udskiftningen af koden i {{Navbox}} og håber den gode virkning holder.

Jeg siger i hvert fald mange tak. Kunne du herunder indsætte de links og den fremgangsmåde du har brugt til en anden god gang. -- Mvh PHansen 14. aug 2008, 14:09 (CEST)

Så siger jeg velbekom. Jeg har taget fra en:MediaWiki:Common.css og kopieret til vores MediaWiki:Common.css, men det er kun administratorer, der kan rette deri, så du vil være nødsaget til alligevel at få hjælp. --CarinaT 14. aug 2008, 14:17 (CEST)

Fint, jeg laver nogle flere tests og ser hvordan det går. Hvis der bliver noget knirkeri, vil jeg vende tlbage. -- Mvh PHansen 14. aug 2008, 14:37 (CEST)

Husk så også at opdatere skabelonens dokumentation. :-) --Sir48 (Thyge) 14. aug 2008, 15:03 (CEST)

Ja - Når jeg har afprøvet om det virker, skulle der kun være én {{Navbox}} og {{Navbox subgroup}} overflødig, da man i stedet bruger |border = subgroup med den opdaterede. Det vil jeg så vejlede om. -- Mvh PHansen 14. aug 2008, 17:09 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nyt design til standard-talk-skabeloner

Efter en rum tid, hvor jeg har gået og tænkt på, hvor grimme vores velkomstskabeloner og andre skabeloner i samme design er, vil jeg nu foreslå at skifte til hønsedesign ligesom alle vores andre skabeloner. Først vil jeg dog høre, om der er nogen, der er imod designændringen. Bruger:Sabbe har åbenlyst tænkt noget lignende og har skitseret, hvordan skabelonerne vil se ud med hønsedesign her. --CarinaT 14. aug 2008, 14:04 (CEST)

De ser fine ud - hvilke ikke-hønse-skabeloner er der så tilbage? --Palnatoke 14. aug 2008, 14:18 (CEST)

Huskelisten og ønskelisten har også den hæslige farve samt denne. Jeg synes også vores søstersideskabeloner kunne blive til hønsedesign, men der skal vist en del tilføjelser til i hønsedesign tror jeg (desuden synes jeg kun vi skal have én, men det kræver en god portion arbejde). Vores tip kunne også med fordel blive til hønsedesign. Så er der ophavsret og kilder. Faktisk mangler der en del, så vi kan med det samme få holdningerne til, om vi skal forsøge at køre alt til hønse. Jeg synes, vi skal. --CarinaT 14. aug 2008, 14:29 (CEST)

Hvis man valgte en anden farve end den grønne og satte valign="top" på venstre kolonne, den med ikonet, så står jeg helt sikkert inde for det. - Mark Jensen 14. aug 2008, 14:22 (CEST)

Tippene kunne fx se ud som følgende:

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Der dog har glemt hvad du skulle huske

Farven er jeg egentligt ikke tilhænger af, men den bliver brugt som baggrund nu. --CarinaT 14. aug 2008, 14:41 (CEST)

Jeg eksperimenterer lidt med søsterlinks også, og det kunne være

Søsterprojekter med yderligere information:

--CarinaT 14. aug 2008, 15:13 (CEST)

Når nu man er i gang, kunne man så gøre noget ved "Velkommen teksten"? "VelkommenIP skal vel bruges til til IP'ere, der ikke er begyndt at skrive endnu - findes de overhovedet? Hvis en bruger er gået i gang med at skrive skal man vel bruge "Velkommen advarsel" - mange af dem er IP'ere, men der står ikke noget om at blive oprettet som bruger i skabelonen.

Ville det ikke være lettere, hvis man havde en "Velkommen", der blev brugt til alle, en add-on "IP" til ikke-brugere, en "I gang" til dem, der har brug for tip om bl.a. sandkasse og så ellers ErIkke og de andre eksisterende skabeloner til dem, der har brug for mere vejledning/advarsel. Hvis det er uforståeligt, så uddyber jeg det gerne. (Skrev MGA73 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg er selvsagt stor fan af at indføre hønsedesignet på et bredere plan :-) --Hockeyindustrien 14. aug 2008, 21:48 (CEST)

Hvis ingen ytrer yderligere utilfredshed med forslaget, vil jeg ændre de resterende skabeloner. --CarinaT 5. sep 2008, 15:30 (CEST)

Bare lige til orientering, så fik jeg "smæk" (fra nogle) for at ville afgøre noget på landsbybrønden (standardisering af kategorinavne). Wikipedia:Landsbybrønden/Kat X'ske Y'ere eller Y fra X?. Jeg havde endda sat en brugerafstemning på, så alle burde kunne se, at der var noget under opsejling. For mig ser det derfor ud til, at der er lidt uklarhed om hvad, hvor og hvordan, jf. også diskussionen implementeringen af hønsedessignet har medført. Om det så skyldes uklare regler eller bare forskellig opfattelse skal jeg ikke kunne sige.

Jeg synes i alt fald at hønsedesign er ok. Derfor har jeg ikke gjort indvendinger. --MGA73 2. okt 2008, 10:02 (CEST)

Landsbybrønden kan udmærket bruges til afgørelse af ting og bør faktisk foretrækkes ved ting af større og tværgående betydning. Ingen følger jo med overalt, men de fleste engagerede følger med på Landsbybrønden, da det jo er det fælles forum. Men både her og alle andre steder gælder, at diskussionerne skal have deres tid. Nogle gange er sagen simpel og kan klares allerede efter første svar. Andre skal have nogle dage, og atter andre er så omfattende eller følelsesladede, at 2-3 uger kan blive nødvendigt. I praksis afhænger det dog af debattørernes engagement. De har jo også andet at lave, så nogle gange kan der godt gå nogle dage mellem indlæggene og nogle uger før, der konkluderes og implementeres. Ja nogle gange endda endnu mere som det herostratisk berømte eksempel Diskussion:Storbritannien viser.

Afstemning er, som jeg nævnte i den anden diskussion, sidste løsning, når diskussionen trods rigelig med tid (hvilket i det aktuelle tilfælde ville have været uger snarere end dage) er kørt uhjælpeligt fast. Til daglig foretrækker vi at snakke os til rette om tingene og lade alle interesserede give deres besyv med inden en beslutning træffes. Det hænder jo, at nogle føler meget for en sag, eller at nogle har en bedre ide eller bare ændringsforslag. --Dannebrog Spy 2. okt 2008, 10:38 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Jeg vil dog gøre opmærksom på en indsigelse allerede fra 6. september (dagen efter 5. sept.- se ovenfor) på Skabelondiskussion:Ønskeliste der dog hidtil ikke har givet anledning til noget svar. (Den må CarinaT have på sin overvågningsliste ?)

Man kan se en opsummering med demo som jeg netop har indsat her: Skabelondiskussion:Velkommen#Ændring til hønsedesign, hvor hovedsynspunktet er at det er et udmærket koncept der blot ikke ukritisk skal udbredes, men tilpasses til de respektive formål.

-- Mvh PHansen 2. okt 2008, 10:47 (CEST)

Jamen så vil jeg da her gøre indsigelse, da der jo ikke er nogen konklusion må diskussionen være åben. --Broadbeer, Thomas 2. okt 2008, 16:19 (CEST)

Jeg vil dog bøje mig for det "store" flertal herover. --Broadbeer, Thomas 19. okt 2008, 14:44 (CEST)

Fair nok, men så lad være med at ændre skabelonen før der er enighed om ændringerne. --Lhademmor 19. okt 2008, 12:49 (CEST)

Du kunne også læse ændringsbeskrivelserne. --Broadbeer, Thomas 19. okt 2008, 14:10 (CEST)Undslyld, du talte åbenbart til dig selv. --Broadbeer, Thomas 19. okt 2008, 14:28 (CEST)

Broadbeer, kan det virkelig passe, at den uenighed du åbenbart havde med Lhademmor førte til, at du blokerede ham to timer for ikke at tale pænt? --Brandsen 19. okt 2008, 14:35 (CEST)

Nej nej. Stor misforståelse. Lhademmor talte åbenbart til sig selv i beskrivelsesfeltet, og ikke til mig, så derfor undskyldte jeg også oven over din kommentar. --Broadbeer, Thomas 19. okt 2008, 14:40 (CEST)

Hmmm. Jeg kan ikke se at det gjorde den store forskel om han talte til sig selv eller dig - han burde ikke blokeres uanset hvad.--Brandsen 19. okt 2008, 16:58 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skabelon for DBL baseret artikler

Det ville være dejligt med en skabelon der generer en samlet tekst a la dette:

• Denne artikel bygger hovedsaglig på Vilh. Thomsens Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C. F. Bricka, bind 13, side 489, Gyldendal, 1887-1905. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

frem for :

• Denne artikel bygger hovedsaglig på Vilh. Thomsens Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C. F. Bricka, bind 13, side 489, Gyldendal, 1887-1905.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx: {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Parameterne skulle være:

• forfatter(e) gerne som interne link (der er sommetider flere se eksempelvis: Johan Ernst Gunnerus
• link til den digitaliseret artikel (herunder skal biografi ændres til biografier ved flere forfattere
• bind nr
• side

Det vil give et mindre rodet udsendende og lette arbejdet.

--Villy Fink Isaksen 16. aug 2008, 08:59 (CEST)

Hvordan kommer jeg i gang med at lære at lave skabeloner? Jeg har kigget lidt forskellig bl.a. {{kilde bog}} med flere parameterer, hvad der mangler til en udvidelse af {{DBL}}. --Villy Fink Isaksen 22. aug 2008, 19:10 (CEST)

Har lavet en skabelon der kan tager optil fire forfattere, link til den digitale udgave af DBL, bind nummer og side tal. Tjek den evt. og finpuds den gerne om nødvendigt. --Villy Fink Isaksen 22. aug 2008, 21:03 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forespørgsel til Danmarks Nationalbank

Efter at have set lidt på commons:Category:Coins of Denmark og sammenholdt synet med Brug af pengesedler og mønter som illustration har jeg sukket meget dybt.

• Nationalbanken ejer ophavsretten til designet
• Rigsarkivet skal give tilladelse til anvendelse af statssymboler
• Hoffet skal give tilladelse til anvendelse af Dronningens portræt

Hele tre ting på én gang - det går virkelig ikke. Og dog! Med en høflig forespørgsel, kan vi måske? Hermed et udkast til en forespørgsel.

Jeg havde forestillet mig, at vi skulle anvende en særudgave af commons:Template:Attribution tilpasset situationen. Hvad siger I? --|EPO| 16. aug 2008, 14:46 (CEST)

Udmærket initiativ, |EPO| - selvom jeg tvivler på, at den går. Kunne det måske klarlægges, hvor gamle sedler og mønter skal være, for at de må illustreres her? Man kunne også overveje at spørge, om Nationalbanken havde billeder i en anden udformning el. lign, som kunne bruges, hvis de direkte billeder af pengene ikke kan tillades. --Sir48 (Thyge) 16. aug 2008, 22:34 (CEST)

Desværre må jeg konstatere, at hvis det skal være realistisk, har du jo nok ret. Har selv overvejet bare at slette hele molevitten med det samme. Så vi bliver nok snarere nødt til at spørge, hvornår vi kan få lov at anvende billederne under så frie betingelser.

Når vi så har fået svaret herfra, kan vi passende gå videre til Post Danmark og spørge dem om det samme. --|EPO| 17. aug 2008, 18:50 (CEST)

Tog lidt tid at få sendt smøren afsted, men det gjort nu. Har også føjet en passage ind omkring gamle sedler/mønter. Hvis de svarer nej, kan jeg spørge tilbage, om de har noget materiale, de vil være villige til at frigive. --|EPO| 8. sep 2008, 17:58 (CEST)

Har modtaget svar i dag:

"Nationalbanken er ikke bevilgende myndighed og kan derfor ikke godkende projekter eller illustrationer på forhånd. Men det er i øvrigt altid op til den enkelte person eller firma, der ønsker at bruge pengesedler og mønter som illustration, at sikre, at alle love er overholdt."

Deres almindelige brugsbetingelser erklærer klart, at "hvor selve designet eller dele af designet er i fokus, må gengivelse som udgangspunkt ikke finde sted". --|EPO| ^COM: 17. sep 2008, 17:23 (CEST)

Commons rummer desuden en en mindre mængde billeder af mønter fra omtrent 1050 til 1868. Har spurgt tilbage, om de kan give nogle råd til disse. --|EPO| ^COM: 17. sep 2008, 17:50 (CEST)

Det kan de så ikke. --|EPO| ^COM: 20. sep 2008, 14:40 (CEST)

Tekst

Kære Kommunikation.

Jeg skriver til jer dels i min egenskab af fast skribent på den frie encyklopædi Wikipedia, samt administrator samme sted. I forbindelse med artikler om danske mønter og sedler, vil det i sagens natur pynte, hvis man kunne illustrere disse artikler med billeder.

At Wikipedia er en fri encyklopædi skal forstås på to måder: Fri, så alle kan redigere den og fri, så alle må gengive den. Dette gælder både artiklernes tekster og de tilhørende illustrationer. I øjeblikket findes der over 250 forskellige sprogudgaver af Wikipedia, der alle har mulighed for at anvende den fælles "mediebank" Wikimedia Commons, der indeholder over to millioner frie billeder.

Når projektet er så frit, betyder det også, at det til tider kan være svært at kontrollere, hvad der bliver foretaget. Men også, at en del mennesker ikke gider sætte sig ind i regler før de redigerer. Således oplever vi ganske ofte, at brugere lægger ufrie billeder op. Og her kommer I ind i billedet. Gennem tiderne er der blevet lagt en række billeder af danske mønter og sedler op under diverse mere eller mindre sandsynlige påstande om, at de er fritagede i større eller mindre grad for ophavsret. Af jeres folder "Gengivelse af pengesedler og mønter som illustration" fremgår det ganske tydeligt, at Nationalbanken ejer ophavsretten til disse. Derfor vil jeg gerne én gang for alle afklare, om vi kan få lov at anvende billederne.

Billederne skal være frie - dvs. de må kopieres, ændres og anvendes som ønsket af enhver tredjepart. Hvis materialet anvendes i en anden sammenhæng end på Wikipedia, skal vedkommende naturligvis gøre sig klart, om den ønskede brug strider imod gældende lovgivning. Der er dog ingen garantier for, at billederne vil blive anvendt andre steder. Eftersom Nationalbanken fortsat vil være indehaver af den fulde ophavsret, vil det også være nødvendigt for brugerne at kreditere jer. Såfremt Nationalbanken kan give tilladelse til brugen, vil jeg rette henvendelse til Rigsarkivet og hoffet med henblik på afklaring af anvendelsen af rigsvåben og Dronningen på mønterne.

Hvis I skulle have yderligere spørgsmål, så skal jeg naturligvis gøre mit bedste for at svare på dem.

Har vi truffet en beslutning om IKKE at bruge mønter så?

"...det er i øvrigt altid op til den enkelte person eller firma, der ønsker at bruge pengesedler og mønter som illustration, at sikre, at alle love er overholdt."

Jeg læser det sådan at vi godt må bruge mønter på Wikipedia. Vi skal bare sikre, at det ikke er "selve designet eller dele af designet [der] er i fokus" ligesom det ikke må vise statssymboler eller Dronningens portræt.

Det mener jeg godt, at vi kan sikre. --MGA73 25. apr 2009, 21:17 (CEST)

Ja hvis du viser siden af mønten, eller holder dig til den ene side af 50 øren samt 1, 2 og 5 kronerne. -- Broadbeer  aka  Thomas  30. apr 2009, 13:00 (CEST)

Eksempel på billede af en 5 kr. Fil:IMG 0068.JPG --MGA73 3. maj 2009, 09:09 (CEST)

Hvornår er designet eller dele af designet ikke i fokus? Hvis man tager et billede af mønten og skærer baggrunden væk, er situationen vel den samme som med Den Lille Havfrue? --|EPO| ^COM: 3. maj 2009, 11:57 (CEST)

Ja bortset fra, at Nationalbanken siger, at vi godt må hvis ... Mit bud er, at hvis hele mønten er der og ikke kun et zoom på en enkelt detalje, så er det ikke detaljen, der er i fokus. Vi har jo også andre tilfælde hvor det er svært. Fx når man taget et billede af et hus, hvor der sidder et logo. Der må man jo heller ikke skære alt andet end logoet væk. Så vores opgave må være at sikre at billederne er ok på Wikipedia og hvis andre så tager billederne og gør dem ulovlige, så er det vel ikke vores problem. --MGA73 3. maj 2009, 12:04 (CEST)

Vi har skam også en pengeseddel Fil:Janus Djurhuus on 1000-kronur banknote.jpg. Den vil jeg mene fokuserer på en detalje. Ved dog ikke lige om der er andre regler for de færøske penge. --MGA73 3. maj 2009, 13:28 (CEST)

Der er der ikke. Færøerne og Grønland er en del af Rigsfællesskabet (lille r?) og Danmarks Nationalbank er ansvarlig i hele rigsfællesskabet. Dermed var den et afledt værk af fotografiet. --|EPO| ^COM: 4. maj 2009, 18:37 (CEST)

Tror jeg også, da den fokuserede på en detalje. DN's regler siger bl.a. "I reel størrelse må højest 1/3 af pengesedlen gengives på tryk". Dette er næppe det samme som at sige ok til billeder som den nu slettede fil.

Tilbage til mønten. Hvad skal vi mene om den? Hvis ellers DN's regler skal give mening, så MÅ det være tilladt at bringe billeder i en eller anden form. Ellers kunne de jo lige så godt skrive at alt er forbudt. Jeg er mest stemt for at sige ok til mønter evt. med en smart skabelon. Eller også bare flytte den til Commons og bruge en af deres hvis der er en, der er anvendelig. --MGA73 4. maj 2009, 19:08 (CEST)

Hvis man var lidt fræk, kunne man sige, at 50-ørens talside ikke har værkshøjde.. For de grå mønter vises værdien og et bølgesymbol. Denne bølge har vel værkshøjde? De gule mønter viser de tre velkendte løver sammen med kronen. Så i mine øjne, kan vi vist kun forsvare at anvende den ene side af 50-øren (evt. 25-øren). --|EPO| ^COM: 4. maj 2009, 19:16 (CEST)

(Rykket til venstre) Ja vi kan ikke bruge den side hvor dronningen er. Men den anden må vi kunne bruge hvis det skal give mening. Jeg har flyttet billedet til commons og sjovt nok blev samme spørgsmål rejst der. Så kig gerne forbi Commons:Commons:Deletion_requests/File:5_-krone_fra_Danmark.jpg og giv jeres besyv med der. --MGA73 7. maj 2009, 13:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ændre lemma

Jeg oprettede en artikel med navn (lemma): Hans Andresen

En anden bruger mente, at der kunne være flere af dette navn, og derfor lavede han "redirection" fra Hans Andresen til Hans Andresen (sydslesvig)

Jeg kan godt tilsluttede mig princippet for at ændre lemma, men det er gjort teknisk forkert, og derudover er Sydslesvig et proprium, der staves med stort begyndelsesbogstav, så der skal foretages ændring i lemma, og det skal man formentlig være administrator for at kunne gøre

Den nuværende artikel Hans Andresen skal laves om til at indeholde henvisning om flertydighed (det kan jeg sådan set godt selv, men jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang, før en administrator har udtalt sig om problematikken).

Den anden artikel, der nu hedder Hans Andresen (sydslesvig) skal have rettet i lemma, så der kommer til at stå Hans Andresen (Sydslesvig), altså rettelse til stort S. Inden det er sket, vil jeg kvie mig ved at henvise til den ....

mvh --Hans Christophersen 23. aug 2008, 07:53 (CEST)

Jeg har nu flyttet artiklen til Hans Andresen (Sydslesvig) og slettet den forkerte omdirigering. Du må meget gerne gå i kast med at lave flertydighedssiden, hvis der vel at mærke er flere Hans Andresen'er vi skal have henvist til. Mvh. Sabbe 23. aug 2008, 08:10 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skabelon til Pokemon

Jeg har kastet mig over at sammenskrive artikler. Jeg er i den forbindelse "faldet" over nogle Pokémon-figurer - fx Charizard. Der er det foreslået, at sammenskrive artiklen til Pokémon Liste (1-20). Tanken bag er formentlig, at det ikke er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at have en artikel om alle 493 figurer - eller hvor mange der nu er.

Jeg har derfor set lidt på den engelske side: en:List of Pokémon (1-20). Der har man en skabelon med en række oplysninger:

{{pokeinfoboxsmall |number = 001 |type = Grass/Poison |evolvesfrom = |evolvesto = Ivysaur (Lv.16) }}

Jeg troede, jeg kunne "låne" skabelonen, men det kunne jeg selvfølgelig ikke. Er der nogen af jer, der vil lave en skabelon eller i øvrigt har en god idé til noget smartere? --MGA73 24. aug 2008, 21:32 (CEST)

At oprette en skabelon er ikke noget videre problem. Spørgsmålet er hvad skabelonen og parametrene skal hedde på dansk. --Dannebrog Spy 27. aug 2008, 23:03 (CEST)

Nu har jeg ikke selv forstand på pokemon, men på den engelske wiki hedder det: "Number: Type: Evolves from: Evolves into:" så jeg vil tro det burde hedde: "Nummer: Type: Udvikler sig fra: Udvikler sig til:". Ellers er det vel også let at ændre efterfølgende, hvis nogen har en bedre tekst. Skabelonen behøver jo ikke ligne den engelske, hvis de danske skabeloner generelt har et andet layout. --MGA73 27. aug 2008, 23:23 (CEST)

Det er mig der har indsat forslaget til sammenskrivning på samtlige Pokémon figurer.

Jeg tog et hurtigt kig på den omtalte skabelon, og jeg mener at jeg hurtigt vil kunne lave en dansk udgave.

Så det vil jeg gøre. Jeg skriver igen når jeg er færdig.

~ Mads Ren`ai 27. aug 2008, 23:33 (CEST)

Sådan. Det var denne her du mente, ikke?

Skabelon:Pokeinfobokslille

~ Mads Ren`ai 27. aug 2008, 23:40 (CEST)

Fantastisk!!! --MGA73 27. aug 2008, 23:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Landsbybrønden/Kat X'ske Y'ere eller Y'ere fra X?

Nu er jeg tilfældigvis faldet over en vigtig diskussion omkring kategorier her. Nemlig den om kategorier skal skrives X'ske Y'ere (eks:Danske journalister) eller Y fra X (eks:Journalister fra Danmark). Ud fra ovennævnte linkede diskussion kan jeg forstå at der har været en lignende diskussion engang i 2005 uden nævneværdig resultat. Men som situationen er nu, synes jeg det er overordentlig vigtigt at vi får etableret en konsensus omkring emnet, især inden det vokser os over ørerne (hvad det vel egentlig allerede har).

I forbindelse med mit arbejde med at biografere personer har jeg fået et indblik i kategori-brugen omkring Personer efter profession kategorierne. Diskussionen fra 2005 var indtil i dag ukendt for mig som først startede på wikipedia et par år efter denne. Så i stedet har jeg ud fra de allerede eksisterende kategorier i Personer efter profession syntes at kunne fastslå en majoritet af X'ske Y'ere. Og det er udelukkende ud fra det grundlag at jeg har oprettet alle mine person-kategorier. Jeg har altså ikke noget særlig affinitet for hverken den ene eller den anden.

Jeg kan godt se fordele og ulemper ved begge. X'ske Y'ere lyder langt mere mundret i forhold til Y fra X, men den har sine ulemper især overfor landenavne der består af flere ord. Desuden har den også den ulempe at den automatiske alfabetisering vil alfabetisere nationaliteten i stedet for hovedordet i kategorien, og derfor kræver en ekstra |Journalister i lister osv.

Skal vi se om vi kan prøve at opnå en konsensus omkring emnet i denne diskussion? Jeg vil være meget glad for at få input omkring dette.--Saddhiyama 25. aug 2008, 12:36 (CEST)

Journalister fra Danmark. Uden tvivl. Alt andet er en glidebane. --Lhademmor 25. aug 2008, 12:41 (CEST)

Vi har da før opnået konsensus på dette område Wikipedia:Landsbybrønden/Nationaliteter_i_kategorinavne (Skrev Jan Friberg (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Wikipedia er en glidebane - og Wikipedia med en masse overflødige regler er en endnu værre glidebane. Lad dog være med at gøre det så besværligt. --Palnatoke 25. aug 2008, 12:46 (CEST)

⇒Jan: Den "konsensus" var der vist ikke mange, der var med til at nå frem til. --Palnatoke 25. aug 2008, 12:48 (CEST)

Argumentet for automatisk alfabetisering taler ikke for nogle af varianterne, da der ofte skal sorteres efter både hovedordet og biordet. Kategori:Danske journalister skal for eksempel således kategoriseres i både Kategori:Danskere og Kategori:Journalister men under J det første sted og D det andet sted. --Dannebrog Spy 25. aug 2008, 12:52 (CEST)

Personligt støtter jeg formatet "Y fra X".

Efter min mening bør man placere objektet der er tale om først, og derefter hvor det eventuelt kommer fra.

Men egentlig tror jeg det har meget med den individuelle persons sans for system, at gøre.

Ligesom nogen folk foretrækker farve rød, frem for grøn.

Øh. Hovsa. Jeg var vidst ikke til så frygtelig meget hjælp alligevel.

Men jeg fik da luftet min mening om sagen.

~ Mads Ren`ai 25. aug 2008, 13:16 (CEST)

Okay, jeg prøver lige en gang til, og så ser i ellers ikke mere til mig her, eftersom jeg føler mig pænt dum for at omskrive mine kommentarer, samt mine mange rettelser af dem. (Forsøger blot at være del af fællesskabet.)

Efter at have tænkt lidt nærmere over emnet (hvilket jeg burde have gjort før jeg kommenterede. Sorry.) kan jeg ikke helt blive enig med mig selv.

Umiddelbart virker begge formater til at være korrekte, og forståelige.

Der ser heller ikke ud til at være mange flere fordele eller ulemper ved den ene frem for den anden.

Så hvis der skal skal blive enighed om én måde at skrive det på, vil det så vidt jeg kan se være en beslutning taget på hvad folk mener lyder mest korrekt, i forhold til deres personlige sans for formulering.

Hvilket vil sige at med mindre der eventuelt foretages en stor-afstemning, så vil dette se ud til at blive ret så problematisk at "løse".

Men jeg har højst sandsynligt overset noget, så vær velkommen til at ignorere denne kommentar.

~ Mads Ren`ai 25. aug 2008, 13:57 (CEST)

Palnatoke, jeg er ikke besværlig: Sidst det blev diskuteret kom Barklund med en udmærket pointe om at man i så fald ville ende med kategorier som Kategori:Bosnisk-Hercegovinske politikere, Kategori:Zimbabwiske præsidenter og Kategori:Guinea-Bissauiske fodboldspillere, og det vil være en glidebane fordi de fleste ikke ved hvordan det givne adjektiv skal staves, og derfor vil vi ende med en masse fejlkategorier. Worst-case scenario. --Lhademmor 25. aug 2008, 14:05 (CEST)

Ikke worst-case, men strawman - i de fleste tilfælde er det oplagt om det naturlige valg er X'ske Y'ere eller Y'ere fra X. --Palnatoke 25. aug 2008, 14:26 (CEST)

Som den, der rejste den oprindelige diskussion og anbefalede Y'ere fra X skal jeg medgive Palnatoke, at det for velkendte lande næsten er ligemeget, om man bruger det ene eller det andet. Regler skal heller ikke være for firkantede, men Y'ere fra X bør i hvert fald være en stærk anbefaling. Det er generelt anvendeligt, og vi bruger jo heller ikke "esbjergske fodboldtrænere", så det er en genkendelig formel. Det er et yderligere argument, at man undgår at skulle gætte, hvad der er brugt, dvs. først at skrive det forkerte og så skulle rette bagefter. --Sir48 (Thyge) 25. aug 2008, 14:38 (CEST)

I det her tilfælde synes jeg ikke det er et spørgsmål om principper - mere en praktisk foranstaltning, og der vil det for mig at se være mest praktisk med x'ere fra/i y -- Nico 25. aug 2008, 15:19 (CEST)

Jeg synes at det er vigtigt at vi opnår en konsensus om dette og at det bliver fastlagt da-wiki politik i hvert fald i forhold til disse kategorier, på trods af at det for nogle vil komme til at synes som regelrytteri eller glidebaner eller hvad ved jeg. Fordi det er frustrerende at man i en persons biografi skal angive at han er tilhørende "Danske forfattere" men til gengæld er tilhørende "Digtere fra Danmark". Og desuden at en person kan være i "Journalister fra Danmark" mens en anden er i "Amerikanske journalister". Jeg vil gerne tilslutte mig "x fra y", både fordi at påpegningen om at det er problematisk med nogle geografiske betegnelser vil blive til mærkelige konstruerede adjektiver, og dette vil ikke blive et problem med x fra y, og så fordi det synes som om at der er størst tilslutning til denne.--Saddhiyama 25. aug 2008, 15:39 (CEST)

Lad os lige få lidt dimensioner på det her: Hvor stort et problem er det, at kategorinavnene ikke er totalt ensrettede? Jeg medgiver at "Digtere fra Danmark" kan være et udmærket kategorinavn, fordi "Danske digtere" konkret kan være tvetydigt (taler vi sprog eller land?), men "Politikere fra Belgien" virker altså netop... kunstigt og konstrueret. --Palnatoke 25. aug 2008, 15:51 (CEST)

Jeg synes at der kan findes eksempler i begge typer på at noget lyder forkert. Men jeg synes egentlig ikke at det er et stort problem, selve kategorisystemet er ikke optimalt, men det er et vigtigt værktøj til at få overblik over omfanget af artikler om specifikke emner, foruden at få placeret artiklerne i en sammenhæng. At der findes flere forskellige måder at angive kategorierne på formindsker overblikket. Men det allerstørste problem synes jeg er at der er forskellige angivelser indenfor samme kategori. Se engang på Kategori:Journalister efter nationalitet. Her bruges begge typer, således Journalister fra Danmark og Journalister fra USA, men også Polske journalister og Norske journalister. Dette optræder mange gange i diverse profession efter nationalitet kategorier (som også kan hedde profession efter land nogle gange). Problemet er at kategoriseringssystemers effektivitet væsentligt forringes ved manglende standardisering. Som tidligere bibliotekarstuderende fik jeg i det mindste fat i det. Det her drejer sig ikke om opsætning og indhold af artikler osv hvor en stor grad af frihed er i høj grad ønskværdig, men efter min mening om noget som det er meget vigtigt at få endeligt fastlagt, uanset om der kommer til at være nogle skønhedsfejl. Det vil simpelthen fungere bedre. --Saddhiyama 25. aug 2008, 16:08 (CEST)

Hvad er problemet? Bliver der spurgt. Jeg mener, at ensartethed er en fordel. Der er "regler" om ental/flertal og om "Store Eller små BogsTaver" :-) for at undgå forvirring med hensyn til oprettelse af navne på artikler.

Jeg støtter Y fra X (eller X fra Y om man vil), da det efter min opfattelse giver færre problemer med "Molboske" navne. --MGA73 25. aug 2008, 20:17 (CEST)

Helt enig. --Santac 25. aug 2008, 20:19 (CEST)

Jeg er så modsat stadig tilhænger af X'ske Y'ere. Det falder mere naturligt og bruges efter mit indtryk oftere i den brede befolkning. I nogle tilfælde endda ganske meget, en simpel Google-søgning giver f.eks. 14.000 træffere på "danske journalister" mod 804 på "journalister fra Danmark". Ikke at forskellen altid er så stor, men det siger dog noget om daglig dansk sprogbrug.

Så er der selvfølgelig de mere sjældent benyttede nationalitetsbetegnelser, men spørgsmålet er, om de få brugere, der har brug for dem, ikke også godt kender betegnelserne. Og til tvivlstilfældene står retskrivningsordbogen gratis til rådighed på internettet, hvis man ikke lige skulle have den trykte udgave ved hånden. --Dannebrog Spy 25. aug 2008, 21:15 (CEST)

Nu skrev jeg godt nok at jeg var enig i Y fra X, men mener nok mere præcist at jeg hælder til denne løsning, men uden problemer kan acceptere den anden løsning, bare det bliver ensartet. --Santac 25. aug 2008, 21:30 (CEST)

Hvis der skal være ensartethed, fordrer det, at der er et antal brugere, der sørger for at lave propaganda for den valgte løsning - ellers giver det ikke mening. --Palnatoke 25. aug 2008, 21:48 (CEST)

Eller at "nogen" går i gang med at rette eller man sætter en bot til det. (I øvrigt google giver 2.810 hits på "Fiskere fra Esbjerg", ingen på "Esbjerske fiskere" og kun to på "Esbjergensiske fiskere", så du kan finde eksempler på begge dele). --MGA73 25. aug 2008, 22:23 (CEST)

Din optimisme glæder mig - det er imidlertid mit indtryk, at der skal en del mere til, især på menneske-fronten. --Palnatoke 25. aug 2008, 22:45 (CEST)

Jeg er enig med Santac, jeg kan leve med begge løsninger, så længe kun én af dem bliver valgt. Er der grundlag for en afstemning eller lignende hvor vi en gang for alle kan få afgjort spørgsmålet?--Saddhiyama 26. aug 2008, 11:43 (CEST)

Jeg må lige påpege at vi taler om tre løsninger, men det ser ud til at jeg er stort set alene med den opfattelse, at vi skal lade være med at lave regler på dette punkt. Så lad mig slå et sidste slag for synspunktet: Jo flere regler, vi sætter op, jo sværere gør vi det for nye bidragydere. Hvis vi derfor sætter regler op, må det i særdeleshed være en forpligtelse for dem, der indfører reglerne, at sørge for at forklare reglerne (igen og igen og igen). --Palnatoke 26. aug 2008, 11:55 (CEST)

Jeg ser intet problem med at have regler. Jeg går ud fra, at det bliver sådan, at hvis "nogen" kommer til at oprette en kategori forkert, så bliver den blot rettet, og måske får "synderen" et lille venligt tip. Jeg håber da ikke, at nogen bliver "straffet" for at begå fejl. --MGA73 26. aug 2008, 12:02 (CEST)

Det er også min opfattelse at det ikke drejer sig om straffe eller lignende.--Saddhiyama 26. aug 2008, 14:49 (CEST)

Jeg tror ikke, at alle nye brugere vil opfatte ekstra regler som en forhindring. Personligt opfatter en klart formuleret regel eller blot en konsekvent praksis som et dejligt fast holdepunkt, frem for at jeg selv skal surfe rundt og forsøge at danne mig et overblik over, hvad der er gængs praksis på området. Men sådan er vi så forskellige. --C960657 26. aug 2008, 23:15 (CEST)

"Straf" er et subjektivt begreb - og der er altså en del (især nye) brugere, der føler stærkt for de ting, de har produceret, og ikke uden videre affinder sig med vores andres "nådesløse redigeringer". Og på den baggrund er det en overordentlig god ting at sørge for at forklare sig godt. --Palnatoke 26. aug 2008, 15:08 (CEST)

Selvfølgelig. Men jeg kan ikke se hvorfor det skulle afholde os fra at indføre retningslinjer indenfor kategorierne. Det er ikke væsentligt forskelligt fra at kommentere og tippe brugere der helt undlader at kategorisere deres artikler.--Saddhiyama 26. aug 2008, 15:15 (CEST)

Jeg er normalt imod at gøre alting til afstemninger, men jeg føler at dette er så vigtigt at vi ikke kan vente på at nå en konsensus på anden vis. --Lhademmor 26. aug 2008, 18:31 (CEST)

Man skal være meget forsigtig med at tale om "syndere" og "straffe", især når der som her ikke er tale om nogen nævneværdig ulykke. Alle kan begå fejl, og selv garvede brugere kender næpper alle regler, normer og traditioner.

MGA73: Med undtagelse af gader kategoriserer vi normalt ikke efter byer, så dit fiskereksempel er lidt søgt. Og bortset fra det er indbyggerbetegnelserne for de fleste danske byer så ukendte, at man hellere bør holde sig helt fra dem. --Dannebrog Spy 26. aug 2008, 21:32 (CEST)

Brugerdiskussion/afstemning

Jeg tror, at alle argumenter for eller imod er fremsat. Jeg fornemmer et flertal for Y fra X, men der kan jo være mange brugere, som ikke skriver noget, fordi de er enige med den ene eller den anden. Jeg foreslår derfor, at vi tager to "afstemninger":

(alle brugere kan stemme)

1. Det fastsættes en standard for navngivningen

1. Støtter (Ensartethed er en fordel) --MGA73 26. aug 2008, 17:19 (CEST)
2. Støtter --Hockeyindustrien 26. aug 2008, 17:39 (CEST)
3. Støtter --Saddhiyama 26. aug 2008, 17:52 (CEST)
4. Støtter --Lhademmor 26. aug 2008, 18:31 (CEST)
5. Støtter --Sir48 (Thyge) 26. aug 2008, 19:11 (CEST)
6. Støtter (Ensartethed i navngivning, formatering, typografi, retskrivning mv. bidrager til indtrykket af et gennemarbejdet værk) --C960657 26. aug 2008, 23:15 (CEST)
7. Støtter --|EPO| 26. aug 2008, 23:22 (CEST)
8. Støtter --Rasmus81 26. aug 2008, 23:32 (CEST)
9. Støtter - nedsætter risikoen for flere kategorier om samme emne - Nico 27. aug 2008, 15:04 (CEST)
10. Støtter --Santac 27. aug 2008, 15:18 (CEST)

1. Støtter ikke (lad os spare besværet og stille alle lige) --Dannebrog Spy 26. aug 2008, 21:32 (CEST)
2. Støtter --Mark Jensen 3. sep 2008, 11:23 (CEST)

2. HVIS der fastsættes en standard, så er standarden Y fra X (fx Journalister fra Danmark) (Imod = man foretrækker Y'ske X'ere, jf. Danske journalister - hvis man foreslår noget helt 3. må man jo skrive det)

1. Støtter (Man undgår "molboske navne") --MGA73 26. aug 2008, 17:19 (CEST)
2. Støtter --Hockeyindustrien 26. aug 2008, 17:39 (CEST)
3. Støtter --Saddhiyama 26. aug 2008, 17:52 (CEST)
4. Støtter --Lhademmor 26. aug 2008, 18:31 (CEST)
5. Støtter --Sir48 (Thyge) 26. aug 2008, 19:11 (CEST)
6. Støtter --C960657 26. aug 2008, 23:15 (CEST)
7. Støtter --|EPO| 26. aug 2008, 23:22 (CEST)
8. Støtter --Rasmus81 26. aug 2008, 23:32 (CEST)
9. Støtter - svarer til den mest anvendte form internationalt, hvilket er en fordel for udenlandske brugere -- Nico 26. aug 2008, 23:44 (CEST)
10. Støtter --Santac 27. aug 2008, 15:18 (CEST)

1. Støtter ikke (foretrækker hvad der falder naturligt) --Dannebrog Spy 26. aug 2008, 21:32 (CEST)
2. Støtter--Mark Jensen 3. sep 2008, 11:24 (CEST)

Hvornår begyndte vi at afholde afstemninger på Landsbybrønden? --Broadbeer, Thomas 27. aug 2008, 22:20 (CEST)

Det ved jeg ikke, men det er der åbenbart en håndfuld brugere, der ønsker. Jeg går ud fra at der er tale om en såkaldt straw poll, der skal overbevise os med overtallighed snarere end argumentation - når vi ikke har de simpleste formalia på plads, giver det jo ikke mening at træffe beslutninger (hvornår slutter "afstemningen"? hvem tæller op? hvem effektuerer "beslutningen"?) --Palnatoke 27. aug 2008, 22:31 (CEST)

Jeg kan ikke se årsagen til denne mærkværdige beskyldning. Du har tilsyneladende selv trukket dig ud af diskussionen. Og da du var den eneste der var imod beslutningen om ensartethed i kategorierne så var der jo ligesom ikke mere at diskutere. --Saddhiyama 27. aug 2008, 23:52 (CEST)

Opretteren af "afstemningen" har jo selv en løsning på det problem: "Jeg ser intet problem med at have regler. Jeg går ud fra, at det bliver sådan, at hvis "nogen" kommer til at oprette en kategori forkert, så bliver den blot rettet, og måske får "synderen" et lille venligt tip. Jeg håber da ikke, at nogen bliver "straffet" for at begå fejl." Så måske han skal have et tip? --Broadbeer, Thomas 27. aug 2008, 22:38 (CEST)

1. Hvis jeg har gjort noget forkert, så sig det. Vi er vel trods alt voksne mennesker. Og hvis ikke der er klare regler, så er det jo svært at vide hvad man må, og hvad man ikke må ;-) Teksten i en brugerafstemning er: "Denne diskussionsside indeholder et eller flere forslag, hvor en bruger ønsker yderligere kommentarer fra andre brugere først." Det får jo mig til at tro, at hvis man har noget, man vil stemme om, så kan man gøre det. Hvis det er sådan, at man kun må stemme om det på fx en bestemt side, så kan det jo lige så godt være præciseret i "boksen". Jeg valgte at sætte "afstemningen" på her, fordi det var her diskussionen var. Men nok om det.

2. Mht. flertal kontra argumenter, så har der været argumenter både for og imod. Jeg tror IKKE på, at man ved at argumentere frem og tilbage kan opnå en 100 % enighed.

3. Mht. effektuering forestillede jeg mig, at når der var gået lidt tid (fx 2-3 uger), så foretog jeg en optælling, og hvis der ikke var et rimeligt flertal for, så blev forslaget droppet. Diskussionen kan jo fortsætte i årevis, hvis ingen tager ansvar for at drage en konklusion. Hvis vi af hensyn til diskussionen antager, at der er et overvældende flertal for, så antog jeg, at mindretallet ville respektere dette. --MGA73 27. aug 2008, 23:13 (CEST)

Jamen så vil jeg da foreslå dig at læse denne side og evt. indsætte "din" afstemning på siden, efter de beskrevne regler der. --Broadbeer, Thomas 27. aug 2008, 23:29 (CEST)

Det vil jeg så læse, men jeg kom fra denne side Kategori:Brugerforslag hvor der direkte står: "Hvis du selv har et emne, som du vil høre andre brugeres holdning til, kan du starte en debat, f.eks. ved Landsbybrønden eller på en artikels diskussionsside. Ved at indsætte koden {{Brugerforslag}} øverst, vil diskussionen blive vist i listen her på siden." Bemærk ordet LANDSBYBRØNDEN! --MGA73 27. aug 2008, 23:34 (CEST)

Bemærk fraværet af ordet "afstemning". --Palnatoke 27. aug 2008, 23:37 (CEST)

Det er bemærket og hvis jeg får lyst til at oprette afstemninger en anden gang, så bliver det det rigtige sted. Jeg agter dog ikke at forfølge sagen yderligere. Hvis en "afstemning" erklæres ugyldig pga. formaliteter, så "so be it". Jeg tror resultatet vil blive det samme uanset hvor det står. :-D --MGA73 27. aug 2008, 23:44 (CEST)

Problemerne er især i dit punkt 3 lige her over - "lidt tid" og "et rimeligt flertal" bør defineres før en afstemning, så man kan undgå en pinsom diskussion bagefter. Og så er der de praktiske konsekvenser - hvad skal ændres/tilføjes i diverse tekster? --Palnatoke 27. aug 2008, 23:54 (CEST)

Man kan se problemer i alt hvis man vil. Hvis jeg satte 14 dage af, hvad så med de brugere, der var på ferie? P.t. er der 10 for og 1 imod - det kalder jeg et rimeligt flertal. Jeg har det dog fint med, at man bruger de regler, der findes under afstemningssiden - der er det i visse tilfælde "kun" simpelt flertal. Hvis det betyder noget for jer så er I for min skyld meget velkomne til at flytte teksten over på den rigtige side og sætte de regler op I synes er rimelige. --MGA73 28. aug 2008, 00:04 (CEST)

14 dage vil som regel netop være rigelig med tid til, at de fleste ferierende kan nå at give deres besyv med. Derimod er det helt og aldeles urimeligt at lukke diskussionen efter blot 1½ døgn. Man kan ikke forvente, at alle almindelig engagerede brugere kan nå at se diskussionen og give deres besyv med. Ejheller at alle relevante argumenter for og imod kan nå at komme op og vende. Det er jo ikke en chat det her, så man kan ikke forvente, at alle brugere svarer lige hurtigt. Og hvad afstemninger angår, så betragtes det normalt som sidste løsning, hvis diskussionen er kørt ubehjælpeligt fast trods en vis tids forløb, som vel at mærke er en del længere end 1½ døgn (afstemninger bruges dog også vel tildeling af administratorrettigheder og lignende, men det er en anden sag).

Argumentet med at diskussionen har været oppe to gange før køber jeg ikke. For dels kan enhver jo se, at praksis afviger i betydelig grad, og dels er der kommet en række nye brugere til efterfølgende, som man ikke bare kan forvente deler de oprindelige meninger. For det kan vel ikke være sådan, at alle normer skal stå mejslet i sten til evig tid. --Dannebrog Spy 28. aug 2008, 08:32 (CEST)

Blot en præcisering: Jeg har på intet tidspunkt sagt, at diskussionen/afstemningen var slut eller at 1½ døgn var nok. Diskussionen kan jo sagtens fortsætte sideløbende med at der stemmes og jeg går ud fra, at det er tilladt at ombestemme sig hvis der kommer geniale argumenter frem.

Jeg har i øvrigt også bemærket, at brugerskabelonen bruges som afstemning ved tildeling af administratorrettigheder ligesom Wikipedia:Ugens_artikel/Nomineringer og måske er der andre eksempler, men jeg er enig i, at dette er en anden debat. Jeg vil også gerne understrege, at jeg er lidt ked af nogle af mine formuleringer ovenfor. Uden at undskylde det skrevne, så vil jeg blot forklare, at jeg havde haft en rigtig skidt aften inden jeg loggede på i går aftes, og så lod jeg mig provokere af især Broadbeer's bemærkning. --MGA73 28. aug 2008, 09:11 (CEST)

Jeg havde også tænkt over hvorfor afstemningen ikke blev holdt på siden indrettet dertil. Gik ud fra, at dette var en form for vejledende afstemning, for at definere hvad folk ønskede, inden den rigtige afstemning kom på den dertil indrettede side. --Santac 28. aug 2008, 09:21 (CEST)

For mit vedkommende har jeg ingen problemer med, at denne "afstemning" holdes her. I længere diskussioner kan det være behov for et "resume af meningstilkendegivelserne", og det ligner en afstemning. Vi skal jo også kunne beslutte og komme videre. Det falder under "be bold..." Mvh --Sir48 (Thyge) 28. aug 2008, 10:09 (CEST)

Konklusion på Brugerdiskussion/afstemning

Kære alle, afstemningen er sluttet. Komklusionen er, at de fleste tilkendegivelser støttede ensretningen, men at afstemningen burde have foregået et andet sted.

Konsekvensen er, at der er blevet debat om debatten og ikke om indholdet. Det synes jeg gør diskussionen uoverskuelig og det er vel også nærmest spild af tid. For at gøre det enkelt har jeg derfor slettet skabelonen.

Hvis afstemningen sker det rigtige sted får vi garanteret samme resultat, men vi slipper for debatten om gyldigheden. Jeg sender derfor en opfordring til alle interesserede om at oprette en afstemning det rette sted, når man synes at det er tid. --MGA73 28. aug 2008, 10:33 (CEST)

Ekstra bemærkning

Nu vil jeg ikke åbne diskussionen igen, hvilket jeg så kommer jeg så til. Men det går altså ikke, at vi laver kategorier som eksempelvis "Kategori:Romaner fra Tyskland". Thomas Mann skrev bøger i eksil i USA, så hans bøger burde logisk set placeres i "Romaner fra USA", selvom de er på tysk. Eksemplerne er mange. --Rasmus81 7. jan 2009, 18:31 (CET)

Det afhænger jo af, om man vil kategorisere ud fra forfatterens "nationalitet", bosted eller sproget. Hvis man fx vil kategorisere ud fra sprog, så skal Harry Potter jo sættes i 150 kategorier. Hvis det er det man ønsker, så synes jeg at eksempelvis "Romaner skrevet på tysk" er bedre og mere præcist end "Tyske romaner". Problemet er vel ikke større end at man beslutter hvad man vil kategoriere efter, og så opretter den bedste titel ud fra det valg + giver en forklaring i indledningen til kategorien. --MGA73 7. jan 2009, 20:35 (CET)

En roman skal ligesom Wikipedier (naturligvis) kategoriseres ud fra det sprog, de er skrevet på, og her tæller oversættelser ikke med. "Romaner på tysk" er fint med mig, selvom "Tyske romaner" er at foretrække. --Rasmus81 7. jan 2009, 22:31 (CET)

Diskussion omkring de praktiske detaljer

Jeg vil gerne åbne afstemningen i de rette omgivelser, men inden da synes jeg det er vigtigt at vi får fastlagt detaljerne omkring udførelsen af dette skridt. Som Palnatoke pointerer har vi ikke diskuteret hvordan dette skulle udføres i praksis hvis det bliver vedtaget. Jeg kan umiddelbart se to punkter som det er vigtigt at få afklaret inden en eventuel afstemning:

1. Er det praktisk muligt at omdøbe de udvalgte kategorier? Jeg må indrømme at jeg ikke selv har meget kendskab til hvordan bots fungerer. Derfor er mit spørgsmål om det er realistisk at få omdøbt kategorierne? Hvis svaret til dette er ja, så vil det være rart hvis vi kunne få nogle frivillige blandt bot-folkene til at stå for denne omdøbning.
2. Der skal udarbejdes en tekst der definerer politikken på området, og helst også nogle tips-bokse til brugerdiskussioner for at vejlede brugere når forkerte kategori-anvendelser benyttes. Hvis en omdøbning er mulig og er blevet udført, så kan jeg umiddelbart ikke se det store problem i at vedligeholde kategorierne og rette eventuelle smuttere i fremtiden. Dette vil være op til alle wiki-brugere, almindelig dødelige som administratorer, og vil efter min opfattelse ikke være sværere end f.eks. at give en artikel en manglende wiki-intro eller manglende kategorier, akkurat som det allerede foregår til daglig her.

Så det vil være rart om vi kunne få afklaret disse emner inden den egentlige afstemning på den rette side bliver oprettet.--Saddhiyama 28. aug 2008, 11:54 (CEST)

Enig. Men en enkelt ting undrer mig: På Hjælp:Kategorier#Navngivning står der: "Se retningslinjerne for navngivning af kategorier på den engelske hjælpeside: en:Wikipedia:Categorization#General_naming_conventions."

Hvis vi følger de engelske regler, så er problemet vel løst? Så er det jo bare at oversætte... Suk.... det bliver værre og værre.--MGA73 28. aug 2008, 12:05 (CEST)

Nu drejer denne her diskussion sig jo først og fremmest om de specifikke kategorier som indeholder en stedbetegnelser sammen med navneordet. Umiddelbart ser det ud som om at der er vedtaget x'ske y'ere (med undtagelser) mht personer på en-wiki:

• People are usually categorized by their nationality and occupation, such as Category:Ethiopian musicians.
  • The template {{Fooian fooers}} is used to provide navigation on each category page.
  • Please note that this template may need to be modified for some categories, because some nationalities are listed as "People of Foo" instead of "Fooian", such as Category:Musicians from Bosnia and Herzegovina and Category:Musicians of the Democratic Republic of the Congo.

Mens Y fra/i X er vedtaget mht til det meste andet.--Saddhiyama 28. aug 2008, 12:25 (CEST)

Mht. det praktiske - nej, man kan ikke flytte selve kategorierne. Man skal ændre i alle deres medlemmer og klippeklistre-flytte kategorierne. Størrelsen af denne opgave gør den oplagt for botter. --Palnatoke 28. aug 2008, 12:48 (CEST)

Tja åbenbart har man på engelsk valgt at skelne mellem lande (Y fra X) og nationaliteter (X'ske Y'er). Det første bruges groft sagt om alt, hvad der er fysisk eller juridisk grundfæstet i et bestemt land, mens det sidste dækker over mennesker og kultur. Det sidste tager så hensyn til folk og ting, der ikke har et tilhørende land, f.eks. kurderne, eller hvor der kan være behov for at skelne inden for samme område, f.eks. australiere og aboriginere.

I praksis er tingene dog ikke helt entydige. I en:Category:Law by country benyttes således X'ske Y'er. Der er ganske vist enkelte undtagelser, men det beror på, at man til de mest obskure nationalitetsbetegnelser godt må bruge Y fra X i stedet for. Et andet tilfældigt eksempel er en:Category:Heads of state by country, der hører til Y fra X-gruppen, men hvor 16 af de 198 underkategorier bruger X'ske Y'er, velsagtens fordi der netop her er tale om personer.

Men det korte af det lange er, at man generelt benytter begge systemer bare til hver deres ting. Det samme kunne måske eventuelt gøres her men tilpasset efter hvad, der i forvejen er mest udbredt inden for de enkelte områder subsdiært kategoriernes størrelser, så omfanget af omkategoriseringer reduceres. --Dannebrog Spy 2. sep 2008, 22:08 (CEST)

Lyder meget fornuftigt, specielt mht. f.eks. kurdere. Dog er en bot ligeglad om den skal omkategorisere 10 eller 200 sider (det tager bare længere tid med de 200). --Broadbeer, Thomas 2. sep 2008, 22:46 (CEST)

Ja, det lyder fint nok. Godt nok er deres undtagelseslister temmelig omfattende efter min mening, men det er selvfølgelig i høj grad på grund af en-wikis størrelse (i forhold til da-wiki). Jeg kan godt støtte et system der følger den engelske. Jeg er dog enig med Broadbeer i at vi ikke bør tage højde for hvad der er mest udbredt i kategorierne her og arbejde ud fra det. For det første, er som nævnt, botsene ligeglade, og for det andet vil det gå stik imod formålet med en ensretning af kategorierne. --Saddhiyama 3. sep 2008, 11:20 (CEST)

Jeg er skam udmærket klar over, at en bot er ligeglad med mængden. Mit ønske var at træde færrest muligt over fødderne. Adopterer vi det engelske system uændret, skal f.eks. samtlige 10 underkategorier i Kategori:Romaner efter land ændres fra Y fra X til X'ske Y'er som hos den engelske modpart en:Category:Novels by country. Jeg ved ikke, om den elle de, der har brugt tid og energi på kategorisering af romaner, vil være indforståede med det.

Jeg kom i øvrigt til at tænke på, at vi nogle steder også opererer med et helt tredje system: Y's X som i f.eks. Kategori:Politik efter land. Og i Kategori:Subnationale enheder er alle tre navngivningstyper at finde i en stor pærevælling. --Dannebrog Spy 5. sep 2008, 10:20 (CEST)

Ang botsvaret: "Jeg er skam udmærket klar over, at en bot er ligeglad med mængden. Mit ønske var at træde færrest muligt over fødderne." så er det vel det vi diskuterer nu? altså om hvad der mest hensigsmæssigt. En evt. efterfølgende omkategorisering er nem nok når bare man har en klar plan for hvad de nye kategorinavne skal være. --Broadbeer, Thomas 8. sep 2008, 10:50 (CEST)

Pærevællingen skyldes jo netop, at vi ikke har en retningslinje. Y fra X blev foreslået, fordi den vist kan bruges universelt, og det eneste som strider mod den er vist, at det af "naturlige"/æstetiske grunde sommetider er en anelse pænere med X'ske Y, men dog imho ikke så meget, at det overstiger fordelen ved ensartethed i kategorierne. --Sir48 (Thyge) 5. sep 2008, 10:33 (CEST)

Jeg betvivler ikke, at ensartethed er en fordel, men Wikipediabrugere er jo netop ikke ens, hvilket eksemplerne jo illustrerer med al tydelighed.

Y fra X er i øvrigt ikke helt universel, for hvad gør man i forhold til de folkeslag, der ikke har et fast defineret land som f.eks. ovennævnte kurdere eller diverse indfødte folk? En Kategori:Musik fra Kurdistan går jo f.eks. ikke rigtig, al den stund at der ikke er noget land af det navn. --Dannebrog Spy 5. sep 2008, 21:37 (CEST)

Som jeg fremhævede har en-wiki en hel række af undtagelser i sådanne tilfælde. Jeg går ud fra at det er et resultat af at nogen har anset kategorien for forkert og derfor protesteret. Hvis klagen findes forsvarlig så ændres praksis i nævnte tilfælde. Dvs meget lig hvordan resten af wikipedia fungerer.--Saddhiyama 5. sep 2008, 21:44 (CEST)

Ensartetheden er en fordel i kategorier, fordi de er et hjælpeværktøj til at finde artikler, og der skal man ikke have behov for at gætte for meget på, hvad kategorien hedder. I andre tilfælde er jeg da enig i, at krav om ensartethed kan drives for vidt og ende i regelrytteri.

Endvidere er henvisning til kurdere og andre ikke relevant for denne diskussion, fordi vi diskuterer underkategorier til 'Y efter land' og ikke til 'Y efter folkeslag'. --Sir48 (Thyge) 8. sep 2008, 11:37 (CEST)

Ikke desto mindre bruges de to begreber jævnligt i flæng. Se bare Kategori:Kultur efter land. Men det må måske godt hedde Finsk kultur, selvom det i samme kategori hedder Kultur i Rusland? --Dannebrog Spy 8. sep 2008, 11:58 (CEST)

Først og fremmest var diskussionen rettet til den specifikke kategori-opbygning som nævnt af Sir48, fordi jeg synes at vi skulle starte et eller andet sted. Men hvis vi kan blive enige om at ensrette disse så kan jeg ikke se at vi skulle møde store problemer i at ensrette kategorier som KAtegori:Kultur efter land.--Saddhiyama 8. sep 2008, 12:20 (CEST)

Blot en lille kommentar til Saddhiyama's første spørgsmål: Jeg har nu fået mig en bot, og det er let nok at flytte fra en kategori til en anden. Så selve opgaven med at flytte er ikke et problem. Jeg flytter gerne når/hvis der er rimelig enighed om at flytte noget. --MGA73 16. okt 2008, 11:56 (CEST)

• Jeg har et praktisk problem vedrørende organisering af "Virksomheder efter land". I dag hedder det "Danske virksomheder", hvilket jeg finder mest logisk da det dækker både et lille vestjysk hotel, og en lille ejendomsmægler, og store danske verdensfirmaer som Jysk og A.P. Møller der er i hele verden. I henhold til ovennævnte diskussion burde kategorien jo omdøbes til "Virksomheder fra Danmark". Ordet "Fra" er aktivt - bruges altså når noget er flyttet fra et sted til et andet, og det er ikke alle danske virksomheder der er tilstede udenfor Damark. Derfor virker det forkert at sige "Hoteller fra Danmark" og "Ejendomsmæglere fra Danmark" for de er fysisk bundet i Danmark. Man kan heller ikke bruge udtrykket "Virksomheder i Danmark", da der er mange virksomheder i Danmark som egentlig er udenlandske, men som alligevel opererer i Danmark - disse udenlandske firmaer skal ikke under kategorien "Danske Virksomheder". Det danske sprog er fattigere end engelsk og vi har ikke det lille ord "of" til rådighed som på engelsk. Jeg mener ikke at det kan erstattes af "Fra". Derfor er det bedste alternativ i dette tilfælde at skrive "Danske Virksomheder". Jeg er ny her, og jeg beklager virkelig at jeg stiller spørgsmålstegn ved en beslutning som I har haft meget diskussion om - men jeg håber forstår I mine argumenter. Jeg vil meget gerne følge jeres beslutning - man hvad gør jeg i dette tilfælde?

--Christophersen 26. okt 2008, 14:40 (CET)

Pt. er situationen er den, at vi er uenige. Den tidligere tagede beslutning anerkendes eller kendes ikke af dele af brugergruppen, og nærværende diskussion er endt uden konklusion. Så resultatet er, at vi fremdeles opererer med tre forskellige navngivningssystemer: X'ske Y'ere, Y fra/i X og X's Y. Noget forvirrende men dels er smag og behag forskellig, og dels har alle tre systemer deres mangler.

Men indtil der træffes en beslutning eller indgås et kompromis, vil jeg råde dig til at se på, hvad der er gængs på et givet område. Besluttes noget andet senere vil en bot blive sat til at lave det om, uden at du behøver at bekymre dig. --Dannebrog Spy 26. okt 2008, 15:23 (CET)

Jeg takker for opdatering--Christophersen 26. okt 2008, 20:13 (CET)

Ovennævnte diskussion får mig til at tænke på 2 ting:

• Citat: "Jeg ved ikke, om den elle de, der har brugt tid og energi på kategorisering af romaner, vil være indforståede med det." Svar: Når man redigerer får man bl.a. følgende tekst smidt i hovedet "Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her." - så det er vist ingen undskyldning.
• Citat: "Den tidligere tagede beslutning anerkendes eller kendes ikke af dele af brugergruppen...". Hvis manglende kendskab er en årsag, så er det i alt fald ingen begrundelse for, at vi/nogen/man ikke bare sætter en bot i gang med at rette. Dernæst kan det jo være et argument for at præcisere teksten på den relevante side. --MGA73 17. nov 2008, 23:49 (CET)

Det er almindelig høflighed at tage hensyn til andre. Vi har rigeligt med konflikter, fordi folk har forskellige opfattelser af hvordan tingene skal være men ikke vil anerkende hinandens. For at undgå det foretrækkes konsensus og kompromiser baseret på diskussioner og høringer.

Hvad det andet angår, kan det jo også være argument for at rette siden, så den stemmer overens med praksis. Det sker faktisk af og til, at normer rettes og ændres, fordi de ikke (længere) stemmer overens med virkeligheden.

Endelig: det er muligt, at du er utålmodig efter, at der skal ske noget. Men nogle gange må man altså acceptere, at en diskussion kører fast, uden at en konklusion lader sig drage, fordi parterne står for langt fra hinanden, eller fordi det simpelthen er forskellige parallelle udbredte praksis. Man kan så forsøge at løse det med en afstemning, men da den slags sjældent fremmer parternes forståelse for hver andre, vil jeg generelt fraråde det.

Læser du tilbage vil du i øvrigt se flere tvister uden klar og ensartet afgørelse. Kongenummer-afstemningen endte således uafgjort, Nederland/Holland endte med at begge måtte bruges, mens afstemningen om retskrivningsordbogens stavemåde blev afbrudt til fordel for en diskussion, der efterfølgende døde endelig konklusion. Så ting kan ikke altid ensrettes. --Dannebrog Spy 18. nov 2008, 11:07 (CET)

Jeg er helt enig i, at det er fint at tage hensyn. Jeg mener bare det kan være svært hvis man skal huske, at man ikke må rette hvad bruger x skriver, for så bliver bruger x sur/ked, mens man godt må rette bruger y, for bruger y bliver ikke sur/ked. Derfor er jeg tilhænger af, at de regler vi har gælder for alle.

Som jeg ser det, så er der 11 for at følge gældende regler og 1 imod (indtil afstemningen blev stoppet). Personligt mener jeg, at man bør følge de regler der er, og hvis man er uenig, så er man velkommen til at forsøge at få dem ændret. Så efter min opfattelse kan man lige så godt sige, at man bør vise det hensyn at følge gældende regler.

Jeg forstår ikke modstanden mod at andre retter i det man har lavet. Hvis det bare skyldes en simpel ting, som at man gerne vil stå først i historikken, så er jeg sikker på, at du godt kan få lov at lave alle rettelserne selv, så du kommer til at stå først. Hvis det er noget helt andet så må jeg beklage, at jeg ikke forstår hvorfor. --MGA73 18. nov 2008, 11:24 (CET)

Ejerskabsfølelse, stolthed over egen indsats, manglende anerkendelse af andres opfattelse... mulighederne er mange. Vil du have et ekstremt eksempel, kan du læse Diskussion:Martin Luther/Arkiv 1#Mange noter, hvis du orker. Okay det er ekstremt, men de fleste har faktisk et forhold til det, de har lavet, og kærer sig derfor også om det.

Regler gælder for alle ja, men problemet i det her tilfælde er, at vi netop ikke har en dansk regel men henviser til en:Wikipedia:Naming conventions (categories), som ikke er en fasttømret entydig regel. Derudover har der været diskussioner på Landsbybrønden, men de har de sidste to-tre gange illustreret åbenlys uenighed om emnet. --Dannebrog Spy 18. nov 2008, 12:18 (CET)

Tak. Jeg er meget glad for den uddybning. For jeg må jo erkende, at følelser ikke er noget man kan diskutere logisk omkring. Det eneste der er at sige til det omkring følelser er, at jeg ikke synes, at man skal tage det som et nederlag eller manglende anerkendelse at nogen retter efterfølgende. Hele meningen med Wikipedia er jo at man sammen skal bidrage og forbedre i en lang løbende proces. Jeg mener ikke, at man kan være statisk og sige at fordi noget var eller syntes rigtigt på et tidspunkt, så skal det gælde "altid". Nu er jeg stadig ny og har ikke interesseret mig for dine historiske bedrifter, men hvis du har gjort en stor indsats med at kategorisere, så er jeg da sikker på, at den er blevet værdsat og jeg håber da også at du har fået den ros du har gjort dig fortjent til.

Jeg ser bare flere fordele i ensretning end jeg ser ulemper. Derfor støtter jeg en ensretning. Eter min opfattelse ser det pænere ud, det giver indtryk af orden og det gør det lettere at finde rundt og lettere for nye at skrive rigtigt.

Jeg synes ikke, at man ikke kan kalde henvisningen til den engelske wiki for en fasttømret regel. Det står jo klart og tydeligt og den engelske wiki er meget specifik mht. navne. Jeg er derimod enig i, at reglen ikke er blevet overholdt i praksis. --MGA73 18. nov 2008, 12:40 (CET)

Afstemning

Jeg har nu oprettet en afstemning på afstemningssiden. Stem, tak. Denne diskussion kommer alligevel ingen vegne. --Lhademmor 27. dec 2008, 21:22 (CET)

Konklusion på afstemningerne om Kat X'ske Y'ere eller Y fra X

Der kan henvises til følgende 3 afstemninger med relation til emnet:

• Fastlægning af navngivning af person-land-relaterede kategorier

• Fastlægning af navngivning af ting-land-relaterede kategorier

• Nederland(ene) eller Holland (2)

Konklusion: Afstemningen er nu afsluttet med flertal for "X'ere fra Y". Dermed er "X'ere fra Y" ny navngivningsmetode . Hjælp:Kategorier#Navngivning vil blive rettet og botretningen kan starte. Hvis der mødes kategorier hvor Holland/Nederland/Nederlandene indgår, så vil de beholde den nuværende landebetegnelse. --MGA73 18. jan 2009, 12:04 (CET)

Kommentarer

Et resultat baseret på tavse stemmer uden hensyn til fakta og med noget nær ignorering af spørgsmål og modargumenter og uden den fjerneste vilje til kompromis.

• Fakta er at en række brugere har oprettet talrige kategorier efter formen X'ske Y'ere, netop fordi de finder det naturligt, og uden at der har givet anledning til problemer, alt den stund at enhver jo nemt kan se efter, hvad en given kategori hedder. Men nu skal det hele altså ensrettes, efter hvad nogle andre finder naturligt uden hensyn til de førstes opfattelser.
• Der er stillet spørgsmål og kommet med modargumenter, men svarene har oftest været temmelig fraværende. Med så mange stemmer skulle man ellers synes, der skulle være rigeligt til at svare. Og regelomskrivningen tager stadig ikke højde for de tilfælde, hvor det er kulturer eller folkeslag der tæller og ikke lande.
• Normalt er anbefalingen, at der skal tilstræbes konsensus, og at omfanget af regler bør holdes nede. Eller som afstemningens starter skrev andetsteds: "Jeg er syg og træt af det evindelige regelhelvede der regerer på engelsk Wikipedia, og det ærger mig at se at vi åbenbart stille og roligt er på vej derover." Men hvor årstalsartikler må leve frit, og Nederlandene/Holland må man kalde, hvad man vil, så gælder det tilsvarende åbenbart ikke for kategorier?
• Afstemninger startes normalt først efter en omfattende diskussion. Her havde der rigtignok været diskussion, men den var åbenlyst gået død, da den efter mere en måneds tavshed uden videre blev sendt til afstemning. Praksis er ellers at lade døde diskussioner forblive døde. Men den praksis er måske også forkastet? Nederlandene/Holland-afstemningen blev jo også igangsat uden forudgående ny diskussion. Hvornår kommer turen til diskussionen om konsekvent brug af Retskrivningsordbogens stavemåder eller ej?
• Apropos retskrivningsordbogen så er de nationalitetsbetegnelser, nogle finder mærkelige, faktisk fastsat i den. Så det må altså være ensbetydende med at autoriteten Dansk Sprognævn - som jeg i parentes bemærket ikke har den store respekt for - staver mærkeligt?

Alt i alt et resultat der nok har grundlag i de gældende regler, men som jeg finder strider mod almindelig god praksis og princippet om konsensus og mest af alt ikke har lyst til at anerkende. Hvilket jeg jo på en måde egentlig også har lov til, da det jo kun fastsat på en hjælpeside og følgelig hverken er norm eller politik.

Jeg går dog ud fra, at alle er klar over og følgelig også indforståede med, at afstemningerne kun omfattede kategorier. Til skabeloner benyttes landekoder, mens artikler fortsat er frie. --Dannebrog Spy 18. jan 2009, 15:11 (CET)

Jeg vil ikke tage stilling til størstedelen af dit indlæg, men vil forsvare afstemningen med, at vi jo her potentielt kunne ende med at sidde med f.eks. en hel bunke sangerartikler hvoraf halvdelen lå i Kategori:Danske sangere og den anden halvdel i Kategori:Sangere fra Danmark fordi folk ikke var enige om hvad der 'lød mest naturligt'. Jeg er stadig modstander at enwikis regelhelvede der har regler og normer om snart sagt alt på Wikipedia, men jeg er samtidig også modstander af at der går så meget anarki i det så vi risikerer at nogle informationer går tabt ganske enkelt fordi der ikke kan opnås konsensus i alle sager. Og at en afstemning har været død er da på ingen måde argument for at lade den ligge hvis emnet stadig er et problem! --Lhademmor 18. jan 2009, 22:35 (CET)

Jeg går ud fra, at du mener, at diskussionen havde været død og ikke afstemningen. En af mine grundholdninger til livet er, at man skal lade de døde hvile i fred - bogstaveligt såvel som i overført betydning. En anden grundholdning er, at man må erkende problemernes eksistens. I dette tilfælde vil det selvfølgelig være et problem, hvis man har flere kategorier, der reelt dækker det samme, hvorfor man lige der naturligvis må ensrette. Vi godtager jo heller ikke alternative artikler, blot fordi nogle ikke bryder sig om hvad der står i de eksisterende.

Men det er også et problem, hvis man ikke tænker tingene ordentligt igennem. I det her tilfælde gennemfører man noget uden på forhånd at tage stilling til tvivlsspørgsmålene og om der er nogle emner, der er bedst tjent med undtagelser. Hvad med de kategorier, der hedder X's politik og X's geografi foruden de overordnede nationalitetskategorier Kategori:Danskere, Kategori:Nordmænd osv.? Skal de også flyttes eller må de godt blive stående og hvorfor og hvorfor ikke? --Dannebrog Spy 22. jan 2009, 17:47 (CET)

Et af hovedargumenterne var, at mange ikke aner at det f.eks. hedder zimbabwiske præsidenter. For at undgå at folk slår op i ordbøger, skal det hedde præsidenter fra Zimbabwe. Tilsvarende skal zimbabwere hedde personer fra Zimbabwe á la Kategori:Personer fra USA. --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. jan 2009, 18:33 (CET)

Det siger en hel del, at gruppen zimbabwiske præsidenter/præsidenter fra Zimbabwe er hovedargumentet. Denne gruppe kan defineres på forskellig vis, men kommer ikke over syv personer, hvor kun de tre er/var fra Zimbabwe. Resten var præsidenter i Rhodesia. --Palnatoke 22. jan 2009, 19:09 (CET)

Men når nogen en dag gør verden en tjeneste og myrder den gode Mugabe så må man vel gå ud fra at der kommer flere, så hvad er din pointe? --Lhademmor 22. jan 2009, 20:06 (CET)

At man altid kan finde totalt obskure eksempler, hvis man vil. --Palnatoke 22. jan 2009, 20:11 (CET)

Jeg ved ikke, om det er obskurt, men der er problemer med de overordnede personkategorier. De placerer f.eks. Naser Khader under Kategori:Syrere og kan placerere "østrigeren" Simon Wiesenthal (der er født i kongeriget Galizien og Lodomeria (dengang del af Østig-Ungarn), senere Polen, Sovjetunionen og Ukraine) under Kategori:Sovjetborgere. Kategoriernes navngivning egner sig derfor kun til personer, som lever deres liv og bevarer deres statsborgerskab i de lande, de er født i - og så skal det naturligvis yderligere være klart, hvilket land, der er tale om. --Sir48 (Thyge) 22. jan 2009, 20:49 (CET)

Mht. Holland/Nederland, så tog jeg diskussionen op fordi der var udsigt til, at en række kategorier skulle flyttes. Så ville jeg gerne vide om der skulle ensrettes. Jeg kunne selvfølgelig også bare have gjort som der blev gjort i marts 2008 - nemlig at ensrette en række kategorier fra Holland og Nederland til Nederlandene uden at diskutere det. Mig bekendt har ingen brokket sig over det men har affundet sig med at de fleste Holland-kategorier nu hedder Nederlandene. Så hvis det er det, der menes med at lade døde diskussioner forblive døde, så gør det det selvfølgelig lettere. Men hvis man skal respektere den oprindelige "opretters" ønske, så underer det mig, at det kunne ske uden at det blev stoppet. Og som jeg også har skrevet, så hed artiklen om Holland oprindeligt IKKE Holland.

Jeg mener i øvrigt også, at der er blevet svaret på alle spørgsmål og argumenter tidligere. Vi er bare ikke enige. Og når man ikke er enige, så kan man enten sige nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo, nej, jo..... eller man kan lade flertallet bestemme.

En regel om at kategorier hedder X fra Y-land er en forenkling og dermed i overensstemmelse med dit ønske om færre regler. Før var reglen jo at vi følger engelske regler (og der er mange regler på engelsk). Dertil kom så en regel om at reglen ikke blev håndhævet af alle - især ikke hvis det var dig, der havde oprettet kategorier. Dog var der undtagelser om at man godt måtte harmonisere i visse tilfælde, hvis det var i overensstemmelse med reglen og der var flertal for at følge reglerne. Var der derimod tale om at flertallet ikke fulgte reglerne, som ikke blev håndhævet, så var det uklart om man måtte rette. Jf. eksemplet om Holland ovenfor, så måtte man godt ensrette alligevel, hvis ingen opdagede det... Kort sagt det var uoverskueligt før og meget enklere nu.

Og hvad er i øvrigt det mest anvendte indenfor faget? Er faget fx zimbabwiske præsidenter, hvordan afgør man så hvad det mest anvendt er? Ringer man til præsidenten i Zimbabwe og spørger: "Undskyld, men plejer du at omtale dig selv som zimbabwisk præsident eller som Præsidenten fra/i Wimbabwe?" Som jeg har fortalt tidligere, så er det kun muligt at ensrette indenfor alle kategorier, hvis der også samtidig ensrettes på tværs. For langt de fleste kategorier er jo med i flere andre kategorier. --MGA73 22. jan 2009, 21:30 (CET)

Mht. X fra Y så er bl.a. Arnold Schwarzenegger kategoriseret forkert. Han kommer fra Østrig og bør derfor ikke kategoriseres som X fra USA. Han kunne kategoriseres som Amerikansk Y, men den mulighed har vi jo ikke mere. --Broadbeer, Thomas 22. jan 2009, 22:45 (CET)

MGA73 "Det mest anvendte indenfor faget" skal forstås, som hvad der er det mest benyttede for de eksisterende kategorier. Er der flest X'ske præsidenter, er det det, der tæller, og er der flest præsidenter fra X, er det det. Hvad Mugabe, Obama og deres kollegaer kalder sig selv er ligegyldigt i denne sammenhæng.

Hvad reglerne angår, så var der engang flertal i en diskussion for det nu vedtagne. Men det blev aldrig omsat i praksis dengang og ejheller indskrevet i normen. I stedet blev fremdeles henvist til de engelske normer. Praksis viser imidlertid, at de færreste overhoved har ulejliget sig med at konsultere de engelske normer men jævnt hen har forbrudt sig mod begge de der fastsatte systemer. Resultatet er som bekendt, at vi har fået tre forskellige systemer i brug parallelt uden grundlag i hverken diskussioner eller normer men udelukkende baseret på hvad de enkelte oprettere nu fandt naturligt. Så hvorfor dog så ikke blot gøre som i andre tilfælde og simpelthen tilpasse normerne praksis.

Med hensyn til ensretningen af Holland og Nederland til Nederlandene: tja der var måske ikke vrøvl dengang, men til gengæld fik du jo selv vrøvl, da du ensrettede Ægypten til Egypten, uanset at det var annonceret i god tid. Andre navneændringer er heller ikke gået stille af, se bare en sag som Diskussion:Kraftwerk Schwarze Pumpe. Så man kan ikke altid forvente, at tingene glider let og umærkeligt. --Dannebrog Spy 23. jan 2009, 09:20 (CET)

Din idé med "mest udbredt" lyder rigtig fin og jeg troede selv på det på et tidspunkt. Der er ud over det nævnte problem med at en kategori ofte er med flere steder også det problem, at hvis en bruger opretter 14 nye kategorier med den "forkerte" form, så kan flertallet rykke. Men tror du har ret i at uanset hvad man gør, så kan man ikke altid forvente at det går let. Det kan være, at det bedste er at rette, når der er håndbold i tv eller noget andet, der kan aflede folks opmærksomhed. :-D --MGA73 23. jan 2009, 19:23 (CET)

Hjælper ikke på os der ikke er sportsinteresseret ;) --Broadbeer, Thomas 24. jan 2009, 17:44 (CET)

Kommentarer om navngivningen af virksomhedskategorier

I efteråret arbejdede jeg på at opdatere og vedligeholde kategorien "Danske virksomheder". Efter et par måneders fravær ser jeg til min skræk at man har omdøbt "Danske virksomheder" til "XXX-virksomhed fra Danmark" og "XXX-virksomhed i Danmark". Jeg har set diskussionen og "beslutningen" i landbybrønden - men det giver ikke mening. Kort sagt: det er IKKE KORREKT DANSK. Tag f.eks. kategorien "Danske banker" - denne kategori indholder både små lokale sparekasser og store internationale bankkoncerner som Nordea og Danmark Bank. Skal denne kategori hedde "xx i Danmark" eller "XX fra Danmark"? Problemet er at man i navngivningen af kategorien forholder sig til hvor XX befinder sig i forhold til en selv. Det dutter bare ikke i en international grænseløs verden, hvor folk flytter sig globalt og hvor virksomheder er globale. Man kan godt sige "Særværdigheder i Danmark" og "Bygninger i Danmark", men ikke når det drejer sig om virksomheder og personer. Desuden er det i nogle tilfælde dårlig dansk, hvilket strider imod Wikipedia:Stilmanual. Derfor vil det bedste og mest korrekte være at skrive X'ske Y'ere. Ordene "i" og "fra" er forholdsord, som bør undlades fordi det fortæller noget om hvor en genstand er i forhold til læseren, og det er jo altid individuelt. Det er derfor helt forkert at bruge forholdsord i kategorierne. Det danske sprog er fattigere end det engelsk, og vi har desværre ikke noget der erstatter de engelske udtryk "by" eller "of" - som forøvrigt ikke er forholdsord. Den bedste, og grammatiske korrekte og eneste løsning er et bruge X'ske Y'ere. --Christophersen 25. apr 2009, 22:57 (CEST)

Vil du kalde Nordea en dansk bank? --MGA73 25. apr 2009, 23:02 (CEST)

Nordea Bank er registreret på Københavns Fondsbørs - jeg kunne også have nævnt Danske Bank som eksempel i stedet ! Et andet eksempel kunne være kategorien "Bryggerier fra/i Danmark". Skal man bruge "fra" eller "i", for i denne kategori er både lokale mikrobryggerier og verdensfirmaet Carlsberg.--Christophersen 25. apr 2009, 23:11 (CEST)

Hvis vi nu holder fast i Nordea, så kan man enten vælge at kategorisere ud fra om banken har filialer i Danmark, eller hvor hovedsædet er. Hvis nu kategorien hed "Danske banker" osv. hvordan ville du så kategorisere Nordea? --MGA73 25. apr 2009, 23:14 (CEST)

Som udgangspunkt skal virksomhederne kategoriseres ud fra hvor hovedsædet ligger. Nordea skal derfor placeres under "Svenske banker", da hovedkvarteret ligger i Sverige. Men dette har i princippet intet med diskussionen om brugen af X'ske Y'ere at gøre! --Christophersen 25. apr 2009, 23:27 (CEST)

Jeg prøver at forstå problemet - det er derfor jeg spørger ind til sagen. Jeg mener, at det er relevant at vide hvordan du vil kategorisere af to årsager:

1. Hvis du vil kategorisere ud fra hovedsæde, så skulle Nordea jo ikke ligge i kategorien Danske banker hvor den lå indtil den blev flyttet [2]. Der er betegnelsen Banker fra xxx jo netop mere præcis end x's banker, da "fra" fortæller hvor banken kommer fra. Eller hvis en bank nu kunne tænkes at flytte, så kunne kategorien hedde "Banker med hovedsæde i xxx", for så er der ingen tvivl.
2. Du har sammenlignet med den engelske wiki. Der kategoriserer man Nordea i "Banks of Sweden | Banks of Finland | Banks of Denmark | Banks of Norway | Banks of Estonia | Banks of Latvia | Banks of Lithuania | Banks of Poland". Dette svarer til "Banker i xxx".

Hvis du vil kategorisere konsekvent ud fra hovedsæde, så er Danske Bank let: "Banker fra Danmark". Mht. Kategori:Bryggerier fra Danmark så er jeg ikke ekspert, men umiddelbart mener jeg ikke, at der er nogle af de nævnte bryggerier, der ikke har hovedsæde i DK. At det så en en blanding af store og små det kan jeg ikke se skulle blive anderledes af om man kaldte kategorien "Danske bryggerier".

Men som jeg vist har sagt før, så mener jeg, at det bedste er at blive enige om hvordan man vil kategorisere og når man så har besluttet det, så er det 1.000 gange lettere at finde det rigtige navn. --MGA73 26. apr 2009, 00:11 (CEST)

• "Fra" er et forholdsord. Så når man skriver f.eks. "Banker fra XXX" betyder det at banken kommer fra XXX og bevæger sig væk fra XXX, og det gør alle banker jo ikke, ikke lokalbanker og heller ikke f.eks. mikrobryggerier!
• Det engelske ord "of" betyder ikke "i" !!!!!! "Banks of Sweden" betyder "Svenske banker". Ligesom "a map of Denmark" betyder "et Danmarkskort". Ligesom "Book of Records" betyder "Rekordbog" Det må der da være andre kloge hoveder her på Wikipedia end mig der kan se. Hvis man bruger "i Danmark", dækker det ikke danske virksomheder som har deres væsentlige virke i udlandet. f.eks. Carlsberg.
• At begynde at skrive "XXX med hovedsæde i YYYY" synes jeg er noget omstændigt. Det Ser kluntet ud - men sprogligt er det det bedste alternativ til "i" og "fra"! Men det virker lidt malplaceret at snakke om hovedsæde, hvis der kun er er tale om en lille virksomhed!--Christophersen 26. apr 2009, 00:37 (CEST)

Selvom du nok mener, at jeg ikke hører til de kloge hoveder ligesom dig, så vil jeg alligevel bede dig læse det, jeg skrev. Jeg skrev, at som "of" bruges på enwiki vedr. banker, så svarer det til det vi ville kalde "i" (altså hvor bankerne driver virksomhed). Så uanset at "of" formelt ikke betyder "i", så er det sådan det bruges på enwiki i relation til banker. Dvs. hvis vi kategoriserer udelukkende efter hovedsæde, så vil vi kategorisere anderledes end enwiki. Problemet er at "danske" kan misforstås, idet det både kan betyde (her) banker, der er "danske" og banker, som opererer i Danmark. I mine øjne, så har den tidligere kategorisering betydet, at man ikke har fået taget stilling til hvad man vil kategorisere efter.

Mht. hovedsæde, så er jeg enig i, at det kan lyde kluntet. Men når vi navngiver, så navngiver vi jo ikke altid helt korrekt. Fx er der jo også sparekasser. Og BG Bank findes jo ikke længere men det fremgår ikke at titlen på kategorien (Hedder jo ikke "Nuværende og tidligere banker og sparekasser fra Danmark").

Fra. Tja jeg mener godt at man kan sige "Jeg kommer fra Danmark" selvom man stadig står "i" Danmark og blot refererer til at man er født i Danmark. I den sammenhæng mener man jo ikke en bevægelse. --MGA73 26. apr 2009, 10:52 (CEST)

• Du kan ikke sige at "Banks of Sweden" betyder "Banker i Sverige" - det er sådan som du tolker det. Det rigtige vil være at sige "Svenske banker". Forskellen er at du laver "of" om til et forholdsord. For ordet "of" er ikke et forholdsord - og det nærmeste vi kommer på dansk er: "Banks of Sweden" betyder "Svenske banker". Ligesom "a map of Denmark" betyder "et Danmarkskort". Ligesom "Book of Records" betyder "Rekordbog". Ligesom "Queen of England" betyder "den engelske dronning". I disse eksempler beholder man meningen, og man undgår at skulle "tolke" emnets i forhold til noget andet som vi ikke ved hvad er, idet at man ikke tilføjer et forholdsord som "i" eller "fra".
• Ved at bruge formulering "XXX i Danmark", så åbner det også op for at McDonalds og andre udenlandske virksomheder kan være i kategorien. Ved at skrive "Danske virksomheder" indikere man jo at, der er tale om virksomheder der på en eller anden måde er danskejede eller med hovedsæde i DK. Eksemplet med Nordea "snød" mig lige, da jeg ikke i første omgang vidste at hovedsædet lå i Sverige:)
• Vedrørende definition af kategoriseringen - så er det blot at definere kategorien i indledningen.--Christophersen 26. apr 2009, 12:10 (CEST)

Jeg siger også bare, at sådan som det bruges på enwiki, der kategoriserer man efter hvor bankerne ligger eller har aktiviteter. Dvs. både Nordea og Danske Bank bør være i en række lande-kategorier og ikke kun en enkelt. Mht. McDonnalds (der er vist også noget der hedder McDonnalds Danmark?), så har enwiki klaret det ved at have en kategori til multinationale selskaber - jeg ved dog ikke hvor grænsen går. Men jeg er helt enig i, at det er en rigtig god idé at forklare i indledningen, hvordan kategoriseringen skal forstås. --MGA73 26. apr 2009, 15:25 (CEST)

Kan du godt se forskellen med om man bruger et forholdord eller ej. På enwiki bruger de intet forholdsord - og synes jeg også at man skal holde sig fra på dansk. Man kommer hurtigt i situationer - hvor det ikke er korrekt dansk.--Christophersen 26. apr 2009, 15:31 (CEST)

Sagtens. Men som jeg skrev, så mener jeg godt at man kan sige "Jeg kommer fra Danmark" selvom man ikke er ude at rejse. Hvis der nu er stemning for, at ordet "fra" bør undgås, så er jeg mest stemt for at man bruger betegnelserne i stil med "Banker i Danmark" (hvis det er hvor de er aktive) eller "Banker, der er hjemmehørende i Danmark" (hvis det er hvor de har hovedsæde mv.). Dette lyder måske ikke pænt, men det kan ikke misforstås (ud over at "er" signalerer at det ikke gælder situationer hvor banken er nedlagt).

Hvis vi skal vende tilbage til den gamle definition, så skal vi være enige om, hvad fx "Dansk" er. Prøv at se hvad vi selv skriver om Dansk:

• Dansk (sprog)
• Dansker (nationalitet)
• Som adjektiv: Vedrørende Danmark, danskere eller det danske sprog

Vi kan vel godt blive enige om, at det ikke er sproget, der er afgørende. Der findes jo virksomheder i Danmark, der har engelsk som arbejdssprog. Mht. Danskere så er det "et germansk folkeslag fra det sydlige Skandinavien og nordlige Tyskland." - dette kan ikke bruges vedr. virksomheder. Tilbage er så "Som adjektiv: Vedrørende Danmark, danskere eller det danske sprog" og i tilfældet med virksomhedere, så må det være noget der vedrører Danmark.

Nu er spørgsmålet så om det er klart og tydeligt for alle hvornår en virksomhed vedrører Danmark? Mit bud er nej, for hvis du spørger mig, så er Nordea ikke en dansk bank, men det er en "Banks of Denmark" ifølge enwiki. Så vi kan efter min opfattelse ikke uden videre sætte lighedstegn mellem "Banks of Denmark" og "Danske banker".

Men vi kan sagtens blive enige om, at kategorier bør være så korrekte og så sigende som mulige. --MGA73 26. apr 2009, 16:08 (CEST)

"XX-virksomhed hjemmehørende i Danmark" er nok det som kommer nærmest på "XX of Denmark" - og måske det bedste bud på en løsning/et kompromis i denne diskussion vedrørende kategorisering af virksomheder. Denne kategori bør så gælde alle virksomheder ved hovedkvarter i DK - men kan selvfølgelig godt være datterselskaber af udenlandske selskaber, f.eks. McDonald Danmark som du nævner. Derudover forstiller jeg mig en kategori som hedder "Historiske virksomheder hjemmehørende i Danmark. --Christophersen 26. apr 2009, 16:56 (CEST)

Okay - efter at have tænkt mig lidt om - foreslår jeg følgende: Jeg synes at vi skal prøve at rette virksomhed-kategorien til "XXX i YYY" - Det kan jeg bedre acceptere end "XXX fra YYY". Dette er en mindre radikal løsning end at opfinde nyt - og løsningen respektere også den afstemning der har været tidligere om emnet. Har du MGA73 med din BOT mulighed for at rette denne kategori http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Virksomheder_efter_land og tilhørende underkategorier!--Christophersen 26. apr 2009, 17:06 (CEST)

Hej MGA - gik du helt død i diskutionen omkring virksomheder - se min sidste kommentar og forslag om at ændre "virksomhed fra YYYland" til "virksomhed i YYYland". Jeg har de sidste par dage arbejdet med kategorierne http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Bygninger,_konstruktioner_og_anl%C3%A6g_efter_land - her bruger man også "XXX i YYYland", og dette synes jeg fungerer. Hvad siger du - er det noget din BOT kan klarer?--Christophersen 29. apr 2009, 23:33 (CEST)

(Starter lige til venstre igen)

Sorry. Har lige været involveret i så meget... :-o Der er ingen problem i at rette kategorien til X i Y. Botten kan formentlig også bruges til at sætte samme (korte) indledning i alle underkategorierne (henvisning til den overordnede definition der placeres i den øverste kategori?). Der skal så bare være en fornuftig afgrænsning af hvor mange X i Y der kan være på hver virksomhed før man sætter den i fx "Multinationale".

Nu kan vi jo sagtens være kloge og mene en masse. Så for at sikre at alle interesserede har chancen for at diskutere dette, så foreslår jeg at der sættes et flytteforslag på den øverste virksomhedskategori og at der laves et selvstændigt indlæg på brønden til netop diskussionen af virksomhederne fx "Forslag om at omkategorisere virksomheder" eller noget i den stil, så det er tydeligt at der nu skal ske noget. Debatten behøver ikke gentage alt der er sagt om emnet - der kan bare være et link til diskussionen. Det må være nok, med en henvisning og dit forslag :-) --MGA73 30. apr 2009, 09:13 (CEST)

Okay - jeg kigger på det!--Christophersen 30. apr 2009, 12:10 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Tell us about your Wikipedia

Please Tell us about your Wikipedia language edition, answering some questions, and learn about others. Ziko 28. aug 2008, 19:23 (CEST)

Jeg har oprettet meta:Tell us about Danish Wikipedia med spørgeskemaet og de første svar. --|EPO| 28. aug 2008, 19:44 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Botformidlingen og arkivering generelt

Jeg har lagt et opslag på Wikipedia:Botformidlingen og pga. lidt "rod" på siden har jeg lagt det forkert. Jeg kunne sagtens flytte lidt rundt på det, men jeg tænkte på, om jeg måtte arkivere samtidig med? Det ville jo lette overskueligheden. (Spørgsmålet er i øvrigt generelt, nemlig om alle må arkivere hvis der ikke er sat en automatisk arkiv-bot på. Selvfølgelig skal man ikke gå amok og arkivere 14 gange om dagen.)

Dernæst spekulerede jeg på, om der p.t. var nogle aktive bot-operatøre, for det ser umiddelbart ud til, at der er ikke-ekspederede anmodninger fra starten af 2008.--MGA73 28. aug 2008, 20:17 (CEST)

Ikke alle botmester mester at skrive nye scripts og det er der nogen af anmodningerne der kræver.--Jan Friberg 29. aug 2008, 12:09 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Seneste nyt fra Wikimania Stockholm

Planlægningen af et Wikimania i Stockholm er i gang, og dertil er oprettet en skabelon, der fortæller seneste nyt fra ansøgningsholdet. Den ligger på siden Bruger:CarinaT/Wikimania-Stockholm og kan inkluderes på brugersider eller -diskussioner, i fald man er interesseret i, hvordan planlægningen skrider frem. Alle nyheder er påskrevet skabelonen, men kun det seneste nye fremkommer på de sider, skabelonen påsættes (altså vil den ikke være kæmpestor og fyldende). --CarinaT 28. aug 2008, 22:49 (CEST)

Faktarutor problematiska i Firefox

I Firefox är faktarutor problematiska i det att de täcker textens första radera, se exempelvis Bambu (jag trodde att borttagande av blanksteg eliminerade problemet, men det stämde inte, utan det var bara för att problemet inte finns i visa förhandsgranskningsläget. Det är ganska omständligt att behöva gå in i redigeringsläge för att se texten/se texten bra, och gemene läsare kanske inte betänker denna möjlighet ("I have never noticed the edit button, had no idea I could edit." är den andra främsta anledningen till att folk inte redigerar Wikipedia enligt meta:Outreach/New contributor objections). Vad kan göras åt detta? Calandrella 29 september 2008 kl. 19.28 (CEST)

-Hm, jag använder också Firefox, men upplever inte något sådant problem på min skärm. --Auc 29 september 2008 kl. 19.46 (CEST)

Ah... Det är inte Firefox (eller ja, dte kan det vara också), det är finessen (gadgeten)/monobook.js-koden för att lägga till en redigera-ingressen-länk högst upp i artikeln (så att det blir som en egen rubrik, den hamnar längst till höger på första raden på en sida), den orsakar problemet. Calandrella 29 september 2008 kl. 20.00 (CEST)

Opdatering 29. september

Dette er en kort oppdatering på det planlagte budet for å få Wikimania 2010 til Stockholm. For de som kanskje ikke har hørt om det, så dreier det seg om et prosjekt på tvers av de nordiske wikiene (sv, no, nn, is, fi, da), som har som mål å samle alle de nordiske wikisamfunnene for å arrangere Wikimania i Stockholm den 5-8 august 2010. Vi har holdt på i et par måneder nå, og er på beina med en budgruppe som har begynt arbeidet rundt budet, som senere skal presenteres for Wikimedia Norge og Sverige, som så skal vurdere hvorvidt de ønsker å støtte det eller ikke. Per i dag består gruppa av 4 personer bosatt i Sverige, 3 i Norge, 2 i Danmark, og en i USA.

Selv om det gjenstår en god del arbeid, er arbeidsoppgavene og rammene rundt disse fordelt på de ulike gruppemedlemmene, og det er satt opp et gruppemøte den 9. oktober klokken 20 (norsk tid) hvor alle skal legge frem status for sine oppgaver. Møtet vil være åpent for alle, og det vil være mulig å stille spørgsmål etter at sakslisten er gjennomgått.

Planene fremover er at budforslaget i seg selv skal være komplett innen midten av november, slik at Wikimedia Norge og Sverige da kan behandle dette, og se hvorvidt de ønsker å støtte det eller ikke; dersom det går igjennom, går prosessen videre med den offisielle budrunden like over nyttår, før vi får en avgjørelse tidlig i april 2009.

I likhet med tidligere ønsker vi naturligvis å knytte til oss flere bidragsytere; dersom noen skulle ønske å bidra er det bare å kontakte meg, eller noen av de andre gruppemedlemmene. For siste nytt fra møter og liknende, kan dere se denne nyhetsmalen. For mer informasjon om budforslaget, se siden vår på meta. Bjelleklang 29. sep 2008, 23:15 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Egen wiki

Kære administratorer.

Hvordan kan man starte sin egen wiki a la fx http://www.autowiki.fi?

Hilsen Christian Giersing 28. aug 2008, 12:41 (CEST)

Jeg har lagt en meget kort forklaring og nogle links på din diskussionsside Knud Winckelmann 28. aug 2008, 13:16 (CEST)

En anden mulighed er at oprette et normalt domæne hos et webhotel der understøtter PHP5/MySQL4 (de fleste udbydere i den billige ende kan levere det), downloade/udpakke softwaren og uploade den til udbyderen, herefter kan resten af opsætningen klares via et webinterface og rettelser i Localsettings.php filen som beskrevet på Mediawiki.

Jeg har selv en wiki på http://www.webdomain.dk/, der kører uden problemer. --Bisgaard 31. aug 2008, 21:35 (CEST)

En tredie løsning findes på http://www.wikia.com --Bisgaard 31. aug 2008, 21:38 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia Commons

Hej. Er det tilladt at indlejre billeder fra commons:Category:Copyright violations i dawikis artikler? Christian Giersing 28. aug 2008, 20:19 (CEST)

Kategorien er for billeder der hurtigt skal slettes så det giver ikke mening at bruge noget fra den. Kinamand 28. aug 2008, 21:16 (CEST)

Der er naturligvis muligheden for at billederne er landet i den kategori ved en fejl, men som udgangspunkt vil jeg nok følge Kinamands råd og lade være med at bruge de billeder. --Palnatoke 28. aug 2008, 21:29 (CEST)

Jeg vil også lige blande mig med et spørgsmål til Christian Giersing: Ville du anvende billeder fra Kategori:Kopieret indhold? --|EPO| 28. aug 2008, 21:36 (CEST)

Her på dawiki, hvordan finder man så ud af, at en artikel er uretmæssigt kopieret fra en anden hjemmeside, inden den udstyres med en {{copyvio}}? Christian Giersing 29. aug 2008, 08:47 (CEST)

Jeg ved ikke med andre, men for mig er det en fornemmelsessag om jeg skal bore i det, og så googler jeg som regel karakteristiske sætningsdele. Er der gevinst, er en sammenligning af tekst og check af licens på original tekst grundlag for skabelonindsættelsen. --Jørgen 29. aug 2008, 09:20 (CEST)

Google: øer din ven. :) --Broadbeer, Thomas 29. aug 2008, 09:31 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nyt hjælpesystem

Ris/ros, kommentarer og forslag til forbedringer af det nye hjælpesystem er særdeles velkomment.

Det skal dog siges at jeg ikke er helt færdig, og har tænkt mig at strukturere de specifikke hjælpesider på en smartere måde som lige skal regnes ud... --Hockeyindustrien 31. aug 2008, 23:54 (CEST)

Kan du ikke lige pege på nogle sider der er færdige? Jeg tror det er nemmere at forholde sig til det, hvis vi har noget konkret at se på, fremfor at gætte på om en side er nyskrevet eller af en tidligere årgang. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 1. sep 2008, 16:19 (CEST)

Velkommen • Guide • Snydeskema • Hjælp • Ofte stillede spørgsmål • Øvrige spørgsmål • Ordliste • Mentorprogrammet • Nybegynderforum • Teknisk forum • Opslagstavle

Ovenstående sider er dem, der er relanceret i nye farver -- de tidligere versioner kan naturligvis ses i historikken til sammenligning :-). Desuden er Wikipedia:Dagens tip startet, men der mangler stadig at blive oversat mange tips..--Hockeyindustrien 1. sep 2008, 16:22 (CEST)

Synes Dagens Tip er en god idé, men skal ikke være på siden, før man er sikker på der ikke bare er en tom skabelon. Og er det så bare helt vildt mange nye sider der er kommet på Hjælp:Forside, siden der er så mange røde links? --Anigif 2. sep 2008, 18:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Mellemrum contra & n b s p ;

Hvad er forskellen på et almindeligt mellemrum og & n b s p ; (selvfølgelig uden mellemrum mellem tegnene)?

Mvh Christian Giersing 1. sep 2008, 18:23 (CEST)

& n b s p ; er et "non-breaking space", altså et mellemrum, som opfører sig som et almindeligt tegn. Hvis man nu skrev "10.000" som "10 000", og det blev nødvendigt at skifte linje der, kunne man risikere at "10" kom på den ene linje og "000" på den anden. Med & n b s p ; hænger det hele sammen - og lander derfor samlet på den næste linje. --Palnatoke 1. sep 2008, 18:50 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Militær interwiki

Vi har en række artikler om militære grader, fx Kaptajnløjtnant, Kommandør og Oberstløjtnant, som primært omhandler danske forhold, men som interwikier til artikler, der typisk er specifikke for enkelte andre lande (fx de: Kapitänleutnant eller sv: Överstelöjtnant) - og det er sådan set forkert; de burde enten omskrives til globalt sigte eller interwikie til artikler specifikt om dansk militær. --Palnatoke 5. sep 2008, 15:04 (CEST)

Jeg tvivler på at nogen gider at oprette artikler om danske officersgrader på andre sprogwikier. NATO har 26 medlemsstater og for at undgå en babelsk forvirring er officersgraderne klassificeret OF-x. Jeg har brugt denne OF-x skala til at linke til andre sprogwikier. Jeg støtter Palnatokes forslag om at tilføje ikke-danske forhold i de danske artikler. Nogle brugere (formentligt ansat i forsvaret p.t.) prøver ofte at omdanne artiklerne til "Grundbog for Hærens menige" men Wikipedias artikler omhandler også afrikanske pjaltehære, 50 år gamle emner, emner fra nutiden og fra Ruder Konges tid ;-)

For nyligt blev oplysningen om at kaptajnløjtnanter kan være chefer for ubåde, minestrygere og torpedobåde fjernet [3] - formentligt fordi Søværnet ikke længere har disse fartøjer. Men kaptajnløjtnanter i de norske og tyske mariner er stadig chefer for sådanne fartøjer. Desuden skal Wikipedia også omtale historiske emner (at danske ubåde havde kaptajnløjtnanter som chefer) - ellers skulle dinosaurartiklerne slettes fordi der ikke længere findes dinosaurer. --Med venlig hilsen Necessary Evil 5. sep 2008, 15:40 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvornår er emnet interessant nok til en artikel?

Det spørgsmål er vanskeligt at besvare. Men det er helt klart, at selvbiografier og skjult reklame er uønsket. Jeg kan se, at unge forfattere ofte ønskes slettet trods længere publikationsliste. De skal måske vente, til de er døde, inden de bliver anerkendt? Til gengæld har jeg svært ved at se, hvad vi skal med en artikel som f.eks. It's a Jungle Down There? Der kan da ikke være plads til et register over gamle fjernsynsudsendelser. Hvad med tv-avisen 14. april, hvor der berettedes om et færdselsuheld i et vejkryds i Odense? Nej, vel!? Jeg siger til mig selv, at selvfølgelig skal der være plads til ting, der ikke interesserer mig, for de kunne interessere andre. Men hvor mange er lige interesseret i et register over gamle tv-udsendelser? I givet fald måtte de kunne samles i fællesartikler, i dette tilfælde under de anførte kunstnere. Det virker også lige lovlig voldsomt, at der under den kendte skuespiller Kjeld Petersen er links til så mange film, han har medvirket i, og for hvert link kommer man til en (IMHO) ørkesløs opremsning af skuespillere, der var med i den film. Det hele er druknet i registre. Men hvilken betydning filmen havde for samtiden, det er ikke nævnt.
Dette var et par eksempler på ting, jeg mener kan diskuteres. Hvor går grænserne for Wikipedia-indhold?
Eller har jeg overset, at det er beskrevet et sted?
M.v.h.

--Hans Christophersen 6. sep 2008, 08:01 (CEST)

Ja, det er et meget vanskeligt emne, der ofte diskuteres. En begyndelse på retningslinjer er beskrevet i Wikipedia:Kriterier for artikler. Den giver desværre ikke svar på alle tvivlsspørgsmål, men en række "garvede" wikipedianere søger at ramme en linje. Samtidig er der som bekendt tale om en åben encyklopædi, så derfor vil der mange gange komme emner ind, som en bruger opfatter som vældig interessant, mens mange andre vil opfatte det som snævert. Dette søger vi at moderere ved at påsætte f.eks. Skabelon:Notabilitet, Skabelon:Snævert emne, Skabelon:Nonsens på artiklen. Nogle gange er det oplagt blot at slette en artikel, men i tvivlstilfælde påsættes en skabelon, hvilket muliggør en diskussion om sletning eller ej. Hvis du synes, at en artikel ikke er relevant, kan du, lige som alle andre, sætte en kvalitetsskabelon på. En god samling kan findes på Wikipedia:Skabeloner/Generelle.

Personligt er jeg enig i rigtig meget af det, du (direkte eller indirekte) har det svært med. F.eks. har jeg det fint med, at unge skønlitterære forfattere, der har mere end 1-2 udgivelser bag sig, får egne artikler. Det samme gælder musikere, men her er det lidt sværere at gennemskue, om der er tale om udgivelser af signifikans. Jeg har også ret svært ved at se en begrundelse alle artiklerne om enkeltafsnit af tv-serier. En udmærket mellemløsning er fundet med f.eks. Lost-serien, hvor der er skrevet en artikel for hver sæson, men her er der også nogle ildsjæle, der har skrevet mere end blot et kort referat af hvert afsnit. I mange tilfælde kunne man nøjes med at nævne serien og blot henvise til f.eks. www.imdb.com. Det sidste konkrete eksempel, du nævner, er mængden af danske film skåret over læsten: 1-2 linjers præsentation, instruktør og manuskriptforfatters nævnelse samt opremsning af de medvirkende. Disse artikler er møjsommeligt oprettet af en enkelt bruger for nogle år siden, og det er ganske sikkert tanken, at de skal udvides, efterhånden som interesserede brugere har tid, viden og lyst. Så kan det blive til f.eks. Barbara (film). Se i øvrigt Wikipedia:WikiProjekt Film.

Det var i hvert fald en kommentar. Jeg håber, at du kan bruge noget af det. --Arne (Amjaabc) 6. sep 2008, 11:45 (CEST)

Ja gid det var let at afgøre. Det bedste råd er vel at spørge sig selv om den pågældente ting/person... (eller hvad det nu er) er noget helt særligt. Der findes jo tusinder af forfattere og sangere. Hvis alle skal have en artikel, så bliver det til mange. Så det er efter min opfattelse ikke nok at skrive bøger eller lave sange - de skal også være noget særlige. Det kan fx være bestsellere men det kan også være, at der blot er en rigtig god historie knyttet til emnet.

Jeg har det lidt sådan med fodboldspillere. At spille fodbold er jo ikke noget specielt, så stod det til mig, skal man ikke bare være på holdet, man skal gøre noget særligt. Man behøver ikke være den bedste - fx Eddie the Eagle eller hvad den håbløse skihopper nu hed - han kunne vel også få en artikel (hvis han ikke har det). --MGA73 6. sep 2008, 18:46 (CEST)

Hmmm... Artiklen om Klovn-afsnittet er noget sølle. Den er ikke særlig meget værd. TV-afsnit kan dog godt have deres egen side. Den engelske Wikipedia, hvor der er flere ildsjæle, har for eksempel en interessant artikel om suppe-nazisten. — Fnielsen 7. sep 2008, 00:11 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia

Hallo, ich spreche keine dänisch, aber ich möchte hier in der dänischsprachigen Wikipedia gerne das Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia aufbauen und bekannt machen. Ich weiß auch leider nicht, welche Formalien man für so ein Projekt beachten muss. (In der niederländischen Wikipedia muss man es irgendwo vorstellen!) Freue mich über jede Hilfe. Viele Grüße aus Dresden. -- sk 7. sep 2008, 13:02 (CEST)

Hallo, sieht aus wie ein gutes Projekt. Ich werde gern so eine Übersetzung machen, aber die dänische Seite soll da:Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia/Oversættelse genannt werden. --Sabbe 7. sep 2008, 21:58 (CEST)

Eingebaut ins Skript. Bitte beim nächsten Update auf UTF-8 achten. -- sk 7. sep 2008, 22:23 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Det hedder Muhammad og ikke Muhammed

Ved gennemgang af artiklen Islam, bliver der refereret til 'profeten Muhammad indenfor islam' både med Muhammed og Muhammad. På Diskussion:Islam#Det er Muhammad og ikke Muhammed blev der fremført argumenter både for og imod hver af de to stavemåder. Artiklen om 'profeten Muhammad indenfor islam' bliver på nuværende tidspunkt stave med e frem for a, altså Muhammed.

Der er blevet argumentere for at skrifte denne stavemåde til Muhammad, altså med et a frem for e.

Her vil jeg opsummere nogle af de begrundelser der allerede er blevet fremført og yderligere belyse sagen yderligere:

Religion-forsker, -ekspert og -kyndige

• Nulevende danske religionskyndige oversætter 'profeten Muhammad indenfor islam' til Muhammad og ikke Muhammed.

Her henvises der bl.a. til

Jørgen Bæk Simonsen Hvad er islam (Akademisk forlag), Islam leksikon (Politikkens håndbog),

Jens M. Steffensen Islam fra beduinkult til verdensreligion (systime),

Ellen Wulff, Koranen - dansk koranoversættelse - (Vandkunsten) og

A.S. Madsen Koranen dansk-arabisk - dansk koranoversættelse.

Her findes altså en klar konsensus blandt danske kyndige indenfor deres felt (religionen bl.a. mhp. islam) at ordet skal staves som Muhammad og ikke Muhammed.

Betegnes/kendes under Muhammed versus Muhammad

• I løbet af diskussionen er der blevet fortaget en simpelt eksperiment, hvor der hhv. er blevet søgt på Google: Google: Muhammed og Google: Google: Muhammad, hvorfor antallet af hits er blevet fremført. Ved at fortage jf. søgninger, er der et større antal hits på førstnævnte. Dette i sig selv er dog ikke et gyldigt argument, da ordene Muhammad, Muhammed, (og alle det andre staveformer - Mohammed, Mohammad, Muhamed, Muhamad etc.) betegner ikke kun 'profeten Muhammad indenfor islam' men også en række af andre mennesker. Navnet Muhammad (samt dets forskellig stavemåder) anses som værende det mest givet navn i hele verdenen _{Se den engelske wikipedia, Muhammad (name) under afsnittet statistik}. Således vil en søgning på bare Muhammad og Muhammed ikke give et fingerpeg på antallet af artikler der findes om 'proften Muhammad indenfor islam'.

Arabisk sprog

• Det arabiske sprog er bygget op af konsonanter, som derefter kan vokaliseres med (kun) vokalerne a, i og u. Der findes både korte og lange vokaler:

Korte vokaler: a, i, u

Lange vokaler: aa, ii, uu (disse skrive til tider med en hat, streg etc over, eksempelvis â, à etc - betegner dog det samme).

Det skal belyses, i tilfælde hvor der er diftong anvendes nogle gange bogstavet y (eksempelvis Hussain/Hussayn, Zaynab, Zeinab etc.). På persisk oversættes ord med i-lyd/a-lyd til tider med e, idet vokalen oftest udtales bløder. På arabisk findes dog kun de tre vokaler, a, i og u. I henhold til bl.a. translitterations-listen udarbejdet på Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier (CNI) anvendes følgende liste:

Kort vokal, fatha betegnes som et a.

Kort vokal, kasra betegner som et i.

Kort vokal, damma betegner som et u.

Lange vokal, alif betegnes som ā, ī og ū.

Ovenstående korte vokal (sætningen der er kraftig fremhævet) betegens som et a og ikke e. Det er nemlig dét der også anvendes til at skrive ordet Muhammad, مُحَمَّد muḥammad, som danner rødder i rodbogstaverne Ḥ-M-D (Ha, Mim, Dal). I den grammatiske del er der ikke noget belæg i at oversætte det til Muhammed, frem for Muhammad.

Eftersom begge stavemåder er kendt blandt dansker og begge anvendes hyppigt på nettet, fremføres argumentet for at vælge det mest korrekte i henhold til det arabiske sprog, religions-forsker, -kyndige, -ekspter. --imdk 7. sep 2008, 14:34 (CEST)

I Den Store Danske Encyklopædi finder man artiklen (af Jørgen Bæk Simonsen) under opslagsordet "Muhammed", velsagtens fordi den stavemåde passer bedst med den danske udtale af navnet. Jeg noterer mig i øvrigt at Jørn Lund i 2002 skrev[4]:

"Nogle faglige miljøer holder sig ikke tilbage fra at forgribe sig på dagligsprogets stavekonventioner. Ornitologer ønsker at stave visse fuglenavne på en ikke-autoriseret måde: Stillids skal staves stillits, synes de, edderfugl skal staves med ét d osv. I fagkredse har man ligeledes ønsket at stave Muhammed med a: Muhammad. En del geologer ønsker at særskrive elementer i sammensatte ord: Vejlefjord Formationen - idet de oven i købet skriver andetleddet med stort, en sprogbrug som også visse lægelige skribenter har ønsket at betjene sig af - uden tvivl efter engelsk mønster. Hvor man i dagligsproget taler om mongolisme, kan læger tale om patienter med Down's syndrom; det kan vi følge dem i -- men vi vil ikke gengive det Down's Syndromet. Det er et brud på dansk praksis. Og vi har heller ikke fulgt vores fortræffelige konsulent i tekstiler, der med en lidenskab camoufleret af stor forsigtighed forespurgte, om tekstil(er) af hensyn til fagmiljøets traditioner ikke kunne staves textiler. Svaret var nej. Samme svar gav vi den sympatiske zoolog, der med venlig indstændighed påpegede det ønskelige i, at vi ikke som Retskrivningsordbogen skulle skrive orangutang, men vælge den eneste fornuftige gengivelse orangutan. Hvis encyklopædien gav efter for særsproglige traditioner, ville læserne alt for ofte gå forgæves."

Den sidste sætning siger det: "Hvis encyklopædien gav efter for særsproglige traditioner, ville læserne alt for ofte gå forgæves." Og det gælder uanset at vi jo bare kan redirecte. --Palnatoke 7. sep 2008, 15:59 (CEST)

Jeg er helt enig med Palnatoke. Jeg ved ikke hvem, der bruger artiklen mest - muslimer eller ikke-muslimer. Muslimer vil jo nok slå op under "a" mens ikke-muslimer ville slå op under "e". Uden at have dokumentation for det, vil jeg tro at flere og flere skriver med "a". På samme måde som med "muhammeddanere" er på vej ud af sproget.

Hvis vi skal se på det lidt ikke-sagligt, så tror jeg det ville genere de færreste, at læse om "e" under "a" hvorimod det tilsyneladende er meget generende for nogle at læse om "a" under "e". Er der fortilfælde, hvor man undtagelsesvist bruger den "ikke mest benyttede" udgave for at "glæde" mindretallet? (Tænker på "nytteoptimering" inspireret af økonomiske teorier) --MGA73 7. sep 2008, 16:20 (CEST)

Der er ihvertfald fortilfælde, hvor man stædigt har fastholdt en forkert titel under hensyntagen til den udbredte sprogbrug: Holland vs. Nederlandene. Derudover har der løbende været en række diskussioner omkring stavning af diverse kemiske betegnelser, der har måttet bøje sig for den almene sprogbrug. Det er muligt, at der blandt disse er nogle, der alligevel fik lov at overleve. --|EPO| 7. sep 2008, 16:25 (CEST)

Ok, ja jeg kender "Holland". Jeg kan godt forstå argumentet i Den Store Danske Encyklopædi, for den er jo på papir. Men Wiki er jo elektronisk og det tager vel under ½ sekund at vente på en omdirigering. Så det ville ikke genere mig, hvis man gjorde undtagelser med fx Holland og Muhammed. --MGA73 7. sep 2008, 16:37 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Der var en større diskussion, og en afbrudt afstemning sidste år, om man konsekvent skal følge Retskrivningsordbogen eller godt kan undtage, når fagfolk i almindelighed bruger andre stavemåder. Diskussionen endte uden afgørelse.

Se Wikipedia:Afstemninger/Afstemning om brug af Retskrivningsordbogens stavemåde og Wikipedia:Landsbybrønden/Koncensus omkring navngivning --Dannebrog Spy 7. sep 2008, 16:39 (CEST)

2x[redigeringskonflikt] 

Vi har enkelte tilfælde, hvor vi benytter fagfolksstavningen i strid med Retskrivningsordbogen, men det er så absolut undtagelsen: Det var således ganske og aldeles umuligt for de sundhedsfagligt interesserede at tale om anafylaktisk chok. På kemiområdet har der også været udtrykt vilje til at benytte Kemisk Ordbog i stedet for Retskrivningsordbogen. Og i forhold til de enkelte tilfælde, hvor man kan argumentere for at "denne ene undtagelse" vil glæde et mindretal, er der en skjult omkostning, nemlig at enhver undtagelse gør det sværere at opretholde den neutralitet, som vi opnår ved at følge Retskrivningsordbogen og andre sproglige autoriteter (eller simpel statistik, fx via søgemaskiner). Jo mere, vi indretter os på den ene og den anden gruppes vilkår, jo dårligere bliver vores mulighed for at skrive encyklopædi. --Palnatoke 7. sep 2008, 16:41 (CEST)

Jeg kan sagtens se problemerne. Egentlig er det tankevækkende, at man på nogle områder har "strenge" regler mens på andre lader det være op til brugerne, jf. diskussionen om X og Y i relation til kategorier. --MGA73 7. sep 2008, 16:53 (CEST)

Hvis Jørgen Bæk Simonsen fandt Muhammed bedre passende (end tilsvarende Muhammad), ville han bl.a. ikke anvende sidstenævnte måde at skrive det på i hans nyere danske bøger - dog ses det i hans nyere materiale at han anvender Muhammad. Der henviser bl.a. til et citat dateret 6 år tilbage, hvor Jørn Lund er fortaler for Muhammed, frem for Muhammad. Ligeså vel som Jørgen Bæk Simonsen anvendt Muhammed i sit tidligere materiale (og nu anvender Muhammad) - afspejler dette en udvikling i det danske sprog.

I dette sammenhæng er det irrelevant om artiklen anvendes mest af muslimer eller ikke-muslimer, idet vi prøver at præcisere den mest korrekt/anvendte måde at tiltale 'profeten Muhammad indenfor islam' på.

Jeg har allerede henvist til den engelske wikipedia hvor de har en ligende diskussion om ordet Qu´ran. Her er der flere der har fremført argumenter for at hits på nettet, almen brug, skriftligt materiale viser at ordet Quran er mere gængs, end Qu´ran. Selv Koran er forslået til det engelske sprog. Alligevel har man valgt at holde sig til den måde hvorpå det korrekt skrives og udtagles. Det bemærkelsesværdig her er altså at man ikke læner sig op at hvad der er alment brugt (som nemlig godt kan være forkert), men retter op mod ordet selv.

Eftersom det er et arabisk ord, kan vi ikke komme rundt om at ordet skal translitteres til dansk - for at vi som dansker kan læse (og forstå) ordet der betegner 'profeten Muhammad indenfor islam'. Måde hvorpå denne translitteration skal forgå, hvem der klargøre hvordan translitterationen skal fortages m.m. - der må vi henvende os til de kyndige indenfor orientalske sprog mhp. arabisk.

Den seneste koranoversættelse på dansk, af Ellen Wulff, november 2006. 1. udgave. 1. oplag. - anvender Muhammad frem for Muhammed. Jf. oversætter er på ingen vis tilknytte islam eller på anden måde prøver at fremme islams værdier. Her er en kort beskrive af Ellen Wulff:

"Ellen Wulff , født 1950, folkeskolelærer, mag.art. i semitisk filologi 1981 med arabisk som hovedfag og hebraisk og aramæisk som bifag. Ph.d. i moderne arabisk sprog og litteratur fra Københavns Universitet 1998." - citat fra Forlaget Vandkunsten.

De argumenter der er blevet fremlagt for at vedligeholde Muhammed har jeg (forhåbentlig) besvaret, hvis ikke er i velkommen til at fremføre et uddybede argument. Der foreligger stadig et ønske om at ændre artiklen Muhammed til Muhammad - da denne er mere korrekt på dansk. --imdk 7. sep 2008, 17:26 (CEST)

Som jeg ser det, tager du grundlæggende fejl på et væsentligt punkt: Navnet Muhammed har været i brug på dansk i så lang tid, at det ikke længere giver mening at sige, at det er et arabisk ord. Det skal naturligvis nævnes i artiklen, at stavemåden med -a- bedre afspejler arabisk udtale, men det ændrer ikke på at stavemåden med -e- er klart mest udbredt. --Palnatoke 7. sep 2008, 18:35 (CEST)

Jeg benægter ikke at Muhammed har været brugt langt tid i det danske sprog - jeg benægter selv ikke at det bliver brugt hyppigt d.d. Er glad for at vi dansker har taget ordet Muhammed til os og gjort det til dansk. Men selv som dansker er vi ansvarlige for at tage ordet til os og raffinere og forme dem, så det både afspejler ordens betydning og samtidigt er korrekt (både i skrive og udtagelse)! Og for flere år tilbage blev ordet Muhammed anvendt blandt de kyndige indenfor religion, sprog, kultur etc. - dagens dato har dette dog ændret sig, som sproget har ændret sig - og nu anvendes Muhammad blandt de kyndige indenfor religion, sprog, kultur etc. Således er sidstenævnte stavemåde blev den mest almen. Der findes dog stadig et hav af materiale som stadig går under den gamle stavemåde Muhammed - dette skal dog ikke begrænse os i at stræbe efter at skrive ordet korrekt.

Der ønsker her ikke en 'striks arabisk oversættelse', idet jeg så bl.a. ville have fremført at vi også skal skrive h med prik under, Muḥammad. Dette er ikke en gængs skrivemåde, de kyndige iblandt os anvender den ikke og få folk vil kunne drage gavn af jf. oversættelse.

Mit argument holder stadig - og selvfølgelig skal den gamle stavemåde med e, nævnes i artiklen Muhammad.

En kort kommentar til den måde hvorpå du tiltaler mit argument - i samme sfære, kan jeg siger at du anerkender heller ikke at Muhammad har været brugt i lang tid? Om du be- eller af-kræfter dette, gør det ikke Muhammad eller Muhammed mere eller mindre korrekt. Altså vores overordnet mål med denne debat er at klargøre hvordan vi skal tiltale 'profeten Muhammad indenfor islam' på en korrekt dansk måde. Her skal der tages hensyn til en masse faktorer, bl.a. gængs skik, korrekthed, sprogvariationer, oversættelse etc. Jeg vil ikke på eget udsagn sige om det ene er mere korrekt end det andet - derfor jeg fremhæver referencer til de kyndige iblandt os som allerede har truffet en beslutning - nemlig Muhammad. Respekten for dette ordvalg forligger, afventer accepten. --imdk 7. sep 2008, 19:42 (CEST)

Som jeg gjorde opmærksom på ovenfor, så benytter Jørgen Bæk Simonsen faktisk formen med -e-, når han i Den Store Danske Encyklopædi skriver til lægfolk - og når vi har to former, der begge er korrekte, må vi vælge den form, der er mest anvendt. --Palnatoke 7. sep 2008, 19:52 (CEST)

Det er lige før vi skulle konsultere manden og se hvad han selv har at sige til alt dette (selvom det i sidste ende ikke kun afhænger af ham). Jeg er ikke bevidst om hvornår Jørgen Bæk Simonsen har skrevet det materiale på Den Store Danske Encyklopædi. Men så sent som 2006 da han skrev til den almen borger i 'Hvad er islam' anvender han betegnelsen Muhammad. Ydermere i hans mere omfattende islam leksikon fra 2001 (som er skrevet med henblik på fagfolk) anvender han igen Muhammad. Har du evt. mulighed for at datere dit fremførte materiale? --imdk 7. sep 2008, 20:03 (CEST)

Jeg synes det er betænkeligt at rette ind efter hvad en eller få lærde foretrækker af stavemåde. Ser man på den noget bastante avisomtale, bemeldte Muhammed har fået i de seneste år i den danske presse, så skinner det vist kraftigt igennem at Muhammed er det mest foretrukne på dansk. Jeg har ikke bemærket nogen omtale Muhammad-tegningerne. Vi har denne diskussion oppe flere gange årligt med forskellige temaer. Jeg vil endnu engang som håndværker sværge til skiftenøglen, selvom artiklen hedder svensknøgle, men herinde finder jeg mig i det, da det er gængs dansk. --Jørgen 7. sep 2008, 20:36 (CEST)

Først og fremmest fremmer det påstanden med Muhammad frem for Muhammed, idet det danske sprog er dynamisk og er i sfæren ved at ændre sig. At det komme op flere gange, er ikke et tegn på tabu men retter at vi skal åbne vores øjne og tag stilling på ny. Selv det emne du tiltalter, Muhammed-tegningerne - hvis du prøver at læse artiklen igennem støder du på ordet Muhammad. Og jo der er flere steder på nettet hvor det hedder 'Muhammad tegning'.

De af jer der indtil videre har deltaget i denne debat, mangler en delvis objekt tilgang til emnet. Synes i læner jer op af at 'Jeg synes det er bedst, for sådan har det altid været' som medføre i 'det er gængs skik'. Jamen vi har konkluderet at både Muhammad og Muhammed er korrekte stavemåder på dansk, hvoraf førstnævnte er den der nu anvendes af de kyndige (indenfor feltet) iblandt os. Ydermere ses det at nyere litteratur som både er målrettet mod fagfolk og den almen borger, at Muhammad anvendes. På en side som wikipedia burde vi ikke hænge os i hvad folk gjorde eller gør, men hvad der er korrekt. Hvis der er flere ting der er korrekt eller sandt, skal vi vægte dem og tage det argument som vægter mest. Ingen af os der har deltaget i debatten er kyndige i det arabiske sprog, religion forskning etc. - vi kan kun henvise til dem. Har allerede citeret nogle af de vigtigste kilder (bl.a. ovenstående koranoversættelser på dansk!) som anvender betegnelsen Muhammad. --imdk 7. sep 2008, 21:11 (CEST)

Hvis det danske sprog er ved at ændre sig, så stavemåden med -a- bliver lige så almindelig som den med -e-, løser problemet sig jo af selv - for så vil det på et tidspunkt være oplagt at flytte artiklen til stavningen med -a-. Indtil da er der ingen grund til at flytte artiklen - men du skal være velkommen til at opsummere stavningsproblematikken i artiklen. --Palnatoke 7. sep 2008, 22:14 (CEST)

Det her bære ingen frugt, lad os stoppe her og fred være med det. Jeg har fremført saglige argument for at artiklen skal ændres som stadig holder igennem hele denne diskussion. Den der træffe afgørelsen er du og jeg - eftersom min intention er god vil jeg ikke fortage yderligere her. --imdk 7. sep 2008, 22:26 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Corporate accounts

Ansvarlig for denne diskussion er Bruger:Palnatoke. Der konkluderes på diskussionen senest 6. februar 2009. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Vi ser fra tid til anden brugerkonti, som tydeligt tilhører et firma, og som må formodes at optræde på firmaets vegne. Jeg er tæt på at mene at vi bør forbyde dem, da der er en række problemer med dem, og kun ganske få fordele.

• Det er et problem, at vi andre ikke kan gå ud fra at vi taler med samme person ene dag og den næste dag.
• Det er et problem, at virksomheden som bruger oftest kun interesserer sig for "sin egen" artikel.
• Det er et problem, at centrale diskussioner om artikelindhold foregår i virksomheden og ikke på Wikipedia.*
• Det er et problem, hvis en (eks-)medarbejder, der kender virksomhedens password, bruger denne adgang til at svine virksomheden til.

Den ene fordel, jeg ser, er at det er virksomheden selv, der overtræder ophavsretten, når man kopierer oplysninger fra virksomhedens website til Wikipedia. Og det er vist egentlig ikke nogen fordel. --Palnatoke 8. sep 2008, 15:55 (CEST)

Jeg er enig med Palnatoke. Der kommer efterhånden flere og flere tilfælde, og for ikke at ende i en masse problemer, som vi allerede har haft, så lad os sætte en grænse nu. --CarinaT 8. sep 2008, 16:32 (CEST)

Jeg tilslutter mig også gerne, især af den anden nævnte grund. Der er dermed også en stor fare for, at artiklen ikke overholder neutralitetsprincippet. --Arne (Amjaabc) 8. sep 2008, 16:43 (CEST)

Ja - stop dem, vi har set mange rene reklame indslag, wikipedia er ikke nogen gratisavis med gratis reklameplads! --Villy Fink Isaksen 8. sep 2008, 16:47 (CEST)

enig, et klart og tydeligt forbud vil spare en masse besvær.--Ktp72 8. sep 2008, 16:51 (CEST)

Problemstillingen kendes også fra engelsk Wikipedia, og her har man valgt at forbyde delte konti (firma- og gruppekonti). --Arne (Amjaabc) 8. sep 2008, 16:52 (CEST)

På ét punkt er jeg uenig med Palnatoke: Jeg formoder som udgangspunkt, at kontoen ikke optræder på virksomhedens vegne. Derfor vil jeg også af med dem. --|EPO| 8. sep 2008, 16:55 (CEST)

Tja, det kan selvfølgelig også være, at de som EPO siger, ikke optræder for virksomheden, men der er desværre flere og flere, der begrunder, at de skriver en artikel med, at de har fået det til opgave på arbejdspladsen. Men det kan jo faktisk være ligegyldigt, når begge dele (både optræder for firmaet eller ikke) er uønsket. --CarinaT 8. sep 2008, 17:08 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Jeg er helt enig i, at firma-konti er et et problem, fordi det ofte ender i ren reklame. Men jeg går ud fra, at det er ok, at firmaer korrigerer og opdaterer rent faktuelle ting på i forvejen eksisterende artikler om dem?--Brandsen 8. sep 2008, 17:10 (CEST)

Det kan jeg ikke se noget problem i. Om det er en person eller virksomhed, der skriver om sig selv, er vel underordnet. Begge dele er problematisk. Derfor skal de holde sig til at rette strengt faktuelle oplysninger - eller helt holde sig væk. --|EPO| 8. sep 2008, 17:15 (CEST)

Enig i at vi ikke bør tillade kollektive konti. Et firma, der læser på lektien kan beklageligvis nemt omgå dette uden at vi kan checke det. --Jørgen 11. sep 2008, 01:03 (CEST)

Sandt, men det udelukker de helt håbløse, der ikke engang gider sig sætte ind i, hvordan wikipedia fungerer og kun kommer for at skrive om deres eget firma, på en NPOV og uwikificeret måde. --CarinaT 11. sep 2008, 08:41 (CEST)

Der lader til at være enighed, så om en uge vil jeg implementere forbuddet. Eventuelle indvendinger kan naturligvis udskyde dette tidspunkt. --Palnatoke 30. jan 2009, 11:38 (CET)

Wikipedia:Brugerkonti og -navne er første version. --Palnatoke 6. feb 2009, 22:39 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Gendannelse efter hærværk

Hej.

Hvad er forskellen på følgende beskrivelser efter gendannelser efter hærværk:

1. Fjerner version 1234567 af Speciel:Contributions/Bruger 1 (Brugerdiskussion:Bruger 1)
2. Gendannelse til seneste version ved Bruger 1, fjerner ændringer fra Bruger 2 (bidrag)

?

Hilsen Christian Giersing 10. sep 2008, 20:06 (CEST)

1. Fremkommer ved tryk på "(gendan)" til højre for "(redigér)"
2. Fremkommer, når en administrator benytter "[fjern redigering]"

Mvh. |EPO| 10. sep 2008, 20:09 (CEST)

Jeg bruger også løsning 2, når jeg som ikke-administrator manuelt gendanner flere på hinanden følgende ændringer på en gang. Mvh --Sir48 (Thyge) 10. sep 2008, 20:17 (CEST)

Jeg anvender løsning 2, når der er tale om åbenlys hærværk, men jeg anvender løsning 1, hver gang jeg mener, at det er en god ide at forklare min handling - man kan skrive ekstra tekst i beskrivelseslinjen. Løsning 2 har i øvrigt den fordel, at man som administrator med ét tryk kan fjerne alle ændringer foretaget af bruger, hvis det blot følger efter hinanden (og er de sidste ændringer). --Arne (Amjaabc) 11. sep 2008, 00:16 (CEST)

Til Sir48 (Thyge): Hvordan aktiverer man som ikke-administrator løsning 2? Christian Giersing 11. sep 2008, 20:30 (CEST)

Bliver administrator. ;) --Broadbeer, Thomas 11. sep 2008, 21:31 (CEST)

Man redigerer den gamle version, som skal være den gældende, og skriver ovenstående manuelt i beskrivelsesfeltet - med en evt. forklarende tilføjelse. --Sir48 (Thyge) 11. sep 2008, 21:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skattehuset i Odense

Mht. ip adresser tilhørende skattehuset i Odense: skal der laves en politik for disse a la ip adresser tilhørende Sektornet? Christian Giersing 15. sep 2008, 14:53 (CEST)

Med hvilken begrundelse? --Hans Christophersen 15. sep 2008, 18:37 (CEST)

Nok fordi de opfører sig ligesom ip-adresser fra skoler. --Broadbeer, Thomas 15. sep 2008, 18:46 (CEST)

Mht. skole ip'er: hvordan er politikken mht. dem? Christian Giersing 17. sep 2008, 17:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

---