Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
reflist manglede, tilretter link og ændrer citering fra blockquote til {{citat2}}
No edit summary
Linje 17: Linje 17:
== 40-procents-reglen ==
== 40-procents-reglen ==
[[Konkurrencestyrelsen]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine [[abonnent]]ers - især [[gratisavis]]erne [[Urban]] og [[MetroXpress]] - direkte [[faksimileudgave]]r fra nyhedstjenesten. Denne begrænsning fastlagde [[Konkurrencestyrelsen]] til maksimalt 40 % af det samlede [[redaktion]]elle [[stof]] i [[abonnent]]ernes udgivelse, selvom Ritzaus Bureau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. [[Konkurrencestyrelsen]] begrundede sin afgørelse således, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % blandt andet ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling hos Ritzaus Bureau.
[[Konkurrencestyrelsen]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine [[abonnent]]ers - især [[gratisavis]]erne [[Urban]] og [[MetroXpress]] - direkte [[faksimileudgave]]r fra nyhedstjenesten. Denne begrænsning fastlagde [[Konkurrencestyrelsen]] til maksimalt 40 % af det samlede [[redaktion]]elle [[stof]] i [[abonnent]]ernes udgivelse, selvom Ritzaus Bureau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. [[Konkurrencestyrelsen]] begrundede sin afgørelse således, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % blandt andet ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling hos Ritzaus Bureau.

== Cavlingprisen ==
I [[januar]] [[1988]] modtog Ritzau-[[journalist]]en [[Jens Jørgen Espersen]] [[Cavlingprisen]] på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af [[thorotrast]]-sagen. Denne sag havde indtil [[november]] [[1987]] været upåagtet af den [[Danmark|danske]] offentlighed.


== Fodnoter ==
== Fodnoter ==

Versionen fra 20. sep. 2008, 13:21

Ritzaus Bureau I/S er et dansk nyhedsbureau, grundlagt af Erik Nicolai Ritzau i København den 1. februar 1866 under navnet Nordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom via telegrafen fra Wolffs Bureau (Deutsche Presse-Agentur DPA) i Berlin.

Ritzau er siden 1947 ejet af de danske dagblade i fællesskab og fra den 1. januar 2007 Danmarks Radio (DR). Det leverer nyheder til alle danske aviser samt til fjernsyn og radio. Ritzau er baseret på et abonnementssystem og det samarbejder med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn Gruppe 39.

Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er redaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i Århus, Bruxelles, Berlin og på Christiansborg. I løbet af 2007 etableredes endvidere en redaktion i Odense. Adm. direktør og chefredaktør var Uffe Riis Sørensen indtil den 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog stillingen.

Virksomhedsform

Interessentskabet Ritzaus Bureau er moderselskabet i en større dansk nyhedskoncern, som desuden omfatter tre mindre datterselskaber med aktieselskabsform, hvis hovedopgaver er følgende:

RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den finansielle erhvervssektor og børsmedier i Danmark. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt TV- og radioprogrammer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, billedbureauerne Polfoto og Scanpix samt de danske medievirksomheder.

Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en Socialdemokrat, at vi er en slags brugsforening. Og til en Venstremand så siger jeg, at vi er en slags andelsmejeri
 
Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1[1]

Konkurrence

TV2’s forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV2 havde planer om opstarten af eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville opstarte nyhedsbureauet DNY. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos DR’s tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.

40-procents-reglen

Konkurrencestyrelsen godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters - især gratisaviserne Urban og MetroXpress - direkte faksimileudgaver fra nyhedstjenesten. Denne begrænsning fastlagde Konkurrencestyrelsen til maksimalt 40 % af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzaus Bureau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. Konkurrencestyrelsen begrundede sin afgørelse således, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % blandt andet ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling hos Ritzaus Bureau.

Cavlingprisen

I januar 1988 modtog Ritzau-journalisten Jens Jørgen Espersen Cavlingprisen på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde indtil november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.

Fodnoter

Eksterne henvisninger