Paradoks: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
JAnDbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ar:مفارقة Ændrer: fa:پارادوکس |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
[[Kategori:Paradokser|Paradokser]] |
[[Kategori:Paradokser|Paradokser]] |
||
[[ar:مفارقة]] |
|||
[[bn:হেঁয়ালি]] |
[[bn:হেঁয়ালি]] |
||
[[bs:Paradoks]] |
[[bs:Paradoks]] |
||
Linje 24: | Linje 25: | ||
[[eo:Paradokso]] |
[[eo:Paradokso]] |
||
[[es:Paradoja]] |
[[es:Paradoja]] |
||
[[fa: |
[[fa:پارادوکس]] |
||
[[fi:Paradoksi]] |
[[fi:Paradoksi]] |
||
[[fr:Paradoxe]] |
[[fr:Paradoxe]] |
Versionen fra 25. sep. 2008, 10:41
Ordet paradoks kommer af græsk para = "ved siden af" + doksa = "mening".
Det bruges om
- en påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft
- en udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft
- det som virker absurd i sit væsen, eller når det skal udtrykkes, men som godt kan være sandt i virkeligheden
- en tilsyneladende logisk forklaring, som fører til en selvmodsigelse
De fleste paradokser skyldes en sammenrodning af det beskrivende sprogs niveau med metasprogets niveau.
Eksempler på paradokser er
- Løgnerens paradoks (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?)
- Russells paradoks (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?)
- Antinomierne