Kaper: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 25. sep. 2008, 13:31

En kaper er en der beslaglægger fjendtlig skibe i statsautoriseret sørøveri. Fra det 14 til 17 århundrede, udsendte lande i krig kaperbreve til neutrale nationer eller egne statsborger, hvilket gav disse rettigheder til at føre krig mod det krigsførende lands fjende.

I Danmarks krige, hvor kaperbrevet blev uddelt, var bl.a. under krigen mod Sverige i 1675-1676, og Kanonbådskrigen fra 1807-1812. Under Kanonbådskrigen følte Danmark sig nødsaget til at udstyre skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge engelske skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med Pariser-søretsdeklarationen af 1856. Tyskerne anvendte dog kaperi under Første Verdenskrig og den sidste danske sørøver, Carl C. Jeremiassen, opererede succesfuldt fra år 1879 til cirka år 1885 i vicekongen af Kantons tjeneste.

Kendte danskere kapere, se f.eks Niels Bornholm og Magnus Heinason

Spire

Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Eksterne links

http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/kord/k9.htm
http://www.um.dk/Publikationer/UM/Dansk/Udenrigspolitik/HumanitaerFolkeret/kap02.asp - Deklaration om kaperi og blokade

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 En '''kaper''' er en der beslaglægger fjendtlig [[skib|skibe]] i statsautoriseret [[sørøveri]]. Fra det [[14. århundrede|14]] til [[17. århundrede|17]] århundrede, udsendte [[Verdens lande|lande]] i [[krig]] '''kaperbreve''' til neutrale nationer eller egne statsborger, hvilket gav disse rettigheder til at føre krig mod det krigsførende lands fjende.
-I [[Danmark|Danmarks]] krige, hvor kaperbrevet blev uddelt, var bl.a. under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]], og [[Kanonbådskrigen]] fra [[1807]]-[[1812]]. Under Kanonbådskrigen følte Danmark sig nødsaget til at udstyre skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge [[England|engelske]] skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med [[Pariser-søretsdeklarationen]] af [[1856]]. [[Tyskland|Tyskerne]] anvendte dog kaperi under [[Første Verdenskrig]].
+I [[Danmark|Danmarks]] krige, hvor kaperbrevet blev uddelt, var bl.a. under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]], og [[Kanonbådskrigen]] fra [[1807]]-[[1812]]. Under Kanonbådskrigen følte Danmark sig nødsaget til at udstyre skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge [[England|engelske]] skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med [[Pariser-søretsdeklarationen]] af [[1856]]. [[Tyskland|Tyskerne]] anvendte dog kaperi under [[Første Verdenskrig]] og den sidste danske sørøver, [[Carl C. Jeremiassen]], opererede succesfuldt fra år 1879 til cirka år 1885 i vicekongen af Kantons tjeneste.
 Kendte danskere kapere, se f.eks [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]]