Sonoluminescens: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m stavrets
m robot Tilføjer:fr
Linje 46: Linje 46:
[[de:Sonolumineszenz]]
[[de:Sonolumineszenz]]
[[en:Sonoluminescence]]
[[en:Sonoluminescence]]
[[fr:Sonoluminescence]]
[[it:Sonoluminescenza]]
[[it:Sonoluminescenza]]
[[ru:Сонолюминесценция]]
[[ru:Сонолюминесценция]]

Versionen fra 14. maj 2005, 06:32

Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken eksiteres med ultralyd.

Historie

Sonoluminescens-effekten blev opdaget ved Køln-Universitetet i 1934 som et resultatet af arbejde med sonar. H. Frenzel og H. Schultes lagde ultralydstransducer i en balje med fotografisk fremkaldervæske. De håbede at det ville fremskynde fremkaldeprocessen. Men i stedet, opdagede de små prikker på filmen efter fremkaldelsen og opdagede herved, at gasboblerne i væsken udsendte lys, når ultralyden blev tændt.

Mere end 50 år senere i 1989 blev sonoluminescens-forskningen bragt et stort skridt videre af Felipe Gaitan (eller Felip Caitan) og Lawrence Crum.

Nogle sonoluminescens fakta:

  • Lysglimtene fra boblerne er meget korte - omkring 35 og nogle få hundreder picosekunder lang.
  • Boblerne er meget små, når de udsender lyset - omkring 1 mikrometer i diameter.
  • Enkelt-boble sonoluminescence pulser kan have meget stabile tidsperioder og positioner. Faktisk er lyspulsernes frekvens mere stabile end lydoscillatorstabiliteten, som driver sonoluminescensen.
  • Af ukendte årsager, vil tilførslen af en lille smule ædelgas (som f.eks. helium, argon eller xenon) gøre, at lysintensiteten stiger meget.

Det udsendte lys bølgelængder er meget kort; det optiske spektrum kan nå ind i det ultraviolette lys. Det ser ud som om, at boblernes implosion skaber temperaturer på midst 10.000 kelvin og måske helt op til og måske over én megakelvin. Nogle estimerer, at der er helt op til én gigakelvin [1]. Det sidste estimat er baseret på modeller som i øjeblikket ikke kan testes og de kan inkludere for mange idealiseringer.

Shrimpoluminescens

Pistolrejer også kaldet knipserejer; producerer sonoluminescens fra deres klosakse.

Kilder/referencer

  • Putterman, S. J. "Sonoluminescence: Sound into Light," Scientific American, Feb. 1995, p.46. (Available Online)
  • H. Frenzel and H. Schultes, Z. Phys. Chem. B27, 421 (1934)
  • D. F. Gaitan, L. A. Crum, R. A. Roy, and C. C. Church, J. Acoust. Soc. Am. 91, 3166 (1992)
  • M. Brenner, S. Hilgenfeldt, and D. Lohse, "Single bubble sonoluminescence", Rev. Mod. Phys., April (2002).
  • R. P. Taleyarkhan, C. D. West, J. S. Cho, R. T. Lahey, Jr. R. Nigmatulin, and R. C. Block, "Evidence for Nuclear Emissions During Acoustic Cavitation," Science 295, 1868 (2002). (see bubble fusion article for direct link)
  • 3 March 2005, PhysicsWeb: Bubbles feel the heat Citat: "...By analysing the light emitted from a single bubble, Suslick and Flannigan were able to measure the temperature at its surface. To their surprise, they found temperatures could reach as high as 20,000 K..."Our results are in such a different set of experimental parameters that they can neither confirm or deny Taleyarkhan’s claims to fusion," Suslick told PhysicsWeb. "A plasma is a prerequisite but certainly not a sufficient condition for fusion."..."

Se også

Eksterne henvisninger

Nyere forskningspapirer udelukker stort vakuum energi forklaringen: