Mangaka: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m typo
DragonBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: uk:Манґака
Linje 76: Linje 76:
[[th:นักวาดการ์ตูน]]
[[th:นักวาดการ์ตูน]]
[[tr:Mangaka]]
[[tr:Mangaka]]
[[uk:Манґака]]
[[vi:Mangaka]]
[[vi:Mangaka]]
[[zh:漫画家]]
[[zh:漫画家]]

Versionen fra 5. okt. 2008, 08:04

Mangaka (漫画家, Mangaka eller Manga-ka) er det japanske ord for en tegneserieskaber. Udenfor Japan bruges det normalt om skaberne af mangaer - japanske tegneserier.

Arbejdsfordeling

En typisk japansk mangaka er både forfatter og tegner af sin serie. Dette i modsætning til f.eks. Europa, hvor de to opgaver ofte ligger hos hver sin person. Noget der ikke nødvendigvis gør arbejdet hurtigere - en typisk europæisk tegneserietegner kan således kun lave en halv A4-side om dagen og er minimum et halvt år om et album med 44 siders historie.

I Japan, hvor efterspørgslen er stor, udgives mangaserier imidlertid kapitelvis i magasiner f.eks. i form af 20 sider hver eller hveranden uge. Og selv mangakaene i modsætning til deres europæiske kollegaer som regel ikke eller kun i beskedent omfang bruger tid på farvelægning men lader deres serie udkomme i sort/hvid, så er arbejdsopgaven stadig alt for stor for et enkelt menneske med sådanne terminer. Løsningen er derfor at forlagene forsyner deres mangaka med assistenter.

Assistenterne har forskellige opgaver. Typisk kan arbejdsfordelingen være som i dette fiktive eksempel fra Jan Kjærs Mangaens magi[1]:

  • Master Artist - Ham, der har fået ideen til serien og som skitserer siderne.
  • Assistent, der står for at stramme tegninger op og lave baggrunde.
  • Assistent, der tegner blyantstegningerne op med tusch.
  • Assistent, der lægger "raster" (gråtoner) og mønstre på siden.
  • Assistent, der scanner og renser siderne og lægger lydord på.

I praksis varierer antallet af assistenter dog noget, i det den mangaka, der skal levere 16-20 sider om ugen selv sagt har brug for noget mere hjælp, end den, der har to uger eller en måned til det samme antal sider.

Nogle mangaka vælger dog at klare det hele selv, men kun få har succes med det.

Under alle omstændigheder kommer dertil en redaktør fra det magasin, der bringer serien. Redaktøren er ansvarlig for terminen, er behjælpelig med research og deltager i løbende møder med mangaken om seriens videre forløb, feedback fra læserne og forbedringsønsker. Redaktøren kan være ansvarlig for en enkelt serie alene eller for flere.[2]

At blive mangaka

Mange japanere drømmer om at blive mangaka, men det er ikke så nemt, som man måske skulle tro. At indsende en præsentationsmappe med selvskabte serier til et japansk mangaforlag er således næsten håbløst, for de modtager tusinder af sådanne hver måned, hvor der til de enkelte magasiner "kun" behøves 20-40 serier. En sikrere måde at blive set på er at aftale et møde med en redaktør, hvorved man samtidig kan få sit værk professionelt vurderet. Det kræver dog en hvis psyke. Mangaka Yuu Watase:

"Forbered dig på at de (redaktørerne) ikke sparer på kritikken. Men lad dig ikke blive modløs. Jo mere de kritiserer dig, jo større er deres interesse for dit værk. Mange redaktører sabler en ned blot for at se, hvad der gemmer sig i en."[3]

Alternativt kan man deltage i en de konkurrencer, mangaforlagene regelmæssigt udskriver. Her kan sejrherren få sit værk offentliggjort, men også andre kan få en chance, hvis de for eksempel viser sig som dygtige tegnere. En tredie mulighed er at deltage i doujinshi-messer, hvor amatører fremviser deres nyeste værker. Disse kan være meget velbesøgte, og også forlagene er på udkig efter nye talenter her.

Bliver man accepteret, er man dog ikke straks sikret berømmelse. Man må starte som assistent hos en kendt mangaka, hvor man i takt med tiltagende erfaring og talent kan få stadigt vigtigere opgaver. Efter hånden kan man også få mulighed for at forsøge sig med små selvstændige projekter, men meget videre kommer man ofte ikke. Kun få klarer springet videre til at blive en kendt mangaka med egen populær serie og assistenter.

For øvrigt: man behøver ikke være japaner for at forsøge sig som mangaka. Men man skal beherske japansk, hvis man vil have sit værk udgivet i Japan.

Doujinshi

Ikke alle har evnerne, tiden eller lysten at blive professionel mangaka men vil stadig gerne lade andre se deres værker. For dem foreligger muligheden at lave doujinshi dvs. amatørproducerede hæfter, der kan indeholder skaberens helt egne kreationer eller, som det oftest er tilfældet, historier bygget på kendte mangaserier. Disse distribueres så i begrænsede oplag på doujinshi-messer.

Flere professionelle mangaka har startet deres løbebane med at lave doujinshi på denne måde. Og nogle fortsætter med det parallelt med deres professionelle arbejde, hvilket blandt andet giver mulighed for at inddrage ting, som ville være blevet censureret hos deres almindelige magasiner.

Bag kulisserne

Wikimedia Commons har medier relateret til:

En del mangaka giver gerne læserne et kig bag kulisserne i form af særlige sider sidst i deres mangabind hvor de giver de udtryk for deres tanker bag den foreliggende historie, andres påvirkning og læsernes reaktioner. Nogle giver desuden et indblik i deres aktuelle privatliv.

Noter

  1. ^ "Mangaens magi" af Jan Kjær, s. 86. Forlaget Carlsen, 2008.
  2. ^ "So sieht die Arbeit eines japanischen Manga-Redakteurs aus...", Animania 06/2008, s. 64.
  3. ^ "Manga-Yumi - How to draw Manga with Yuu Watase" af Yuu Watase og Hiroyuki Iizuka, s. 173. Shogakukan, Inc., 2005.