Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. okt. 2008, 19:23

Ritzaus Bureau I/S (forkortet RB) er et dansk nyhedsbureau, grundlagt af Erik Nicolai Ritzau i København den 1. februar 1866 under navnet Nordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via telegrafen fra Wolffs Bureau (det nuværende Deutsche Presse-Agentur DPA) i Berlin, mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn Gruppe 39.

Ritzau var frem til 1947 ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske presse i fællesskab som interessentskab og fra den 1. januar 2007 Danmarks Radio (DR). Ritzau er baseret på et særligt abonnementssystem (dvs. kooperativ) således, at bureauet mod betaling leverer nyheder til netop de danske aviser samt radio- og TV-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.

Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er redaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i Århus, Bruxelles, Berlin og på Christiansborg. I løbet af 2007 etableredes endvidere en redaktion i Odense. Adm. direktør og chefredaktør var Uffe Riis Sørensen indtil den 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-program direktør Lars Vesterløkke overtog stillingen.

Virksomhedsform

Interessentskabet Ritzaus Bureau er moderselskabet i en større dansk nyheds koncern, som desuden omfatter tre mindre datterselskaber med aktieselskabsform, hvis hovedopgaver er følgende:

RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den finansielle erhvervssektor og børs medier i Danmark. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt TV- og radio programmer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologi virksomhed, som organiserer forskellige data kommunikations systemer mellem Ritzaus Bureau I/S, billedbureauerne Polfoto og Scanpix samt de danske medie virksomheder.

„	Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en Socialdemokrat, at vi er en slags brugsforening. Og til en Venstre mand så siger jeg, at vi er en slags andelsmejeri	“
	— Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1^[1]

Konkurrence

TV2’s forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV2 havde planer om opstarten af eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville opstarte nyhedsbureauet DNY. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos DR’s tidligere nyheds direktør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.

Cavlingprisen

I januar 1988 modtog Ritzau-journalisten Jens Jørgen Espersen Cavlingprisen på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde indtil november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.

40-procents-reglen

Konkurrencestyrelsen godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters - især gratisaviserne Urban og MetroXpress - direkte faksimileudgaver fra nyhedstjenesten. Denne begrænsning fastlagde Konkurrencestyrelsen til maksimalt 40 % af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzaus Bureau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. Konkurrencestyrelsen begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling som Ritzaus Bureau udgør i kraft af sin virksomhedsform.

Fodnoter

^ Kaglende høns eller skarpe eksperter Udsendelse på P1 d. 24.8.2007

Eksterne henvisninger

[1] Kaglende høns eller skarpe eksperter Udsendelse på P1 d. 24.8.2007

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Ritzaus Bureau I/S''' (forkortet RB) er et dansk [[nyhedsbureau]], grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau ([[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]], mens Ritzau i dag har udviklet sig til et [[kooperativ]] og foretager deraf en gensidig nyhedsudveksling med en længere række [[nyhedsbureau]]er i [[verden]].
+'''Ritzaus Bureau I/S''' (forkortet RB) er et dansk [[nyhedsbureau]], grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]], mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende [[nyhedsbureau]]er over hele [[verden]], herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].
-Ritzau er siden [[1947]] ejet af de danske [[dagblad]]e i fællesskab og fra den 1. januar [[2007]] [[Danmarks Radio]] (DR). Det leverer [[nyhed]]er til alle danske [[avis]]er samt til [[fjernsyn]] og [[radio]]. Ritzau er baseret på et [[abonnement]]ssystem og det samarbejder med tilsvarende [[nyhedsbureau]]er over hele [[verden]], herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].
+Ritzau var frem til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske [[presse]] i fællesskab som interessentskab og fra den 1. januar [[2007]] [[Danmarks Radio]] (DR). Ritzau er baseret på et særligt [[abonnement]]ssystem (dvs. [[kooperativ]]) således, at bureauet mod betaling leverer [[nyhed]]er til netop de danske [[avis]]er samt [[radio]]- og [[TV]]-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.
 Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i [[København]], men bureauet har desuden [[redaktion]]er i [[Århus]], [[Bruxelles]], [[Berlin]] og på [[Christiansborg]]. I løbet af [[2007]] etableredes endvidere en redaktion i [[Odense]]. Adm. [[direktør]] og [[chefredaktør]] var [[Uffe Riis Sørensen]] indtil den 1. [[januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere [[DR]]-[[program]][[direktør]] [[Lars Vesterløkke]] overtog stillingen.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 == 40-procents-reglen ==
-[[Konkurrencestyrelsen]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine [[abonnent]]ers - især [[gratisavis]]erne [[Urban]] og [[MetroXpress]] - direkte [[faksimileudgave]]r fra nyhedstjenesten. Denne begrænsning fastlagde [[Konkurrencestyrelsen]] til maksimalt 40 % af det samlede [[redaktion]]elle [[stof]] i [[abonnent]]ernes udgivelse, selvom Ritzaus Bureau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. [[Konkurrencestyrelsen]] begrundede sin afgørelse således, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % blandt andet ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling hos Ritzaus Bureau.
+[[Konkurrencestyrelsen]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine [[abonnent]]ers - især [[gratisavis]]erne [[Urban]] og [[MetroXpress]] - direkte [[faksimileudgave]]r fra nyhedstjenesten. Denne begrænsning fastlagde [[Konkurrencestyrelsen]] til maksimalt 40 % af det samlede [[redaktion]]elle [[stof]] i [[abonnent]]ernes udgivelse, selvom Ritzaus Bureau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. [[Konkurrencestyrelsen]] begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling som Ritzaus Bureau udgør i kraft af sin virksomhedsform.
 == Fodnoter ==