Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Ritzaus Bureau I/S''' (forkortet RB og Ritzau) er et dansk [[nyhedsbureau]], grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]], mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].
'''Ritzaus Bureau I/S''' (forkortet RB og Ritzau) er et dansk [[nyhedsbureau]], grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]], mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].


Ritzau var frem til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske [[presse]] i fællesskab som interessentskab. Desuden blev [[Danmarks Radio]] (DR) medejer fra den [[1. januar]] [[2007]]. Ritzau er baseret på et abonnementssystem således, at bureauet mod betaling leverer nyheder til de danske [[avis]]er samt [[radiostation|radio]]- og [[tv]]-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.
Ritzau var frem til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske [[presse]] i fællesskab som interessentskab. Desuden blev [[Danmarks Radio]] (DR) medejer fra den [[1. januar]] [[2007]]. Ritzau er baseret på et abonnementssystem således, at bureauet mod betaling leverer nyheder til de danske aviser samt radio- og tv-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.


Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i [[Århus]], [[Bruxelles]], [[Berlin]] og på [[Christiansborg]]. I løbet af 2007 etableredes endvidere en redaktion i [[Odense]]. Adm. direktør og [[chefredaktør]] var [[Uffe Riis Sørensen]] indtil den 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-[[program]][[direktør]] [[Lars Vesterløkke]] overtog professionen.
Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i [[Århus]], [[Bruxelles]], [[Berlin]] og på [[Christiansborg]]. I løbet af [[2007]] etableredes endvidere en redaktion i [[Odense]]. Adm. direktør og [[chefredaktør]] var [[Uffe Riis Sørensen]] indtil den [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-programdirektør [[Lars Vesterløkke]] overtog professionen.


== Virksomhedsform ==
== Virksomhedsform ==
Ritzaus Bureau er et [[interessentskab]] og samtidig et moderselskab i en større dansk nyhedskoncern, der ydermere omfatter tre mindre datterselskaber med [[aktieselskab]]sform, hvis hovedopgaver er følgende:
Ritzaus Bureau er et [[interessentskab]] og samtidig et moderselskab i en større dansk nyhedskoncern, der ydermere omfatter tre mindre datterselskaber med [[aktieselskab]]sform, hvis hovedopgaver er følgende:


RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den [[Finansiel virksomhed|finansielle erhvervssektor]] og [[børs]][[medie]]r i Danmark. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt tv- og [[radio]][[program]]mer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske presse samt [[billedbureau]]erne [[Polfoto]] og [[Scanpix]].
RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den [[Finansiel virksomhed|finansielle erhvervssektor]] og børsmedier i Danmark. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt tv- og radioprogrammer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske presse samt [[billedbureau]]erne [[Polfoto]] og [[Scanpix]].


{{citat2|Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en socialdemokrat, at vi er en slags [[brugsforening]]. Og til en venstremand så siger jeg, at vi er en slags [[andelsmejeri]]|Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1<ref>[http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2007/08/kaglende.htm ''Kaglende høns eller skarpe eksperter'' Udsendelse på P1 den 24. august 2007]</ref>}}
{{citat2|Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en socialdemokrat, at vi er en slags [[brugsforening]]. Og til en venstremand så siger jeg, at vi er en slags [[andelsmejeri]]|Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1<ref>[http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2007/08/kaglende.htm ''Kaglende høns eller skarpe eksperter'' Udsendelse på P1 den 24. august 2007]</ref>}}


== Konkurrence ==
== Konkurrence ==
TV 2’s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om opstarten af sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen]]s'' [[David Trads]] i 2006, at avisen ville opstarte nyhedsbureauet [[DNY]]. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos DR’s tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].
TV 2’s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om opstarten af sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen]]s'' [[David Trads]] i [[2006]], at avisen ville opstarte nyhedsbureauet [[DNY]]. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos DR’s tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].


== Cavlingprisen ==
== Cavlingprisen ==
Linje 19: Linje 19:


== 40-procents-reglen ==
== 40-procents-reglen ==
[[Konkurrencestyrelsen|Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der - i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner - anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.
[[Konkurrencestyrelsen|Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der - i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner - anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.


== Fodnoter ==
== Fodnoter ==

Versionen fra 24. okt. 2008, 21:33

Ritzaus Bureau I/S (forkortet RB og Ritzau) er et dansk nyhedsbureau, grundlagt af Erik Nicolai Ritzau i København den 1. februar 1866 under navnet Nordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via telegrafen fra Wolffs Bureau (det nuværende Deutsche Presse-Agentur DPA) i Berlin, mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn Gruppe 39.

Ritzau var frem til 1947 ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske presse i fællesskab som interessentskab. Desuden blev Danmarks Radio (DR) medejer fra den 1. januar 2007. Ritzau er baseret på et abonnementssystem således, at bureauet mod betaling leverer nyheder til de danske aviser samt radio- og tv-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.

Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er redaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i Århus, Bruxelles, Berlin og på Christiansborg. I løbet af 2007 etableredes endvidere en redaktion i Odense. Adm. direktør og chefredaktør var Uffe Riis Sørensen indtil den 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog professionen.

Virksomhedsform

Ritzaus Bureau er et interessentskab og samtidig et moderselskab i en større dansk nyhedskoncern, der ydermere omfatter tre mindre datterselskaber med aktieselskabsform, hvis hovedopgaver er følgende:

RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den finansielle erhvervssektor og børsmedier i Danmark. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt tv- og radioprogrammer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske presse samt billedbureauerne Polfoto og Scanpix.

Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en socialdemokrat, at vi er en slags brugsforening. Og til en venstremand så siger jeg, at vi er en slags andelsmejeri
 
— Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1[1]

Konkurrence

TV 2’s forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV 2 havde planer om opstarten af sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville opstarte nyhedsbureauet DNY. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos DR’s tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.

Cavlingprisen

Jens Jørgen Espersen, journalist ved Ritzaus Bureau, modtog Cavlingprisen i januar 1988 på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde indtil november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.

40-procents-reglen

Konkurrencerådet godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især gratisaviserne Urban og MetroXpress) overforbrug af utilsigtede faksimileudgaver fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der - i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner - anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en outsourcing af deres journalistiske redaktioner til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.

Fodnoter

Eksterne henvisninger