Forskel mellem versioner af "Niels Rosenkrantz (officer)"

Spring til navigation Spring til søgning
m
Overskriftfix; kosmetiske ændringer
m (clean up; Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia ved brug af AWB)
m (Overskriftfix; kosmetiske ændringer)
'''Niels Rosenkrantz''' ([[31. maj]] [[1627]] - [[3. juli]] [[1676]]) var en dansk adelsmand og officer. Hans forældre var [[Palle Rosenkrantz (f. 1588)|Palle Rosenkrantz]] til [[Ørup]] ([[Skåne]]) og [[Ingeborg Krabbe]].
 
=== I soldaterlære= ==
Sin tidlige barndom tilbragte han i [[Norge]], hvor faderen var [[lensmand]] paa [[Nedenæs]]. Siden modtog han undervisning på [[Viborg Katedralskole|Viborg Skole]] og på [[Sorø Akademi]]. I 1649 fik han forældres tilladelse til at rejse til udlandet for at lære krigshåndværket. Første stop var [[Holland]] hvor Niels Rosenkrantz tjente som [[pikenér]] ved et kompagni af fæstningen [[Breda]]s Besætning. Sommeren efter drog han dog til de [[Spanske Nederlande]], hvor en kammerat fra Sorø-tiden, kongesønnen [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]], der var 3 år yngre end Rosenkrantz, kommanderede et spansk regiment. I dette indtrådte Rosenkrantz som simpel rytter. Året efter blev han [[kornet]] ved Gyldenløves Livkompagni. I 6 år deltog han i de kampe, der med vekslende held blev ført om de mange småfæstninger i fransk og spansk [[Flandern]]. [[1656]] steg han til [[kaptajnløjtnant]], nogle måneder senere til [[ritmester]].
 
=== Hjemme igen= ==
Kong [[Frederik III]] var på dette tidspunkt i gang med oprustningen til en ny krig mod [[Sverige]]. [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]], der var vendt hjem til Danmark allerede [[1654]], sendte nu bud til Niels Rosenkrantz, at der blev holdt et kompagni åbent til ham. Rosenkrantz lå på dengang med Spanierne for [[Saint-Ghislain]], og «da han havde tjent dem så længe», ville han ikke tage sin afsked, før fæstningen var indtaget. Da han i juni [[1657]] kom hjem, var det tiltænkte kompagni, der bestod af jyske sogneryttere, «ruineret» under kampen i [[Skåne]]. [[Frederik III|Kongen]] gjorde ham derfor til [[major]] og chef for sit egetlLivkompagni Gøngedragoner, og med disse kæmpede Niels Rosenkrantz så i [[Halland]] under Gyldenløve. Efter Freden i Roskilde (1658) oprettedes ''Kongens Livregiment til Fods'', den nuværende [[Den Kongelige Livgarde|Livgarde]]. I dette korps blev Rosenkrantz' kompagni indlemmet, og han selv blev dets første [[oberstløjtnant]]. Det var, da krigen samme år brød ud på ny, den eneste fast organiserede fodfolksafdeling i [[København]] og vandt under [[Københavns belejring|belejringen]] stor hæder. En væsentlig andel af denne tilkommer Niels Rosenkrantz, der navnlig under det store udfald 23. august udviste stor tapperhed. Med egen hånd fældede flere svenske officerer og, bedækket med sår, som død blev båren ind til staden. Efter behandling var han dog hurtigt helbredt, og han kunne tage del i flere af de efterfølgende kampe. Under stormnatten 10.-11. februar 1659 var han dog kun tilskuer, da [[Kastellet]], hvor livgarden havde post, ikke blev angrebet.
 
=== Freden og enevælden= ==
Under og efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] sluttede Niels Rosenkrantz sig til det kongeligsindede parti. Han var 1660 en kort Tid kommandant i [[Nakskov]] og 1660-65 [[amtmand]] over [[Jungshoved Amt]] ved Præstø, hvad der dog nærmest var at betragte som et tillæg til hans gage, da han fortsat var næstkommanderende over [[Den Kongelige Livgarde|livregimentet]]. I 1666 blev han [[oberst]] for det nyorganiserede [[Sjællandske Nationale Infanteriregiment]]. I de efterfølgende år blev det nationale mandskab indkaldt for at arbejde på Københavns befæstning, navnlig de store nyanlæg ved [[Vestervold]] og [[Christanshavns Vold]]. Da både Københavns Kommandant, [[Frederik Ahlefeldt]], og overinspektøren over fæstningsvæsenet, [[Henrik Ruse]], var sendt til Norge, da der var optræk til krig med [[England]], fungerede Rosenkrantz dels som fæstningskommandant, dels som leder af de nævnte arbejder, der dog var projekteret af Ruse. [[1671]] blev Niels Rosenkrantz udnævnt til vicekommandant i København og [[1672]], ved Ahlefeldts død, til kommandant, oberst for livregimentet og medlem af [[Krigskollegiet]]. Endnu samme år forfremmede [[Christian V]] ham til [[generalmajor]] med den smukke Motivering: "''på det at han kan se, at man også kan komme frem med modesti''". I Lejren ved [[Almind]] [[1674]] skænkede kongen ham [[Dannebrogsordenen]]. Som oberst for livregimentet viste Rosenkrantz, at han havde øje for betydningen af en planmæssig uddannelse, og det ikke blot i eksercits, men også i skarpskydning, for at mandskabet skulle lære "''ikke at være bange for deres Gevær, som en Del er''".
 
=== Skånske Krig ===
1675 udbrød den [[Skånske Krig]], der begyndte med et angreb på [[Sverige]]s tyske besiddelser. Ved Belejringen af [[Wismar]] fik Niels Rosenkrantz, der blev udnævnt til generalløjtnant, kommandoen på den egentlige angrebsfront over for Meklenborger-Porten og det uden for denne anlagte «nye Værk». 13. december stormedes fæstningen, men den blev flere steder slået tilbage, så at [[Christian V]] var lige ved at opgive den. Også Rosenkrantz havde på sin front haft store vanskeligheder at kæmpe med; især hindrede en kærstrækning, der her omgav fæstningen, stormkolonnens fremrykning. Han lod derfor sine folk ved hjælp af [[faskine]]r bygge sig en vej over moradset; over denne lykkedes det ham at føre stormen igennem, og da han først havde fået fast fod i det «nye Værk», faldt fæstningen.
 
60.454

redigeringer

Navigationsmenu