Riddersal: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m linkfix
Rettelser
Linje 1: Linje 1:
[[Image:Frederiksborg Slot 13-09-07 03.jpg|thumb|250px|Riddersalen på [[Frederiksborg Slot]] - genskabt efter branden 1859]]
En '''riddersal''' er sædvanligvis det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede.


Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.
En '''riddersal''' er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.


Begrebet riddersal kom førsi ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "''Den store sal''" eller "''Dansesalen''". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af [[Elefantordenen]] eller [[Dannebrogordenen]]. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "''Rikssal''" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).<ref>Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972</ref>.
I flere slotte blev riddersalen op gennem [[1700-tallet]] suppleret med specielle audienslokaler og evt. også en taffelsal, hvor der kunne dækkes op til spisning uden at forstyrre en samtidig samling i riddersalen. Efter tilføjelsen af disse supplerende lokaler, anvendtes ofte betegnelsen '''gallasal''' om den traditionelle og pompøse riddersal.

Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse.


Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også [[loft (flade)|lofterne]] i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket.
Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også [[loft (flade)|lofterne]] i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket.

Versionen fra 4. nov. 2008, 21:45

Riddersalen på Frederiksborg Slot - genskabt efter branden 1859

En riddersal er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en herregård, en borg eller et slot. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har herremanden, fyrsten eller kongen kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.

Begrebet riddersal kom førsi ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "Den store sal" eller "Dansesalen". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af Elefantordenen eller Dannebrogordenen. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "Rikssal" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).[1].

Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse.

Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også lofterne i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket.

  1. ^ Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972