GABA: Forskelle mellem versioner
| Linje 3: | Linje 3: | ||
== Funktion == |
== Funktion == |
||
I dyr bindes GABA til inhibitoriske [[synaps]]er i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten: 1) en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]]-ioner ind i cellen. 2) en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]-ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ, |
I dyr bindes GABA til inhibitoriske [[synaps]]er i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten: 1) en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]]-ioner ind i cellen. 2) en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]-ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ, såkaldt [[hyperpolarisering]], hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskelligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet. |
||
[[Kategori:Fysiologi]] |
[[Kategori:Fysiologi]] |
||
Versionen fra 10. nov. 2008, 10:07
 | Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Gamma-aminobutansyre, forkortet GABA, er en inhibitorisk (hæmmende) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære inhibitoriske neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten: 1) en øget strøm af negativt ladede chlorid-ioner ind i cellen. 2) en øget strøm af positivt ladede kalium-ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ, såkaldt hyperpolarisering, hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskelligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.