Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Værkets opbygning: manglede nogle slutparanteser
Linje 17: Linje 17:
*Bind II (1894): ''Kristian VI (1730-1746)''.
*Bind II (1894): ''Kristian VI (1730-1746)''.
*Bind III1 & III2 (1897 & 1898): ''Under Frederik V (1746-1766)''.
*Bind III1 & III2 (1897 & 1898): ''Under Frederik V (1746-1766)''.
*Bind IV1 (1902): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Første Binds Første Afdeling (1766 - 15. September 1770''.
*Bind IV1 (1902): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Første Binds Første Afdeling (1766 - 15. September 1770)''.
*Bind IV2 (1902): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Første Binds Anden Afdeling (15. Sept. 1770-1772''.
*Bind IV2 (1902): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Første Binds Anden Afdeling (15. Sept. 1770-1772)''.
*Bind V (1906): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Andet Bind (1772-1784''.
*Bind V (1906): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Andet Bind (1772-1784)''.
*Bind VI1 (1907): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Tredje Binds Første Del (Styrelse og Reformer 1784 - 1791)''.
*Bind VI1 (1907): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Tredje Binds Første Del (Styrelse og Reformer 1784 - 1791)''.
*Bind VI1 (1909): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Tredje Binds Anden Del (Fortsættelse af Styrelse og Reformer indtil 1799. Forskjellige Samfundsforhold og indre Tilstande 1784-1799)''.
*Bind VI1 (1909): ''Under Kristian VII (1766-1808)'' - ''Tredje Binds Anden Del (Fortsættelse af Styrelse og Reformer indtil 1799. Forskjellige Samfundsforhold og indre Tilstande 1784-1799)''.

Versionen fra 17. nov. 2008, 18:46

Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse er et historisk værk på 7 bind udgivet i perioden 1891-1912 af den danske historiker Edvard Holm.

Baggrund

Edvard Holm havde i løbet af 1870'erne og 1880'erne, efter at have vendt sig fra studiet af den klassiske oldtid, udgivet en række mindre afhandlinger og artikler omhandlende Danmarks historie i det 18. århundrede. F.eks. Holbergs statsretslige og politiske Synsmaade (1879), Om det Syn paa Kongemagt Folk og borgerlige Forhold, der udviklede sig i den dansk-norske Stat i Midten af det 18. Aarhundrede (1883), Nogle Træk af Trykkefrihedens Historie (1885), Den offentlige Mening og Stasmagten i Slutningen af det 18. Aarhundrede (1888) og Danmark-Norges udenrigske Historie under den franske Revolution og Napoleons Krige fra 1791 til 1807 (1875). I 1885-1886 udgav han bogen Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720 som en forløber for det kommende værk om Danmarks historie i 1700-tallet.

Historisk praksis

Edvard Holms historiesyn var fortrinsvis centreret omkring undersøgelsen af den politiske og diplomatiske historie. Han har også interesse i at påvise befolkningens politiske bevidsthed i perioden, mest som den viser sig i den trykte litteratur, mens egentlig kulturhistorisk-, økonomisk-, identitets- eller socialhistorie knap nok berøres i værket.

Som politisk og diplomatisk historie er værket dog centralt i dansk historiografi. Trods nyere studier over enkelte afnsit af 1700-tallets historie, anses Holms værk stadig som værende grundbogen om den samlede periode. Historikeren Ole Feldbæk skriver at "Holms herkuliske forskningsindsats står som den største enkeltmandspræstation i nyere danske historie, og hans sikre dømmekraft og afvejede vurderinger har betydet, at historikerne fortsat må ty til hans hovedværk som den grundlæggende skildring af 1700-tallets Danmark."[1].

Til forskel fra sine forgængere anvendte Holm for størstedelens vedkommende utrykte arkivstudier som baggrund for sit værk[2], hvilket har været medvirkende i værkets lange holdbarhed videnskabeligt set.

Værkets opbygning

Bindene er inddelt i følgende undertitler (bindets udgivelsesår står i parentes efter bindnummeret):

  • Bind I (1891): Frederik IV's sidste Ti Regeringsaar (1720-1730).
  • Bind II (1894): Kristian VI (1730-1746).
  • Bind III1 & III2 (1897 & 1898): Under Frederik V (1746-1766).
  • Bind IV1 (1902): Under Kristian VII (1766-1808) - Første Binds Første Afdeling (1766 - 15. September 1770).
  • Bind IV2 (1902): Under Kristian VII (1766-1808) - Første Binds Anden Afdeling (15. Sept. 1770-1772).
  • Bind V (1906): Under Kristian VII (1766-1808) - Andet Bind (1772-1784).
  • Bind VI1 (1907): Under Kristian VII (1766-1808) - Tredje Binds Første Del (Styrelse og Reformer 1784 - 1791).
  • Bind VI1 (1909): Under Kristian VII (1766-1808) - Tredje Binds Anden Del (Fortsættelse af Styrelse og Reformer indtil 1799. Forskjellige Samfundsforhold og indre Tilstande 1784-1799).
  • Bind VII1 (1912): Danmark-Norges Udenrigske Historie I Aarene 1800 til 1814 - I. 1800-1807.
  • Bind VII2 (1912): Danmark-Norges Udenrigske Historie I Aarene 1800 til 1814 - II. 1807-1814.

Edvard Holm nåede inden sin død i 1915 ikke helt at færdiggøre værket. Bind VII, som indeholder Danmark-Norges udenrigspolitiske historie i perioden 1800-1814 skulle være fulgt op af endnu to halv-bind der indeholdt den indenrigspolitiske historie i samme periode, men han nåede kun knap nok at begynde på disse[3].

Henvisninger

  1. ^ Ole Feldbæk, 2003, s. 368
  2. ^ Ellen Jørgensen, 1943, s. 118.
  3. ^ Ellen Jørgensen, 1943, s. 117-118.

Kilder

  • Edvard Holm, Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse, bind I-VII, G.E.C. Gads Universitetsboghandel, 1891-1912.
  • Ellen Jørgensen, Historiens Studium i Danmark i det 19. Aarhundrede, Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1943.
  • Ole Feldbæk, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9, 2003.