Kommanditselskab: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: ko:합자회사 |
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-{{Kilder}} +{{Kilder|dato=november, 2008}}); kosmetiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Kilder}} |
{{Kilder|dato=november, 2008}} |
||
Et '''kommanditselskab''' (forkortet '''K/S''') er et selskab med flere ejere, hvor nogle ejere |
Et '''kommanditselskab''' (forkortet '''K/S''') er et selskab med flere ejere, hvor nogle ejere – '''komplementarer''' – hæfter ubegrænset for selskabets gæld, mens andre – '''kommanditister''' – kun hæfter for op til et fastsat beløb. |
||
Typisk er det komplementarerne, som står for driften af selskabet, mens kommanditisterne er passive investorer. |
Typisk er det komplementarerne, som står for driften af selskabet, mens kommanditisterne er passive investorer. Dette vil dog afhænge af det enkelte selskabs vedtægter. |
||
Meget ofte har kommanditselskabet kun én komplementar, som er et [[anpartsselskab]] med mindst mulig kapital. |
Meget ofte har kommanditselskabet kun én komplementar, som er et [[anpartsselskab]] med mindst mulig kapital. Så selv om komplementaren i princippet hæfter ubegrænset, bliver den reelle hæftelse ikke større end anpartsselskabets kapital. |
||
En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det |
En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det – ligesom [[interessentskab]]et – ikke er selvstændigt skattepligtigt. D.v.s. at overskud eller underskud vil indgå direkte på ejernes selvangivelse. Dette kan være en stor fordel, hvis kommanditselskabet får et underskud, fordi dette så kan fratrækkes i ejernes øvrige indtægt. Men i modsætning til interessentskabet, hæfter kommanditisterne ikke for et ubegrænset beløb, hvis selskabet går konkurs. |
||
Kommanditselskab er den mest brugte selskabsform bag de forkætrede [[anpartsprojekt |
Kommanditselskab er den mest brugte selskabsform bag de forkætrede [[anpartsprojekt]]er. Dette har givet kommanditselskabet et dårligt ry, hvilket dog er ufortjent - der er ikke noget galt med selskabsformen, kun med nogle af de projekter, der har anvendt den. |
||
En særlig form for kommanditselskaber er partnerselskaber. |
En særlig form for kommanditselskaber er partnerselskaber. |
||
Versionen fra 18. nov. 2008, 18:40
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Et kommanditselskab (forkortet K/S) er et selskab med flere ejere, hvor nogle ejere – komplementarer – hæfter ubegrænset for selskabets gæld, mens andre – kommanditister – kun hæfter for op til et fastsat beløb.
Typisk er det komplementarerne, som står for driften af selskabet, mens kommanditisterne er passive investorer. Dette vil dog afhænge af det enkelte selskabs vedtægter.
Meget ofte har kommanditselskabet kun én komplementar, som er et anpartsselskab med mindst mulig kapital. Så selv om komplementaren i princippet hæfter ubegrænset, bliver den reelle hæftelse ikke større end anpartsselskabets kapital.
En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det – ligesom interessentskabet – ikke er selvstændigt skattepligtigt. D.v.s. at overskud eller underskud vil indgå direkte på ejernes selvangivelse. Dette kan være en stor fordel, hvis kommanditselskabet får et underskud, fordi dette så kan fratrækkes i ejernes øvrige indtægt. Men i modsætning til interessentskabet, hæfter kommanditisterne ikke for et ubegrænset beløb, hvis selskabet går konkurs.
Kommanditselskab er den mest brugte selskabsform bag de forkætrede anpartsprojekter. Dette har givet kommanditselskabet et dårligt ry, hvilket dog er ufortjent - der er ikke noget galt med selskabsformen, kun med nogle af de projekter, der har anvendt den.
En særlig form for kommanditselskaber er partnerselskaber.