Kritik: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ms:Kritik
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: fa:نقد‌گرایی
Linje 24: Linje 24:
[[eo:Kritikisto]]
[[eo:Kritikisto]]
[[es:Crítica]]
[[es:Crítica]]
[[fa:نقد‌گرایی]]
[[fi:Arvostelu]]
[[fi:Arvostelu]]
[[id:Kritik]]
[[id:Kritik]]

Versionen fra 21. nov. 2008, 10:30

For alternative betydninger, se Kritik (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kritik)

Kritik (af græsk kritiké, bedømmelse, egentlig kritiké techne, kunsten at bedømme) er en bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget.

Eftersom kritikerens personlighed altid sætter sig præg på kritikken skelner man ofte mellem objektiv og subjektiv kritik, hvor man det første mener en kritik, søger at gennemføre strengt saglige synspunkter og støtter sig til en systematisk opfattelse af hele det emne, som det kritiserede tilhører. Tendentiøs kaldes en kritik, som fremfører en forudfattet mening og ser genstanden for kritiken fra f.eks. et konfessionelt eller politisk synspunkt. Negativ kritik opholder sig udelukkende ved det fejlagtige og forkastelige, mens den positive kritik søger at belyse sig emne alsidigt eller opholder sig ved det rigtige og prisværdige. I almindelig sprogbrug betragtes kritik ofte som negativ kritik.

Til grund for enhver virkelig kritik må der være en målestok for bedømmelsen. Denne målestok er i visse videnskaber (f.eks. matematik) faste og ubestridelige principper, mens andre som f.eks. litteratur- og kunstkritik, æstetisk kritik, drejer sig om værdidomme, der jo i regelen kan anfægtes og kunne blive målet for en modkritik. I videnskabelige fremstillinger er en kritisk behandling af årsager, hypoteser og metoder sædvanligvis grundlaget for opstillingen af hver ny teori, indtagelsen af hvert nyt standpunkt. Den almindeligvis negative betydning af ordet kritik stammer fra den tid, hvor den filologiske kritik frem for alt gik ud på at undersøge beskaffenheden af de litterære antikke sprogmindesmærker. Denne kritik gik ikke bare på selve skrifternes ægthed eller uægthed, men også hvert udtryk og forms rigtighed (tekstkritik).

Indenfor et område har kritikken udviklet sig særlig rigt, nemlig i bibelkritikken. Kildekritik, undersøgelsen af de forskellige historiske kilder indgår i både bibelkritikken og historievidenskaben og disses hjælpevidenskaber.

Særlig omfattende og betydningsfuld er den æstiske kritik, som kan inddeles i litteratur-, kunst- og musikkritik baseret på kritikkens forskellige formål.