Nørrebrohallen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ny artikel
(Ingen forskel)

Versionen fra 23. nov. 2008, 17:01

Nørrebrohallen er en tidligere sporvognsremise mellem Nørrebrogade og Mimersgade, der nu benyttes som sportshaller og drives af Københavns Kommune. Hallen har adresse Bragesgade 5.

Den nuværende Nørrebrohal blev indrettet i den tidligere sporvognsremise i midten af 1970'erne efter nedlæggelsen af sporvognsdriften i København i 1972.

Den ældste del af bygningerne mod Bragesgade er fra 1896 og opført af tyske Siemens & Halske-Bahnabteilung som en toetages værkstedsbygning og vognhal for Nørrebros Elektriske Sporvei med Thorvald Sørensen som arkitekt. Bygningerne er udvidet flere gange derefter, blandt andet i 1900-1902 af arkitekt Vilhelm Friederichsen som remise for De Kjøbenhavnske Sporveje. Københavns Kommune overtog sporvejsdriften i byen i 1911.

Hallerne anvendes i dag til idrætsformål og som forsamlingshaller.