Teknisk redaktør

En Teknisk Redaktør udvikler, producerer og distribuerer teknisk dokumentation, så som brugsanvisninger, installations- og montage vejledninger, service manualer, tekniske håndbøger, kursusmaterialer eller online hjælpemidler. I stigende grad beskæftiges tekniske redaktører i firmaerne selv og producerer f.eks. web-baserede dokumenter og specifikationer eller udvikler firma-interne terminologi lister og standarder for teknisk dokumentation.

Fagbetegnelsen ”Teknisk Redaktør” er afledet fra det tyske Technischer Redakteur og det engelske Technical Writer. I begge lande findes denne faguddannelse til og med universitets niveau. I Danmark findes endnu ikke en tilsvarende uddannelse. Betegnelsen ’redaktør’ er i dag mere præsis end ”writer” betegnelsen, da udviklingen i dagens visuelle samfund går i retning af mindre tekst og mere billeder/video/audio. Mange andre betegnelser eksisterer også: teknisk forfatter, fagredaktør, dokumentations medarbejder, tekst forfatter, teknik redaktør, m.fl.

I 2008 fandtes ca. 2000 personer beskæftiget med teknisk redaktion som hoved-erhverv. Megen dokumentation fremstilles dog af personer som hovedsageligt arbejder med andre opgaver. Bl.a. derfor er kendskabet til erhvervet begrænset.

Historisk

Oprindelse

Betegnelsen ”Teknisk Redaktør” er relativt ny men selve erhvervet er meget gammelt. Funktionen blev i tidligere tider hovedsageligt varetaget af skrivere og kunstnere.

Allerede før Kristi fødsel fremstilledes visse former af teknisk dokumentation. Gamle ægyptiske kilder (ca. 1000 f. Kr.) nævner eksistensen af tekniske beskrivelser, beskrivelser af udøvelsen af en bestemt teknik/process. Ved konge gravene i Theben efterlod de der beskæftigede håndværkere dokumentation af deres arbejds-processer, f.eks. billedet af en foroverbøjet arbejder foran et ildsted og med påskriften: ”Puste ind i ovnen”.

I det 2. årtusind f. Kr. opridsede man – inden påbegyndelse af byggeriet - grundplaner af enkle firkantede huse på jorden i rette målestok. Til mere komplicerede byggerier som f.eks. templer, blev der udfærdiget målsatte tegninger i mini-format. Sådanne skitser eksisterer endnu og beviser tidlige former af teknisk dokumentation indenfor arkitektur.

I Tyskland fremkom der i 1420 den første tysk-sprogede tekniske håndbog. Den beskriver fremstillingen af skydevåben og krudt blandinger.

Leonardo da Vinci opfattes som opfinder af den eksploderede tegning. Det nye her var at han ikke bare fremstiller den ydre beskaffenhed af en maskine men også beskriver funktionen med tegninger. Da Vincis konstruktions tegninger fremstiller præsist tekniske forklaringer for krigsmaskiner og flyvemaskiner. Netop dette gjorde det muligt for den tids lokale håndværkere at kopiere Leonardos maskiner.

Teknisk dokumentation i det 16. århundrede formidler komprimerede handlings forløb idet man med ét billede gengiver forskellige handlinger også selvom disse udføres efter hinanden.

I 1528 indførte Albrecht Dürer med sin Dreitafelprojektion en ny form for teknisk dokumentation. Denne fremstiller i perspektiv menneskekroppens proportioner fra forskellige sider.

Forfatteren Franz Kafka skrev i 1909 et teknisk dokument med titlen ”Unfallverhütungsmaßregel bei Holzhobelmaschinen”.

Med elektrificeringen af husholdningerne i 1950/60 erne opstod et behov for funktionsbeskrivelse af mange husholdnings apparater. For første gang henvendte brugsanvisninger sig til lægfolk og ikke til tekniske fagfolk alene. I disse brugsanvisninger anvendte man i stigende grad fotos for at tydeliggøre funktioner.

Nutiden

For bare få årtier siden var funktion og opbygning af apparater en synlig og umiddelbart forståelig process. I dag er det nødvendigt med brugsanvisninger, der somme tider kun forstås af fagfolk, på trods af brugen af klart og enkelt sprog. Efterhånden kræves brugsanvisninger og anden teknisk dokumentation bilagt apparater ved lov. Relevante love, standarder og retningslinier indgår i dag også i de generelle rammebetingelser for den tekniske redaktør.

Med internettets almene indtog på arbejdspladser og private hjem influerer dette også på den tekniske redaktørs arbejde. Allerede i dag benytter 14-17 årige unge internettet som deres hyppigste informationskilde. Interaktive medier er i stigende grad tilgængelige overalt og til enhver tid på døgnet. Opmærksomheden sløves og kravet om informativ underholdning stiger på trods af trenden mod stadig mere komplekse produkter. Denne udvikling kræver en mere omfangsrig dokumentation med en øgende indsats af standardiserede processer til følge. Samtidig tilpasses produkter i stigende grad individuelle behov: Målgruppen bliver mindre men specialiseringen øges. For den tekniske redaktør betyder dette at hun/han ligeledes må specialisere sig for at kunne imødekomme de stadigt øgende komplekse behov. Hvor en teknisk redaktør for bare få år siden kunne dække et bredt en bred produkt palette, fokuseres der i dag stadig mere på enkelte produkter/ produkt serier.

Også sammensætningen og måden hvorpå teknisk dokumentation fremstilles har ændret sig. Hvor man tidligere producerede oplæg til trykkeriet ved hjælp af skrivemaskine, korrektur lak og kopimaskine, arbejder man i dag udelukkende med komplekse EDB systemer som f.eks. Content Management Systemer (CMS) i XML sproget. Kontinuerlig udvikling af stadig mere kompleks software øger også her kravene til den tekniske redaktør og dennes ”værktøjer”.

Erhvervs Profil

Arbejdsmarked

Erhvervet som teknisk redaktør kan udøves enten som ansat, selvstændig eller free-lance. Ansatte arbejder oftest i industrivirksomheder (f.eks. jernindustrien eller elektroindustrien), i IT virksomheder eller i konsulent firmaer med teknisk dokumentation som speciale.

Jobbeskrivelse

Den tekniske redaktør beskriver processer og produkter i et forståeligt sprog og gør dem dermed mere tilgængelige for forbrugeren. Hun/han fungerer derfor som formidler mellem producent og bruger. Medens erhvervet i fortiden hovedsageligt koncentrerede sig om dokumentation af tekniske produkter, er den tekniske redaktør i dag ansvarlig for det totale informations management. Hun/han er ansvarlig for virksomhedens planlægning og produktion af dokumentation og stiller den nødvendige viden til rådighed for firmaet samt fungerer som formidler mellem afdelinger og mellem producent og kunde.

På grund af sin didaktiske kunnen er hun/han i stand til sagligt, målrettet, overskueligt og logisk at fremstille komplekse tekniske sammenhænge for definerede målgrupper. I den sammenhæng må hun/han være i stand til at se tingene fra forskellige vinkler, såvel fra udviklerens side som fra brugerens side. I ideal tilfældet kan den tekniske redaktør, fra et bruger synspunkt, udøve en korrigerende indflydelse på udviklingen af produkter. På grund af en stadig hurtigere udvikling indenfor informations- og kommunikations teknologien er den tekniske redaktør, i tillæg til sit normale arbejde med fremstilling af oplæg til tryk, også ansvarlig for introduktionen af nye former for formidling af dokumentation, såsom databaser, CDROMs og internet.

Jobbet som teknisk redaktør omfatter planlægning af tid [deadlines, personale ressourcer, udlicitering af del-opgaver til andre afdelinger/firmaer, omkostninger og arbejdsmidler], analyser [formåls-, produkt- og målgruppe analyser, undersøgelse af juridiske- og sikkerheds relevante aspekter], indsamling af og udvælgelse af information, vurdering og systematisering af tilgængeligt materiale. Valg af et egnet medium (online, tryk, CDROM, m.m.), koncept (fastlæggelse af det overordnede koncept, enkelt elementer og processer), fremstilling af master manuskript (producere tekst, grafik, fotos og illustrationer samt oversættelse til andre sprog), intern- og ekstern korrektur læsning, intern slut-korrektur, forberedelse til trykning, ændringer, opdatering, arkivering og styring af den fremstillede dokumentation.

For at bruger dokumentationen kan opfylde sit formål, må denne opfylde meget høje kvalitetskrav til indhold og opbygning. Dokumentationen må derfor fremstilles med professionalisme i højsædet. Det er den tekniske redaktørs opgave at imødekomme og implementere dette – at finde egnede kommunikations måder til både producent- og bruger grupper og indføre disse i det overordnede dokumentations koncept.

Arbejdsmidler

Tekniske redaktører arbejder som regel i kontor omgivelser. Mindre omfangsrige dokumenter kan fremstilles med standard kontor software. Til større komplekse opgaver med krav om høj effektivitet egner DTP programmer sig imidlertid bedre fordi disse byder på større muligheder for fremstilling, opbygning, automatisering og dokument genbrug.

Ofte bruges en struktureret data opbygning (som i XML) i forbindelse med såkaldte Content Management Systems (CMS) for at muliggøre en struktureret opbygning, modularisering og genbrug af elementer. I tillæg bruges ofte Authoring Memory systemer, som hjælper den tekniske redaktør med en konsistent formulering. Et skifte til sådanne systemer kræver en nytænkning af opbygning, strukturering og arbejdsmåder i tillæg til en grundig forberedelse – de enkelte elementer bør så vidt mulig være neutrale i formulering og opbygning for at muliggøre en øget genbrugsrate og mindre opdatering af eksisterende dokumenter.

For det meste anvender tekniske redaktører også CAD programmer, layout- og grafik programmer for at kunne bearbejde indkommende data, fotos og illustrationer.

Som en følge af den tiltagende internationalisering må dokumenter ofte oversættes til forskellige sprog. Til dette formål behøver den tekniske redaktør viden om oversættelse tilpassede skrivemåder. Redaktørens computer må understøtte bearbejdelsen af forskellige skriftsystemer og sprog. Hvis den tekniske redaktør også har ansvaret for styringen af oversættelser, arbejder hun/han også med Translation Memory systemer.

En redaktions arbejdsplads kræver oftest hardware med en høj ydelse på grund af de store data mængder, som skal bearbejdes (f.eks. billeder og grafik). Flere monitorer kan lette arbejdet. Den tekniske redaktør må ofte også kunne bruge både skanner og digital kamera. Herudover kan det ved dokumentation af software være hensigtsmæssig at bruge flere computere for at kunne teste den fremstillede dokumentation sideløbende med fremstillingen af samme.

Arbejdsområde

I en stadig mere teknologi styret verden får den tekniske dokumentation en stadig større betydning. Et bredt arbejdsområde åbner sig derfor for den tekniske redaktør i forbrugsvare industrien såvel som indenfor medicin, jernindustri, elektroindustri og software udvikling.

Andre arbejdsområder med lignende udfordringer er:

• Offentligheds arbejde
• Undervisning
• Forskning
• Videnskabelig journalistik

Forudsætninger

Arbejdet som teknisk redaktør er ikke reguleret. Man kan kvalificere sig via et relevant universitets studium, efteruddannelse eller omskoling. Mange tekniske redaktører er autodidakte med en tværfaglig baggrund, i både humanistisk og/eller teknisk retning.

Den tekniske redaktør må sideløbende med en teknisk faglig viden også have eller erhverve pædagogiske-, sproglige- og didaktiske kvalifikationer. Hun/han må være nysgerrig og flexibel, kunne lide at skrive og skabe og problemfrit kunne omgås de forskellige målgrupper og kolleger i andre afdelinger.

En sikker beherskelse af modersmålet er et krav. Også kendskab til andre sprog er en fordel, afhængig af graden af internationalisering i firmaet.

Uddannelse

I USA eksisterer der siden 2den Verdenskrig formelle studiemuligheder på universitets niveau. Dog drejede disse første uddannelser sig i starten mest om fremstilling af firmainterne dokumenter og projektbeskrivelser.

I Tyskland startede de første studier til teknisk redaktør i 1990 ved Fachhochschule Hannover. I dag tilbydes studier og uddannelser også af:

• Fachhochschule Hannover: Seit 1991 Ausbildung zum Diplom-Redakteur (Diplomstudiengang bis 2005, Regelstudiendauer: 8 Semester). Seit 2005 Studiengang Bachelor Technische Redaktion (Regelstudiendauer: 6 Semester) und Studiengang Master of Arts Technische Redaktion (Weiterbildungs-Master, berufsbegleitend, Fernstudienanteile; Regelstudiendauer: 4 Semester) • Hochschule Karlsruhe - Technik und Wirtschaft: Bachelor und Master zum Technischen Redakteur • Hochschule Merseburg: Seit 1992 Studiengang Kommunikation und Technische Dokumentation, Abschluss Diplom Technischer Redakteur (Regelstudiendauer: 8 Semester), im Zuge der Umstellung auf Bachelor/Master als Master Technische Redaktion und Wissenskommunikation weitergeführt • Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften: Seit Herbst 2006 Ausbildung zum Bachelor in Sprache und Kommunikation; Studienrichtung Technikkommunikation • Donau-Universität Krems: Berufsbegleitender Studiengang Master of Science Technische Kommunikation (4 Semester, teilweise Telekurse und Selbststudium, wenige Präsenzschulungen) • Hochschule für Technik und Wirtschaft Aalen • Fachhochschule Gießen-Friedberg: Masterstudiengang Technische Redaktion und Multimediale Dokumentation (Master of Arts in Technical Communication) als Vollzeit- und Fernstudium • Technische Universität Chemnitz: Bachelor of Arts „Technikkommunikation“, Kommunikationswissenschaft mit technischen und naturwissenschaftlichen Grundlagen • RWTH Aachen: ab 1999 Magister Artium „Technische Redaktion“ als Zwei-Fach-Studiengang aus Kommunikationswissenschaft und einem von vier technischen Fächern (Elektrotechnik, Georessourcen und Materialtechnik, Informatik, Maschinenbau), 2003 umbenannt in „Technikkommunikation“, ab 2008 als Bachelor of Science und ab 2010 als Master of Science jeweils mit Werkstofftechnik als Ersatz für Georessourcen

Standarder

Indenfor mange fagområder må den tekniske redaktør iagttage lovmæssige bestemmelser og industri standarder. Særlig stærkt er områder reglementeret, hvor instruktions fejl kan føre til personskader. Det „klassiske“ eksempel herpå er maskinindustrien.

Dansk/Europæisk Standard – DS/EN

GPS - Geometriske produktspecifikationer GPS er det eneste standardiserede internationale værktøj til udarbejdelse og tolkning af tekniske tegninger, hvilket gør kendskabet til- og forståelsen af GPS helt afgørende i kommunikationen med leverandører, underleverandører og aftagere af produkter i hele verden. GPS sikrer, at uanset hvem der skal anvende dine tegninger, bliver de forstået entydigt og korrekt. Dansk Standard har udgivet en serie af håndbøger om emnet.

Maskintegning Håndbogen "Teknisk produktdokumentation - Maskintegning" omfatter standarder for: dokumentation, terminologi, tegningsarket, skrifttyper, projektioner og disposition af tegningsarket, almene tegneregler samt specifikke tegningsangivelser og maskinelementer. Håndbogens brede indhold gør, at den er egnet for både industrien, rådgivere og tekniske uddannelsessteder. Standarder for mål- og tolerancesætning er ikke med i bogen, men findes i DS-håndbog 114-serien.

Håndbogen består af 3 dele: Del 1 omfatter standarder for dokumentation, terminologi, tegningsarket, skrifttyper, projektioner og disposition af tegningsarket. Standarderne er specielt udvalgt efter deres grundlæggende karakter. Del 2 omfatter standarder for almene tegneregler. Standarderne er specielt udvalgt efter deres grundlæggende karakter. Del 3 omfatter standarder for generelle tegningsangivelser og maskinelementer.

Dokumentation af procesanlæg ”Dokumentation af procesanlæg - Grafiske symboler for processkemaer" indeholder standarderne for processkemaer, der anvendes til tekniske formål, standarder og manualer. Sammen med håndbogen får du en cd-rom med bl.a. standardernes grafiske symboler i TIFF-, EPS- og DWG-format til anvendelse i CAD-anlæg.

Nummer Titel dansk Titel engelsk DS/EN 62079:2003 + CD-rom Udarbejdelse af vejledninger - Strukturering, indhold og fremstilling Preparation of instructions - Structuring, content and presentation DS/EN 80416-3:2003 Grundlæggende principper for grafiske symboler til brug på udstyr - Del 3: Vejledning i brugen af grafiske symboler Basic principles for graphical symbols for use on equipment - Part 3: Guidelines for the application of graphical symbols DS/EN ISO 5456-1:1999 Teknisk tegning. Projektionsmetoder. Del 1: Oversigt Technical drawings - Projection methods - Part 1: Synopsis DS/EN ISO 5456-2:1999 Teknisk tegning. Projektionsmetoder. Del 2: Retvinklede angivelser Technical drawings - Projection methods - Part 2: Orthographic representations DS/EN ISO 5456-3:1999 Teknisk tegning. Projektionsmetoder. Del 3: Aksonometriske angivelser Technical drawings - Projection methods - Part 3: Axonometric representations DS/EN ISO 5456-4:2002 Teknisk tegning - Projektionsmetoder - Del 4: Centralprojektion Technical drawings - Projections methods - Part 4: Central projection

Deutsche Industrie Normen – DIN

VDI 4500 Blatt 1 Technical documentation - Definitions and legal basics Technical rule Publication date : 2006-06 , German , English

VDI 4500 Blatt 2 Technical documentation - Organization and management Technical rule Publication date : 2006-11 , German , English VDI 4500 Blatt 3 Technical documentation - Producing and distributing electronic spare parts information Technical rule Publication date : 2006-06 , German , English

Betriebsanleitungen normgerecht erstellen Betriebsanleitungen normgerecht erstellen DIN-Seminar

VDI-Flyer, Bedienungsanleitung VDI 4500 VDI-Flyer, Alles klar bei der Bedienungsanleitung Publication date : 2006-09 , German

DIN 6789-1 Systematic arrangement of documents; arrangement of technical product documentation Publication date : 1990-09 , German DIN 6789-2 Systematic arrangement of documents; sets of documents of technical product documentation Publication date : 1990-09 , German DIN 6789-3 Systematic arrangement of documents; revisions of documents and items; general requirements Publication date : 1990-09 , German

DIN 11042-1 Maintenance manual; terms, symbols Publication date : 1978-11 , German DIN 24420-1 Lists of Spare Parts; General Publication date : 1976-09 , German

Faglige Selskaber og Litteratur

Selskaber

I Tyskland er mange tekniske redaktører organiseret i Gesellschaft für Technische Kommunikation tekom, www.tekom.de. Selskabet udgiver tidsskriftet ”technische kommunikation” som udkommer 6 gange om året.

Society for Technical Communication [STC] i USA er en medlems organisation viet til fremme af kunsten og viden om teknisk kommunikation. Dette er den største organisation af sin art i verden. Dens 14,000 medlemmer inkluderer tekniske redaktører, -udviklere, dokumentations specialister, tekniske illustratorer, designere af instruktioner, akademikere, informations arkitekter, Web designere og translatører – enhver som arbejder på at gøre teknisk information tilgængelig for de som behøver denne. Selskabet udgiver et online magasin, ”Technical Communication Online” som udkommer 4 gange om året. Se også deres hjemmeside, www.stc.org.

Det engelske Institute of Technical Communicators [ISTC] blev dannet i 1973 ved en sammenslutning af 3 organisationer: Presentation of Technical Information Group, Technical Publications Association og Institute of Technical Publicity & Publications. Instituttet [www.istc.org.uk/] er medlem af Professional Associations Research Network (PARN) og har en egen Code of Professional Practice. Instituttet udgiver magasinet ”Communicator” som udkommer 4 gange om året. • IEEE Professional Communication Society • Institute of Scientific and Technical Communicators (UK-based) • International Council for Technical Communication • Society for Technical Communication • Technical Communicator's Association of New Zealand (NZ-based) • Usability Professional's Association of New Zealand (NZ-based) • Tekom (pages available in English) Professional organization for technical communication, Germany • Elephant (pages available in English) Professional organization for Technical Writers, Israel

Litteratur

• IEEE Transactions on Professional Communication • Technical Communication: Journal of the Society for Technical Communication • Marlana Coe: Human Factors – for Technical Communicators. Wiley, New York 1996 • Susanne Göpferich: Interkulturelles Technical Writing. Gunter Narr, Tübingen 1998 (Aktualisierungen in der Website der Autorin) • Karen Schriver: Dynamics in Document Design. Wiley, New York 1997 • Dietrich Juhl: Technische Dokumentation. Praktische Anleitungen und Beispiele. 2. Aufl., Springer, Berlin 2005 • Walter Hoffmann, Brigitte G. Hölscher: Erfolgreich beschreiben, Praxis des technischen Redakteurs • Jörg Hennig, Marita Tjarks-Sobhani (Hrsg.): Aus- und Weiterbildung für Technische Kommunikation. Schmidt-Römhildt, Lübeck 2006 (tekom Schriften zur Technischen Kommunikation, 10) • Walter Hoffmann, Brigitte G. Hölscher, Ulrich Thiele: Handbuch für technische Autoren und Redakteure. Produktinformation und Dokumentation im Multimedia-Zeitalter. Publicis Corporate Publishing, 2002, ISBN 978-3895781872 • Christine Wallin-Felkner: Lexikon für technische Kommunikation. Doculine Verlags-GmbH, Reutlingen 1998.

Teknisk Kommunikation

• Technical Communicator's Glossary • Articles on trends in technical writing • EServer Technical Communication (and Technical Writing) Library • Institute of Scientific and Technical Communicators, The professional body for UK Technical Authors • KeyContent.org • TECHWR-L, The Internet Forum for Technical Communication • TWIN - Technical Writers of India • The Association of Teachers of Technical Writing • MITWA • Mentors, Indexers, Tech Writers & Associates

Teknisk Redaktion

• Free Wikiversity Technical Writing Courses • Docsymmetry • Free online guide to breaking into Technical Writing as a career • EServer Technical Communication (and Technical Writing) Library • FCH Communications: What is Technical Writing? • Technical Communicator's Association of New Zealand • The Death of the Technical Author? • Writing User Manuals from the Middle Out • Usability Professional's Association of New Zealand • Money Magazine ranks Technical Writing as 13th best job in America • Keycontent.org: Online community devoted to discussion of content development, technical communication, and related disciplines • DITA Users - a member organization helping people get started with topic-based structured writing. • Different section where technical writing is needed • TechTact.org Technical and Tactful writing • What does the Technical Writer have to offer?