Lur: Forskelle mellem versioner
m link-fix |
MGA73 (diskussion | bidrag) Byttet om på billede og infoboks fordi teksten gik ind over infoboksen |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Billede:Bronse-Lurer-Danmark.png|right|thumb|250px|<small>''[[Lurerne fra Brudevælte]]''</small>]] |
[[Billede:Bronse-Lurer-Danmark.png|right|thumb|250px|<small>''[[Lurerne fra Brudevælte]]''</small>]] |
||
En '''Lur''' er et navn givet til to forkellige typer af [[blæseinstrument]]er. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze, dateres til [[bronzealderen]] og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i [[Slesvig-Holsten]], [[Niedersachsen]] og [[Mecklenburg]]), og en enkelt i Letland. |
En '''Lur''' er et navn givet til to forkellige typer af [[blæseinstrument]]er. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze, dateres til [[bronzealderen]] og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i [[Slesvig-Holsten]], [[Niedersachsen]] og [[Mecklenburg]]), og en enkelt i Letland. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | [[Lurerne fra Brudevælte|Det største danske lurfund er fra Brudevælte]] i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra ''Maltbæk mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=74902 1861: ''Maltbæk mose''. To lurer fra Yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i Malt Herred ,[[Ribe amt]]; ''Folvisdam mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=52238 1865: ''Folvisdam mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Tyrsting Herred,[[Skanderborg amt]]; [[Lurerne fra Ulvkær|''Ulvkær'']]<ref>[http://www.guderoggrave.dk/tema/musik.htm 1988: ''Ulvkær mose''. To Lurer fra Yngre Bronzealder] - ''Guderoggrave.dk''</ref> syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, [[Hjørring amt]] [[Hjørring amt]]; ''Tellerup''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=141256 ca.1800: ''Tellerup''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>,<br> Vends Herred ,[[Odense amt]]; ''Rørlykke mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=7991 1886:'' Rørlykke mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Svendborg amt]]; ''Boeslunde''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=110947 1838: ''Boeslunde''. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Slagelse Herred, i [[Sorø amt]]; ''Lommelev''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2376 1846: ''Lommelev''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> og ''Radbjerg mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2903 1894: ''Radbjerg mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Maribo amt]] og ''Hallenslev'' i [[Holbæk amt]] samt ''Blidstrup'' i [[Frederiksborg amt]]. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | Bronze lurer stammer fra Bronzealderen, sandsynligvis i den første halvdel af det 1.ste årtusinde f. Kr. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messing instrumenter, og de lyder lidt ligesom en [[basun]] . Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt ligesom klokken på et moderne messing instrument, men ikke i samme grad. En typisk bronze lur er omkring to meter lang. |
||
| ⚫ | |||
{{Kortpositioner mange |
{{Kortpositioner mange |
||
| Danmark |
| Danmark |
||
| Linje 100: | Linje 109: | ||
| billedtekst=<small>''22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark''</small> |
| billedtekst=<small>''22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark''</small> |
||
}} |
}} |
||
| ⚫ | [[Lurerne fra Brudevælte|Det største danske lurfund er fra Brudevælte]] i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra ''Maltbæk mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=74902 1861: ''Maltbæk mose''. To lurer fra Yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i Malt Herred ,[[Ribe amt]]; ''Folvisdam mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=52238 1865: ''Folvisdam mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Tyrsting Herred,[[Skanderborg amt]]; [[Lurerne fra Ulvkær|''Ulvkær'']]<ref>[http://www.guderoggrave.dk/tema/musik.htm 1988: ''Ulvkær mose''. To Lurer fra Yngre Bronzealder] - ''Guderoggrave.dk''</ref> syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, [[Hjørring amt]] [[Hjørring amt]]; ''Tellerup''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=141256 ca.1800: ''Tellerup''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>,<br> Vends Herred ,[[Odense amt]]; ''Rørlykke mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=7991 1886:'' Rørlykke mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Svendborg amt]]; ''Boeslunde''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=110947 1838: ''Boeslunde''. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Slagelse Herred, i [[Sorø amt]]; ''Lommelev''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2376 1846: ''Lommelev''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> og ''Radbjerg mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2903 1894: ''Radbjerg mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Maribo amt]] og ''Hallenslev'' i [[Holbæk amt]] samt ''Blidstrup'' i [[Frederiksborg amt]]. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | Bronze lurer stammer fra Bronzealderen, sandsynligvis i den første halvdel af det 1.ste årtusinde f. Kr. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messing instrumenter, og de lyder lidt ligesom en [[basun]] . Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt ligesom klokken på et moderne messing instrument, men ikke i samme grad. En typisk bronze lur er omkring to meter lang. |
||
| ⚫ | |||
De fleste lurer er fundet i par, og de var harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. [[Helleristningerne i Tanum]] viser bl.a lur-spillende mænd, og altid flere sammen. |
De fleste lurer er fundet i par, og de var harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. [[Helleristningerne i Tanum]] viser bl.a lur-spillende mænd, og altid flere sammen. |
||
| Linje 120: | Linje 119: | ||
==Trælurer== |
==Trælurer== |
||
| ⚫ | |||
De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de Islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i [[langskib]]e, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messing instrumenter. |
De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de Islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i [[langskib]]e, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messing instrumenter. |
||
Versionen fra 28. nov. 2008, 21:47
Del af en serie om Gravhøje •
Skibssætninger •
Religion •
Helleristninger •
Kunst •
Håndværk •
|
En Lur er et navn givet til to forkellige typer af blæseinstrumenter. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze, dateres til bronzealderen og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg), og en enkelt i Letland.
Det største danske lurfund er fra Brudevælte i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra Maltbæk mose[1] i Malt Herred ,Ribe amt; Folvisdam mose[2], Tyrsting Herred,Skanderborg amt; Ulvkær[3] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt Hjørring amt; Tellerup[4],
Vends Herred ,Odense amt; Rørlykke mose[5] i Svendborg amt; Boeslunde[6], Slagelse Herred, i Sorø amt; Lommelev[7] og Radbjerg mose[8] i Maribo amt og Hallenslev i Holbæk amt samt Blidstrup i Frederiksborg amt.
Bronze lurer
Bronze instrumentet, som nu kaldes for lur, er efter alt at dømme ikke relateret til træ-luren, og har fået sit navn af arkæologer i 1800-tallet, efter 1200 tals træ-lurerne nævnt af Saxo Grammaticus. Bronze lurer stammer fra Bronzealderen, sandsynligvis i den første halvdel af det 1.ste årtusinde f. Kr. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messing instrumenter, og de lyder lidt ligesom en basun . Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt ligesom klokken på et moderne messing instrument, men ikke i samme grad. En typisk bronze lur er omkring to meter lang.
Benyttelse
De fleste lurer er fundet i par, og de var harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. Helleristningerne i Tanum viser bl.a lur-spillende mænd, og altid flere sammen.
Fremstilling
Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.
De er støbt ved hjælp af teknikken kaldet a cire perdue (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og støbt sammen, eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.[9] Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk men gik siden tabt, for først at muliggøres igen omkring år 1400.[10]
Mundstykkerne kunne tages af, hvilket var praktisk under transport. Lurerne fra Brudevælte er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.
Trælurer
De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de Islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i langskibe, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messing instrumenter.
En lur meget lig disse krigs instrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande ihvertfald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple blæseinstrumenter, som kendes overalt i verden, fra Tibet til Schweiz (Alpehorn). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af birk, medens krigsinstrumenterne er omviklet af pil (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).
Noter
- ^ 1861: Maltbæk mose. To lurer fra Yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.) - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ 1865: Folvisdam mose. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.) - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ 1988: Ulvkær mose. To Lurer fra Yngre Bronzealder - Guderoggrave.dk
- ^ ca.1800: Tellerup. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.) - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ 1886: Rørlykke mose. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.) - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ 1838: Boeslunde. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr. - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ 1846: Lommelev. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.) - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ 1894: Radbjerg mose. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.) - beskrivelse og billeder, Guderoggrave.dk
- ^ En lur fra indersiden - Nationalmuseet, 1998-99
- ^ Naturtrompete - WIKIPEDIA, Die Freie Enzyklopädie