Lur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
forbedret billedopsætning og et trick til positionskortet
m sprogret og exit særskrivninger
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Bronse-Lurer-Danmark.png|right|thumb|200px|<small>''[[Lurerne fra Brudevælte]]''</small>]]
[[Billede:Bronse-Lurer-Danmark.png|right|thumb|200px|<small>''[[Lurerne fra Brudevælte]]''</small>]]
En '''Lur''' er et navn givet til to forkellige typer af [[blæseinstrument]]er. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze, dateres til [[bronzealderen]] og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i [[Slesvig-Holsten]], [[Niedersachsen]] og [[Mecklenburg]]), og en enkelt i Letland.
En '''Lur''' er et navn givet til to forkellige typer af [[blæseinstrument]]er. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af [[bronze]], dateres til [[bronzealderen]] og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i [[Slesvig-Holsten]], [[Niedersachsen]] og [[Mecklenburg]]), og en enkelt i Letland.


== Bronzelurer ==
== Bronzelurer ==
Linje 100: Linje 100:
| billedtekst=<small>''22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark''</small>
| billedtekst=<small>''22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark''</small>
}}
}}
Bronze instrumenteerne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til træ-lurerne, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af [[Saxo Grammaticus]]. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det 1.ste årtusinde f. Kr.
Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af [[Saxo Grammaticus]]. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr.
[[Lurerne fra Brudevælte|Det største danske lurfund er fra Brudevælte]] i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra ''Maltbæk mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=74902 1861: ''Maltbæk mose''. To lurer fra Yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i Malt Herred ,[[Ribe amt]]; ''Folvisdam mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=52238 1865: ''Folvisdam mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Tyrsting Herred,[[Skanderborg amt]]; [[Lurerne fra Ulvkær|''Ulvkær'']]<ref>[http://www.guderoggrave.dk/tema/musik.htm 1988: ''Ulvkær mose''. To Lurer fra Yngre Bronzealder] - ''Guderoggrave.dk''</ref> syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, [[Hjørring amt]] [[Hjørring amt]]; ''Tellerup''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=141256 ca.1800: ''Tellerup''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>,<br> Vends Herred ,[[Odense amt]]; ''Rørlykke mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=7991 1886:'' Rørlykke mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Svendborg amt]]; ''Boeslunde''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=110947 1838: ''Boeslunde''. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Slagelse Herred, i [[Sorø amt]]; ''Lommelev''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2376 1846: ''Lommelev''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> og ''Radbjerg mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2903 1894: ''Radbjerg mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Maribo amt]] og ''Hallenslev'' i [[Holbæk amt]] samt ''Blidstrup'' i [[Frederiksborg amt]].
[[Lurerne fra Brudevælte|Det største danske lurfund er fra Brudevælte]] i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra ''Maltbæk mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=74902 1861: ''Maltbæk mose''. To lurer fra yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i Malt Herred ,[[Ribe amt]]; ''Folvisdam mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=52238 1865: ''Folvisdam mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Tyrsting Herred,[[Skanderborg amt]]; [[Lurerne fra Ulvkær|''Ulvkær'']]<ref>[http://www.guderoggrave.dk/tema/musik.htm 1988: ''Ulvkær mose''. To Lurer fra Yngre Bronzealder] - ''Guderoggrave.dk''</ref> syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, [[Hjørring amt]] [[Hjørring amt]]; ''Tellerup''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=141256 ca.1800: ''Tellerup''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>,<br> Vends Herred ,[[Odense amt]]; ''Rørlykke mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=7991 1886:'' Rørlykke mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Svendborg amt]]; ''Boeslunde''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=110947 1838: ''Boeslunde''. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Slagelse Herred, i [[Sorø amt]]; ''Lommelev''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2376 1846: ''Lommelev''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> og ''Radbjerg mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2903 1894: ''Radbjerg mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Maribo amt]] og ''Hallenslev'' i [[Holbæk amt]] samt ''Blidstrup'' i [[Frederiksborg amt]].


=== Benyttelse ===
=== Benyttelse ===
De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden, og harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. [[Helleristningerne i Tanum]] viser bl.a lur-spillende mænd, og altid mindst to. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messing instrumenter, og de lyder lidt ligesom en [[basun]]. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt ligesom klokken på et moderne messing instrument, men ikke i samme grad. En typisk bronze lur er omkring to meter lang.
De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden, og harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. [[Helleristningerne i Tanum]] viser bl.a lurspillende mænd, og altid mindst to. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messinginstrumenter, og de lyder lidt ligesom en [[basun]]. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt som klokken på et moderne messinginstrument, men ikke i samme grad. En typisk bronzelur er omkring to meter lang.


===Fremstilling===
===Fremstilling===
Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.
Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.


De er [[støbning|støbt]] ved hjælp af teknikken kaldet ''[[a cire perdue]]'' (med tabt [[voks]]). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af [[ler]]. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og støbt sammen, eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.<ref>[http://www.natmus.dk/saer/bronze/html/en_lur_-_fra_indersiden.htm En lur fra indersiden] - ''Nationalmuseet'', 1998-99</ref> Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk men gik siden tabt, for først at muliggøres igen omkring år [[1400]].<ref>[http://de.wikipedia.org/wiki/Naturtrompete Naturtrompete] - ''WIKIPEDIA, Die Freie Enzyklopädie''</ref>
De er [[støbning|støbt]] ved hjælp af teknikken kaldet ''[[a cire perdue]]'' (med tabt [[voks]]). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af [[ler]]. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.<ref>[http://www.natmus.dk/saer/bronze/html/en_lur_-_fra_indersiden.htm En lur fra indersiden] - ''Nationalmuseet'', 1998-99</ref> Teknikken med at støbe rør var kendt af [[Antikken]]s folk men gik siden tabt, for først at muliggøres igen omkring år [[1400]].<ref>[http://de.wikipedia.org/wiki/Naturtrompete Naturtrompete] - ''WIKIPEDIA, Die Freie Enzyklopädie''</ref>


Mundstykkerne kunne tages af, hvilket var praktisk under transport. [[Lurerne fra Brudevælte]] er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.
Mundstykkerne kunne tages af, hvilket var praktisk under transport. [[Lurerne fra Brudevælte]] er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.
Linje 117: Linje 117:
{{Bronzealderen}}
{{Bronzealderen}}


De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de Islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i [[langskib]]e, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messing instrumenter.
De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i [[langskib]]e, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messinginstrumenter.


En lur meget lig disse krigs instrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande ihvertfald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple [[blæseinstrument]]er, som kendes overalt i verden, fra [[Tibet]] til [[Schweiz]] ([[Alpehorn]]). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af [[birk]], medens krigsinstrumenterne er omviklet af [[pil]] (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).
En lur meget lig disse krigsinstrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande i hvert fald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple [[blæseinstrument]]er, som kendes overalt i verden, fra [[Tibet]] til [[Schweiz]] ([[Alpehorn]]). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af [[birk]], medens krigsinstrumenterne er omviklet af [[pil]] (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).
== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 30. nov. 2008, 10:17

Lurerne fra Brudevælte

En Lur er et navn givet til to forkellige typer af blæseinstrumenter. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze, dateres til bronzealderen og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg), og en enkelt i Letland.

Bronzelurer

Maltbæk mose (2) (Danmark)
Maltbæk mose (2)
Maltbæk mose (2)
Folvisdam mose(2)
Folvisdam mose(2)
Tellerup (2)
Tellerup (2)
Rørlykke mose (2)
Rørlykke mose (2)
Boeslunde (2)
Boeslunde (2)
Lommelev (2)
Lommelev (2)
Radbjerg mose (2)
Radbjerg mose (2)
Brudevælte mose (6)
Brudevælte mose (6)
Ulvkær mose (2)
Ulvkær mose (2)
22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark

Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af Saxo Grammaticus. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr. Det største danske lurfund er fra Brudevælte i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra Maltbæk mose[1] i Malt Herred ,Ribe amt; Folvisdam mose[2], Tyrsting Herred,Skanderborg amt; Ulvkær[3] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt Hjørring amt; Tellerup[4],
Vends Herred ,Odense amt; Rørlykke mose[5] i Svendborg amt; Boeslunde[6], Slagelse Herred, i Sorø amt; Lommelev[7] og Radbjerg mose[8] i Maribo amt og Hallenslev i Holbæk amt samt Blidstrup i Frederiksborg amt.

Benyttelse

De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden, og harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. Helleristningerne i Tanum viser bl.a lurspillende mænd, og altid mindst to. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messinginstrumenter, og de lyder lidt ligesom en basun. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt som klokken på et moderne messinginstrument, men ikke i samme grad. En typisk bronzelur er omkring to meter lang.

Fremstilling

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.

De er støbt ved hjælp af teknikken kaldet a cire perdue (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.[9] Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk men gik siden tabt, for først at muliggøres igen omkring år 1400.[10]

Mundstykkerne kunne tages af, hvilket var praktisk under transport. Lurerne fra Brudevælte er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.

Trælurer

En norsk trælur
Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen


De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i langskibe, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messinginstrumenter.

En lur meget lig disse krigsinstrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande i hvert fald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple blæseinstrumenter, som kendes overalt i verden, fra Tibet til Schweiz (Alpehorn). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af birk, medens krigsinstrumenterne er omviklet af pil (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).

Noter

Se også