Undergrund

For alternative betydninger, se Undergrund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Undergrund)

Undergrunden betegner i geologien laget umiddelbart under den øverste del af landskabet, hvor løse materialer som muld, ler, sand og tørv etc. findes. Disse materialer stammer typisk fra kvartærtiden.

Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1,45 milliarder år. På disse hviler fanerozoiske bjergarter, som næsten alle er sedimenter. De ældste har aldre op til ca. 540-545 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. I Danmark hviler yngre bjergarter på ældre i fravær af voldsomme tektoniske kræfter.

Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeld (engelsk: basement). I Sydsverige (Skåne, Blekinge, Småland, Halland) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer lige som på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret.

De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarter er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis frem, f.eks. på kyster (Stevns Klint), i skrænter langs vandløb (Læsø, Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier (Hammeren, Kullen).

Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste kvartær. På undergrundskortet ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de frem.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.