Kaper: Forskelle mellem versioner
Ultraman (diskussion | bidrag) m Har flertydig betydning |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-{{[Ss]tub}} +Kategori:Aaaaa) |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Kendte danskere kapere, se f.eks [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]] |
Kendte danskere kapere, se f.eks [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]] |
||
[[Kategori:Aaaaa]] |
|||
{{stub}} |
|||
==Eksterne links== |
==Eksterne links== |
||
*[http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/kord/k9.htm Kapervæsen] |
*[http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/kord/k9.htm Kapervæsen] |
Versionen fra 10. dec. 2008, 22:28
- For alternative betydninger, se Kaper (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kaper)
En kaper er en der beslaglægger fjendtlig skibe i statsautoriseret sørøveri. Fra det 14 til 17 århundrede, udsendte lande i krig kaperbreve til neutrale nationer eller egne statsborger, hvilket gav disse rettigheder til at føre krig mod det krigsførende lands fjende.
I Danmarks krige, hvor kaperbrevet blev uddelt, var bl.a. under krigen mod Sverige i 1675-1676, og Kanonbådskrigen fra 1807-1812. Under Kanonbådskrigen følte Danmark sig nødsaget til at udstyre skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge engelske skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med Pariser-søretsdeklarationen af 1856. Tyskerne anvendte dog kaperi under Første Verdenskrig og den sidste danske sørøver, Carl C. Jeremiassen, opererede succesfuldt i det Sydkinesiske Hav fra år 1879 til cirka år 1881 i vicekongen af Kantons tjeneste.
Kendte danskere kapere, se f.eks Niels Bornholm og Magnus Heinason