GABA: Forskelle mellem versioner
Apopov (diskussion | bidrag) m Tilføjet artikellinks |
Småret |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Svært stof}} |
{{Svært stof}} |
||
''' |
'''GABA''' (forkortelse for '''gamma-aminosmørsyre''' eller '''gamma-aminobutansyre''') er en hæmmende (inhibitorisk) [[neurotransmitter]], som kan findes i både [[Centralnervesystemet|centrale]] og [[Perifere nervesystem|perifere nervesystemer]] i en lang række [[dyr]]earter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i [[hjerne]]n. |
||
== Funktion == |
== Funktion == |
||
I dyr bindes GABA til inhibitoriske [[synapse]]r i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske [[neuron]]er. Denne binding afstedkommer enten |
I dyr bindes GABA til inhibitoriske [[synapse]]r i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske [[neuron]]er. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]][[ion]]er ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt [[hyperpolarisering]] – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet. |
||
[[Kategori:Fysiologi]] |
[[Kategori:Fysiologi]] |
Versionen fra 15. dec. 2008, 00:09
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.