Richterskalaen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. dec. 2008, 23:56

**Richterskala-hændelser**
Hændelse	Niveau
Jordskælvet i det indiske ocean 2004	9,0
Jordskælvet i Pakistan 2005	7,6
Eksplosionen på brændstofdepotet nær London 2005	2,4
Fyrværkeriulykken i Seest	2,2
Jordskælvet i Danmark 2008	4,7

Richterskalaen bliver brugt til måle styrken af jordskælv. Skalaen blev skabt af seismologen Charles Francis Richter fra Californien i 1935.

Richterskalaen var i sin oprindelige definiton en logaritmisk skala med grundtal 10: For hvert trin på skalaen bliver den målte amplitude af rystelserne 10 gange større. Dette svarer (for moderate rystelser) til at den samlede energi frigjort i skælvet bliver 31.6 (= 10^3/2) gange større. I moderne seismologi benyttes dog primært den energi-baserede definition, fordi den for skælv over styrke ca. 7 giver et bedre billede af skælvets sande omfang end den amplitude-baserede. Skalaen kaldes sommetider for den åbne richterskala fordi der ikke er noget fast minimum og maksimum.

Skalaen måler vibrationernes styrke for at bestemme hvor kraftigt jordskælvet er. Vibrationerne er forskellige; der er p-bølger, s-bølger og l-bølger.

Richter størrelsesorden	Beskrivelse	Effekter	Global forekomst
Mindre end 2,0	Mikro	Umærkelige	Ca. 8.000 om dagen
2,0-2,9	Mindre	Svage, ofte umærkelige, uden materielle skader	Ca. 1,000 om dagen
3,0-3,9	Mindre	Føles ofte, uden materielle skader	Ca. 50.000 om året
4,0-4,9	Let	Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned	Ca. 6.200 om året
5,0-5,9	Moderat	Kan mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade	800 om året
6,0-6,9	Stærkt	Almindelige bygninger tager betydelig skade	120 om året
7,0-7,9	Større	Solide konstruktioner tager betydelig skade	18 om året
8,0-8,9	Større	Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade	1 pr. år
9,0-9,9	Større	Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser	1 pr. 20 år
10,0+	Større	Ikke dokumenteret	Meget sjældent (ukendt)

[USGS: FAQ- Measuring Earthquakes]

P-bølger er de primære bølger; de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundere bølger er de næsthurtigste, og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene; s-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer så de kan ikke komme igennem jordens kerne. L-bølger eller overfladebølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser.

I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på Richterskalaen se USGS

I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsjælland.

Seneste mærkbare jordskælv i Danmark, var d. 16. dec. 2008 klokken 06:20, med en styrke på 4,7 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter var 2-3 km vest for Sjöbo i Skåne^[1] (55° 37' 13,08'' N, 13° 37' 13,80'' Ø) i 20-25 km dybde^[2].

Se også

Kilde

^ Jordskælv vækkede mange, men der er ikke grund til bekymring hentet d. 16. dec. 2008
^ Seismolog: Det bliver næppe større hentet d. 16. dec. 2008

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Jordskælv vækkede mange, men der er ikke grund til bekymring hentet d. 16. dec. 2008

[2] Seismolog: Det bliver næppe større hentet d. 16. dec. 2008

[1]

[2]

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 '''Richterskalaen''' bliver brugt til måle styrken af [[jordskælv]]. Skalaen blev skabt af [[seismolog]]en [[Charles Francis Richter]] fra [[Californien]] i [[1935]].
-Richterskalaen er en [[logaritme|logaritmisk]] skala med en [[faktor]] på 31,6. At den er logaritmisk med faktor 31,6 vil sige at for hvert trin på Richterskalaen bliver jordskælvet 31,6  gange kraftigere. Skalaen kaldes sommetider for ''den&nbsp;åbne&nbsp;richterskala'' fordi der ikke er noget fast minimum og maksimum.
+Richterskalaen var i sin oprindelige definiton en [[logaritme|logaritmisk]] skala med [[grundtal]] 10: For hvert trin på skalaen bliver den målte ''[[amplitude]]'' af rystelserne 10 gange større. Dette svarer (for moderate rystelser) til at den samlede ''[[energi]]'' frigjort i skælvet bliver 31.6 (= 10<sup>3/2</sup>) gange større. I moderne seismologi benyttes dog primært den energi-baserede definition, fordi den for skælv over styrke ca. 7 giver et bedre billede af skælvets sande omfang end den amplitude-baserede. Skalaen kaldes sommetider for ''den&nbsp;åbne&nbsp;richterskala'' fordi der ikke er noget fast minimum og maksimum.
 Skalaen  måler [[vibration]]ernes styrke for at bestemme hvor kraftigt jordskælvet er. Vibrationerne er forskellige; der er [[p-bølger]], [[s-bølger]] og [[l-bølger]]. <br />