Buffet froid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side: Buffet Froid (1979) er en absurd sort komedie film der revser og udstiller det funktionalistiske samfunds fremmedgørelse ved at bryde med thriller/krimi genrens almindelige konventioner. F...
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Buffet Froid (1979) er en absurd sort komedie film der revser og udstiller det funktionalistiske samfunds fremmedgørelse ved at bryde med thriller/krimi genrens almindelige konventioner. Filmen er sat i La Defence (Paris ”nye” prestige bydel) og starter med et tilfældigt møde på en metrostation mellem Alphonse Tram (Gérard Depardieu) og tilfældig mand (Michel Serrault) der ende op død med Alphonse spring kniv i maven – uden at Alphonse kan forklare hvorledes dette gik til. Ved sin hjemkomst til sin lejlighed forsøger Alphonse at rapportere dette til sin overbo – en kriminalkommisær (Bernard Blier), afviser denne at lytte til Alphonses historie med en bemærkning om at han ikke er på arbejde. Senere samme aften bliver Alphonses kone myrdet af en massemorder (Jean Carmet) der grædende tilstår mordet over for Alphonse. Men hverken Alphonse eller kriminalkommissæren der endnu engang er blevet forstyrret i sin aftensmad finder dette oprørende eller chokerende. Sammen drager dette trekløver ud på et absurd eventyr i det moderne Paris evige nat. Filmen enden der hvor en lykkelig slutning kan skimtes - hvor Alphonse næsten er blevet menneskelig igen - men inden da bliver Alphonse offer, ikke for fremmedgørelsen, men den ekstreme menneskelighed. Hvor senen er sat midt på en flod med Alphonse prisgivet naturens og drifternes vilde kræfter.
Buffet Froid (1979) er en absurd sort komedie film der revser og udstiller det funktionalistiske samfunds fremmedgørelse ved at bryde med thriller/krimi genrens almindelige konventioner. Filmen er sat i La Defence (Paris ”nye” prestige bydel) og starter med et tilfældigt møde på en metrostation mellem Alphonse Tram ([[Gérard Depardieu]]) og tilfældig mand ([[Michel Serrault]]) der ende op død med Alphonse springkniv i maven – uden at Alphonse kan forklare hvorledes dette gik til. Da Alphonse ved hjemkomsten til sin lejlighed forsøger at rapportere dette til sin overbo – en kriminalkommisær ([[Bernard Blier]]), afviser denne at lytte til Alphonses historie med en bemærkning om at han ikke er på arbejde. Senere samme aften bliver Alphonses kone myrdet af en massemorder ([[Jean Carmet]]) der grædende tilstår. Men hverken Alphonse eller kriminalkommissæren, der endnu engang er blevet forstyrret i sin aftensmad, finder dette videre chokerende. Sammen drager dette fremmedgjordte trekløver ud på et absurd eventyr i det moderne Paris nat. Filmen enden der hvor en lykkelig slutning kan skimtes - hvor Alphonse næsten er blevet menneskelig igen - men inden da bliver Alphonse selv offer, ikke for fremmedgørelsen, men for den ekstreme menneskelighed. Hvilket understreges af senen der er sat midt på en flod med Alphonse prisgivet naturens og drifternes vilde kræfter.


Filmen er langt mindre surrealistisk end så mange andre af samtidens franske film og deraf meget lettere tilgængelige uden det store reference lexicon i skødet. Filmen skal dog primært ses for det fede skuespil mellem kapaciteterne Depardieu, Blier (instruktørens fader) og Carmet.
Filmen er langt mindre surrealistisk end så mange andre af samtidens franske film og deraf meget lettere tilgængelige uden det store reference lexicon i skødet. Filmen skal dog primært ses for det fede skuespil mellem kapaciteterne Depardieu, Blier (instruktøren [[Bertrand Blier]]s fader) og Carmet.

Versionen fra 8. jan. 2009, 15:22

Buffet Froid (1979) er en absurd sort komedie film der revser og udstiller det funktionalistiske samfunds fremmedgørelse ved at bryde med thriller/krimi genrens almindelige konventioner. Filmen er sat i La Defence (Paris ”nye” prestige bydel) og starter med et tilfældigt møde på en metrostation mellem Alphonse Tram (Gérard Depardieu) og tilfældig mand (Michel Serrault) der ende op død med Alphonse springkniv i maven – uden at Alphonse kan forklare hvorledes dette gik til. Da Alphonse ved hjemkomsten til sin lejlighed forsøger at rapportere dette til sin overbo – en kriminalkommisær (Bernard Blier), afviser denne at lytte til Alphonses historie med en bemærkning om at han ikke er på arbejde. Senere samme aften bliver Alphonses kone myrdet af en massemorder (Jean Carmet) der grædende tilstår. Men hverken Alphonse eller kriminalkommissæren, der endnu engang er blevet forstyrret i sin aftensmad, finder dette videre chokerende. Sammen drager dette fremmedgjordte trekløver ud på et absurd eventyr i det moderne Paris nat. Filmen enden der hvor en lykkelig slutning kan skimtes - hvor Alphonse næsten er blevet menneskelig igen - men inden da bliver Alphonse selv offer, ikke for fremmedgørelsen, men for den ekstreme menneskelighed. Hvilket understreges af senen der er sat midt på en flod med Alphonse prisgivet naturens og drifternes vilde kræfter.

Filmen er langt mindre surrealistisk end så mange andre af samtidens franske film og deraf meget lettere tilgængelige uden det store reference lexicon i skødet. Filmen skal dog primært ses for det fede skuespil mellem kapaciteterne Depardieu, Blier (instruktøren Bertrand Bliers fader) og Carmet.