Folketingsvalget 1988: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m Fjerner htmlkode
Linje 65: Linje 65:
| 4,7
| 4,7
| 9
| 9
| –
|
|-
|-
| [[Kristeligt Folkeparti]] (Q)
| [[Kristeligt Folkeparti]] (Q)
Linje 72: Linje 72:
| 2,0
| 2,0
| 4
| 4
| –
|
|-
|-
| [[Fælles Kurs]] (P)
| [[Fælles Kurs]] (P)
Linje 86: Linje 86:
| 1,4
| 1,4
| 0
| 0
| –
|
|-
|-
| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (K)
| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (K)
Linje 93: Linje 93:
| 0,8
| 0,8
| 0
| 0
| –
|
|-
|-
| [[Venstresocialisterne]] (Y)
| [[Venstresocialisterne]] (Y)
Linje 100: Linje 100:
| 0,6
| 0,6
| 0
| 0
| –
|
|-
|-
| colspan="2" | Valgdeltagelse
| colspan="2" | Valgdeltagelse
Linje 109: Linje 109:
|}
|}


(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
(+/-) Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.


{{Sekvens|
{{Sekvens|

Versionen fra 8. jan. 2009, 17:32

Folketingsvalg den 10. maj 1988 blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik - især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget".

Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter - bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen - droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.

Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Socialdemokratiet (A) Svend Auken 992.682 29,8 55 +1
Det Konservative Folkeparti (C) Poul Schlüter 642.048 19,3 35 -3
Socialistisk Folkeparti (F) Gert Petersen 433.261 13,0 24 -3
Venstre (V) Uffe Ellemann-Jensen 394.190 11,8 22 +3
Fremskridtspartiet (Z) Pia Kjærsgaard 298.132 9,0 16 +7
Det Radikale Venstre (B) Niels Helveg Petersen 185.707 5,6 10 -1
Centrum-Demokraterne (D) Erhard Jakobsen 155.464 4,7 9
Kristeligt Folkeparti (Q) Flemming Kofod-Svendsen 68.047 2,0 4
Fælles Kurs (P) Preben Møller Hansen 62.263 1,9 0 -4
De Grønne (G) 44.960 1,4 0
Danmarks Kommunistiske Parti (K) Ole Sohn 27.439 0,8 0
Venstresocialisterne (Y) 20.303 0,6 0
Valgdeltagelse 85,7%
Kilde Folketinget.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.


Forrige:
Folketingsvalg 1987
Folketingsvalg Følgende:
Folketingsvalg 1990

Se også