Forskel mellem versioner af "Døbefont"

Spring til navigation Spring til søgning
Ingen ændring i størrelsen ,  for 12 år siden
m
Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
m (Gendannelse til seneste version ved VolkovBot, fjerner ændringer fra Majken Høgh (bidrag))
m (Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer)
[[ImageBillede:Døbefont Stilling Kirke.jpg|thumb|250px|Granitdøbefont i [[Stilling Kirke]] ved [[Skanderborg]]]]
[[Billede:Gotland-Hamra kyrka 07.jpg|thumb|250px|Døbefonten i [[Hamra kyrka]] på [[Gotland]]. Den er anbragt på et podium og bemalet, som det formodentlig også oprindelig har været tilfældet i flertallet af danske kirker.]]
En '''døbefont''' (latin ''fons'', kilde) er en kumme til brug ved [[barnedåb]] i kirken.
[[Dåb]]en skulle oprindelig foregå som en fuldstændig neddypning, og derfor var de ældste døbebrønde
(''piscinæ'') indhegnede vandbassiner, der som regel fandtes i særlige ''baptisterier''. Kun [[biskop]]perne kunne døbe, og derfor fandtes disse bassiner hovedsageligt ved [[domkirke]]rne;
de findes nu kun enkelte steder i [[Sydeuropa]]. Allerede i den tidlige [[middelalder]] fik enhver, der var [[Ordination|præsteviet]], ret til at døbe, og fra nu af var der i alle [[kirke (bygning)|kirker]] (sognekirker, ikke i klosterkirker!) en døbefont (''fons baptismalis'').
 
== Placering i kirkerummet ==
Som regel stod døbefonten sandsynligvis oprindelig på kirkens længdeakse mellem mands- og kvindedøren, således at det understregedes, at dåben er ''indgangen'' til kristenlivet. I middelalderens sidste århundreder blev fonten ofte flyttet yderligere mod vest til tårnrummet, der dermed kom til at fungere som en slags dåbskapel. Først efter [[reformationen]] blev døbefontene flyttet til deres nuværende placering nær eller i koret i kirkens østende.
 
Døbefonte anbragt på podier er bevaret i flere kirker på [[Gotland]].
 
== Udformning ==
Materialet var som regel [[sten]] ( tysk: ''Taufstein''), der blev tilhugget i trommeform eller af form som en [[kalk (bæger)|kalk]], og ofte blev fonten udsmykket med [[ornament]]er og figurer. De har nok også som hovedregel været bemalede, men i Danmark blev det ved flere lejligheder i [[1800-tallet]] ([[1861]], [[1862]] og [[1889]]) påbudt, at al bemaling af stenskulpturer i kirkerne skulle fjernes. Nærmere studier af de danske døbefonte har dog afsløret rester af bemaling på over 200 fonte. Kummen blev lavet så stor, at et spædbarn kunne dyppes helt ned i den. På grund af det holdbare materiale hører døbefonte til det ældste bevarede [[kirkeinventar]] og er ofte lige så gamle som de første stenkirker. Af disse gamle døbefonte i [[romansk stil]] er der mange lokalt begrænsede typer.
 
I Danmark, hvor næsten alle landsbykirker har en døbefont fra [[Valdemarerne|Valdemarstiden]], og hvor den som regel er af [[granit]], er de forskellige fra landsdel til landsdel. [[Mouritz Mackeprang]] behandling af de danske døbefonte fra [[1941]] er stadig standardværket om emnet, og her opregnes 1494 middelalderlige fonte, hvilket svarer til 86% af døbefontene i de danske landsbykirker. Mackeprangs opdelte dem i følgende typer:
I [[barok]]tiden fik døbefontene nogle gange form som en svævende figur, der bar fadet. [[Bertel Thorvaldsen]] har formet døbefonten i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i [[København]] som en muslingeskal, båret af en værdigt knælende engel.
 
== Litteratur ==
*Ulla Kjær og Hans Krongaard Kristensen: "Fromhedslivet" i [[Else Roesdahl]] (red.): ''Dagligliv i Danmarks middelalder – en arkæologisk kulturhistorie'', Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5, s. 288-323
*Mouritz Mackeprang: ''Danmarks middelalderlige døbefonte'', København 1941 (2. udgave, Forlaget Hikuin:Højbjerg 2003 ISBN 87-90814-23-1)
*[[Olaf Olsen]]: "Rumindretningen i romanske landsbykirker" i ''[[Kirkehistoriske Samlinger]]'' 1967, s. 235-257
{{Commons2|Baptismal fonts}}
 
 
[[Kategori:Kirkeligt interiør]]
60.454

redigeringer

Navigationsmenu