Wikipedia:Konsensus

Denne side i en nøddeskal Konsensus er Wikipedias grundlæggende model for redigering og beslutningstagning.

Vejen til konsensus

Wikipedia fungerer ved at brugerne finder frem til konsensus. Dette gøres gennem høflig diskussion og forhandling, hvor målet er at komme frem til enighed – konsensus – om hvordan vi skal tolke retningslinjer og principper som for eksempel neutralitet. Når det ikke er muligt at nå konsensus direkte, kan man foretage uformelle spørgerunder eller bede flere om at deltage i diskussionen.

Konsensusbygning

Konsensusprincippet kan kun fungere blandt bidragydere som gør deres bedste for at samarbejde for at beskrive de forskellige syn på et emne så nøjagtigt og passende som muligt. At indsætte en triviel oplysning i en artikel når flere andre har modsat sig dette, er et eksempel på brud på konsensus.

Det er vanskeligt at definere hvad der er en rimelig eller rationel indstilling. Næsten alle bidragydere mener at deres syn er rimeligt; gode bidragydere er villige til at indrømme at også de som har det modsatte standpunkt kan have en rimelig indstilling til emnet. Wikipedias konsensusprincip betyder at man ikke kan insistere på sine excentriske synspunkter, men tage andres bidrag i den bedste mening. Det hjælper ikke at man insisterer på at man følger objektivitetskravet i sine bidrag, hvis man samtidig driver partisk redigering og ikke vil kommunikere med andre.

Konsensus vs. andre mekanismer

Det antages at bidragydere som arbejder for at opnå konsensus, gør det med Wikipedias grundretningslinjer som basis, specielt neutralitet. Til tider kan en gruppe bidragydere gennem stædighed, antal og organisering være i stand til at "trumfe" andre bidragydere, og opbygge bred støtte for en subjektiv, unøjagtig eller krænkende version af en artikel. Dette er ikke konsensus.

Den foretrukne måde at håndtere dette på er at inddrage flere i diskussionen ved at tage sagen op i et større forum – for eksempel ved Landsbybrønden – eller ved at kontakte brugere som man ved kan være interesseret i at hjælpe til med at løse en konflikt. Når flere bliver involveret, er det vanskeligere for en gruppe at "køre andre over". Samtidig er der grund til at minde om at hvis man står mod en gruppe bidragydere, kan det godt tænkes at man faktisk tager fejl og at det er de andre som har ret.

En speciel problemstilling på Wikipedia er nye brugere som ser ud til at have oprettet en brugerkonto alene for at arbejde på ét tema.

Konsensus vs. overvældende flertal

Det vigtigste princip for konsensusbygning er at nå en fælles konklusion, hvor også de som i udgangspunktet er uenige accepterer konklusionen som rigtig for Wikipediasamfundet. Dette er ikke altid så let, specielt ikke når der er mange synspunkter som kommer frem i løbet af diskussionen. Man bruger derfor ofte flertalsprincippet for at afgøre hvad der skal gøres. I forhold til konsensusprincippet er det da et overvældende flertal som er det bedste, for eksempel 2/3, 3/4 eller mere. Hvis man ikke når et sådant flertal regnes sagen for uløst, hvilket alt afhængig af problemstillingen enten betyder at man beholder status quo eller at man begynder diskussionen forfra, måske efter en kort nedkølingspause.

Stemmetælling er ikke en ideel måde at tage afgørelser på, og afstemninger på Wikipedia må ofte tolkes ud fra andre faktorer end rene tal. Hvor stort flertal, der behøves for at have et afgørende flertal, varierer, og det er gerne sådan at jo vigtigere diskussionen er, jo større flertal skal der til.

Den forudgående diskussion er en særdeles vigtig del af processen, og også under afstemninger må det være muligt at begrunde sine stemmer. I nogle tilfælde er det absolut nødvendigt at begrunde det; når man stemmer om en artikel bør slettes fordi den ikke hører hjemme på Wikipedia giver det ikke mening bare at stemme for at beholde, man må også forklare hvorfor. Sådanne begrundelser kan være afgørende for diskussioner; selv om der er et klart flertal for en indstilling kan en enkelt kommentar belyse temaet på en ny måde som gør at man når en anden konklusion end det stemmetallene tilsiger.

Stem ikke om alt

Det ligger i en wikis natur at man ikke ved så meget om menneskene man samarbejder med. Der bliver hele tiden registreret nye brugere, og via et website eller e-mail kan man samle masser af mennesker til at stemme på et alternativ, selv om de ikke i øvrigt er interesseret i Wikipedia. Dette betyder at afstemninger ikke kan automatiseres; ethvert resultat må valideres mod standarder fastlagt før afstemningen.

I nogle tilfælde er der kun visse brugere som kan implementere afgørelsen. For eksempel skal man være administrator for at kunne slette en side, og bureaukrat for at give en person administrator- eller bureaukratrettigheder. Dette betyder at administratorer og bureaukrater får et specielt ansvar for at tolke afgørelser. Men deres primære rolle er at tjekke om proceduren er overholdt i forbindelse med afgørelsen, for eksempel ved at tjekke at der ikke er brugt sockpuppets og at det kun er brugere, der var registreret før afstemningens begyndelse, der stemmer. Alle kan deltage i denne proces, men i praksis bliver det ofte administratorerne som sidder med overblikket som er nødvendigt for at kunne validere afstemningen. De kan således nemt få en særlig, men egentlig uønsket rolle.

Afstemninger betyder også at den ene part vinder over den anden. Dette stemmer dårligt overens med konsensusprincippet, hvor målet er at alle bliver enige; i det mindste enige i at den ene eller anden afgørelse er et udtryk for det som er bedst for Wikipedia. Ved at starte en afstemning før det er absolut sidste udvej betyder at man fjerner muligheden for kompromisser, og skaber en minoritet som er misfornøjet med afgørelsen.

Det ligger også i en wikis natur at den hele tiden ændres. Nye brugere og ny information kommer til, og det er derfor vigtigt at en tidligere afgørelse kan tages op til debat. Afstemninger opfattes let som bindende, men det må være muligt at tage dem op på ny under nye omstændigheder. Desuden vil en afgørelse som er nået gennem konsensus ofte stå stærkere, således at man slipper for at genoptage samme diskussion i tide og utide; selv om man må være åben for at diskutere på ny, er der også brug for stabilitet og forudsigelighed. Det er også lettere at få nye brugere til at forstå tidligere afgørelser, hvis man kan vise til en grundig diskussion som ender i konsensus end hvis der blot er to-tre personer som udveksler meninger fulgt af en afstemning.

Ved at tage afgørelser gennem diskussioner minimerer eller fjerner man en del af de problemer som findes i forbindelse med afstemninger:

• Man får luftet flere synspunkter
• Afgørelsen har en begrundelse som er forståelig, ikke bare to tal som står overfor hinanden
• Alle brugere er ligeværdige i at nå konsensus
• Konsensus betyder at få eller ingen sidder tilbage og føler sig tromlet

Afstemninger om artikler og retningslinjer

Det er bred konsensus på Wikipedia om at man ikke kan stemme om hvorvidt en artikel er nøjagtig eller objektiv. Dette er ikke spørgsmål som kan afgøres gennem majoritetsafgørelser; der må meningsudveksling og dokumentation til. Det samme gælder de fleste retningslinjer; man må vide hvorfor det ene er bedre end det andet, og ikke bare hvor mange, der støtter det ene eller andet alternativ.

I nogle tilfælde er afstemninger den eneste måde at løse en uenighed. Dette bør helst forbeholdes mindre afgørelser, og gøres som en sidste udvej efter at diskussionen er gået i stå. Et alternativ til en afstemning er en formel spørgerunde, hvor man finder ud af hvor brugerne står i et spørgsmål, men uden at dette er bindende.

For at en afstemning skal kunne siges at være forankret i konsensusprincippet bør man efterstræbe et solid flertal for det ene eller det andet alternativ. Hvor stor flertal, der skal til, bør defineres på forhånd.