Forskel mellem versioner af "Sociobiologi"

Spring til navigation Spring til søgning
2.510 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
Fjerner hærværk
m (Fjerner hærværk)
'''Sociobiologi''' er en del af [[biologi]]en, der søger at forklare dyrs [[adfærd]] og sociale strukturer ved at henvise til evolutionær fordel eller strategi. Den bruger teknikker fra [[etologi]], [[evolutionsteori]] og [[populationsgenetik]].
Darwinisme er en videnskabelig og filosofisk strømning baseret på Charles Darwins idéer om evolution og naturlig selektion. Diskussionen om Darwinisme handler som regel om evolution ved naturlig selektion, men ofte opfattes Darwinisme som et mere generelt udtryk for evolutionsteori eller andre teorier og idéer ikke direkte forbundet med Darwins tanker, for eksempel inden for sociologi og kosmologi. I 1800-tallet, da Darwins værk Arternes Oprindelse blev modtaget, blev darwinisme hurtigt synonymt med en lang række filosofiske og politiske ideer om biologi og samfund. En af de mere fremherskende tilgange til Darwins teori blev skrevet af Herbert Spencer med den kendte sætning "Survival of the fittest". Det, vi i dag kalder for socialdarwinisme, var på den tid ligestillet med "darwinisme", som stod for anvendelsen af darwinistiske principper, der gav sine bud på, hvordan samfundet skulle være indrettet. Eftersom samfundets funktion indebærer en beskyttelse af svage individer, så overlever de "svage gener" også den naturlige udvælgelse og medfører ifølge socialdarwinismen en degenerering af den menneskelige race. Ud fra dette synspunkt opstår begreber som racehygiejne og eugenik som blandt andre nazisterne troede på.
 
SociobiologiOrdet er'sociobiologi' enblev grenbrugt under neo-darwinismen, der søger at forklare dyrs adfærd og sociale strukturer ved at henvise til evolutionær fordel eller strategi. Den bruger teknikker fra etologi, evolutionsteori og populationsgenetik. Førsteførste gang ordetaf sociologi[[Edward blev anvendt, var det forfatterenOsborne Wilson|E. O. Wilson,]] deri brugte det[[1975]] i sinhans berømte bog, ”Sociobiology''Sociobiology: The New Synthesis'' fra(ISBN 19750-674-00089-7). Sociobiologi søger at forklare de evolutionære mekanismer bag social adfærd, såsom [[altruisme]], [[aggression]] og [[opdragelse]]. Wilsons bog gav startskuddet til en af de største videnskabelige[[videnskab]]elige kontroverser i det 20ende århundrede.
 
{{-}}
Sociobiologien undersøgte sociale adfærdsmønstre i samfundet både for dyr og mennesker. Det omhandlede mønstre som parring, territoriale kampe, flokjagt og indgående undersøgelse af samboende insekter, såsom myrer og bier. For at tilpasse sig deres omgivelser blev dyrene og insekterne så at sige ”social intelligente” gennem genetisk evolution. Dette er for mange helt logisk og acceptabel viden, men overført på mennesket bliver sagen pludselig belyst på en anden måde der straks blev kritiseret. Kritikken var baseret på, at sociobiologien sagde, at generne spiller en afgørende rolle for menneskelig opførsel. Uddybende forklares det, at for eksempel aggressivitet er bestemt ud fra generne og ikke nødvendigvis det sociale miljø, så hvis man har haft en sur oldefar, vil man kunne se et mønster, idet ens bedstefar og far dermed også har haft dette aggressive gen.
{{stub}}
 
[[Kategori:Videregående uddannelser i Danmark]]
Et eksempel på dette kan findes i naturen. Når en hanløve har vundet dominans i en flok, vil den typisk dræbe alle nyfødte unger, der ikke er avlet af den selv. Dette gør den af den grund, at det giver dens egne unger en større mulighed for overlevelse og dermed garanter videreførelsen af dens gener. Rent evolutionsmæssigt ses det, at de løver, der har det gen, der gør, at de dræber andre hanløvers unger, har fået netop dette gen viderebragt fra forrige generation og kommer også selv til at videregive det til næste generation, mens en løve uden dette gen dør ud, da den er dårligere til at reproducerer sig.
[[Kategori:Biologi]]
[[Kategori:Evolutionsteori]]
[[Kategori:Samfundsvidenskab]]
 
[[de:Soziobiologie]]
Der er flere eksempler på overstående inden for dyreverdenen, og det er en accepteret viden for mange biologer. Dog skal det siges, at overført på mennesket bliver teorien og holdningen til denne en hel anden. Det ekstremt kontroversielle i at sætte menneskets adfærdsmønstre i forbindelse med dyrets skaber megen diskussion.
[[en:Sociobiology]]
[[es:Sociobiología]]
[[et:Sotsiobioloogia]]
[[fi:Sosiobiologia]]
[[fr:Sociobiologie]]
[[hu:Szociobiológia]]
[[it:Sociobiologia]]
[[ja:社会生物学]]
[[lt:Sociobiologija]]
[[nl:Sociobiologie]]
[[no:Sosiobiologi]]
[[pl:Socjobiologia]]
[[pt:Sociobiologia]]
[[ru:Социобиология]]
[[sv:Sociobiologi]]
[[ur:معاشری حیاتیات]]
[[zh:社會生物學]]

Navigationsmenu