Ivar Knudsen

Ivar Knudsen (1. april 1861 i Følle ved Kalø - 23. marts 1920 i Bombay, Indien) var en dansk maskiningeniør og direktør for Burmeister & Wains skibsværft.

Han var i Maskinlære i Aarhus, blev Svend og arbejdede en kort Tid som Maskinarbejder. 1882 tog han Adgangseksamen ved den Polytekniske Læreanstalt og blev i 1887 cand.polyt. Derefter var Knudsen ingeniør ved Kjøbenhavns Fæstningsanlæg, og 1888—91 Ingeniørassistent hos Stadsingeniøren, 1891—95 arbejdede han som Maskiningeniør ved Kjøbenhavns elektriske Station og fik her Lejlighed til at udvikle sine store teoretiske og praktiske Evner i Samarbejde med Mænd som daværende Stadsingeniør Ambt og Belysningsdirektør Windfeld Hansen. 1895 overtog han Stillingen som ledende Maskiningeniør ved A/S Burmeister & Wain, blev 1897 Maskindirektør og 1908 Leder af saavel Maskinfabrikken paa Christianshavn som af Skibsværftet paa Refshaleøen.

K. begyndte kort efter sin Ansættelse i Firmaet en omfattende Modernisering af Maskinfabrikken og opførte et Stor-Smederi i Forbindelse med et Staalstøberi, saaledes at man blev i Stand til at udnytte det Staalaffald, som blev tilovers her i Landet, en Gren af Virksomheden, som særlig under Verdenskrigen fik meget stor Bet. dels for Firmaet selv og dels. for den danske Maskinindustri, som derigennem var mere uafhængig af Tilførsler fra Udlandet. Centrifugefabrikationen, som tidligere-havde haft stor Bet. for Firmaet, var, da K. tiltraadte, gaaet meget tilbage, men det lykkedes K. ved forbedrede Konstruktioner og en betydningsfuld Opfindelse at udvikle Fabrikationen saaledes, at Firmaet senere paa fordelagtig Maade kunde overdrage denne til et Specialfirma og bedre blive i Stand til at optage andre nye Fabrikationsgrene. Gennem K.'s. store Interesse for alle nye Opfindelser og Fremskridt paa Maskinindustriens Omraade var Firmaet stadig i første Rk. ved Optagelsen af Fabrikationen af nye Maskintyper som Dampturbiner, Jævnstrømsmaskiner og først og fremmest Dieselmotoren. Det skyldtes K.'s Initiativ, at Firmaet allerede 1897 overtog Diesel's Patenter for Danmark, inden Dieselmotoren endnu var fuldt udviklet, og først 1903 lykkedes det Firmaet dels ved egne Konstruktioner og dels ved Konstruktioner fra Diesel's Licenshavere i Udlandet, at gøre Motoren praktisk brugbar. Fabrikationen af denne Maskine krævede den største Nøjagtighed og viste, i hvor fuldkommen en Grad det var lykkedes at modernisere Selskabets Værksteder 1895—1903.

1911 blev det første store Dieselskib paa Foranledning af det østasiatiske Kompagni sat i Bygning, og 1912 gennemførtes denne store Opgave under K.'s Ledelse, og Grundlaget var derved lagt for en dansk Skibsmotorindustri, som gjorde K. og det Selskab, han ledede, kendt over hele Verden. Naar det var lykkedes Burmeister & Wain under K.'s Ledelse saa heldigt at gennemføre den vanskelige Opgave, som Bygningen af et stort søgaaende Dieselmotorskib var, saa tilkommer der K. den fulde Ære herfor. Han havde som ledende Direktør for Selskabet taget Ansvaret for Skibets Bygning og gennem sit mangeaarige Arbejde i Selskabet skabt de Værksteder og samlet og udviklet den Stab af dygtige Mænd, som muliggjorde Opgavens heldige Løsning, der var betinget ikke saa meget af de enkelte Opfindelser ved Detaillerne som ved hele den konstruktive og praktiske Udførelse af Anlægget. 1. Apr. 1919 fratraadte K. Værftets daglige Ledelse og traadte ind i Selskabets Bestyrelse som Kommitteret. Men gennem sit Arbejde med Dieselmotorskibene var K. kommet i Forbindelse med flere af Englands ledende Finansmænd, og han fik af disse Opfordring til at bistaa ved Starten af store industrielle Foretagender, en Opgave, som viste, i hvor høj Grad K. havde vundet Anseelse i Udlandet, og hvilken Ære han havde gjort sit Land og den danske Ingeniørstand ude i den store Verden. Denne Opgave medførte forsk. Rejser og tilsidst en Rejse til Indien, hvorunder han paadrog sig en Ptomain-Forgiftning, som pludselig midt i hans betydningsfulde Virksomhed medførte Døden.

Knudsen boede på Svanemøllevej 56 i Ryvangskvarteret i en berømt villa fra 1904 tegnet af Carl Brummer. Villaen er i dag buddhistisk center.

Kilder

• Salmonsens Konversationsleksikon

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.