Charlotte Schimmelmann: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
udvidet DBL-skabelon og skabelon Den danske Guldalder
m Bot: Adding {{Ukategoriseret}}Kategori:Ukategoriserede personartikler; kosmetiske ændringer
Linje 13: Linje 13:


{{DEFAULTSORT:Schimmelmann, Charlotte}}
{{DEFAULTSORT:Schimmelmann, Charlotte}}
{{Ukategoriseret}}

[[Kategori:Ukategoriserede personartikler]]
[[Kategori:Født i 1757]]
[[Kategori:Født i 1757]]
[[Kategori:Død i 1816]]
[[Kategori:Død i 1816]]

Versionen fra 22. jan. 2009, 10:24

Magdalene Charlotte Hedevig Schimmelmann (10. august 1757Fossum eller Borrestad i Norge - 2. december 1816) var grevinde. Charlotte Schubart var datter af oberstlieutenant Carl Rudolf Schubart og Inger født Løvenskiold.

Kun 2 år gammel mistede Charlotte faren, men fik trods morens små kår en fortræffelig opdragelse, især under tilsyn af sin gudmoder, den udmærkede gehejmerådinde M.C.H. Løvenskiold, født Numsen, på Løvenborg. Hun ægtede 25. maj 1782 minister Heinrich Ernst Schimmelmann. Opfyldt af en ualmindelig kundskabstrang, udrustet af naturen med fremragende evner og udprægede interesser i æstetisk, filosofisk og politisk retning udfyldte hun på en glimrende måde sin plads ved Ernst Schimmelmanns side, med hvem hun kappedes om at hjælpe og støtte lovende begavelser. Med sin "Trang til at protegere" havde hun altid tanken henvendt på at "gjøre Erobringer for sit Fædreland i Aandens Verden". Hun var i høj grad følsom og modtagelig, men, som Schiller har sagt om hende, liberal i sin sentimentalitet, fordomsfri og vidtskuende i religiøs og politisk henseende, utrættelig i sin higen efter det gode og nyttige. Hendes navn er knyttet til Jens Baggesens, Adam Oehlenschlägers, Schillers og Niebuhrs livshistorie, og hun underholdte dem gennem en mangeårig brevveksling, der vidner om hendes rige, varme hjerte og den forbavsende mangfoldighed af interesser, der beskæftigede hendes tanker. I besiddelse af sin ægtefælles fuldkomne fortrolighed og af ham indviet i statssager udøvede hun til tider utvivlsomt en ikke ringe indflydelse i regeringsanliggender. Hun forstod at vinde de fremmede gesandters tillid og at aflokke dem mange hemmeligheder, og det ses af deres indberetninger, at man regnede med hende. Hertug Frederik Christian af Augustenborg var hendes fortrolige, og under den. Splittelse, der herskede i Statsrådet i de skæbnesvangre dage før og efter Slaget på Reden, hidførte hun en forsoning mellem E. Schimmelmann og Christian Bernstorff, "saa at Fornuftens Stemme atter kunde gøre sig gjældende, inden det var for sent". Ihærdig, men forgæves arbejdede hun med sit glødende had til Napoleon og Frankrig på en udsoning med England efter 1807 og en tilslutning til Preussen, men hun opnåede des værre kun at fjerne sin ægtefælle mere og mere fra Frederik 6.. I hendes senere leveår, da hun hjemsøgtes af svagelighed, trådte de mindre behagelige sider af hendes karakter, som Jacob Peter Mynster og Heinrich Steffens omtale, påståelighed, pirrelighed og omskiftelighed, stærkere frem. Hun døde 2. december 1816. Schack von Staffeldt skrev et ægtefølt digt i klassisk form til minde om "de danske Skjaldes Moder".


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Louis Bobé i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 15. bind, side 139, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Kategori mangler
Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige.