Christoffer Gabel: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 24. jan. 2009, 21:01

Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt - 13. oktober 1673). Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældre omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I 1643 blev Christoffer gift med komtesse Anna Cathrine af Slesvig og sammen fik de arvingen Frederik Gabel i 1645. I starten af 1650'erne drog han til Danmark for at søge en bedre lykke og kom hurtigt i Kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra 1655 forpagtede han de visse og uvisse indtægter af Færøerne mod at svare en årlig afgift på 1000 rigsdaler til kongen. 19. januar 1661 fik han af kongen tilstået Færøerne som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i 1662 hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom Frederik 3. havde afskaffet lenssystemet i 1661.

Gabel blev kort før Karl Gustav-krigen (1657-1660), udnævnt til Kgl. rådgiver og under krigen var han med som forhandler på danskernes vegne under Freden i Roskilde. Da enevælden trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til gehejmeskriver, stats- og kammerherre i den danske adel samt statholder i København. Christoffers karriere blev ved med at stige, indtil 1667 hvor hans kone Anna døde under en jagt nær Rekinde. Men det skulle ikke helt standse Gabels fremgang og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd Hans Schack, Greve af Schackenborg og Johan Christoffer Kørbitz, amtmand i Roskilde blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han blev elsker med borgmesterdatteren Christina von Büchloew i 1669 og med hende fik han to uægte børn.

Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes lensmand. Gabel døde i 1673 blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabelfamiliens position i dansk politik.

Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Dette kommer særlig til udtryk i William Heinesens historiske brevroman "Det Gode Håb", udg. 1964. En mere nøgtern tilgang til kildematerialet giver et mere nuanceret billede, hvor Gablerne fremstår knap så skurkagtige.

Gabels børn med Anna Cathrine:

Frederik Gabel (1645-1708).
Anna-Louise Gabel (1647-1659).
Johan Pieter Gabel (1649-1687).
Valdemar Christoffer Gabel (1650-1725).

Gabels børn med Christina von Büchloew:

Hans Ditlev von Gabel-Büchloew (1671-1734).
Christian von Büchloew (1673-1721).

Christoffer Gabels centrale rolle i de turbulente år i sidste halvdel af 1600-tallet har bevirket, at han også kommet med i film der omhandler Danmark i denne periode. I filmen Gøngehøvdingen (1961) spilles Christoffer Gabel af Freddy Koch, og i Tv-serien Gøngehøvdingen (1992) spilles han af Søren Rode.

Kilder:

N. Andersen, Færøerne 1600-1709, Kbh. 1895
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Kbh. 1980

http://runeberg.org/dbl/5/0514.html
http://www.danskefilm.dk/ (søg derefter på Gøngehøvdingen (1961).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[image:Christoffer Gabel.jpg|thumb|250px|Christoffer Gabel]]
-'''Christoffer Gabel''' ([[6. august]] [[1617]] i [[Glückstadt]] - [[13. oktober]] [[1673]]. Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældre omkom i [[1641]]. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I [[1643]] blev Christoffer gift med komtesse [[Anna Cathrine]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og sammen fik de arvingen [[Frederik Gabel]] i [[1645]].
+'''Christoffer Gabel''' ([[6. august]] [[1617]] i [[Glückstadt]] - [[13. oktober]] [[1673]]). Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældre omkom i [[1641]]. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I [[1643]] blev Christoffer gift med komtesse [[Anna Cathrine]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og sammen fik de arvingen [[Frederik Gabel]] i [[1645]].
 I starten af [[1650'erne]] drog han til [[Danmark]] for at søge en bedre lykke og kom hurtigt i Kong [[Frederik 3]].s gunst. Gabel blev adlet og fra [[1655]] forpagtede han de visse og uvisse indtægter af [[Færøerne]] mod at svare en årlig afgift på 1000 [[rigsdaler]] til kongen. [[19. januar]] [[1661]] fik han af kongen tilstået [[Færøerne]] som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i [[1662]] hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom [[Frederik 3]]. havde afskaffet lenssystemet i [[1661]].