Studenterforeningen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
arbejder med teksten fra Salmonsens
teksten er fra Salmonsens og derfor ikke opdateret
Linje 1: Linje 1:
{{ibrug}}
'''Studenterforeningen''' blev stiftet i [[1820]], bl.a. på foranledning af [[Christian Winther]].
'''Studenterforeningen''' blev stiftet i [[1820]], bl.a. på foranledning af [[Christian Winther]].


Tanken om en sammenslutning af danske studenter opstod hos en del af [[Regensen]]s [[alumne]]r, der sammen med nogle kammerater omkring 1820 havde forenet sig om beskedne symposier under Regenslinden. Her sang man [[5. juni]] [[1820]] for første gang Christian Winthers ''Her under Nathimlens rolige Skygge'' med omkvædet "Herrer vi ere i Aandernes Rige", og under gildet gik en liste undertegnet af syv af de faste deltagere, hvoriblandt Chr. Winther, Christen Thaarup, [[Christian Wilster]] rundt blandt gæsterne med opfordring til at tegne sig som medlemmer af en vordende Studenterforeningen. Denne blev stiftet [[16. juli]] samme år. "til Videnskabeligheds og Brodersinds Fremme", og trods adskillige i vanskeligheder lykkedes det omsider at få både politidirektørens og konsistoriums godkendelse. I november åbnedes de lejede værelser i på Store Købmagergade til daglig konversation og læsning, og kort efter begyndte de aftenlige sammenkomster, hvor mere litterært og videnskabeligt anlagte medlemmer forelæste en afhandling eller et poetisk bidrag; undertiden afholdtes latinske [[Disputation|disputerøvelser]], til andre tider dyrkedes musikken, og nu og da endte aftenen med en "Compotation". Efter at Studenterforeningen 1824 var flyttet hen til det i Hostrups Ruskantate forevigede skumle stedhjørnet af Boldhus- og Admiralgade — hvor man med en afbrydelse 1835—44, da der lejedes lokale i Landsmandsbankens gård, holdt ud til 1863 —, blev livet foreløbig ved at bevæge sig i det her antydede spor, indtil de politiske bølger i 1830-erne også nåede studenterne. Et udslag af oppositionslyst og trang til selvstændigere optræden var den af [[Carl Ploug]], [[Jens Christian Hostrup]] med flere 1839 stiftede ''akademiske Læseforening'' (sædvanlig kaldet ''Academicum''), som til trods for sine beskedne virkemidler i nogle år med held konkurrerede med Studenterforeningen. Et forsøg af Krieger, Monrad og andre på at samle alle politisk interesserede akademikere 1840 i et "Studentersamfund" blev hindret af konsistorium. Med mænd som Lehmann, Monrad, Ploug, Hage som førere lykkedes det at samle størstedelen af studenterne — navnlig da ''Academicum'' og Studenterforeningen var sammensmeltede 1844 — omkring en skandinavisk og nationalliberal politik, og de havde stor lod og del i de ny tiders indgang 1848. Derfor blev sejren også studenternes, og følelsen heraf satte sit tydelige præg livet i Studenterforeningen i de følgende. 15 år, den egentlige nationalliberale periode. Studenterforeningen var et af intelligens- og embedspartiets kælebørn, og der skabtes herved et vist sikkert hovmod, som dog oftest skjultes bag ungdommeligt liv og elskværdighed, men som var til stede, og som senere tider måtte bøde for. Allerede var der i en årrække samlet penge ind til en ny og tidssvarende bygning. Under megen deltagelse fra hele det socialt betydende København skete indflytningen 17. april 1863 i det prægtige ny, af [[Johan Daniel Herholdt]] opførte og af [[Constantin Hansen]] udsmykkede hus ved [[Holmens Kanal]]. Da kulminerede Studenterforeningen fuldt i alvor hed det sig, da krigen stod for Ddøren, at regeringen ikke fattede en beslutning uden at regne med stemningen i Studenterforeningen reaktionen kom, men straks mærkedes den ikke. Udadtil blev alt tilsyneladende ved at gå i det gamle spor, og endnu var det jo også forholdsvis sjældent, at studenterne rekrutteredes fra andre samfundslag end overklasserne. Men da i 1870’erne med [[Georg Brandes]] "ny Tider, ny Tanker" brød ind over hovedstadens intelligens, kom det snart i Studenterforeningen til heftige meningsudvekslinger mellem dem, der ville holde på det bestående, og dem, der vilde bryde med al tradition. Dette førte efter flere års trættende og oprivende kampe til, at en del af oppositionens medlemmer, den radikale fløj, 1882 trådte ud af Studenterforeningen og stiftede deres egen forening, [[Studentersamfundet]]. Striden var dog ikke dermed forbi, men fortsattes gennem mange år, dog i mere afdæmpede former, mellem den liberale fløj (en tid lang med A.G. Larsen som fører) og den konservative. Men udviklingen har også her krævet sin ret. Studenterforeningen har på grundlag af sine gamle traditioner ikke levet forgæves; den har lært at optage og på sin vis anvende det, som var af værdi i sin tidligere Antagonists doktriner. 1903 oprettedes således et engagementsbureau for studenter og kandidater, og efteråret 1904 gav den stødet til, at Universitet på sit program satte unge studenters fortsatte almendannelse. Officielt står Studenterforeningen nu udadtil som ved sin stiftelse i politisk henseende neutral. 1910 flyttede Studenterforeningen ind i sit ny anselige hus hjørnet af Vester Boulevard og Studiestræde.
Studenterforeningen


== Kilde ==
Tanken om en sammenslutning af danske studenter opstod hos en del af [[Regensen]]s [[alumne]]r, der sammen med nogle Kammerater omkr. 1820 havde forenet sig I om beskedne Symposier under Regenslinden. Her sang man 5. juni 1820 for første gang Chr. Winthers »Her under Nathimlens rolige Skygge« med Omkvædet »Herrer vi ere i Aandernes Rige«, og under gildet gik en liste undertegnet af syv af de faste deltagere, hvoriblandt Chr. Winther, Christen Thaarup, Wilster rundt blandt gæsterne med opfordring til at tegne sig som medlemmer af en vordende Studenterforeningen Denne blev stiftet 16. juli samme år. »til Videnskabeligheds og Brodersinds Fremme«, og trods adskillige i Vanskeligheder lykkedes det omsider at få både Politidirektørens og Konsistoriums godkendelse. I november åbnedes de lejede Værelser i på Store Købmagergade til daglig Konversation og Læsning, og kort efter begyndte de j aftenlige Sammenkomster, hvor mere litterært og videnskabeligt anlagte medlemmer forelæste en afhandling eller et poetisk bidrag; undertiden afholdtes lat. [[Disputation|disputerøvelser]], til andre Tider dyrkedes Musikken, og nu og da endte aftenen med en »Compotation«. Efter at Studenterforeningen 1824 var flyttet hen til det i Hostrups Ruskantate forevigede skumle StedHjørnet af Boldhus- og Admiralgade — hvor man med en Afbrydelse I 1835—44, da der lejedes Lokale i Landsmands-bankens nuværende gård, holdt ud til 1863 —, blev Livet foreløbig ved at bevæge sig i det her antydede Spor, indtil de politiske Bølger i 1830-erne også nåede Studenterne. Et Udslag af Oppositionslyst og Trang til selvstændigere optræden var den af Ploug, Hostrup m. fl. 1839 stiftede »akademiske Læseforening« (sædvanlig kaldet »Academicum«), som til Trods for sine beskedne Virkemidler i nogle år med Held konkurrerede med Studenterforeningen Et Forsøg af Krieger, Monrad o. a. på at samle alle politisk interesserede Akademikere 1840 i et »Studentersamfund« blev hindret af Konsistorium. Med Mænd som Lehmann, Monrad, Ploug, Hage som Førere lykkedes det at samle største Delen af Studenterne — navnlig da »Academicum« og S. var sammensmeltede 1844 — omkring en skandinavisk og nationalliberal Politik, og de havde stor Lod og Del i de ny Tiders Indgang 1848. Derfor blev Sejren ogsaa Studenternes, og Følelsen heraf satte sit tydelige Præg paa Livet i Studenterforeningen i de flg. 15 Aar, den egl. Nationalliberale I Periode. Studenterforeningen var et af Intelligens- og Embeds-Dartiets Kælebørn, og der skabtes herved et vist sikkert Hovmod, som dog oftest skjultes bag ungdommeligt Liv og Elskværdighed, men som var til Stede, og som senere Tider måtte bøde for. Allerede var der i en årrække samlet Penge ind til en ny og tidssvarende Bygning. Under megen Deltagelse fra hele det socialt betydende København skete Indflytningen 17. Apr. 1863 i det prægtige ny, af Herholdt opførte og af ’ Const. Hansen udsmykkede Hus ved Holmens Kanal. Da kulminerede Studenterforeningen I fuldt Alvor hed det sig, da Krigen stod for Døren, at Regeringen ikke fattede en Beslutning uden at regne med Stemningen i Studenterforeningen Reaktionen kom, men straks mærkedes den ikke. Udadtil blev alt tilsyneladende ved at gå i det gamle Spor, og endnu var det jo også forholdsvis sjældent, at Studenterne rekrutteredes fra andre Samfundslag end Overklasserne. Men da i 1870’erne med Georg Brandes »ny Tider, ny Tanker« brød ind over Hovedstadens Intelligens, kom det snart i Studenterforeningen til heftige Meningsudvekslinger mellem dem, der ville holde på det bestående, og dem, der vilde bryde med al Tradition. Dette førte efter flere Aars trættende og oprivende Kampe til, at en Del af Oppositionens Medlemmer, den radikale Fløj, 1882 trådte ud af Studenterforeningen og stiftede deres egen Forening, »Studentersamfundet«. Striden var dog ikke dermed forbi, men fortsattes gennem mange år, dog i mere afdæmpede Former, mellem den liberale Fløj (en Tid lang med A. G. Larsen som Fører) og den konservative. Men Udviklingen har også her krævet sin Ret. Studenterforeningen har på Grundlag af sine gamle Traditioner ikke levet forgæves; den har lært at optage og på sin Vis anvende det, som var af Værdi i sin tidligere Antagonists Doktriner. 1903 oprettedes således et Engagementsbureau for Studenter og Kandidater, og Efteråret 1904 gav den Stødet til, at Univ. på sit Program satte unge Studenters fortsatte Almendannelse. Officielt staar Studenterforeningen nu udadtil som ved sin Stiftelse i politisk Henseende neutral. 1910 flyttede Studenterforeningen ind i sit ny anselige Hus paa Hjørnet af Vester Boulevard og Studiestræde. (Litt.: H. C. A. Lund, »S.’s Historie«, 1—2 [1896—98], fortsat af C. A. Dumreicher (Tiden efter 1870) [1926 ff.]; »Studenterbogen« [1896]; Hostrup, »Erindringer«, I [1894]; L o r e t, »75 Aar« [1886]; A. Abrahams, »Minder fra min Studentertid» [1894] m. m.). J. Cl.

http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=salmonsen/2/22&page=0499
bind 22 og side 485


== Eksterne henvisninger ==
* Opslag af bibliotekar J. Clausen i [http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0499.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 22, s. 485) – dækker til begyndelsen af 1900-tallet.
* Opslag af bibliotekar J. Clausen i [http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0499.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 22, s. 485) – dækker til begyndelsen af 1900-tallet.


[[Kategori:Foreninger fra Danmark]]
[[Kategori:Foreninger fra Danmark]]
{{-}}
{{-}}
{{stub}}

Versionen fra 7. feb. 2009, 14:06

Studenterforeningen blev stiftet i 1820, bl.a. på foranledning af Christian Winther.

Tanken om en sammenslutning af danske studenter opstod hos en del af Regensens alumner, der sammen med nogle kammerater omkring 1820 havde forenet sig om beskedne symposier under Regenslinden. Her sang man 5. juni 1820 for første gang Christian Winthers Her under Nathimlens rolige Skygge med omkvædet "Herrer vi ere i Aandernes Rige", og under gildet gik en liste undertegnet af syv af de faste deltagere, hvoriblandt Chr. Winther, Christen Thaarup, Christian Wilster rundt blandt gæsterne med opfordring til at tegne sig som medlemmer af en vordende Studenterforeningen. Denne blev stiftet 16. juli samme år. "til Videnskabeligheds og Brodersinds Fremme", og trods adskillige i vanskeligheder lykkedes det omsider at få både politidirektørens og konsistoriums godkendelse. I november åbnedes de lejede værelser i på Store Købmagergade til daglig konversation og læsning, og kort efter begyndte de aftenlige sammenkomster, hvor mere litterært og videnskabeligt anlagte medlemmer forelæste en afhandling eller et poetisk bidrag; undertiden afholdtes latinske disputerøvelser, til andre tider dyrkedes musikken, og nu og da endte aftenen med en "Compotation". Efter at Studenterforeningen 1824 var flyttet hen til det i Hostrups Ruskantate forevigede skumle sted på hjørnet af Boldhus- og Admiralgade — hvor man med en afbrydelse 1835—44, da der lejedes lokale i Landsmandsbankens gård, holdt ud til 1863 —, blev livet foreløbig ved at bevæge sig i det her antydede spor, indtil de politiske bølger i 1830-erne også nåede studenterne. Et udslag af oppositionslyst og trang til selvstændigere optræden var den af Carl Ploug, Jens Christian Hostrup med flere 1839 stiftede akademiske Læseforening (sædvanlig kaldet Academicum), som til trods for sine beskedne virkemidler i nogle år med held konkurrerede med Studenterforeningen. Et forsøg af Krieger, Monrad og andre på at samle alle politisk interesserede akademikere 1840 i et "Studentersamfund" blev hindret af konsistorium. Med mænd som Lehmann, Monrad, Ploug, Hage som førere lykkedes det at samle størstedelen af studenterne — navnlig da Academicum og Studenterforeningen var sammensmeltede 1844 — omkring en skandinavisk og nationalliberal politik, og de havde stor lod og del i de ny tiders indgang 1848. Derfor blev sejren også studenternes, og følelsen heraf satte sit tydelige præg på livet i Studenterforeningen i de følgende. 15 år, den egentlige nationalliberale periode. Studenterforeningen var et af intelligens- og embedspartiets kælebørn, og der skabtes herved et vist sikkert hovmod, som dog oftest skjultes bag ungdommeligt liv og elskværdighed, men som var til stede, og som senere tider måtte bøde for. Allerede var der i en årrække samlet penge ind til en ny og tidssvarende bygning. Under megen deltagelse fra hele det socialt betydende København skete indflytningen 17. april 1863 i det prægtige ny, af Johan Daniel Herholdt opførte og af Constantin Hansen udsmykkede hus ved Holmens Kanal. Da kulminerede Studenterforeningen fuldt i alvor hed det sig, da krigen stod for Ddøren, at regeringen ikke fattede en beslutning uden at regne med stemningen i Studenterforeningen reaktionen kom, men straks mærkedes den ikke. Udadtil blev alt tilsyneladende ved at gå i det gamle spor, og endnu var det jo også forholdsvis sjældent, at studenterne rekrutteredes fra andre samfundslag end overklasserne. Men da i 1870’erne med Georg Brandes "ny Tider, ny Tanker" brød ind over hovedstadens intelligens, kom det snart i Studenterforeningen til heftige meningsudvekslinger mellem dem, der ville holde på det bestående, og dem, der vilde bryde med al tradition. Dette førte efter flere års trættende og oprivende kampe til, at en del af oppositionens medlemmer, den radikale fløj, 1882 trådte ud af Studenterforeningen og stiftede deres egen forening, Studentersamfundet. Striden var dog ikke dermed forbi, men fortsattes gennem mange år, dog i mere afdæmpede former, mellem den liberale fløj (en tid lang med A.G. Larsen som fører) og den konservative. Men udviklingen har også her krævet sin ret. Studenterforeningen har på grundlag af sine gamle traditioner ikke levet forgæves; den har lært at optage og på sin vis anvende det, som var af værdi i sin tidligere Antagonists doktriner. 1903 oprettedes således et engagementsbureau for studenter og kandidater, og efteråret 1904 gav den stødet til, at Universitet på sit program satte unge studenters fortsatte almendannelse. Officielt står Studenterforeningen nu udadtil som ved sin stiftelse i politisk henseende neutral. 1910 flyttede Studenterforeningen ind i sit ny anselige hus på hjørnet af Vester Boulevard og Studiestræde.

Kilde