Dansk Folkeparti: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Pred (diskussion | bidrag)
m -kat
Linje 39: Linje 39:
DF's mærkesager omfatter blandt andet stramninger på indvandrerområdet, [[EU]]-skepsis, forbedringer for ældre og syge, en stram retspolitik og bedre [[dyrevelfærd]]. Partiet er ikke som sådan imod [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention|menneskerettighederne]], men mener, at de er blevet til et instrument, som misbruges til at øge indvandringen eller begrænse ytringsfriheden.<ref>http://danskfolkeparti.dk/sw/frontend/show.asp?parent=4256&menu_parent=22669&layout=0</ref>
DF's mærkesager omfatter blandt andet stramninger på indvandrerområdet, [[EU]]-skepsis, forbedringer for ældre og syge, en stram retspolitik og bedre [[dyrevelfærd]]. Partiet er ikke som sådan imod [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention|menneskerettighederne]], men mener, at de er blevet til et instrument, som misbruges til at øge indvandringen eller begrænse ytringsfriheden.<ref>http://danskfolkeparti.dk/sw/frontend/show.asp?parent=4256&menu_parent=22669&layout=0</ref>


Dansk Folkeparti er et utraditionelt parti, der ikke umiddelbart lader sig placere på den traditionelle højre-venstre-skala og betegnes af [[Anita Bay Bundegaard]], redaktør på [[Politiken]], som et [[Nationalisme|nationalistisk]] folkeparti<ref>[[Deadline (tv-program)|Deadline]], kl 17:00 den 14. november 2007</ref>. På velfærdsområdet har partiet betydelige ligheder med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, mens det er langt mere konservativt i værdispørgsmål, bl.a. udlændingepolitikken. Partiet har samarbejdet tæt med [[Venstre]] og de [[Konservative]] siden 2001, men har antydet ønske om også at kunne samarbejde med [[Socialdemokraterne]] i fremtiden.
Dansk Folkeparti er et utraditionelt parti, der ikke umiddelbart lader sig placere på den traditionelle højre-venstre-skala og betegnes af [[Anita Bay Bundegaard]], redaktør på [[Politiken]], som et [[Nationalisme|nationalistisk]] folkeparti<ref>[[Deadline (tv-program)|Deadline]], kl 17:00 den 14. november 2007</ref>. På velfærdsområdet har partiet nogle ligheder med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, mens det er langt mere konservativt i værdispørgsmål, bl.a. udlændingepolitikken. Partiet har samarbejdet tæt med [[Venstre]] og de [[Konservative]] siden 2001, men har antydet ønske om også at kunne samarbejde med [[Socialdemokraterne]] i fremtiden.


[[Kristian Thulesen Dahl]] beskrev i [[maj]] [[2008]] partiet som ''"antimuslimsk på visse strækninger"'', eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger.<ref>http://politiken.dk/indland/article509104.ece DF: Vi er ikke totalt antimuslimske, Politiken.dk, 15. maj 2008</ref>.
[[Kristian Thulesen Dahl]] beskrev i [[maj]] [[2008]] partiet som ''"antimuslimsk på visse strækninger"'', eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger.<ref>http://politiken.dk/indland/article509104.ece DF: Vi er ikke totalt antimuslimske, Politiken.dk, 15. maj 2008</ref>.

Versionen fra 8. feb. 2009, 01:35

For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)
Dansk Folkeparti  
 
Partileder Pia Kjærsgaard
Næstformand Peter Skaarup
Gruppeformand i Folketinget Kristian Thulesen Dahl
 
Grundlagt 1995
Partiavis Dansk Folkeblad
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 8.360
Ungdomsorganisation Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget 25
 
Politisk ideologi Socialkonservatisme, nationalisme, populisme/pragmatisme
Politisk placering Værdipolitisk: Højre Fordelingspolitisk: Centrum
Europæisk samarbejdsorgan Alliance for Nationernes Europa
Partigruppe i Europaparlamentet Union for Europe of the Nations
Partifarve(r) Rød/blå
Partibogstav O
 
Website danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, som blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da var medlemmer af Fremskridtspartiet.

Fra 2001 har partiet været regeringens parlamentariske grundlag. Pia Kjærsgaard har siden grundlæggelsen været formand og politisk ordfører for partiet. Hun er derfor partiets ubetinget største profil.

stemmesedlen har Dansk Folkeparti listebogstavet 'O'.

Politisk profil

DF's mærkesager omfatter blandt andet stramninger på indvandrerområdet, EU-skepsis, forbedringer for ældre og syge, en stram retspolitik og bedre dyrevelfærd. Partiet er ikke som sådan imod menneskerettighederne, men mener, at de er blevet til et instrument, som misbruges til at øge indvandringen eller begrænse ytringsfriheden.[1]

Dansk Folkeparti er et utraditionelt parti, der ikke umiddelbart lader sig placere på den traditionelle højre-venstre-skala og betegnes af Anita Bay Bundegaard, redaktør på Politiken, som et nationalistisk folkeparti[2]. På velfærdsområdet har partiet nogle ligheder med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, mens det er langt mere konservativt i værdispørgsmål, bl.a. udlændingepolitikken. Partiet har samarbejdet tæt med Venstre og de Konservative siden 2001, men har antydet ønske om også at kunne samarbejde med Socialdemokraterne i fremtiden.

Kristian Thulesen Dahl beskrev i maj 2008 partiet som "antimuslimsk på visse strækninger", eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger.[3].

En vælgervandringsanalyse fra 1999 tydede på at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet[4].

Kritik

Mange modstandere af Dansk Folkeparti mener, at partiet er diskriminerende eller "ikke stuerent", som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde under Folketingets åbningsdebat i 1999[5]. Det er især partiets kritiske syn indvandring, der fører til debat. Venstrefløjen har kritiseret partiet for ikke at leve op til sin sociale profil i kommunalpolitik, hvor Enhedslisten har lavet en opgørelse over nedskæringer på ældreområdet, som DF har støttet.[6]

Organisation

Dansk Folkeparti er blevet beskrevet som topstyret, og det indbyrdes demokrati er ligeledes blevet beskrevet som begrænset. Trekløver-ledelsen Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl har ekskluderet adskillige medlemmer i løbet af partiets historie, fordi disse offentligt havde kritiseret partiledelsen. Andre, særligt folkevalgte, har selv valgt at komme ledelsen i forkøbet ved at melde sig ud blive løsgængere. Ledelsen ønsker, at partiet skal være velstruktureret. [7]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum således ekskluderet.

I folketingsgruppen er det indbyrdes demokrati stærkt begrænset sammenlignet med andre partier. Således har partiledelsen flere gange sat fagordførere på plads, især hvis disse har lagt op til at gå sammen med oppositionen og danne flertal uden om regeringen. I 2005 vakte den daværende uddannelsesordfører, Louise Frevert, opsigt, da der på hendes personlige hjemmeside var gengivet en række artikler, hvori hun blandt andet sammenlignede muslimer med kræftceller, der burde strålebehandles eller bortopereres. [8]. Frevert forsvarede først artiklernes indhold, men forklarede så, at det var hendes hjemmesideredaktør, Ebbe Talleruphuus, der havde ansvaret for indholdet samt udgivelsen. Frevert blev efterfølgende frataget sin ordførerpost, og Ebbe Talleruphuus blev smidt ud af partiet.

Internationalt samarbejde

Partiet har få internationale bånd til andre partier, men plejer et samarbejde med bl.a. højrekræfter i Israel gennem organisationen European Friends of Israel[9] samt det antikommunistiske Kuomintang i Taiwan[10], ligesom Pia Kjærsgaard i flere interviews har udtrykt anerkendelse af den myrdede hollandske politiker Pim Fortuyn. I Europa-Parlamentet sidder Dansk Folkeparti i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN).

Ungdomsorganisation

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom.

Historie

Dansk Folkepartis oprindelse starter i Fremskridtpartiet, hvor Pia Kjærsgaard og andre højtstående medlemmer tabte en afgørende afstemning og derefter brød ud og stiftede det nye parti, der ved stiftelsen var repræsenteret med 4 medlemmer i Folketinget.

I det første folketingsvalg, som DF deltog i, den 11. marts 1998, opnåede det 252.228 stemmer (7,4 procent) og 13 mandater i Folketinget.

Ved tripelvalget den 20. november 2001 - det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd - fik DF 413.987 stemmer og vandt 22 mandater, svarende til 12,0 procent af stemmerne og blev således det tredjestørste parti. Ved valget den 8. februar 2005 fik partiet 444.948 stemmer og opnåede 24 mandater med en fremgang til 13,3 procent af stemmerne, og fremgangen fortsatte ved valget den 13. november 2007, hvor partiet vandt yderligere et mandat og dermed nåede op på 25 vha. 479.532 afgivne stemmer, hvilket repræsenterede 13,8 procent af de afgivne stemmer.

I 2006 stod Dansk Folkeparti i en afgørende position, da oppositionen til venstre for regeringen krævede den konservative familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds afgang som konsekvens af den såkaldte fødevareskandale. Dansk Folkeparti støttede kritikken, og Lars Barfoed måtte gå af.

Kontroversielle sager

Ekstra Bladet og Dansk Front

I 2006 ringede journalist Kristian Jensen fra Ekstra Bladet rundt til flere af partiets lokalformænd. Han udgav sig for at være en ung studerende, der var interesseret i at blive medlem af Dansk Folkeparti. Efter en samtale på nogle minutter spurgte han, om man kunne være medlem af to partier, eller hvis man samtidig var med i Dansk Front. Halvdelen af lokalformændene sagde nej; den anden halvdel sagde, at han var nødt til at holde sin tilknytning til Dansk Front som en privat sag. Disse lokalformænd blev straks ekskluderet, da sagen kom frem. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup udtalte: "Den slags har vi simpelthen ikke plads til i Dansk Folkeparti. Racistiske, ekstremistiske og udemokratiske synspunkter er i modstrid med alt, hvad der er dansk, og dermed også med Dansk Folkeparti."[11]

En af de ni fyrede lokalformænd, Finn O. Larsen fra Roskilde, havde svaret således på journalistens henvendelse: "Det tror jeg ikke, du skal reklamere med. For mit eget vedkommende er jeg sådan set ligeglad. Der har lige været noget bøvl med det der. Så det tror jeg ikke, du skal oplyse..." Lokalformanden indskærpede også at man ikke kan melde sig ind lokalt, men skal henvende sig til landskontoret. Derefter ringede han til partikontoret og advarede om den besynderlige opringning fra en person med tilknytning til Dansk Front. Pressesekretær Søren Søndergaard udsendte en mail til alle lokal- og amtsformænd, hvor han skrev:

"En lokalforenings-formand har i dag fået en besynderlig opringning fra en person, der ønskede medlemskab af Dansk Folkeparti. Samtidig gjorde pågældende opmærksom på, at han var passivt medlem af Dansk Front. Jeg aner ikke, hvad forskellen er på passive og aktive medlemmer af Dansk Front. Men det skal stå lysende klart for alle: Ingen, der er medlemmer af Dansk Front eller på anden måde aktive i Dansk Front, får adgang til Dansk Folkeparti!"[12]

Louise Frevert

Den 30. september 2005 kommer det frem at Louise Frevert har flere tekster med nedsættende udtalelser om muslimer i Danmark på sin hjemmeside. Der står blandt andet at vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode. Samt at muslimer er som kræftceller, de kan kan behandles med strålebehandling eller bortoperation. Hun forsvarer samme dag udtalelserne overfor bl.a. Radioavisen [13]. Allerede dagen efter, den 1. oktober 2005, benægter hun selv at have skrevet indlæggene. Derimod tager hendes webmaster, Ebbe Talleruphuus, nu ansvaret for at have skrevet indlæggene. Louise Frevert siger at hun kun forsvarede teksterne for at det ikke skulle virke som om hun unddrog sig ansvar [14]. Louise Frevert går senere fri for tiltale, da politiet ikke mener de kan sandsynliggøre at hun har været vidende om at indlæggene blev lagt på hjemmesiden, mens hendes tidligere webmaster bliver anmeldt for at overtræde diskriminationsparagraffen. Den 29. marts 2007 havde politiet dog stadig ikke rejst tiltale i sagen. [15]

Mogens Camre

Ved partiets landsmøde i 2001, fem dage efter angrebet på World Trade Center, udtalte Mogens Camre fra talerstolen: "Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle taler pænt om os. Men de venter kun på at blive nok til at få os fjernet," og fortsatte "Fjenden er midt i blandt os," og "De er 5. kolonne, og de skal ikke være her."[16]

Injuriesag mod Karen Sunds

Uddybende Uddybende artikel: Pia Kjærsgaard#Injuriesag

Gennem tiden er der mange eksempler på folk, der har kaldt Dansk Folkeparti for for racistisk eller sågar nazistisk. Der findes domme der kender det uberettiget at beskrive enkeltpersoner eller Dansk Folkeparti sådan, men også domme der i specifikke sammenhænge tillader brugen af betegnelsen racistisk.

Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU udtalte i 1999, at hun nødig ville "identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter". Efter at være blevet dømt for injurier i by- og landsretten, blev Karen Sunds frikendt i Højesteret. Til grund for dommen lagde retten en udtalelse fra Dansk Sprognævn, som havde en meget bred definition af ordet racisme.

Referencer

Eksterne henvisninger