Folketingsvalg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Kornum (diskussion | bidrag)
141 edits
m Rettet link fra historisk lov til gældende lov
Linje 1.133: Linje 1.133:
==Ekstern henvisning==
==Ekstern henvisning==
* [http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/Valg/VALG_010.htm Det danske valgsystem]
* [http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/Valg/VALG_010.htm Det danske valgsystem]
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10813 Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget]
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123466 Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget]
{{Reflist}}
{{Reflist}}


Versionen fra 26. feb. 2009, 13:50

Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark

Andre lande • Politik

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, men en række hovedprincipper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

  • Folketinget består af højst 179 medlemmer.
  • Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg og ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden.
  • Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
  • Folketinget vælges for 4 år.
  • Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
  • Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
  • Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn.

For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i "flermandskredse" (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.[1]

Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.[2]

Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted .

Ud af de 179 medlemmer af Folketinget vælges de 175 i Danmark, 2 i Grønland og 2 i Færøerne.


Folketingsvalg

Folketingsvalg efter 1849-grundloven

Folketingsvalg efter 1866-grundloven

Folketingsvalg efter 1915-grundloven

Folketingsvalg efter 1953-grundloven

Mandatsfordelingen i Folketinget 1913-2007

Valg                      S RV Kon V Ep SP Rfb DKP FFp NS Bp DS SF U LC VS CD KrF Frp FK Enh DF NA Uden for partierne I alt
1913 20. maj 32 31 7 43 113
1918 22. april 39 32 22 45 1 139
1920 26. april 42 17 28 48 4 139
1920 6. juli 42 16 26 51 4 139
1920 21. september 48 18 27 51 3 1 148
1924 11. april 55 20 28 44 1 148
1926 2. december 53 16 30 46 1 2 148
1929 24. april 61 16 24 43 1 3 148
1932 16. november 62 14 27 38 1 4 2 148
1935 22. oktober 68 14 26 28 1 4 2 5 148
1939 3. april 64 14 26 30 1 3 3 3 4 148
1943 23. marts 66 13 31 28 2 3 2 3 148
1945 30. oktober 48 11 26 38 3 18 4 148
1947 28. oktober 57 10 17 49 6 9 148
1950 5. september 59 12 27 32 12 7 149
1953 21. april 61 13 26 33 9 7 149
1953 22. september 74 14 30 42 1 6 8 175
1957 14. maj 70 14 30 45 1 9 6 175
1960 15. november 76 11 32 38 1 11 6 175
1964 22. september 76 10 36 38 10 5 175
1966 22. november 69 13 34 35 20 4 175
1968 23. januar 62 27 37 34 11 4 175
1971 21. september 70 27 31 30 17 175
1973 4. december 46 20 16 22 5 6 11 14 7 28 175
1975 9. januar 53 13 10 42 7 9 4 4 9 24 175
1977 15. februar 65 6 15 21 6 7 7 5 11 6 26 175
1979 23. oktober 68 10 22 22 5 11 6 6 5 20 175
1981 8. december 59 9 26 20 21 5 15 4 16 175
1984 10. januar 56 10 42 22 21 5 8 5 6 175
1987 8. september 54 11 38 19 27 9 4 9 4 175
1988 10. maj 55 10 35 22 24 9 4 16 175
1990 12. december 69 7 30 29 15 9 4 12 175
1994 21. september 62 8 27 42 13 5 11 6 1 175
1998 11. marts 63 7 16 42 13 8 4 4 5 13 175
2001 20. november 52 9 16 56 12 4 4 22 175
2005 8. februar 47 17 18 52 11 6 24 175
2007 13. november 45 9 18 46 23 4 25 5 175
Kilde: Benito Scocozza og Grethe Jensen: Politikens Etbinds Danmarkshistorie. 3. udgave, 2005, s. 452 f.

Ekstern henvisning

  1. ^ Folketinget, Det danske valgsystem.
  2. ^ Indenrigs- og Sundhedsministeriet, "Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg", 19. juni 2007
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folketingsvalg&oldid=2882301"