Demonstration: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Nallimbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ko:시위
m Bot: Adding {{Commonscat|Demonstrations}}; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Salvadorchavezrally0992.JPG|300px|thumb|En demonstration før [[valg]]et i [[Venezuela]] i [[2004]]]]
[[Billede:Salvadorchavezrally0992.JPG|300px|thumb|En demonstration før [[valg]]et i [[Venezuela]] i [[2004]]]]
[[Image:Dhakaislamistrally (68).JPG|thumb|300px|[[Islamisme|Islamistisk]] demonstration i [[Dhaka]]]]
[[Billede:Dhakaislamistrally (68).JPG|thumb|300px|[[Islamisme|Islamistisk]] demonstration i [[Dhaka]]]]


{{harflertydig}}
{{harflertydig}}
Linje 12: Linje 12:


{{Samfstub}}
{{Samfstub}}
{{Commonscat|Demonstrations}}


[[kategori:Optog og demonstrationer| ]]
[[Kategori:Optog og demonstrationer| ]]


[[ast:Manifestación]]
[[ast:Manifestación]]

Versionen fra 3. mar. 2009, 19:15

En demonstration før valget i Venezuela i 2004
Islamistisk demonstration i Dhaka
For alternative betydninger, se Demonstration (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Demonstration)

En demonstration er en offentlig fremstilling af en holdning der er delt af en gruppe. Gruppen kan være aktivister, en gruppe af borgere med fælles baggrund (f.eks. studerende, skolelærere eller registrerede revisorer) eller en gruppe borgere med en fælles holdning. Typisk beskæftiger demonstrationer sig med politiske, samfundsmæssige eller økonomiske forhold. Demonstrationer bliver især brugt til sympati- og antipatierklæringer til aktuelle hændelser (fx velfærdsprotesterne i 2006), men der findes også demonstrationer, der afholdes med bestemte intervaller (eksempelvis 1. maj-demonstrationer).

Demonstrationer regnes ofte som mere betydningsfulde, jo flere medvirkende, der er i demonstrationen. Ulempen ved store demonstrationer kan dog være, at demonstrationernes budskab bliver uklart ved de mange medvirkendes forskellige årsager til deltagelse i demonstrationen.

Nogle demonstrationer og protester kan udvikle sig (i al fald delvist) til oprørslignende optøjer, eller overgreb på eksempelvis biler, butikker eller politimænd. Forskellige landes politistyrker reagerer forskelligt på demonstrationer, men de fleste lande har ved lejligheder været ude for, at politiet har grebet ind overfor demonstrationer ved brug af ikke-dødelige våben som f.eks. peberspray, gummikugler eller elektrochokvåben. I visse lande er det dog sket, at dødelige våben er blevet anvendt mod demonstranter. I Danmark skete det senest ved demonstrationerne 18. maj 1993.

Det er blevet hævdet, at politistyrkerne i visse lande anvender provokatører for at opildne demonstranterne for derigennem at retfærdiggøre brugen af vold.

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.