Kurfyrste: Forskelle mellem versioner
Bot: Link FA -'en' |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Bot: Adding {{Commonscat|Prince-electors}} |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
{{Link GA|de}} |
{{Link GA|de}} |
||
{{Commonscat|Prince-electors}} |
|||
[[Kategori:Middelalder]] |
[[Kategori:Middelalder]] |
Versionen fra 8. mar. 2009, 19:06
Kurfyrsterne udgjorde i det Tysk-romerske rige et valgkollegium, der udpegede kejseren. Deres antal blev ved den gyldne bulle i 1356 fastsat til syv, men siden øgedes antallet ad flere omgange til ni.
I 1354 var følgende kurfyrster:
1) Ærkebispen af Mainz
2) Ærkebispen af Trier
3) Ærkebispen af Köln
4) Greven af Pfalz
5) Hertugen af Sachsen
6) Markgreven af Brandenburg
7) Kongen af Böhmen
Som en følge af hændelserne under Trediveårskrigen blev kurfyrsteskabet den 23. februar 1623 frataget Frederik 5. af Pfalz, der var overhoved for den protestantiske union i riget, og i stedet overdraget til hertugen af Bayern. Efter den Westfalske fred i 1648 blev kurfysteværdigheden igen tildelt den siddende pfalzgreve, Karl I Ludwig, så antallet af kurfyrster herefter var otte. I 1692 blev hertugen af Braunschweig-Lüneburg (Hannover) optaget i kurfyrstekollegiet som det niende medlem. I 1777 blev Pfalz indlemmet i Bayern, og antallet af kurfyrster faldt til otte.
Flere af territorierne fik efterhånden tildelt forstavelsen Kur- for at tydeliggøre deres fyrstes status.
Kurfyrsterne var selvstændige herskere, nærmest sideordnet med kejseren, der ikke havde rettigheder i deres områder. Derfor blev de kaldt "rigs-umiddelbare" (fra tysk Reichsunmittelbar).
Afskaffelse af kurfyrsteværdigheden
I 1803 blev hertugerne af Salzburg og Württemberg, markgreven af Baden samt landgreven af Hessen-Kassel kurfyrster. Til gengæld mistede ærkebiskopperne af Mainz, Trier og Köln værdigheden som kurfyrster. Herefter var der 10 kurfyrster.
Hidtil havde der været katolsk flertal blandt kurfyrsterne. Fra 1803 var der ligevægt, nemlig 5 protestantiske fyrster (Brandenburg, Hannover, Württemberg, Baden og Hessen-Kassel) overfor 5 katolske fyrster (Bayern, Sachsen, Böhmen, Salzburg og Regensburg). Dette fik dog ingen praktisk betydning, da kurfyrsternes funktion som valgkollegium blev afskaffet allerede i 1806.