Gammel Estrup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m link
artikelen udvidet samt billedgalleri
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Gammel_Estrup.JPG|thumb|400px|Hovedbygnigen på Gammel Estrup.]]
[[Billede:Gammel_Estrup.JPG|thumb|400px|Hovedbygningen på Gammel Estrup set fra gårdspladsen.]]
'''Gammel Estrup''' nævnes første gang i [[1340]], som en [[borg]] kaldt Essendrup, men den blev ødelagt i [[1359]]. Gårdens navn er nu Gammel Estrup, og navnet er fra [[1587]]. Gården ligger i [[Fausing Sogn]], [[Sønderhald Herred]], [[Norddjurs Kommune]]. Hovedbygningen er opført i [[1490]]-[[1590]]-[[1630]]-[[1749]]-[[1751]]. Gammel Estrup er nu hjem for [[Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum|Jyllands Herregårdsmuseum]], som er oprettet d. [[10. august]] [[1930]]. [[Dansk Landbrugsmuseum]] findes ligeledes i gårdens udbygninger.
'''Gammel Estrup''' er en herregård i [[Fausing Sogn]], [[Sønderhald Herred]], [[Norddjurs Kommune]]. Hovedbygningen rummer i dag [[Jyllands Herregårdsmuseum]], mens avlsgården er hjemsted for [[Dansk Landbrugsmuseum]].

==Ældste historie==
Gammel Estrup nævnes første gang i [[1340]], som en [[borg]] kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i [[1359]]. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. [[1490]]. Bygherren var den stridbare [[Lave Brock]], der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten [[Rosenkrantz]] på Bjørnholm (i dag [[Høegholm]]). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antageligt som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

==Renæssancegården==
Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I dette år afkøber han sine medarvingers anparter i gården og bliver eneejer. Han lader vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på [[Auning Kirke]]. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i den samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags [[Gotik|gotiske]] kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

==Jyllands Herregårdsmuseum==
Ved det første arveskifte efter at lensafløsningen blev gennemført i 1919, blev det klart at man ikke kunne bevare herregården i slægtens eje. Den sidste greve Scheel efterlod ved sin død 1926 ikke mindre end 11 børn, der alle skulle have en del af arven. Efter 600 år i slægtens eje måtte man give op og udbyde gården til salg. Hovedbygningens inventar blev til dels delt blandt børnene, men hovedparten solgtes på to auktioner. I første omgang solgtes gården og godset til godsejer Frederik Legarth, som dog valgte at bosætte sig i den gamle forvalterbolig i avlsgården. Den tomme hovedbygning med parken solgte han [[1928]] til den sidste greves svigersøn, godsejer [[Valdemar Uttental]] til [[Løvenholm]]. Hans plan var at indrette den gamle hovedbygningen til et museum, der skulle afspejle herregårdskulturen til forskellige tider. Ved kongelig konfirmation af [[29. januar]] [[1930]] oprettedes den selvejende institution Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, som siden har haft til huse i bygningen.


Gammel Estrup Gods er på 66 [[hektar]]. Avlsgården er på 187 [[hektar]].
Gammel Estrup Gods er på 66 [[hektar]]. Avlsgården er på 187 [[hektar]].

<gallery>
Image:Gammel_Estrup_vest.jpg|Vestfløjen med Eske Brocks porttårn fra 1616.
Image:Gammel_Estrup_Nordøst.jpg|Gammel Estrup set fra nordvest.
Image:Gammel_Estrup_nord.jpg|Gammel Estrup set fra parken mod nord.
Image:Gammel_Estrup_sydøst.jpg|Gammel Estrup set fra sydøst.
Image:Gammel_Estrup_Borggård.jpg|Borggården. På vestfløjen ses tydelige spor efter de gotiske spidsbuede vinduer.
Image:Gammel_Estrup_Våbentavle.jpg|Våbentavle fra 1859 på trappetårn i borgården med våebnskjoldet for greve Jørgen Scheel.
Image:Gammel_Estrup_Orangerier.jpg|Orangerier i parken nord for hovedbygningen.
</gallery>



==Ejere af Gammel Estrup:==
==Ejere af Gammel Estrup:==

Versionen fra 9. mar. 2009, 20:00

Hovedbygningen på Gammel Estrup set fra gårdspladsen.

Gammel Estrup er en herregård i Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Norddjurs Kommune. Hovedbygningen rummer i dag Jyllands Herregårdsmuseum, mens avlsgården er hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum.

Ældste historie

Gammel Estrup nævnes første gang i 1340, som en borg kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i 1359. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. 1490. Bygherren var den stridbare Lave Brock, der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten Rosenkrantz på Bjørnholm (i dag Høegholm). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antageligt som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

Renæssancegården

Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I dette år afkøber han sine medarvingers anparter i gården og bliver eneejer. Han lader vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på Auning Kirke. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i den samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags gotiske kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

Jyllands Herregårdsmuseum

Ved det første arveskifte efter at lensafløsningen blev gennemført i 1919, blev det klart at man ikke kunne bevare herregården i slægtens eje. Den sidste greve Scheel efterlod ved sin død 1926 ikke mindre end 11 børn, der alle skulle have en del af arven. Efter 600 år i slægtens eje måtte man give op og udbyde gården til salg. Hovedbygningens inventar blev til dels delt blandt børnene, men hovedparten solgtes på to auktioner. I første omgang solgtes gården og godset til godsejer Frederik Legarth, som dog valgte at bosætte sig i den gamle forvalterbolig i avlsgården. Den tomme hovedbygning med parken solgte han 1928 til den sidste greves svigersøn, godsejer Valdemar Uttental til Løvenholm. Hans plan var at indrette den gamle hovedbygningen til et museum, der skulle afspejle herregårdskulturen til forskellige tider. Ved kongelig konfirmation af 29. januar 1930 oprettedes den selvejende institution Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, som siden har haft til huse i bygningen.

Gammel Estrup Gods er på 66 hektar. Avlsgården er på 187 hektar.


Ejere af Gammel Estrup:

  • (1340-1355) Anders Jensen
  • (1355-1372) Johanne Brock gift Jensen
  • (1372-1408) Jens Andersen
  • (1408-1441) Eske Jensen Brock
  • (1441-1505) Lave Eskesen Brock
  • (1505-1529) Kirsten Pedersdatter Høg gift (1) Brock (2) Lykke
  • (1529-1534) Niels Lavesen Brock
  • (1534-1544) Jytte Podebusk gift (1) Brock (2) Gyldenstierne
  • (1544-1565) Lave Nielsen Brock
  • (1565-1580) Margrethe Eskesdatter Bille gift Brock
  • (1580-1625) Eske Lavesen Brock
  • (1625) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel
  • (1625-1631) Jørgen Skeel
  • (1631-1688) Christen Jørgensen Skeel
  • (1688-1695) Jørgen Christensen Skeel
  • (1695-1731) Christen Jørgensen Skeel
  • (1731-1786) Jørgen (Christensen) greve Scheel
  • (1786-1825) Jørgen Christensen greve Scheel
  • (1825-1844) Christen Jørgensen greve Scheel
  • (1844-1855) Christiane Pind gift Scheel
  • (1855-1889) Jørgen Christensen greve Scheel
  • (1889-1918) Christiane Munck gift Scheel
  • (1918-1926) Christen Jørgensen greve Scheel
  • (1926-1928) Frederik Legarth (slottet + vestre skov del)
  • (1926-1927) Christen Jørgensen greve Scheels dødsbo (østre skov del)
  • (1927-1928) Valdemar Uttental (østre skov del)
  • (1928-1930) Valdemar Uttental (slottet + alt skoven)
  • (1930-) D. S. I. Jyllands Herregårdsmuseum (slottet)
  • (1930-1937) Frederik Legarth (avlsgården)
  • (1937-1942) Iskov (avlsgården)
  • (1942-1946) Meulengracht (avlsgården)
  • (1946-1950) Einar Hansen (avlsgården)
  • (1950) Hansen / Andersen (avlsgården)
  • (1950-1957) Th. Nielsen (avlsgården)
  • (1957-1970) E. Holck Gregersen (avlsgården)
  • (1970-1985) Sønderhald Kommune (avlsgården)
  • (1985-1995) Karien Dinesen (avlsgården)
  • (1995-) Jørgen Mahler (avlsgården)

Eksterne henvisninger

56°26′17.45″N 10°20′38.37″Ø / 56.4381806°N 10.3439917°Ø / 56.4381806; 10.3439917