Niels Ludvig Westergaard: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Westergaards tidlige hovedværk er "Radices linguæ Sanscritæ" (1840-1841); dertil kom hans afhandling "On the Connexion between Sanscrit and Icelandic" (1840-1844). |
Westergaards tidlige hovedværk er "Radices linguæ Sanscritæ" (1840-1841); dertil kom hans afhandling "On the Connexion between Sanscrit and Icelandic" (1840-1844). |
||
Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved univesitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845). Han har bl. a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs "Mémoires" 1840-44, s.271 ff.); "Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis" (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af |
Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved univesitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845). Han har bl. a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs "Mémoires" 1840-44, s.271 ff.); "Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis" (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54). |
||
Versionen fra 10. mar. 2009, 17:53
Niels Ludvig Westergaard, født i København, d. 27 oktober 1815, var en dansk orientalist, indtil han døde i 1878. Westergaard begyndte at studere sprog ved Københavns universitet i 1833, nordiske såvel som indiske språg. Senere fortsatte han sine studier i sanskrit ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, hvor han også begyndte at koncentrere sig på persiske sprog. Efter kortere ophold i London og Oxford kom Westergaard tilbage til København i 1839.
Westergaards tidlige hovedværk er "Radices linguæ Sanscritæ" (1840-1841); dertil kom hans afhandling "On the Connexion between Sanscrit and Icelandic" (1840-1844).
Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved univesitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845). Han har bl. a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs "Mémoires" 1840-44, s.271 ff.); "Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis" (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).