Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Jeg bryder mig ikke om, at en robot ændrer tilbage til fejl.
m Ændrer kategori; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
'''Sogn''' er betegnelsen for et område med en fælles [[kirke (bygning)|kirke]]. Betegnelsen er muligvis opstået før [[kristendom]]men kom til [[Danmark]], betegnende et område tilknyttet den samme [[helligdom]].
'''Sogn''' er betegnelsen for et område med en fælles [[kirke (bygning)|kirke]]. Betegnelsen er muligvis opstået før [[kristendom]]men kom til [[Danmark]], betegnende et område tilknyttet den samme [[helligdom]].


Langt de fleste danske kirkesogne opstod i [[middelalder]]en, og deres grænser blev sjældent forandret. I [[1841]] indførtes ''[[sogneforstanderskab]]er'', hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i [[1868]] trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et ''[[sogneråd]]''.
Langt de fleste danske kirkesogne opstod i [[middelalder]]en, og deres grænser blev sjældent forandret. I [[1841]] indførtes ''[[sogneforstanderskab]]er'', hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i [[1868]] trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et ''[[sogneråd]]''.
Linje 11: Linje 11:
En gruppe af sogne, der ledes af en fælles [[provst]], kaldes et [[provsti]].
En gruppe af sogne, der ledes af en fælles [[provst]], kaldes et [[provsti]].


Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I [[Matrikel (ejendom)|Matriklen]] er det enkelte grundstykke opført med [[matrikelnummer]] i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et [[herred]], der hørte under et [[amt]]; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.
Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I [[Matrikel (ejendom)|Matriklen]] er det enkelte grundstykke opført med [[matrikelnummer]] i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et [[herred]], der hørte under et [[amt]]; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.


==Se også==
== Se også ==
*[[birk (retskreds)]],
*[[birk (retskreds)]],
*[[pastorat]],
*[[pastorat]],
Linje 24: Linje 24:
{{Fra len til region}}
{{Fra len til region}}


==Eksterne henvisninger==
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.sogn.dk/ Sogneportalen] (oplysninger om alle danske sogne)
*[http://www.sogn.dk/ Sogneportalen] (oplysninger om alle danske sogne)
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn Amt-Herred-Sogn] (Data om Danske kirkesogne for slægtsforskere)
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn Amt-Herred-Sogn] (Data om Danske kirkesogne for slægtsforskere)
Linje 30: Linje 30:
[[Kategori:Kristendom]]
[[Kategori:Kristendom]]
[[Kategori:Folkekirken]]
[[Kategori:Folkekirken]]
[[Kategori:Danske sogne|*]]
[[Kategori:Sogne i Danmark|*]]
[[Kategori:Danmarks subnationale enheder]]
[[Kategori:Danmarks subnationale enheder]]



Versionen fra 10. mar. 2009, 18:35

Sogn er betegnelsen for et område med en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis opstået før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom.

Langt de fleste danske kirkesogne opstod i middelalderen, og deres grænser blev sjældent forandret. I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sogneråd.

Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem til kommunalreformen i 1970 normalt også en selvstændig kommune (sognekommune), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.

I Folkekirken i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens menighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke.

Flere sogne kan dele en præst og kaldes i så fald et pastorat. Tidligere var der kun én sognepræst i hvert sogn. I dag kan der være flere, men en af dem vil så være udnævnt som den kirkebogsførende.

En gruppe af sogne, der ledes af en fælles provst, kaldes et provsti.

Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I Matriklen er det enkelte grundstykke opført med matrikelnummer i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et herred, der hørte under et amt; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.

Se også

Eksterne henvisninger