Lur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m stavret
Linje 144: Linje 144:
[[nl:Bronselur]]
[[nl:Bronselur]]
[[no:Lur]]
[[no:Lur]]
[[pl:Lura (instrument muzyczny)]]
[[sv:Lur]]
[[sv:Lur]]

Versionen fra 10. mar. 2009, 23:24

Lurerne fra Brudevælte

En Lur er et navn givet til to forskellige typer af blæseinstrumenter. Den senere type er fremstillet af træ, og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze, dateres til bronzealderen og blev ofte fundet i par, deponeret i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg), og en enkelt i Letland.

Bronzelurer

Maltbæk mose (2) (Danmark)
Maltbæk mose (2)
Maltbæk mose (2)
Folvisdam mose(2)
Folvisdam mose(2)
Tellerup (2)
Tellerup (2)
Rørlykke mose (2)
Rørlykke mose (2)
Boeslunde (2)
Boeslunde (2)
Lommelev (2)
Lommelev (2)
Radbjerg mose (2)
Radbjerg mose (2)
22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark

Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af Saxo Grammaticus. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr. Det største danske lurfund er fra Brudevælte i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra Maltbæk mose[1] i Malt Herred ,Ribe amt; Folvisdam mose[2], Tyrsting Herred,Skanderborg amt; Ulvkær[3] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt Hjørring amt; Tellerup[4],
Vends Herred ,Odense amt; Rørlykke mose[5] i Svendborg amt; Boeslunde[6], Slagelse Herred, i Sorø amt; Lommelev[7] og Radbjerg mose[8] i Maribo amt og Hallenslev i Holbæk amt samt Blidstrup i Frederiksborg amt.

Benyttelse

De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden, og harmonisk afstemt efter hinanden. Derfor går man ud fra at de var tænkt at skulle spilles på sammen. Helleristningerne i Tanum viser bl.a lurspillende mænd, og altid mindst to. De er stort set S-formede, koniske rør uden finger-huller. De blæses i fra enden, ligesom vore dages messinginstrumenter, og de lyder lidt ligesom en basun. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, lidt som klokken på et moderne messinginstrument, men ikke i samme grad. En typisk bronzelur er omkring to meter lang.

Fremstilling

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.

De er støbt ved hjælp af teknikken kaldet a cire perdue (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.[9] Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk men gik siden tabt, for først at muliggøres igen omkring år 1400.[10]

Mundstykkerne kunne tages af, hvilket var praktisk under transport. Lurerne fra Brudevælte er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.

Trælurer

En norsk trælur
Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen


De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i langskibe, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messinginstrumenter.

En lur meget lig disse krigsinstrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande i hvert fald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple blæseinstrumenter, som kendes overalt i verden, fra Tibet til Schweiz (Alpehorn). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af birk, medens krigsinstrumenterne er omviklet af pil (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).

Noter

Se også