Earl Hines: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Amerikansk jazzmusiker
 
Stil (jfr stilmanualen + typo + interwiki + kat
Linje 1: Linje 1:
'''Earl Hines (Kenneth "Fatha")''' (født [[28. december]] [[1903]] død [[22. april]] [[1983]]).
'''Earl Kenneth "Fatha" Hines''' ([[28. december]] [[1903]] - [[22. april]] [[1983]]) var en amerikansk pianist, orkesterleder og [[komponist]].


Hos [[Louis Armstrong]] udviklede Hines et improvisatorisk og dramatisk klaverspil, som indebar en udvikling fra stride-piano mod et mere genuint jazzklaver med en swingende rytme, en milepæl i klaverspillet og jazzens historie.
Amerikansk pianist, orkesterleder og [[komponist]].


Fra [[1948]] var han aktiv som solokunstner, og fik et nyt gennembrud i minten af [[1960'erne]]. Han indspillede bl.a. album med [[Duke Ellington|Ellington]]melodier, hvilket befæstede hans position som en af jazzens store og mest særprægede pianister.
[[Louis Armstrong]] udviklede [[Earl Hines]] et improvisatorisk og dramatisk klaverspil, som indebar en udvikling fra stride-piano mod et mere genuit jazzklaver med en swingende rytme, en milepæl i klaverspillet og jazzens historie.


[[Kategori:Jazzmusikere|Hines, Earl]]
Fra [[1948]] var han aktiv som solokunstner, og fik et nyt gennembrud i minten af 60erne. Han indspillede bl.a. album med Ellingtonmelodier, hvilket befæstede hans position som en af jazzens store og mest særpræget pianister.
[[Kategori:Musikere fra USA|Hines, Earl]]
[[Kategori:Pianister|Hines, Earl]]
[[de:Earl Hines]]
[[en:Earl Hines]]

Versionen fra 1. maj 2005, 13:09

Earl Kenneth "Fatha" Hines (28. december 1903 - 22. april 1983) var en amerikansk pianist, orkesterleder og komponist.

Hos Louis Armstrong udviklede Hines et improvisatorisk og dramatisk klaverspil, som indebar en udvikling fra stride-piano mod et mere genuint jazzklaver med en swingende rytme, en milepæl i klaverspillet og jazzens historie.

Fra 1948 var han aktiv som solokunstner, og fik et nyt gennembrud i minten af 1960'erne. Han indspillede bl.a. album med Ellingtonmelodier, hvilket befæstede hans position som en af jazzens store og mest særprægede pianister.