Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner
| Linje 65: | Linje 65: | ||
== Dronningens helbred == |
== Dronningens helbred == |
||
Sophie Magdalene led livet igennem af [[hovedpine]], tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst'<ref>Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme - fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997.</ref> |
Sophie Magdalene led livet igennem af [[hovedpine]], tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst' <ref>Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme - fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997.</ref>. |
||
Da dronningen aldrig var rigtig syg, og i forhold til sin tid blev ganske gammel (hun døde som næsten 70-årig), tillægger nutidige historikere hende [[hypokondri]]ske tendenser, kongen ligeså. |
|||
Dronningen døde på Christiansborg Slot i maj måned 1770. Den ellers normalt meget lange og tunge sørgeperiode, hofsorgen, som indtraf når en majestæt gik bort, blev ved Sophie Magdalenes bortgang særdeles tilsidesat; fester og baller fortsatte ved hoffet som altid. Der fortælles endda, at en dag mens dronningen lå på ''[[lit de parade]]'' i slotskirken, entrerede [[Christian 7.]] med sit følge incl. hans elskede kæmpehund, ''Gourman''. Kongen var som sædvanlig fraværende, og ingen turde jage hunden væk, da den tissede op ad den kongelige kiste! <ref>Ulrik Langen - Den Afmægtige, 2008.</ref> |
Dronningen døde på Christiansborg Slot i maj måned 1770. Den ellers normalt meget lange og tunge sørgeperiode, hofsorgen, som indtraf når en majestæt gik bort, blev ved Sophie Magdalenes bortgang særdeles tilsidesat; fester og baller fortsatte ved hoffet som altid. Der fortælles endda, at en dag mens dronningen lå på ''[[lit de parade]]'' i slotskirken, entrerede [[Christian 7.]] med sit følge incl. hans elskede kæmpehund, ''Gourman''. Kongen var som sædvanlig fraværende, og ingen turde jage hunden væk, da den tissede op ad den kongelige kiste! <ref>Ulrik Langen - Den Afmægtige, 2008.</ref> |
||
Versionen fra 13. mar. 2009, 11:36
 | Denne artikels neutralitet er omstridt. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (28. november 1700 - 27. maj 1770[1]) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev, via ægteskab med Christian 6., dronning af Danmark. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.
Prinsessen blev født på slottet Schonberg og i sin ungdom ydede hun hoftjeneste hos en fjern slægtnings hustru, dronning Christiane Eberhardine af Sachsen-Polen.
Meget imod datidens skik og vane, når det kom til kongelige ægteskaber, fik den danske kronprins af sin fordrukne og bigamistiske fader, Frederik 4. lov til selv at finde sin dronning. Under en rejse gennem det kejserlige Europa, ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein, fandt kronprinsen sin kommende hustru i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på dennes slot, Pretzsch. Prinsessen stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof, hun havde 13 søskende og var altså et dårligt parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse, da prinsessens rang trods alt var i orden. I Christian 6.'s efterladte skriverier kan man læse, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen, og lige præcis dét skulle komme til at påvirke hele deres regeringstid.
De blev gift 7. august 1721, mens Christian stadig var kronprins. Brylluppet blev afholdt på slottet Pretzsch i Sachsen.
En fransk udsending ved det danske hof sendte en beskrivelse af den daværende 20-årige kronprinsesse hjem, som lød;
"... er en stolt, imponerende kvinde, skønt hun ikke er høj af vækst eller af junoniske former. Hun er ikke egentlig smuk, men af majestætisk holdning og med knejsende hoved. Hendes hudfarve er meget hvid, ansigtstrækkende fine, livlige og åndfulde, øjnene lyseblå; de skøntformede læber kruses undertiden af et hånligt smil. Hun er klædt med største pragt og funkler af diamanter og andre ædle stene".[2]
Christian 6. får af samme franske diplomat følgende, lidet flaterende, beskrivelse;
"... er en lille, spinkel, sygeligt udseende herre. Hans ansigt er langagtigt, blegt, noget indfaldent, næsen meget stor. Øjnene er stærkt fremstående og munden trukket op i et tvungent, stereotypt smil".
Den 6. august 1746 - dagen før deres sølvbryllupsdag - døde kongen på Hirschholm Slot.
Sophie Magdalene overlevede ham som familiens allestedsnærværende farmor og enkedronning i 24 år.
Familie og religion
Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning af pietismen kom til udtryk, da hun i 1737 oprettede det stadig eksisterende Vallø Kloster, et hjem for aldrende, adelige jomfruer. Dronningen glemte aldrig at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Under sin regeringstid fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, Enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland (1707-1764) indsat som abbedisse på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler [3] - et voldsomt beløb.
På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene, hvori han besvarer på et til ham tidligere sendt brev, hvori hun beder ham udvise sin søster tilbage til Ostfriesland. Grunden til dette skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på sin søster, og var sikker på, at hun og kongen havde en affære. Christian 6. svarer (på nudansk): "... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det vil gøre ham ondt for fyrstinden!" [4] Sophie Caroline blev ikke udvist.
Dronningens to brødre blev begge danske admiraler, og Sophie Magdalenes moder, Markgrevinde Sofie Kristiane af Kulmbach, som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i 1723, blev indlogeret på Sorgenfri Slot i Lyngby, hvor hun blev resten af sit liv. [5]
Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. Frederik 5. er gået over i historien som en notorisk drukkenboldt, med sadistiske tendenser. Og selvom flere passende partier var på tale for prinsesse Louise, blev hun gravid med en lavadelig kammerjunker, og måtte giftes bort til en tysk hertug - som lod sig mere end godt betale for den ulejlighed!
Upopulær dronning
Trods deres pietisme elskede kongeparret pragt og luksus. Solkongen, Ludvig 14. af Frankrig var stadig datidens store fyrstelige forbillede, således også i Danmark. Der har været gisninger om, hvorvidt den unge, fattige Sophie Magdalene lod sig inspirere til et liv i luksus af kong Frederik 4. Da hun kom til Danmark i 1721 som kronprinsesse, kunne hun se hvorledes Frederik 4. overøste sin daværende dronning, Anna Sophie Reventlow, med juveler og andre dyre gaver.
Sophie Magdalene førte i al fald livet igennem en ekstravagant livsstil - trods Danmarks vaklende økonomi.
Da Frederik 4. døde i 1730, skulle Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Den kommende dronning havde i forvejen fået gjort en ny krone, da hun konsekvent nægtede at bære den samme som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Her kan der bemærkes, at Sophie Magdalene aldrig omtalte Anna Sophie som andet end die Hure..! [6] Det er Sophie Magdalenes krone der i dag opbevares, og kan ses på, Rosenborg Slot, og langt de fleste kronjuveler er, eller består af dele af, hendes samling, som hun sikrede evig dansk eje - ' til den til enhver tid siddende dronning af Danmark ' - gennem sit testamente.
Kongeparret var i deres samtid ikke særlig populære. De overøste folket med love og forbud, bl.a. imod forlystelser om søndagen, og i 1735 indførtes helligdagsforordningen om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken. Samtidig var de begge så menneskesky, at de lod sig transportere igennem byen i karet med tildækkede vinduer og lod sig kun yderst sjældent se offentligt. Det nye kongepar levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus, gemt bag et af Danmarkshistoriens stiveste hoffer.
Dronningen var især upopulær, både blandt pøblen, men også af mange ved hoffet og blandt adelen. Hendes, fra Tyskland medbragte, følge fik særdeles gunstige placeringer i Danmark. Således fik hendes militære brødre højere rang end "prinserne af blodet", og hendes overhofmesterinde fik rang over alle rigets grevinder. [7]
Det hjalp heller ikke på sagen, at dronningen aldrig fik lært sig dansk, men det skal til hendes fordel nævnes, at tysk på daværende tidspunkt var det talte sprog ved hoffet og i finere kredse. Faktisk skal man helt frem til Sophie Magdalenes oldebarn, Frederik 6., der blev konge i 1808, for at finde en majestæt der talte dansk frem for tysk.
L'union parfaite
På sin bryllupsdag i 1732 stiftede Sophie Magdalene Ordenen de l'Union Parfaite som minde om sit smukke og lykkelige ægteskab. Kongeparret levede meget imod datidens fyrstelige norm ikke i et forbindelses-tvangsægteskab, men havde rødder i ægte forelskelse og kærlighed.
Ordenen er den første danske orden som kunne tildeles, og måtte bæres af, kvinder.
Kongeparrets byggerier
Dronning Sophie Magdalene stod alene, uden kongen, for opførelsen af Hirschholm Slot, i det nuværende Hørsholm. På det tilhørende gods gjorde hun bønderne til selvejere, og var dermed en af pionererne til de senere landboreformer i Danmark.
Kongeparret var også meget byggelystne sammen, de renoverede mange slotte og lod andre opføre, bl.a. det første Christiansborg (som erstatning for det mildest talt forældede Københavns Slot), Eremitagen, og Sophienberg Slot.
"Smukke bygninger gør et land ære" - Sophie Magdalene.
Dronningens helbred
Sophie Magdalene led livet igennem af hovedpine, tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst' [8]. Da dronningen aldrig var rigtig syg, og i forhold til sin tid blev ganske gammel (hun døde som næsten 70-årig), tillægger nutidige historikere hende hypokondriske tendenser, kongen ligeså.
Dronningen døde på Christiansborg Slot i maj måned 1770. Den ellers normalt meget lange og tunge sørgeperiode, hofsorgen, som indtraf når en majestæt gik bort, blev ved Sophie Magdalenes bortgang særdeles tilsidesat; fester og baller fortsatte ved hoffet som altid. Der fortælles endda, at en dag mens dronningen lå på lit de parade i slotskirken, entrerede Christian 7. med sit følge incl. hans elskede kæmpehund, Gourman. Kongen var som sædvanlig fraværende, og ingen turde jage hunden væk, da den tissede op ad den kongelige kiste! [9]
Dronningen er gravsat i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke.
Sophie Magdalenes titler
1700-1721 - Hendes Højhed Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach
1721-1730 - Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse af Danmark-Norge
1730-1746 - Hendes Majestæt Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertuginde af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Grevinde udi Oldenborg og Delmenhorst
1746-1770 - Hendes Majestæt Enkedronning af Danmark
Litteratur
Damstrup, Ellen B., Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733 , 1989
Dehn-Nielsen, Henning, Christian 7. - den gale konge, 2000
Dehn-Nielsen, Henning, Danmarks Konger og Regenter, 1996
Langen, Ulrik, Den Afmægtige - en biografi om Christian 7., 2008
Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme - fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997
Nielsen, Kay m.f., Danmarks Konger og Dronninger
Tillyard, Stella, En Kongelig Affære - Caroline Matilde og hendes søskende, 2007 (original engelsk udgave 2006)
Eksterne referencer
- ^ Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach på gravsted.dk
- ^ Ellen B. Danstrup - Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733, 1989, s. 12.
- ^ Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.
- ^ Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.
- ^ Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.
- ^ Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.
- ^ Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.
- ^ Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme - fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997.
- ^ Ulrik Langen - Den Afmægtige, 2008.