Mergel: Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Bot: Adding {{Commonscat|Marl}}; kosmetiske ændringer |
m robot Tilføjer: hr:Lapor |
||
Linje 29: | Linje 29: | ||
[[fr:Marne (roche)]] |
[[fr:Marne (roche)]] |
||
[[he:חוואר]] |
[[he:חוואר]] |
||
[[hr:Lapor]] |
|||
[[hu:Márga]] |
[[hu:Márga]] |
||
[[io:Marno]] |
[[io:Marno]] |
Versionen fra 14. mar. 2009, 12:34
Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.
Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:
Faderen mergler, og sønnen sulter
Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH.