Organisationen for afrikansk enhed: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Chobot (diskussion | bidrag)
{{km}}
Linje 2: Linje 2:
'''Organisationen for afrikansk enhed''' ('''OAU''' eller '''Organization for African Unity''') blev dannet [[25. maj]] [[1963]]. Den blev opløst [[9. juli]] [[2002]] af organisationens sidste leder, [[sydafrika|sydafrika]]neren [[Thabo Mbeki]], og blev erstattet af [[Afrikanske Union|den Afrikanske Union]].
'''Organisationen for afrikansk enhed''' ('''OAU''' eller '''Organization for African Unity''') blev dannet [[25. maj]] [[1963]]. Den blev opløst [[9. juli]] [[2002]] af organisationens sidste leder, [[sydafrika|sydafrika]]neren [[Thabo Mbeki]], og blev erstattet af [[Afrikanske Union|den Afrikanske Union]].


Organisationens formål var at fremme enhed og solidaritet blandt de [[afrika]]nske lande og fungere som kontinentets kollektive stemme i verden. Den arbejede også for at afvikle koloniherredømmet, og opprettede en frigøringskomité, som skulle bistå frigøringsbevægelser.
Organisationens formål var at fremme enhed og solidaritet blandt de [[afrika]]nske lande og fungere som kontinentets kollektive stemme i verden. Den arbejede også for at afvikle koloniherredømmet, og oprettede en frigøringskomité, som skulle bistå frigøringsbevægelser.{{km}}


Hovedkvarteret blev lagt i [[Addis Ababa]] i [[Etiopien]] efter invitation af kejser [[Haile Selassie II]]. Organisationens charter blev undertegnet af 32 uafhengige afrikanske stater. Da organisationen blev opløst, var 53 af Afrikas 54 stater medlemmer. [[Marokko]] trak sig i [[1985]] efter at [[Vestsahara]] blev optaget som medlem i [[1982]].
Hovedkvarteret blev lagt i [[Addis Ababa]] i [[Etiopien]] efter invitation af kejser [[Haile Selassie II]].{{km}} Organisationens charter blev undertegnet af 32 uafhængige afrikanske stater. Da organisationen blev opløst, var 53 af Afrikas 54 stater medlemmer. [[Marokko]] trak sig i [[1985]] efter at [[Vestsahara]] blev optaget som medlem i [[1982]].


Til trods for at OAU ofte er blevet opfattet som bureaukratisk og uden magt, har tidligere generalsekretær i [[FN]] [[Kofi Annan]], rost OAU for at den har bragt afrikanere sammen. Alligevel hævder kritikere at organisationen i løbet af de 37 år den eksisterede, gjorde lidt for at værne om afrikanske borgeres rettigheder.
Til trods for at OAU ofte er blevet opfattet som bureaukratisk og uden magt,{{km}} har tidligere generalsekretær i [[FN]] [[Kofi Annan]], rost OAU for at den har bragt afrikanere sammen.{{km}} Alligevel hævder kritikere at organisationen i løbet af de 37 år den eksisterede, gjorde lidt for at værne om afrikanske borgeres rettigheder.{{km}}


[[Kategori:Afrika]]
[[Kategori:Afrika]]

Versionen fra 14. mar. 2009, 16:42

Fil:Organisation of African unity.PNG
OAU's medlemslande. Farverne modsvarer landets tiltræde til organisationen.

Organisationen for afrikansk enhed (OAU eller Organization for African Unity) blev dannet 25. maj 1963. Den blev opløst 9. juli 2002 af organisationens sidste leder, sydafrikaneren Thabo Mbeki, og blev erstattet af den Afrikanske Union.

Organisationens formål var at fremme enhed og solidaritet blandt de afrikanske lande og fungere som kontinentets kollektive stemme i verden. Den arbejede også for at afvikle koloniherredømmet, og oprettede en frigøringskomité, som skulle bistå frigøringsbevægelser.[kilde mangler]

Hovedkvarteret blev lagt i Addis Ababa i Etiopien efter invitation af kejser Haile Selassie II.[kilde mangler] Organisationens charter blev undertegnet af 32 uafhængige afrikanske stater. Da organisationen blev opløst, var 53 af Afrikas 54 stater medlemmer. Marokko trak sig i 1985 efter at Vestsahara blev optaget som medlem i 1982.

Til trods for at OAU ofte er blevet opfattet som bureaukratisk og uden magt,[kilde mangler] har tidligere generalsekretær i FN Kofi Annan, rost OAU for at den har bragt afrikanere sammen.[kilde mangler] Alligevel hævder kritikere at organisationen i løbet af de 37 år den eksisterede, gjorde lidt for at værne om afrikanske borgeres rettigheder.[kilde mangler]